Rapport fra forfatterværkstedet 2

Der har været lidt stille her på bloggen, men det har heldigvis været af alle de rigtige grunde. Det værste er, hvis man ikke har noget at fortælle. Mit problem har i de første 20+ uger af 2018 været, at jeg havde alt for meget at fortælle. Derfor er jeg begyndt på at lave en uge-rapport på min fanside på Facebook. Den kommer hver søndag omkring middag, og du er velkommen til at følge mig derinde. Ligeledes opdaterer jeg dagligt på min Instagram. Med det sagt, er her en opsamling på hvad jeg egentlig har brugt tiden til siden midt i marts.

Skrivning

I de sidste tre måneder har der været gang i en del nye tekster. De fleste af dem har været med henblik på udgivelse, enten i en konkurrence eller ved bestilling, men jeg bliver samtidig ved med at skrive det lidt anderledes. Flere af teksterne vil med garanti udkomme i den nærmeste fremtid:

Tinderbitch (horror, 8200 ord) indsendt til konkurrence.

Professor Adamsens ufuldendte (science fiction, 10500 ord)

Annes smil (weird, 1800 ord)

Til polen, hurra! (steampunk, 7700 ord) udkommer i steampunk-antologi.

A minuet of corpses (engelsk, science fiction/horror, 6400 ord) udkommer i antologien Beyond the infinite

I Tinderbitch er Yvonne et splintret menneske, der kun kan være stærk på Tinder, Professor Adamsen er fascineret af Samuel Taylor Coleridges episke digt Kubla Khan, Annes smil er altid det uforanderligt samme, i Til polen, hurra! hyldes et prægtigt maskineri, der vil sikre at Danmark bliver den første nation på Sydpolen og i A minuet of corpses spjætter de døde i dans omkring kunstige planeter.

---

Arbejde på manuskripter

Præcis som i de første par måneder af 2018, har jeg i de sidste tre måneder arbejdet mere eller mindre non-stop på de bøger, der kommer ud i efteråret. Nogle af dem venter lige på den anden side af sommerferien, mens andre kommer ud omkring BogForum. I hvert fald er der en del på horisonten.

King: Min billedroman er helt færdig, den er blevet korrekturlæst, sat op og alting sidder lige i skabet. Nu er det blot at vente på at der bliver trykket 'print' og derefter hvordan den bliver modtaget. Jeg har ikke tidligere lavet en billedroman, eller omskrevet en af mine gamle historier, så den er lidt en særlig satan!

Jeg ved godt du er der/Sølvsilkenætter: Min tredje opsamling er omskrevet, og ligger lige nu hos redaktøren til gennemsyn og ændring. Titlen er endnu ikke klar, men jeg kan med glæde fortælle, at Anna Degnbol også laver den tredje forside. I denne omgang kommer det til at handle om monstre og dilemmaer, for selv om man har at gøre med grumme sager, er der næsten altid stadig et valg.

Slør: Min horror-roman Slør mangler min sidste gennemarbejdning, og så er det ellers af sted til forlaget. Slør er ganske speciel, da alle dens hovedpersoner er kvinder, og jeg har anvendt stilistiske greb fra de gamle Hammer-film fra 1960erne og frem. Det skaber tilsammen en dobbelt fortælling om frygt og skyld. Jeg regner med at den udkommer op til BogForum.

For tiden arbejder jeg ikke på noget i roman-længde, men hvem ved om det ikke snart kommer! I hvert fald har jeg et research-materiale af titanisk størrelse liggende, og jeg kan mærke, at det er lige før jeg har nok.

---

Nye udgivelser

Siden sidst er det eksploderet på udgivelsesfronten. Ikke alene har jeg fået to selvstændige udgivelser ud, det er også blevet til en deltagelse i en antologi. For at blive i antologi-delen, har jeg også lige nu tre forskellige fortællinger ude i det samme antal konkurrencer, og jeg ved, at en af dem allerede er blevet antaget.

