Teddy Vork

Historien om en bog: Jeg ved godt, du er der

Tilbage i 2016 annoncerede jeg et samarbejde mellem forlagene DreamLitt og Calibat, der gik ud på at lancere tre opsamlinger af mine noveller. DreamLitt ville tage sig af e-bogen, mens Calibat tog sig af den fysiske bog/papirbogen. Grunden til at aftalen kom i stand, var at jeg siden 2008 havde medvirket i mange antologier, og egentlig tænkte, at det var synd at gode noveller ikke blev læst af flere. Den første, Sand og sten, stål og glas udkom i 2016, den anden Fast arbejde i 2017 og endelig er det blevet tid til Jeg ved godt, du er der, der udkommer lige om lidt.

Som med de forrige samlinger, var det ikke genren, der var vigtig for mig, da jeg skulle sammensætte bogen. Det var temaet, fællesnævnere på tværs af skrivestil, længde og alder, der var det væsentlige. Hvor Fast arbejde handlede om humor og handler, handler Jeg ved godt, du er der om mennesker, dilemmaer og monstre. Både de ‘ægte’ monstre som vampyrer og varulve, men også de monstre, der går rundt lige ved siden af os. Samtidig var elementet af valg meget vigtigt, en stemning der vibrerer gennem alle fortællingerne. Ofte er det op til læseren selv at vurdere, om de valg, der træffes på og mellem linjerne nu også er de rigtige, eller om der overhovedet er noget, der kan kaldes rigtigt. Oprindeligt havde jeg det dogme, at hver opsamling skulle indeholde syv noveller, der alle havde været udgivet før, og så en enkelt ny, der lagde navn til samlingen. Det blev jeg nødt til at gentænke.

jegvedgodt_forside.png

De seks steder, hvor de ‘gamle’ noveller i  Jeg ved godt, du er der  først blev udgivet.

De seks steder, hvor de ‘gamle’ noveller i Jeg ved godt, du er der først blev udgivet.

Jeg kunne nemlig ikke finde ud af, hvilken ny novelle, der skulle være den ottende, nye og navngiver til samlingen. Så jeg endte med at sende en manuskript med ni noveller (og et digt) til min redaktør, og bad ham vælge. Alt var selvfølgelig omskrevet, revideret, redigeret og bragt up-to-date. Min redaktør valgte, men på en måde, jeg ikke havde forudset. Blandt de ni var novellen World Wide Web, der blev udgivet helt tilbage i 2009, og min redaktør sagde iskoldt, at den slet ikke var på niveau med resten. Desuden tænkte han at digtet var godt, men ikke matchede samlingen. Så hvad så? Jo, til gengæld mente han, at begge mine nyskrevne noveller skulle med fordi de var ‘virkelig superfede’.


Jeg har noget med systemer og orden. Derfor brød jeg mig ikke meget om at skulle fravige mit koncept. Samtidig var jeg enig med redaktøren om, at World Wide Web nok ikke helt matchede. Nogle gange løber tiden lidt fra noget af det, man har skrevet. Jeg kæmpede nogle dage med digtet, men i sidste ende var jeg enig i hvad han sagde. Derfor kom der to nye noveller med i Jeg ved godt, du er der. Titelnovellen og novellen, der runder hele samlingen af. Den hedder Sølvsilkenætter. Og på sin vis matcher samlingens første novelle Sølvsilkenætter ret fantastisk. Hvorfor og hvordan vil jeg selvfølgelig ikke afsløre her. Men i sidste ende blev Jeg ved godt, du er der både mørk, ond og meget følelsesmættet.

Spørgsmålstegnet får mig til at tænke på min novellesamlingen  Optisk bedrag  fra 2012.

Spørgsmålstegnet får mig til at tænke på min novellesamlingen Optisk bedrag fra 2012.


312213.jpg

Vanen tro var det Anna Degnbol, der designede forsiden, og det er et partnerskab, jeg er virkelig glad for. Anna har en god evne til at omdanne mine ord til fantastiske forsider, og det er også tilfældet med Jeg ved godt, du er der. Den matcher de to forrige forsider i design, og er samtidig helt sin egen, hvilket er helt fantastisk. Derfor er det også dejligt, at både hun og forlaget Calibat har sagt ja til at udgive/illustrere yderligere to opsamlinger med mine tekster. Det betyder, at vi i stedet for de oprindelige tre ender på fem, og jeg kan afsløre, at den næste opsamling bliver overvejende realistisk og kommer til at handle om kærlighed.

På flere områder er Jeg ved godt, du er der virkelig en mørk bog. Den er fyldt med grimme ting, på næsten alle tænkelige måder, og flere gange i processen overvejede jeg at dæmme op for lidt af det. I sidste ende gjorde jeg det ikke. Fortællingerne i opsamlingen er dystre, men de besidder også en ægthed, jeg ikke vil være foruden, og derfor lod jeg dem stå, som de er. Hvis jeg havde manipuleret for meget med det grimme, ville det have kostet noget vigtigt, og det synes jeg ikke er fair. Efterhånden som jeg bliver ældre i gårde, kan jeg mærke, at der er sider af mit forfatterskab, der bliver vigtigere, og denne bog viser en flig af det.

På det sidste har jeg også tænkt en del over, at det ikke er helt fair at forfatteren alene løber med æren for en bog. Der er mange involverede i processen, og derfor vil jeg (næsten) runde dette indlæg af med at opremse de mennesker, der har været med til at skabe Jeg ved godt, du er der.

