Nyheder i maj

Der har været lidt stille på nyhedsfronten, desværre, men nu er der endelig lidt at kaste om sig med igen.

I løbet af maj har jeg været ude til to oplæsninger. Det er sjældent at jeg får lov til det to gange på en måned, og derfor valgte jeg at læse vidt forskellige ting op.

Den første var i BoBWHAT på Nørrebro, hvor jeg læste op sammen med Tommy Heisz og Charlot Roslev. Eftersom jeg selv stod som arrangør havde jeg lagt hovedet i blød og var kommet op med et koncept. Når man læser meget op, har man efter et stykke tid fundet de 3-6 tekster, der bare virker. Det betyder at de resterende 95% af ens produktion får lov til at hensygne i et hjørne. Det skulle denne aften lave om på. Derfor var kriteriet for oplæserne at det de læste op skulle være noget de normalt valgte fra. Og helst det de valgte fra først. Det blev til to timers meget anderledes oplæsning hvor publikum blev inddraget og hvor alle oplæserne fortalte om tankerne bag det de ville læse op og processen med at skrive. Selv endte jeg i det ømme hjørne med novellen Farverig besjæling fra Køtere dør om vinteren, der handler om evig kærlighed og novellen Kom nat fra Optisk bedrag, der handler om ikke at stille de unødvendige spørgsmål. For mig et ekstremt utraditionelt valg af noveller.

Arne Ziebell Olsen læser op - eller griner.

Anden oplæsning var på Byens Bogcafé i Ørestaden sammen med Arne Ziebell Olsen. Oplæsningen var støttet af Kunststyrelsen og arrangeret af Novelleforlaget. Der læste jeg novellen Klor fra Køtere dør om vinteren, der kredser om temaet undertrykt seksualitet samt novellen Valuta for pengene fra Optisk bedrag, der efterhånden er blevet lidt af en publikumsfavorit. Det var fedt at læse op midt i Ørestaden, der stadig ligner kommunalt boligbyggeri, men efterhånden forsøger sig med tiltag der kan give Københavns yngste bydel en profil.

Antologien Vampyr fra forlaget Kandor har virkelig gået sejrsgang der hvor den er blevet anmeldt, og der er nu en ny anmeldelse i rækken. Det er Emil Blichfeldt fra bogblogger.dk, der står bag den og han siger følgende om min novelle:

"Afmonteringen af den menneskelige vampyr ses blændende godt i Som vinden blæser af A.Silvestri og De rette omgivelser af Teddy Vork. Selvom historierne er meget forskellige har jeg sjældent set vampyren fremstillet så gennemført umenneskelig og alligevel interessant."

Det er forresten anden gang Teddys og min novelle nævnes sammen - det kan være vi skal tage det faktum op på et tidspunkt :)

Antologien Pix, der udkom sidste måned, har fået sin lektørudtalelse. Desværre kan jeg ikke vise den her, men det nævnes bl.a. at "denne samling bør stå op alle landets biblioteker". Så kan det vist ikke blive meget bedre.

Det var alt for nu. Det er sommer og keyboardet hungrer efter at skrive videre. Bis dann.

Første nyheder i marts - med lidt fra februar

Selv om marts måned har mindre end en uge hængende fra sig, er der med et sprunget en bombe af nye ting, der direkte har at gøre med mit forfatterskab. Men den første nyhed er faktisk fra februar - så lad bolden rulle.

Min novellesamling fra sidste år, Optisk bedrag, fik heldigvis den længe ventede lektørudtalelse, og den siger blandt andet følgende:

"De dysfunktionelle eller skadede og ensomme personer han skaber og de udpenslede voldelige og perverse scener gør, at mange af novellerne ikke er for sarte sjæle. Novellerne er af svingende kvalitet, men mange af dem er rigtig godt skruet sammen og A. Silvestri er en sand gysets mester, når det rigtig lykkes."

Selv om det er fine ord, er der to ting der skurrer en smule. For det første er samlingen kaldt for "gyser-noveller", hvad der egentlig ikke passer. Selv at kalde dem horror vil til dels være forkert. Den anden ting er, at en god håndfuld af novellerne hverken er modbydelige eller udpenslende - her kan jeg f.eks nævne Flyttelæs, der handler om en flyttemand der opdager hvad der virkelig har værdi og Valuta for pengene, som du kan læse et uddrag af her på bloggen. Men jeg skal egentlig ikke brokke mig. Alt i alt er jeg ganske tilfreds.

Nu vi er ved Optisk bedrag, tonser jeg til året første oplæsning. Det er i Nykøbing Falster, den 15/3 og der vil jeg både læse op og blive interviewet om samlingen af Thorvald Berthelsen. Arrangementet er støttet gennem Forfattercentrum og som paraply står den litterære forening Stordstrømmen, der er en interessegruppe for forfattere, der enten bor eller har direkte tilknytning til Storstrømsområdet. Mød op. Jeg ved det bliver skægt.

Og så er vi ved marts.