Scener fra et parforhold: For en måned siden udkom min mosaik-roman Scener fra et parforhold på forlaget DreamLitt. Den tog mig fem år at skrive, og er et oplevelse at læse. Den leger med genrer, forventninger og mest af alt afkræver den læseren spørgsmål. Scener fra et parforhold er et spejl af papir ... men heldigvis følger der også et soundtrack med. Du kan læse mere på bogens side, hvor du også kan erhverve dig et eksemplar, eller måske tage et kig på mit blogindlæg om værket.

FebruaryFICTION: Til Lille Bogdag midt i maj udkom mit samarbejde med forfatteren A.Rune, nemlig vendebogen FebruaryFICTION. Vi havde hver bidraget med 50 af vores bedste mikrofiktioner skrevet de sidste par år, og resultatet er blevet en ret særlig bog, der ikke alene er lige til at gå til, men som nok også kan begejstre mange forskellige aldersgrupper. Du kan læse mere på bogens side, hvor du også kan erhverve dig et eksemplar, eller måske tage et kig på mit blogindlæg om værket.

#moderneeventyr: Sidste år indkaldte forlaget Siesta til en antologi om moderne omskrivninger af kendte eventyr. Jeg valgte H.C. Andersens Historien om en moder, og eventyrantologien udkom i sidste uge. Eventyrerne er mest rettet mod unge læsere, og jeg håber at min mørke og mekanik-fyldte udgave af HCs filosofiske fortælling vil forstyrre et par læsere eller to. Du kan erhverve dig et eksemplar her.

---

Afrunding

2018 bliver et helt afsindigt år, og jeg klæder mig virkelig til at stå nytårsaften, og se tilbage på det. I de næste par måneder er der også nedslag i kalenderen. Jeg skal færdigredigere en ungdomsbog, jeg skal være dommer i en novellekonkurrence og jeg skal holde oplæg om mit forfatterskab. Ligeledes sker der andre og spændende ting i kulissen, så jeg har spændt hjelmen og gør mig klar til udforske det næste halve år.

Et titurskort til fremtiden

I slutningen af 1960'erne og i 1970'erne, blev der udgivet en serie science fiction-bøger på Stig Vendelkærs forlag. De var en blanding af danske romaner, og oversatte novellesamlinger, men majoriteten havde bagerst en indlagt værdikupon. Hvis man brugte dem, deltog man i intet mindre end en lodtrækning om en månerejse ... eller man kunne også indløse præmien til noget lidt mere jordnært. Det var en sjov gimmick af Stig Vendelkær, og det var til hans værdikupon mine tanker fløj, da jeg fandt på titlen til dette indlæg.

For et par dage siden udkom den tolvte bog i Science Fiction Cirklens årlige antologi-serie Lige under overfladen. Den har titlen Efter fødslen, og antologien markerede tiende gang jeg medvirkede med en novelle. Jeg medvirkede ikke i den første, og jeg medvirkede ikke i den syvende, da SFC det år fik den sære idé at udgive to antologier. For mig har den årlige science fiction-antologi betydet en del, og det af flere årsager. Det var her, jeg fik min debut, og det er her der er plads til science fiction som genre. Det har været en konstant i mit forfatterliv, og noget jeg stadig medtænker, når jeg planlægger årets arbejde. Gennem de ti antologier, jeg har medvirket i, har jeg forsøgt mig med alt fra humor til iskold alvor, tidsrejser til intime apokalypser, og for at markere denne min tiende gang, vil jeg kort fortælle om mine noveller. Jeg håber du har lyst til at læse med ... og efterfølgende læse mere :). Desuden er jeg ikke den eneste, der har medvirket ti gange. Mine kolleger Lars Ahn Pedersen og Gudrun Østergaard deler den ære med mig. Tag et kig på deres blogs - de har hver især skrevet lidt om jubilæet. Og forresten: Langt størstedelen af forsiderne er Manfred Christiansens arbejde.