Emil Blichfeldt, forlægger/Jacob Hedegaard Pedersen, forlægger. Teddy Vork, redaktør. Anna Degnbol, illustrator. Manfred Christiansen, grafik. Susanne Jespersen, korrektur. Inge Greis, quality control. Tak til jer alle. Havde I ikke været der, ville værket ikke være en lige så god bog, som jeg virkelig mener, den er.

Jeg ved godt, du er der udkommer om et øjeblik på Calibat/DreamLitt. Den er fyldt med et årtis grumhed. Det er ganske rædselsvækkende og smukt, og du er meget velkommen til at læse med.

Er den danske horror-litteratur død?

For omkring en måned siden, skrev Rasmus Wichmann et indlæg i Biblioteksmagasinet med titlen De unge skrækløver. Her fortalte han, hvordan størstedelen af Danmark var gået glip af perioden 2010-2015, hvor der skete en sand eksplosion i horror skrevet på dansk. Nye navne trådte ind på scenen, men desværre for tomme sale. Grunden til dette kunne findes i blandt andet dagbladenes ignorering af genren, bibliotekernes stækkede budgetter, genrens egne fans, der havde en tendens til at mene, at danskproduceret var dårligt og så den tanke, at langt de fleste læsere mener, at horror-litteratur er for børn og unge. Så langt pointerne i indlægget De unge skrækløver.
Du kan selv læse indlægget ved at følge linket  - det er side 8+9.
Da jeg havde læst Wichmanns indlæg, sad jeg tilbage med en følelse af at jeg lige havde læst et gravskrift - en fornemmelse, jeg delte med den håndfuld, der kommenterede på indlægget på facebook. Jeg havde selv været ramt af hvad der føltes som ligegyldighed fra mange sider af, når det kom til horror - eksemplificeret gennem min udgivelse Kærlighedsfrugt, der styrtede til jorden på trods af flot lektør og gode anmeldelser. I mit blogindlæg Seks eksemplarer dykker jeg netop ned malstrømslignende fornemmelse af at genrens fans er dem, der svigter den hårdest, men samtidig kan man jo ikke kræve at folk investerer i bøger, bare fordi de er en speciel genre. I de efterfølgende måneder har det, der har gået mig mest på, været en af de andre ting, Wichmann nævner i sit indlæg. Nemlig at mange af horror-værkerne er blevet forbigået i tavshed af pressen. Det står for mig som meget værre.

2010-2015
Skrækløvernes fem år var en vild tid. Det virkede som om der hver eneste måned kom en ny, god bog. I 2011 kom Michael Kamps Moln - jorden husker, i 2012 begyndte Jonas Wilmann sin Frygt-filerne-serie (hvor tredje og sidste bog lige er udkommet), i 2013 kom Carina Evytts Dæmoner, i 2014 Teddy Vorks fremragende Sprækker og i 2015 kom min egen Kærlighedsfrugt , for nu at nævne et par stykker. I samme periode fossede det ud med horror-antologier - nogle meget vellykkede, andre i mindre grad. På årsbasis blev der udgivet i hvert fald 15 bøger, der var rendyrket horror for voksne. I perioden skete der også det spændende, at mange af navnene blev hængende. Det var ikke folk med en enkelt bog i sig, men derimod forfatterskaber, der blev etableret. De gamle rædselskøtere var der stadig, i form af Steen Langstrup, Patrick Leis og Jacob Hedegaard Pedersen, men koblet blev større og langt mere varieret. Nogle af de nye forfattere rakte bagud efter de gamle mestre, som Wichmann også peger på i sin artikel, mens andre søgte deres inspiration fra film, tegneserier, computerspil og den traditionelle, realistiske litteratur. Det gjorde at der i perioden opstod en stor diversitet i stemmer. Hvad mange af dem havde tilfælles, var dog de korte former, og for hver roman, udkom der en novellesamling og/eller en kortroman. Måske var det en af grundene til den mindre bevågenhed. Mange læsere lider af en sær antipati over for noveller, og kortere romaner, og derfor har de ordknappe tekster nok ikke gjort noget for at promovere genren. I samme periode blev Dansk Horror Selskab, der står for at uddele den årlige horrorpris, også stiftet. Det var ment som et samlende organ for forfattere og kunstnere, der arbejdede professionelt med genren. Ved udgangen af 2015 stod Danmark med en håndfuld helt nye horror-forfattere, der var dygtige til at skrive, og allerede havde et par bøger på CV'et. Men hvordan kunne forfatterne overhovedet få udgivet bøger, hvis der ikke var nogen, der ville læse genren?

Forlagene
Mestendels var de etablerede forlag slet ikke interesserede i horror. Enkelte forfattere, som Steen Langstrup og Jonas Wilmann udgav deres bøger selv, men resten af horror-forfatterne var så heldigt stillet, at der i næsten samme periode opstod to forlag, der næsten eksklusivt tog sig af horror. Det første var H.Harksen Productions, et etmandsforlag på Fyn, hvis ejer, Henrik S. Harksen var dybt fascineret af H.P.Lovecraft og nok uden at vide det, på det grundlag startede bølgen af især antologier. Forlaget var primært dedikeret til Mythos-litteratur, men sekundært til horror, og horror kom der meget af. HHP lancerede serien gotisk krimi, og håndplukkede selv forfattere, der kunne skrive inden for genren. Samtidig blev antologierne ved, og skabte derved en vej ind for nye stemmer. Lidt senere kom forlaget Kandor, drevet af den stærke forfatter Nikolaj Højberg til, og han kom til at stå bag en række af de mest roste horror-antologier, og novellesamlinger i perioden. Ved siden af horror interessede Kandor sig også for fantasy og science fiction, og blev derved en
eksponent for de fantastiske (og udskældte) genrer. Disse forlag var uhyggeligt vigtige for at genren fik så meget vind i sejlene som den gjorde. Andre forlag, såsom Tellerup, Valeta og sms-press tog større eller mindre afstikkere til genren for voksne, og hist og her dukkede andre selvudgiverforlag op, men størstedelen af dansk horror var centreret om disse forlag.

