Selv om marts måned har mindre end en uge hængende fra sig, er der med et sprunget en bombe af nye ting, der direkte har at gøre med mit forfatterskab. Men den første nyhed er faktisk fra februar - så lad bolden rulle.
Min novellesamling fra sidste år,
Optisk bedrag, fik heldigvis den længe ventede lektørudtalelse, og den siger blandt andet følgende:
"De
dysfunktionelle eller skadede og ensomme personer han skaber og de udpenslede
voldelige og perverse scener gør, at mange af novellerne ikke er for sarte
sjæle. Novellerne er af svingende kvalitet, men mange af dem er rigtig godt
skruet sammen og A. Silvestri er en sand gysets mester, når det rigtig
lykkes."
Selv om det er fine ord, er der to ting der skurrer en smule. For det første er samlingen kaldt for "gyser-noveller", hvad der egentlig ikke passer. Selv at kalde dem horror vil til dels være forkert. Den anden ting er, at en god håndfuld af novellerne hverken er modbydelige eller udpenslende - her kan jeg f.eks nævne
Flyttelæs, der handler om en flyttemand der opdager hvad der virkelig har værdi og
Valuta for pengene, som du kan læse et uddrag af her på bloggen. Men jeg skal egentlig ikke brokke mig. Alt i alt er jeg ganske tilfreds.
Nu vi er ved Optisk bedrag, tonser jeg til året første oplæsning.
Det er i Nykøbing Falster, den 15/3 og der vil jeg både læse op og blive interviewet om samlingen af Thorvald Berthelsen. Arrangementet er støttet gennem Forfattercentrum og som paraply står den litterære forening Stordstrømmen, der er en interessegruppe for forfattere, der enten bor eller har direkte tilknytning til Storstrømsområdet. Mød op. Jeg ved det bliver skægt.
Og så er vi ved marts.
Pandaemonium bliver ved med at blive
læst og anmeldt - og takterne er stadig i den rigtig gode ende. En af mine gode forfattervenner sagde til mig sidste år, at han havde på fornemmelsen at mit zombie-epos ville gå hen og blive en ægte kultklassiker. Selv om jeg tager ordene med et gran salt, er jeg begyndt at tænke om der er noget om snakken. Denne gang er det bloggeren Cautious, der har været så venlig, og hun siger blandt andet:
"Silvestris basse her er nok én af de mest vellykkede
zombiefortællinger jeg har sat mine små fedtede fingre på nogensinde. Og
det er store ord, for jeg er normalt ret kræsen når det kommer til
danske forfattere. Der skal meget til at imponere mig, indenfor vores
egen lille andedam, men denne er nok én af de klammeste bøger jeg har læst, og dét er jo sådan set en fin kompliment til genren."
Og så en af de rigtig sjove ting ved at være forfatter. Efter at have udgivet et trecifret antal noveller, er det altid dejligt når en af de gamle høns vender hjem.
Tilbage i 2009 afholdt
forlaget Valeta en novellekonkurrence, som jeg var så heldig at være en af vinderne af. Det var min novelle
Je ne sais quoi, der møvede sig med ombord i det der skulle blive antologien
Begyndelser. Den har nu fået sin
første anmeldelse i tre år, inde på Litteratursiden, og om min novelle siger Jette Holst følgende:
"”Je ne sais quio” handler om Niels, hvis kone døde pludseligt, og nu er
han taget til Paris for at genfinde livet, men i stedet ender han med at
springe ud fra Notre Dame. Og det der skulle være en afslutning, bliver
en ny begyndelse. Med kulsort humor fortæller A. Silvestri her en grum
historie om kærlighed og døden, og på vanlig vis vender han op og ned på
læserens begrebsverden."
SÅ tror jeg ikke der er mere - men det må vist også være nok for en uge
. Jeg tørrer sveden af panden og kaster mig ud mine nye projekter.