---

DE ORANGE ÅR

2008: I overfladen, novellen When the music's over. Min debut i bogform, og novellen handler om first contact. Den er ret skæg, og meget sær, og leger også en del med den fantastiske fortælling. Den vandt mig Fantastik-prisen i 2009. When the music's over blev oversat til engelsk i 2010, til antologien Sky City. Og så er den lige blevet genudgivet som en del af min opsamling Fast arbejde.

2009: Den hemmelige dal, novellen Godnat. Denne fortælling handler om rædslerne ved atomkrig, ung kærlighed og hoppebolde, nogenlunde i modsat rækkefølge. Jeg skrev den på et par dage, i et sprog der minder mere om socialrealisme end science fiction, og den er egentlig lidt hjerteskærende. Godnat er vist stadig en del af et undervisningsmateriale på systime.

2010: Ingenmandsland, novellen Matthæus 20:16. I min tredje novelle i antologi-serien handler det om tidsrejser. Hovedpersonen er rejst frem, og finder hurtigt ud af, at han ikke kan rejse tilbage igen. Og der hvor han er landet, er der sære og uforståelige hændelser i gang. Novellen låner en del fra bibelhistorien, og blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE BLÅGRØNNE ÅR

2011: Den nye koloni, novellen Glemmer du, så husker jeg alt. I min novelle handler det om at få ryddet sin hukommelse af en totalitær regering. Vi følger Miranda, der er blevet sammen med sin mand, selvom denne er nærmest uden hukommelse. Og historien ender i et etisk dilemma, som læseren selv må tage stilling til. Glemmer du, så husker jeg alt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2012: Fremmed stjerne, novellen Højdepunkt. Højdepunkt er skrevet af en navnløs og ordblind dreng, der har levet hele sit liv i en kuppel. Her kæmper beboerne for overlevelse, da der åbenbart er sket noget grimt med resten af verden. Inden jeg skrev novellen havde jeg researchet en række stile skrevet af ordblinde, og derfor er hele fortællingen skrevet på samme måde. Højdepunkt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2013: Farvel, min astronaut, novellen I sit ansigts sved. Vi er efter katastrofen, og verden er ved at komme på fode igen. Vi følger Tristan, en omrejsende handelsmand og hustler, der regner med at fuppe nogle bønder. Historien er stærkt inspireret af John Steinbecks Mus og mænd, både når det kommer til skrivestil og plot. Og ja, I sit ansigts sved blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE SYMBOLSKE ÅR

2014: De sidste kærester på Månen, novellen Ukrudt. I denne fortælling er vi i fortiden. En stamme forsøger at overleve på en meget fjendtlig planet, men noget er sært. For hovedpersonen har erindringer og tanker om et andet sted, hvor alting var bedre. I novellen er sproget holdt næsten mytisk, og slutningen er grum. Ukrudt er den sidste på denne liste, der  også blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2015: Som et urværk, novellen Taxa. Her er vi tilbage ved tidsrejsen. En mand er lige kommet hjem fra forretningsrejse, og han er for sent på den til sin søns fødselsdag. Heldigvis kan han bare tage en tidstaxa, for med den slags maskiner, er det umuligt at komme for sent. Hele novellen er fortalt gennem dialog.

2016: Lidenskab og lysår, novellen I fædrelandets tjeneste. En mand gør sig klar til en diplomatisk middag. Han mediterer. Han smager på retterne i køkkenet. Han gør sig klar til at være den bedste udgave af sig selv. Novellen blev skrevet som en reaktion på at mad sjældent optræder i science fiction ... og så for de opmærksomme er den krydret med lidt 50er-spidsfindighed.

Og så er vi nået til nummer 10, den tiende i rækken, hvis mine noveller var deciliter havde jeg nu til en hel liter ord. Min novelle hedder Cancerfrelst, og havde det ikke været for held og knofedt, ville den novelle være gået tabt, da min computer brød sammen sidste år.  I fortællingen møder vi Kenneth, der er indlagt på hospitalet. Han ligger med videoen af den første person, der blev kureret for kræft af de aliens, der har søgt om ophold på Jorden. Vil Kenneth opdage noget i optagelserne, som ingen før ham har set?