Men hvad skete der i 2015?

Der skete ikke noget, eller, måske skete der en hel masse. En række af genrens forfattere søgte andre steder hen. Nogen begyndte at skrive til børn og unge, andre begyndte at skrive i andre genrer, og en helt tredje gruppe forsvandt ikke, men droslede ned for deres produktion. En forgrening drejede fokus, så deres horror blev mere krimi-orienteret, andre fokuserede mere på de realistiske aspekter af horror. Med et negativt ord kan man kalde det, der skete, for en udvanding af genren - med et positivt ord, en udvikling. Forlaget Kandor gik ned, fordi der var for meget arbejde for en enkelt mand, og bibliotekerne var økonomisk ramte, så der ikke blev indkøbt så meget længere. Ligeledes var der kun et sparsomt privatsalg. Heldigvis blev Kandor omdannet til et imprint hos forlaget DreamLitt. Den rene horror til voksne blev mindre, men den fandtes dog stadig.

Hvordan kunne det være gået?
Det kunne være gået anderledes. Hvis dagbladene havde været mere åbne for at anmelde
bøgerne, lave forfatterportrætter og omtale af genren, ville det have medført en større bevågenhed, og åbnet for at en række forfatterskaber kunne have blomstret. Det alene ville ikke have gjort nok, men det ville have skabt en platform. Ligeledes kunne det have set meget anderledes ud, hvis læserne havde været i stand til at se forbi mærkaten horror, og rent faktisk læst bøgerne. Så ville de have opdaget, at meget dansk horror er smedet i naboessen til den realistiske litteratur. Horror anvender den realistiske verden som afsæt for de fleste historier, tager ofte afsæt i individet og arbejder med hvad det vil sige at være menneske - præcis de samme ting, så meget litteratur bliver lovprist for. Det er alt sammen gisninger, for faktum er stadig, at horror ikke nåede ud over rampen til det brede publikum. Men det kan være, at den er godt på vej.

Er genren død?
Hvor Rasmus Wichmann (og jeg selv) var hurtig til at se den manglende opmærksomhed som en nekrolog over genren, er jeg efterfølgende kommet på andre tanker. Og jeg synes, at jeg begynder at ane en helt ny periode strække sig ud foran os - med offentlighed som omdrejningspunkt. Der er nemlig gang i arrangementer rundt omkring i Danmark. Jeg snakkede med indehaveren af bloggen Skræk og Rædsel, Søren Henrik Jacobsen, om hvordan horror-året 2016 havde været. Ifølge hans horror-kalender, havde der været 168 horror-relaterede arrangementer rundt omkring i landet fra juni og til nytår. Lidt vildt! En tiendedel af disse havde direkte haft noget at gøre med litteratur. Det er udmærket, selv om litteratur godt kunne få en større plads, og det ser ud som om det bliver tilfældet i 2017. I næste uge afholder Rasmus Wichmann selv et oplæg på Sønderborg Bibliotek om horror. I skrivende stund er der til marts en zombie-festival i Odense og jeg ved fra pålidelig kilde, at Københavns Hovedbibliotek arbejder på en række horror-relaterede events i løbet af året. Under festivalen KBH Læser står Dansk Horror Selskab for en aften i rædslens tegn. Ligeledes sniger horror sig lidt ind på den etablerede litteratur-scene i København, da det rygtes at der også vil ske noget til Halloween. Steen Langstrups roman Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er i færd med at blive filmatiseret. En håndfuld mindre forlag, såsom Forlaget Sidste Århundrede,  er også interesset i horror, omend det ikke er den danske slags, men til gengæld er et helt nyt horrorforlag, Enter Darkness, trådt frem af skyggerne. Afslutningsvis har Henrik S. Harksen siden slutningen af 2016 holdt en foredragsrække om H.P. Lovecraft, til stor fornøjelse for mange.

Så hvor efterlader det os? Er den danske horror-litteratur død?
Jeg er helt enig med Rasmus Wichmann i at den helt specielle tid er slut - det var en periode i dansk litteratur, der blev sørgeligt overset og kunne være blevet til meget mere. Men jeg ser dansk horror som værende på vej ind i en ny (og måske endnu bedre) tid - hvor der er mere fokus på forfatterne, deres værker og deres viden - så den er så langt fra død. Danske horror-forfattere er mere prominente i bibliotekernes kataloger, til diverse festivaler og sågar foredrag andre steder end de vanlige litteraturkanaler. De større forlag begynder at vejre lidt i udkanten af genren. Hvad der stadig mangler er læsere - en bredere forståelse af at horror ikke er for børn, og ikke er noget plat blodsplatsgøgl og en accept af at det, der får dig til at gyse af fryd når du læser krimi ... i virkeligheden er horror. Ligeledes ville det også klæde dagbladene, og litteraturkenderne at tage et skridt ud af deres comfort zone og give sig selv noget, de ikke allerede kender smagen af. Jeg håber, at begge dele kommer, og at de danske forfattere bliver ved med at skrive horror - og hvorfor skulle de dog ikke det?