Pandaemonium bliver ved med at blive læst og anmeldt - og takterne er stadig i den rigtig gode ende. En af mine gode forfattervenner sagde til mig sidste år, at han havde på fornemmelsen at mit zombie-epos ville gå hen og blive en ægte kultklassiker. Selv om jeg tager ordene med et gran salt, er jeg begyndt at tænke om der er noget om snakken. Denne gang er det bloggeren Cautious, der har været så venlig, og hun siger blandt andet:

"Silvestris basse her er nok én af de mest vellykkede zombiefortællinger jeg har sat mine små fedtede fingre på nogensinde. Og det er store ord, for jeg er normalt ret kræsen når det kommer til danske forfattere. Der skal meget til at imponere mig, indenfor vores egen lille andedam, men denne er nok én af de klammeste bøger jeg har læst, og dét er jo sådan set en fin kompliment til genren."

Og så en af de rigtig sjove ting ved at være forfatter. Efter at have udgivet et trecifret antal noveller, er det altid dejligt når en af de gamle høns vender hjem. Tilbage i 2009 afholdt forlaget Valeta en novellekonkurrence, som jeg var så heldig at være en af vinderne af. Det var min novelle Je ne sais quoi, der møvede sig med ombord i det der skulle blive antologien Begyndelser. Den har nu fået sin første anmeldelse i tre år, inde på Litteratursiden, og om min novelle siger Jette Holst følgende:

"”Je ne sais quio” handler om Niels, hvis kone døde pludseligt, og nu er han taget til Paris for at genfinde livet, men i stedet ender han med at springe ud fra Notre Dame. Og det der skulle være en afslutning, bliver en ny begyndelse. Med kulsort humor fortæller A. Silvestri her en grum historie om kærlighed og døden, og på vanlig vis vender han op og ned på læserens begrebsverden."

SÅ tror jeg ikke der er mere - men det må vist også være nok for en uge. Jeg tørrer sveden af panden og kaster mig ud mine nye projekter.

Trailer 48 - uddrag af Valuta for pengene

Efter en kort detour vender jeg tilbage til novellerne fra Optisk bedrag. Denne gang Valuta for pengene, der i sin oprindelige form havde mere end syv år på bagen. Da jeg udvalgte noveller til samlingen, blev den alligevel ved med at gnave i baghovedet og jeg måtte efter et par uger sande, at den skulle med. Det endte i en omskrivning, der mere end fordoblede tekstens længde. Kort sagt er den et brev. Fra en revisor til en tidligere klient. Denne revisor er på alle måder stueren, men han har dog en enkelt ting, han gerne vil bede om ...

"Jeg er kapitalist, har altid været det og er stolt af det. Det kan være, at når du hører det ord, så træder alle dine fordomme ind på scenen. Egoist, materialist eller pengegrisk. Det er helt i orden, hvis du har det sådan, for måske har du ret, når det kommer til stykket. Og hvad så? Hvad er der egentlig galt
i at være alle de ting, og mere til? Det er jo ikke fordi min familie, min kone eller min hund stirrer på mig, som om jeg er en af jordens bærme, der helst skal skydes og smides i en umærket grav. Jeg er blot et menneske, med egne værdier og egne meninger. Præcis som du.
Indrømmet, jeg græd den aften rød blok overtog førertrøjen i dansk politik. Fremtiden var ikke længere lyseblå, men mere en truende bordeaux. I tanken så jeg mine skattekroner gå til enlige mødre, unge uden drivkraft og handicappede alkoholikere. Danmark ville miste sin position i verden, og ende med at blive et andetrangsland. Heldigvis blev det ikke så slemt, som jeg frygtede. Især åndede jeg lettet op, da Enhedslisten ikke kom i regering. Den slags neo-kommunister ville have kørt Danmark i sænk, mens de sang Internationale og spillede guitar til.
Værre var det, da Mærsk døde. Da mistede verden en ledestjerne. En mand af den gamle skole, der forstod værdien af hårdt arbejde, og kun havde hånlige snøft til overs for slendrian og undskyldninger. Han vidste, om nogen, hvor langt et slidsomt virke og fornuftige investeringer kunne bringe en. Og så tog han altid trappen. Vidste du det? Selv da han var oppe i halvfemserne, insisterede han på det. Den mand var som en far for mig, og han gjorde mig stolt af at være dansker.
Hvis du rynker på brynene, er der ingen grund til det. Jeg vil kendetegne mig selv om et godt menneske. En solid familiefar, der aldrig beklagede sig, aldrig lagde sig syg og hvert eneste sekund tænkte på, hvordan jeg kunne gøre tingene bedst for min familie. Der er intet galt med godgørenhed.
Det, der er noget galt med er dårlig samvittighed. Hjælp dem der har brug for det, men gør det fordi de mangler. Ikke fordi du skal have det bedre."

Som en ekstra bonus kan der læses mit gamle indlæg om at anvende faste udtryk som titel (og tema) for en novelle lige her.