---

Det var det. 10 år kogt sammen til ét indlæg. Intet tyder på, at Science Fiction Cirklen har tænkt sig at holde op med at udgive den årlige antologi, og det er godt. For den er et vigtigt sted for nye forfattere at se om deres ord kan bære, og et vigtigt sted for science fiction-genren. Dog synes jeg også, der er plads til forbedring. De sidste par år er antologien vokset og vokset, og det tænker jeg ikke er så hensigtsmæssigt. I overfladen var på 268 sider, mens Efter fødslen er på 461 sider - en stigning på 72%. Lige under overfladen-serien har alle dage været en blandet landhandel, når det kommer til novellernes kvalitet, og jeg tror det ville gøre gode ting for genren, hvis bedømmelsen af novellerne blev hårdere ... også hvis det medfører, at de noveller, jeg selv sender ind, ryger for kniven. For jeg har tænkt mig at blive ved med at sende ind. I hvert fald indtil jeg løber tør for ideer!

Tak fordi du læste med. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket.

Om tankerne bag mine opsamlinger

Så er tiden kommet til det første indlæg på min hjemmesides blog. Efter mange år med wordpress-blog, håber jeg ikke at jeg farer vild i det nye system. Med det sagt, så lad os komme i gang.

I 2016 besluttede jeg mig for at lave nogle opsamlinger med mine noveller, der havde været tryktforskellige steder, såsom antologier og magasiner. Heldigvis var der ikke bare et, men hele to forlag, der gerne ville udgive dem. Derfor blev det til et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og indtil videre er der skrevet kontrakt på tre opsamlinger. Den første opsamling hed Sand og sten, stål og glas og blev rigtig flot modtaget. Den anden opsamling, Fast arbejde, er lige nu på vej i trykken og rammer verden i det sene efterår. Nummer tre kommer til næste år.

For cirka en måned siden fik jeg den herlige besked, at min tekst De vinterfødte blev en del af en kommende antologi med titlen Vintereventyr. Det særlige ved den besked var, at den markerede 50. deltagelse i en antologi, og det på mindre end et årti. Det var lidt vildt at opdage. Samtidig overbeviste det mig om, at jeg havde valgt helt rigtigt, da jeg begyndte på mine opsamlinger. Men når man så har så mange noveller at vælge imellem, hvordan udvælger man så hvilke der skal med i en opsamling?

Man opstiller nogle parametre. Først og fremmest blev jeg og forlagene enige om, at samlingerne ikke nødvendigvis skal spille på noget genrespecifikt. Med andre ord kan jeg undlade at tænke i en horror-opsamling, en fantasy-opsamling og lignende. Dette valg blev truffet af to grunde.Det vil give frihed til at vise forskellige sider af forfatterskabet, og samtidig undlade at markere samlingerne som genrelitteratur, hvilket til stadighed får mange til at rynke på næsen. For at understrege dette, valgte vi at skrive "udvalgte fortællinger" på forsiderne.

For det andet skal det være en blanding af nyere og ældre noveller, igen for at vise forfatterskabets bredde. Der skal være en funklende ny novelle i hver opsamling, så der også er noget til dem, der allerede følger med i mit forfatterskab. Efter en rundspørge på facebook, blev det også besluttet, at der skal være et efterord til hver novelle, hvor jeg fortæller noget om mine tanker bag novellen. Opsamlingerne skal være mellem 50.000 og 60.000 ord. I hver samling skal en af novellerne være eksperimenterende i form, novellerne skal have mere end én fællesnævner og sidst, men ikke mindst, skal hver samling indeholde otte noveller. Syv 'gamle' og en ny. Og så skal de selvfølgelig være gode. Med alle de parametre, bliver feltet snævret ind.