Novembernyheder - om Bogmarkedet, udgivelse, science fiction og #ondoktober

Der er sket rigtig meget i november måned. Faktisk så meget, at der hver uge har været noget nyt i relation til mit forfatterskab. Det er ret fedt at opleve, og jeg håber at den megen opmærksomhed også er med til at få mit navn lidt længere ud end det ellers er kommet. Jeg har forsøgt at samle det hele her:
Sand og sten, stål og glas

Den 1/11 udkom min opsamling Sand og sten, stål og glas. Op til det, havde der været lidt opmærksomhed omkring den, ikke mindst i en artikel i BogMarkedet med titlen Litteraturens delebørn. Den artikel gik nærmere ind på samarbejdet mellem forlagene Calibat og DreamLitt, hvor Calibat har taget sig af den fysiske bog, og DreamLitt har taget sig af e-bogen - og den arbejdsfordeling fortsætter med de næste opsamlinger. Du kan læse hele artiklen her, hvor jeg også udbreder mig en smule undervejs om mine tanker bag samarbejdet.

Op til udgivelsen var der en del, der havde forudbestilt bogen, og derfor skulle der sendes signerede eksemplarer ud. For en uges tid siden modtog jeg en kasse med bøger, og filmede den noget episke begivenhed, det var at åbne for en spritny bog:
Jeg har stadig en håndfuld eksemplarer tilbage, og skulle du have lyst til at bestille et, kan du enten gøre det her på bloggen, eller skrive en mail til mig. Bogen koster 150 kroner med forsendelse ... eller også kan du finde mig på BogForum i næste weekend!

#flererumrakettertilfolket og BogForum

Midt i oktober blev jeg kontaktet af Jan M. Johansen, der blandt andet er aktiv på sitet bogsnak.dk. Han var ved at skrive en artikel om science fictions styrker generelt, lidt om dansk science fiction, og især hvad der måske manglede i den moderne science fiction. Han spurgte om jeg havde et par tanker, og dem havde jeg sjovt nok en del af. Af de tre fantastiske genrer er science fiction den, der kommer mindst til fadet. Det er der mange grunde til, men jeg synes det er på sin plads at kræve noget af genren. Og en af de ting, der opsummerer artiklen, er et ønske om det naturvidenskabelige kommer mere på banen i science fiction end det er lige nu, hvor dystopier er fremherskende på menuen. Det er jeg ikke modstander af, som du også kan læse af artiklen.
Selvsamme Jan M. Johansen vil i den kommende weekend på BogForum interviewe mig om min opsamling Sand og sten, stål og glas, der netop er science fiction. Det sker søndag på forlaget DreamLitts stand, klokken 11.30-12.30 - og om der er rumraketter nok i bogen, må du selv møde op for at høre.

Nyheder

Som om det ikke var nok med egen udgivelse, er der lidt mere på tapetet. Siden sidst er antologien Monster udkommet, og den ser jeg frem til at læse. Mit bidrag hedder Om blod og blæk, og den startede sit liv som oplæsningstekst tidligere på året. Da der blev indkaldt til Monster-konkurrencen, opdagede jeg at minimumslængden var det dobbelte af min oprindelige tekst. Derfor fik jeg prøvet at redigere en tekst større - og det er sjældent! Vinder af konkurrencen blev Teddy Vork, og hvis man interesserer sig for horror generelt og dansk horror i særdeleshed, er det et navn man enten kender eller fluks bør lære at kende. Bogen kan købes hos forlaget Kandor.

Ligeledes har jeg lagt absolut sidste hånd på min sms-novelle Kolde facts. Den er til opsætning, forsiden er skabt og den vil helt sikkert sidde lige i skabet om en uges tid, når det er BogForum. Kolde facts er horror, men det er en sær tekst, der egentlig ikke er det mindste uhyggelig ... medmindre man begynder at tænke over de beskeder man får. Jeg synes sms-formatet er spændende at arbejde i, da det kræver at man medtænker sin modtager på en helt anden måde end man f.eks. gør med en novelle. Forsiden er ikke offentliggjort endnu ... men du skal da lige have en snas ;) Det er dejligt at få afsluttet det projekt, da sms-novellen har været undervejs i næsten to år. Novellen kan snart købes hos smspress.dk.

#ondoktober

I 2006 var dansk horror noget, der nærmest kun eksisterede i fantasien og de meget få forlag. Ud over en amputeret håndfuld navne, var der ikke nogen forfattere, der gjorde det store i det. På bare 10 år ser tingene meget anderledes ud, og nu har vi indtil flere forlag, der udgiver horror, et selskab (Dansk Horror Selskab), der kæmper for at udbrede horror og en støt voksende fangruppe. Hvad vi også har er en række formidlere, der elsker genren, og gerne vil dele den kærlighed med verden ... cue #ondoktober. Hashtagget blev skabt af Randers Bibliotek, og brugt på instagram i år. I løbet af oktober måned fokuserede de på alt hvad horror er, selvfølgelig op mod Halloween, og forhåbentligt vender hashtagget tilbage til næste år. Det var rigtig fedt at se horror komme ud til helt nye modtagere på den måned. Gad vide hvordan tingene ser ud i 2026?

Det var alt for nu - men jeg ved at november bliver en spændende måned ... ikke mindst fordi Pandaemonium har fem års fødselsdag ;)






Nyheder i september - om antologier, romaner, novellesamlinger og magasiner

I sidste måned skrev jeg en del om kontrakter og lignende. Denne omgang nyheder handler mest om gamle nyheder, der igen er blevet aktuelle, og så selvfølgelig en smule om hvad der er af helt nye nyheder ... kan man egentlig gradbøje det ord, eller tager jeg mig friheder? Nåh, det må jeg tænke lidt over. Onwards and upwards eller noget.

Mørke guders templer
Jeg har allerede tidligere været inde på antologien Mørke guders templer, der udkom her i sommer. Den har en noget speciel skabelsesberetning, du kan læse mere om i et tidligere indlæg, men nu har den heldigvis også fået en lektørudtalelse, og det er en af de gode. Forlaget HHP har lavet et blogindlæg om lektøren (blogindlægget kan du læse lige her), men der siges blandt andet følgende:

"Et rigtig vellykket bud på fornyelse af en subgenre, som fortjener sin plads i den danske fantasy-tradition. Bogen udfylder desuden et hul, da der ikke er megen dansk sword and sorcery litteratur." 

Jeg håber virkelig at bibliotekerne køber godt ind af antologien, da den, præcis som der bliver sagt i lektøren, er ret unik i Danmark ... og så fordi der er mange gode forfattere med, hvis værker kunne tåle en større udbredelse. Mit bidrag hedder En sang om vand, og kan mest af alt nok betegnes som en blanding mellem heroisk fantasy og en myte. Har du selv lyst til at investere i et eksemplar, kan du købe det lige her.

Desuden kan jeg også med glæde fortælle, at min gotiske krimi Al kødets gang, der udkom på samme forlag for et år siden, stadig sælger bibliotekseksemplarer. Det er ret fedt at vide.

Kærlighedsfrugt

Min novellesamling Kærlighedsfrugt, der udkom sidste år, fortsætter også med at leve sit eget liv. I juli overtog forlaget DreamLitt forlaget Kandor, og en af de første ting de gjorde, var at transformere Kærlighedsfrugt, så man nu også kunne få den som e-bog. Så vil du gerne erhverve dig prisnomineret horror for en billig penge, så er det bare at følge linket.

Som om det ikke var nok, har de unge mennesker på Gladsaxe Gymnasium valgt at læse Kærlighedsfrugt i deres læseklub, og det betyder at jeg i begyndelsen af oktober skal en tur til deres gymnasium. Der skal jeg fortælle lidt om bogen og mit forfatterskab, men ellers er det en Q&A-session, og det bliver spændende at se hvad de gerne vil vide. Jeg har dog på fornemmelsen at en del af spørgsmålene kommer til at dreje sig om den sidste halvdel af bogen, hvor novellerne virkelig begynder at bortoperere tænder.

Monster 

I foråret var der deadline på at sende ind til Kandors antologi med temaet Monster, og det var en af de deadlines jeg vidste jeg ville overholde. Kandors antologier, i særdeleshed Vampyr og Varulv, har været noget at det lækreste horror, der er sprunget fra danske forfatteres fingre i det sidste årti, og jeg har store forhåbninger til Monster ... for jeg var så heldig, at jeg er kommet med i den. Min novelle hedder Om blod og blæk, og er en omskrivning af en novelle, der egentlig var designet til oplæsning, og blev læst op i februar under KBH Læser-festivalen. Novellen handler om tatoveringer og gammel gæld, og selvfølgelig gemmer der sig et monster et sted ... men hvor? Det var et meget stærkt felt, der sendte ind, og vinderen blev Teddy Vork. Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med ham, så må man nok hellere se at komme i gang, for Teddy er meget dygtig. Antologien udkommer inden vi skriver 2017. 

Goodreads Q&A

Siden 2012 har jeg haft en profil på Goodreads, hvor man kan rate bøger og skrive anmeldelser. Det er ikke fordi min side er meget besøgt, men for et par uger siden satte jeg mig ned og besvarede en række forfatterspørgsmål, så eventuelle læsere kan få et blik ind i værkstedet. Du er meget velkommen til at kigge derind - og selvfølgelig at bruge siden.

Himmelskibet 

Tidligere på året var jeg midt i en redigeringsproces af min kommende novellesamling Sand og sten, stål og glas, der er en opsamlings-samling, og en af punkterne var selvfølgelig at en redaktør læste mine udvalgte noveller igennem. Hun mente at jeg skulle fjerne novellen Bag glas, fordi den var "alt for eksperimenterende". Jeg er ikke helt enig med hende, men jeg endte med at fjerne den til gengæld for novellen, der så lægger titel til hele samlingen; et skifte jeg er meget tilfreds med. Hvad stiller man så op med en sådan novelle? Man sender den ind til Himmelskibet og spørger om de kunne være interesserede. Og det var de sgu. Bag glas er med i det nye nummer (49) af magasinet.

Men hvad var det så, der var så eksperimenterende ved den? Jo, den er skrevet på en blanding mellem dansk og engelsk. Ikke som i The Julekalender, hvor det bare er spas og lal, men ud fra hvad jeg mener at have observeret af trends i talesprog og anglificering af det danske sprog. Det overraskende er hvor hurtigt man som læser vænner sig til hybriden - til sidst lægger man slet ikke mærke til at det er to sprog blandet sammen (har mine betalæsere sagt), og det er meget fedt, for så går den ret specielle historie heller ikke tabt. Hvis du har fået lyst til at læse, kan du købe bladet lige her, eller låne det på biblioteket. 

Ambrosia/Live
 
Det er meget sjældent at jeg nævnes i aviser - men det skete faktisk i slutningen af august. Bibliotekar Jan M. Johansen havde forfattet et skriv om science fiction til Ugeavisen Odense, og der nævner han blandt andet Ambrosia/Live. Indlægget kan du læse her, og har du brug for at få den lidt større, kan du blot trykke på billedet:
Det var alt for denne omgang, men der er snart flere nyheder, for der er travlt i historiemageriet, og heldigvis for det. Pas på dig selv og dine.

Det bedste fra fem års antologier - Del 2

Fortsat fra 23/12-14

Nogle gange gør man sig selv en tjeneste ved at opfinde indlæg som dette. Jeg har nemlig gennem det fået mulighed for at genlæse nogle rigtig gode historier, som jeg enten havde delvist glemt, eller som jeg oprindeligt ikke tænkte var de bedste. Jeg har dog også opdaget et "problem" med min måde at dele tingene op på.

Med så mange antologier, må der også nødvendigvis være forskel i niveauet. Jeg har heldigvis kunnet finde to gode noveller i hver antologi. Det er ikke det, der er problemet. Problemet opstår, når der er mere end to gode. Visse antologier har helt op til 6-7 gode noveller (ud af 15-18). Derfor vil der automatisk være noveller, der ikke bliver nævnt, selv om de er gode. Det er ærgerligt, men måske er det i virkeligheden en skjult velsignelse for fremtidige læsere: Muligheden for selv at grave guld frem.

Reglerne er som følger: Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det sker igen (2011). Forlaget KANDOR.
Nikolaj Højberg : Hvid chili. I den lange novelle Hvid chili fortælles historien om den højgravide Nadja, der meget snart skal ud at flyve. Hun har maven fyldt med kondomer, der igen er fyldt med en gennemsigtig væske. Hun ved, at det ikke bliver en evig flyvetur, så tværtimod. Men næsten allerede fra begyndelsen går der noget galt. En novelle, der på en og samme tid er en politisk kommentar og et yndefuldt stykke body horror, der på grummeste vis lader os følge med i samtlige processer. Novellen er genoptrykt i Nikolaj Højbergs novellesamling Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør.
Runner-up: Flemming Rasch : Mordet på Mads 

Dystre Danmark 2 (2011). H. Harksen Productions.
Sandra Schwartz : Jægeren.  Far Gunnar har endelig taget sin søn Alexander med ud på jagt. De er fuldkommen tavse, ligger på lur, venter på det helt rigtige bytte skal nå frem. Al kommunikation foregår ved hjælp af sedler. Dagen går, men endelig dukker der et prægtigt vildt frem. En stor og stærk han. Gunnar venter. Det er Alexander, der skal bevise sit værd. Novellen spiller på overgangsritualer og male bonding, og når jeg tænker på den, forestiller jeg mig den som et godt afsnit af Twilight Zone.
Runner-up: Jonas Wilmann : Sammenhold

Grufulde mørke (2012). H. Harksen Productions.
Morten Carlsen : Dybt nede. Vi befinder os på en forskningsstation ved det Sydlige Ishav. En nærliggende dybhavsstation mistede al forbindelse til omverdenen for nogle måneder siden, men nu er den blevet fundet igen. De gode mænd på forskningsstationen har bjærget, hvad der var at bjærge fra dybhavsstationen, inklusiv tre lig. Der skal obduceres. Indledningen kan lyde som noget, man har set før, men det metaforiske spill mellem vand og dybder, is og mørke og ubehaget, der kommer snigende gør at Carlsen leverer et anderledes take på en kendt trope.
Runner-up: Thomas Daugaard : Spejlet

Til deres dages ende, Ny Dansk Fantasy 2 (2012). Forlaget KANDOR.
Teddy Vork : Mare, mare minde. Peter kan ikke sove, og ligger derfor og forestiller sig alt muligt i mørket. En ting behøver han dog ikke at forestille sig, nemlig at han er udstyret med et utroligt svagt hjerte og snart skal opereres. Heldigvis ankommer Ole Lukøje for at beskytte ham og sikre at han kommer gennem natten. Men det skal snart vise sig, at de slet ikke er alene i det lille værelse og at Ole måske ikke har så meget at sige. En mørk og velfortalt fortælling, der samtidig hiver en smule i hjertestrengene og efterlader læseren en smule sørgmodig. Novellen er desuden genoptrykt i Teddy Vorks novellesamling Sprækker.
Runner-up: Aske Munk-Jørgensen : Seidr

Fremmed stjerne, Lige under overfladen 6 (2012). Science Fiction Cirklen.
Michael Kamp : Fremmed stjerne. Antologiens titelnovelle er en kort sag på blot 10 sider. I den er det blevet bekræftet, at vi ikke er alene i universet. Faktisk er der en lysende kugle med kurs direkte mod Jorden. Først opfører samfundet sig normalt. Så begynder det gradvist at gå mere i opløsning, efterhånden som kuglen nærmer sig Jorden. Alt kommer til at dreje sig om det øjeblik hvor first contact opnås. En ægte science fiction-fortælling, der på næsten klassisk måde sætter mennesket i relief til resten af universet.
Runner-up: Manfred Christiansen : Peblingesøen

Listen fortsætter i morgen.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nyheder i maj

Der har været lidt stille på nyhedsfronten, desværre, men nu er der endelig lidt at kaste om sig med igen.

I løbet af maj har jeg været ude til to oplæsninger. Det er sjældent at jeg får lov til det to gange på en måned, og derfor valgte jeg at læse vidt forskellige ting op.

Den første var i BoBWHAT på Nørrebro, hvor jeg læste op sammen med Tommy Heisz og Charlot Roslev. Eftersom jeg selv stod som arrangør havde jeg lagt hovedet i blød og var kommet op med et koncept. Når man læser meget op, har man efter et stykke tid fundet de 3-6 tekster, der bare virker. Det betyder at de resterende 95% af ens produktion får lov til at hensygne i et hjørne. Det skulle denne aften lave om på. Derfor var kriteriet for oplæserne at det de læste op skulle være noget de normalt valgte fra. Og helst det de valgte fra først. Det blev til to timers meget anderledes oplæsning hvor publikum blev inddraget og hvor alle oplæserne fortalte om tankerne bag det de ville læse op og processen med at skrive. Selv endte jeg i det ømme hjørne med novellen Farverig besjæling fra Køtere dør om vinteren, der handler om evig kærlighed og novellen Kom nat fra Optisk bedrag, der handler om ikke at stille de unødvendige spørgsmål. For mig et ekstremt utraditionelt valg af noveller.

Arne Ziebell Olsen læser op - eller griner.
Anden oplæsning var på Byens Bogcafé i Ørestaden sammen med Arne Ziebell Olsen. Oplæsningen var støttet af Kunststyrelsen og arrangeret af Novelleforlaget. Der læste jeg novellen Klor fra Køtere dør om vinteren, der kredser om temaet undertrykt seksualitet samt novellen Valuta for pengene fra Optisk bedrag, der efterhånden er blevet lidt af en publikumsfavorit. Det var fedt at læse op midt i Ørestaden, der stadig ligner kommunalt boligbyggeri, men efterhånden forsøger sig med tiltag der kan give Københavns yngste bydel en profil.

Antologien Vampyr fra forlaget Kandor har virkelig gået sejrsgang der hvor den er blevet anmeldt, og der er nu en ny anmeldelse i rækken. Det er Emil Blichfeldt fra bogblogger.dk, der står bag den og han siger følgende om min novelle:

"Afmonteringen af den menneskelige vampyr ses blændende godt i Som vinden blæser af A.Silvestri og De rette omgivelser af Teddy Vork. Selvom historierne er meget forskellige har jeg sjældent set vampyren fremstillet så gennemført umenneskelig og alligevel interessant."

Det er forresten anden gang Teddys og min novelle nævnes sammen - det kan være vi skal tage det faktum op på et tidspunkt :)

Antologien Pix, der udkom sidste måned, har fået sin lektørudtalelse. Desværre kan jeg ikke vise den her, men det nævnes bl.a. at "denne samling bør stå op alle landets biblioteker". Så kan det vist ikke blive meget bedre.

Det var alt for nu. Det er sommer og keyboardet hungrer efter at skrive videre. Bis dann.

Anden omgang nyheder i marts

Jeg ligger dybt begravet i Odd for tiden, og har - som et lille sideprojekt - moret mig med noget online ekstramateriale. Jeg tænker at det kunne være sjovt sådan at udvide sin roman. Selv om foråret stadig har den masochistiske minushat på, tikker det ind med anmeldelser og lidt nye tiltag hist og her:


Thomas Winther er anmelder på bladet Himmelskibet, og i nummer 35 har han været så venlig at anmelde både Optisk bedrag og Faderens sønner. Han siger blandt andet:

Om Optisk bedrag:
"De fleste af samlingens 21 noveller er som nævnt ikke fra de fantastiske genrer, men er historier om menneskeskæbner, om afsavn, svigt og selvbedrag, men også om glæde. Silvestris historier er altid værd at læse da han har et alsidigt og spændende fortælleunivers."

Om Faderens sønner:
"Faderens sønner skiller sig ud fra Silvestris andre novellesamlinger ved at den er genrespecifik. Samtidig viser den også Silvestris bredde gennem en bred tilgang til science fiction, og bogen skal bestemt stå på hylden ved siden af hans andre bøger"

Antologien Vampyr fra forlaget Kandor er landet godt og tungt på markedet, og både de medvirkende forfattere og anmelderne er imponerede over det høje niveau. Som de andre bøger fra Kandor er det også en flot bog, og det er sjældent man oplever en så helstøbt novellekreds. Jeg vil ikke nævne navne, blot sige at dette må være en af de bøger der står højt på horror-entusiastens liste. Antologien er blandt andet blevet anmeldt på gravko.com, og der siger Majbrit Høyrup om min novelle (og selvfølgelig Teddy Vorks):

"De to noveller, der fik mine nakkehår til at rejse sig mest af skræk var "De rette omgivelser" af Teddy Vork og "Som vinden blæser" af A. Silvestri.".

For efterhånden mange år siden (2010?) erhvervede novelleforlaget.dk sig min science fiction-novelle Alting på sin plads. Til min store overraskelse - og glæde - opdagede jeg for kort tid siden at den nu er blevet indtalt. Så nu kan man erhverve sig mine ord ikke kun som skrift, men også som lyd. Og jeg må give deres indlæser (oplæser?) at han har tillagt sig den helt rigtige stemme. En snas kan lyttes her ... og der kan du sjovt nok også købe novellen. 

I øjeblikket arbejder jeg meget med Odd, og hvis nornerne har udmålt det sådan, vil jeg være færdig med førsteredigeringen i næste uge - så fingers crossed. I mellemtiden er der også landet en hastesag i skødet på mig - så jeg ser hvad jeg kan nå at få fra hånden. Cheers.




Nyheder i oktober, del 1

Ganske megalomantisk har jeg ladet dette indlæg få titlen del 1 - da jeg regner med at der kommer en del 2, inden måneden er omme. Mens jeg stadig skriver på romanen og diverse noveller, drypper det ind med nyheder.

Min novelle Som vinden blæser har sneget sig til en plads i antologien Vampyr fra Forlaget Kandor. Desværre vandt den ikke konkurrencen, men så længe det borger for en høj helhedskvalitet, er jeg mere end tilfreds. Tillykke til Christian Reslow og Teddy Vork, der tog anden og tredjepladsen, og en kippen med flaget til Martin Schjönning, der snuppede førstepladsen. Lad det bliver en fed samling, der for altid bandlyser glødende vampyrer til det teenagehelvede, hvor de hører til.

Jeg har for nylig oprettet en forfatterprofil på goodreads.com - et sted hvor man kan anmelde og rate bøger, og i samme åndedrag har jeg smidt mange af mine titler op. Tag et kig på den - og skulle du være i den heldige situation at have læst en af mine værker, ville det varme det nørrebroske forfatterhjerte, hvis du gad rate den - eller endog skrive et par ord.

I søndags var jeg til Dancon, sammen med Lars Ahn Pedersen og Richard Ipsen. Et anarkistisk forfatterinterview på tværs af alle tre gjorde at der blev snakket om mange forskellige ( og spændende) ting. I særdeleshed bed jeg mærke i blandingen af genrer og hvordan vi alle tre anvender et mytologisk lag i mange af vores historier. Og så var der selvfølgelig whisky - serveret af Lars Ahn. Det går man aldrig fejl af omkring middag.

Antologien Dansk Fantasy 2012 - Til deres dages ende har fået sin første anmeldelse, og Jette Holst har følgende at sige om min novelle Et horn i siden:

"... A. Silvestri skal fremhæves for sin ”Et horn i siden”, om lykkeridderen Erdengard som fanger en enhjørning ved hjælp af svig. En humoristisk fortælling som sætter spørgsmålstegn ved, om man nu kan stole helt på de gamle myter."  

Så runder jeg af for nu - men med lidt held vil næste update indeholde video ... gasp!! Stay tuned.

Nyheder i juli

Så er det endelig blevet varmt - så varmt, at når jeg løber mine daglige ture, ligner jeg et sygeligt Rorschach-mønster bagefter. Men mens jeg tordner Nørrebros grønne områder igennem, sker der lidt ting hist og her:

Som tidligere nævnt kom jeg med i fantasy-antologien fra Forlaget Kandor, der har fået titlen Til deres dages ende. Det er Lars Ahn Pedersens novelle, der ligger navn til samlingen. Der er mange folk med, som i det sidste stykke tid har vist deres ansigt. Gudrun Østergaard, Richard Ipsen, Martin Schjönning, Teddy Vork, Nikolaj Johansen og min kollega på forlaget Hexameter, Sven Damgaard Ørnstrup. Mit bidrag bærer titlen Et horn i siden, og handler om en helt, der fanger en enhjørning ...

Til Fantasticon blev der i år udgivet en con-bog med titlen Kosmos og katastrofer, af forlaget Ny Science Fiction. Den var en del af indgangsbilletten,  og er klart et læs værd. Den har sågar fået en lektørudtalelse, hvilket er endnu federe. Majbrit Høyrup (der har novellen Fremmedgjort med i bogen) fortæller på sin blog om bogen, og har følgende ord til mig om mit langdigt Fantasy, der er illustreret af Wols.

"Desuden er der et horrordigt af A. Silvestri, som er skrevet som om det er en læse-let-bog (!) - Eksperimentet fungerer faktisk fint."

På Lonni Krauses blog har hun skrevet et indlæg om noveller, og i den sammenhæng er jeg blevet nævnt:


"Jeg har fulgt A. Silvestri længe. Nu bevæger denne nye forfatter, der har et hav af noveller i sin bagage sig op fra undergrunden, og med udgivelser både på forlaget Valeta og i Science Fiction Cirklen, viser han sine bedste sider frem! ‘Faderens sønner‘ bringer dig et skridt tættere på forfatteren."

Det selvsamme indlæg findes på Arnold Busck-bloggen. Grunden til at jeg nævner det, er at de søde mennesker derinde har skrevet en lille biografi om mig. En meget lille en. Men man skal jo starte et sted. Dog fik jeg lidt et chok, da jeg så hvor mange ting man kan erhverve sig, som har mit navn på sig.

Det tror jeg var alt for nu. Jeg fortsætter med at svede, ikke mindst på grund af min kommende novellesamlings andenredigering (den kommer for resten til at hedde Optisk bedrag) og romanen, der kører videre. Og som om det ikke var nok, er der en irriterende burre i min hjerne, der insisterer på at en novelle skal ud. Så det kommer den nok.