Ved både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde lagde jeg ud med et felt på omkring 20 noveller. Sand og sten, stål og glas fik meget hurtigt en alvorlig science fiction-vibe, men til gengæld kom den også til at handle meget om hvad det vil sige at være menneske. Fast arbejde var en anden fisk. Jeg vidste fra begyndelsen, at Fast arbejde skulle være sjov, ikke mindst fordi Sand og sten, stål og glas havde været meget alvorlig. Efterhånden som jeg valgte til og fra, kunne jeg se at et andet tema voksede frem. Nemlig handel. Aftaler. Kontrakter. Deals med alt fra integritet til sjæle. Det tema blev stort lige omkring den femte novelle (Et horn i siden), og derfra var det ikke svært at vælge de sidste tre. Det medførte dog at mit oprindelige valg af ny novelle blev ændret og at samlingens sidste novelle (Mester Prosopido) er noget mørkere end de andre syv. Til gengæld leder sidste novelle ind til min tredje samling, der har arbejdstitlen Monstre. Fast arbejde endte også med at være fantastisk af natur, og hvis man er glad for genrer, kan man tælle fantasy, science fiction, fabel, horror og fantastisk fortælling i samlingen. For mig er de 'bare' historier.

Forsiderne, der er designet af Anna Degnbol, er med vilje målrettet voksne. De er mere grafik end illustration, og går efter det smagfulde. Det vil sige, at der hverken er voldsomme farver eller de klassiske genremotiver (rumskibe, elverhelte eller monsterfjæs). Dette er blevet gjort for at vise at genrelitteratur også er for voksne. Forsiderne har det med at dele vandene. Mange finder dem virkelig stilfulde, andre kedelige. Prismæssigt satte vi os på hundrede kroner, hvis man køber direkte af forfatteren eller fysiske boghandler, hvilket er meget billigt for en ny bog. Samtidig er det gjort for at støtte op om den direkte kontakt mellem læser, boghandel og forfatter.

Ved at følge disse parametre, synes jeg både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde er blevet helstøbte bøger. De er fyldt med røde tråde, sammenhænge og tematikker, og formår samtidig at fremvise mit forfatterskab. Nu glæder jeg mig til at høre, hvordan Fast arbejde bliver modtaget. 

Tak fordi du læste med. Hvis du har lyst til at følge mig lidt tættere, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at følge linket.

Hvor mange novellesamlinger?

Hvor meget er for meget?

En af de første sandheder, der gik op for mig som for forfatter, var at novellesamlinger generelt sælger meget dårligere end romaner. De fleste læsere foretrækker én lang fortælling, gerne fordelt på flere bøger, frem for mindre historier, der kredser om et enkelt emne. Det sætter mig i et dilemma, da novellen er min foretrukne form. For hver roman jeg skriver, bliver det til 20+ noveller. Det betyder, at jeg som det ser ud nu, kan udgive mindst en novellesamling om året, efter jeg har sorteret de noveller fra, der aldrig skal ud i verden (og hvis jeg kan finde et forlag).

Hvor meget er for meget?

I 2016 begyndte jeg at få udgivet opsamlinger med de af mine noveller, der allerede har været udgivet. Sidste år kom Sand og sten, stål og glas, i år kommer Fast arbejde og til næste år den tredje opsamling, der endnu ikke har en titel. Jeg håber at blive ved med dette, indtil jeg har fem opsamlinger ude. Det vil altså sige at hvis alting flasker sig, udgiver jeg en samling noveller hvert år til og med 2020. Kan jeg tillade mig? bør jeg? udgive en novellesamling til om året, velvidende at de har det sværere end romaner?

Hvor meget er for meget?

Hvad med læserne? Selv hvis man som læser er glad for mine noveller, kan det så ikke føles som for meget at få to novellesamlinger om året? Er det ikke lidt at smide 'mere af det samme' i hovedet på folk, selv om novellesamlingerne er forskellige i både udtryk, tematik, genre, skrivestil og/eller andet? Eller kunne det være en idé at tage et 'maskin-gevær-år', hvor jeg går efter at få udgivet mange novellesamlinger, og derved tømmer lagrene? Eller tænker man slet ikke sådan som læser - er man bare glad for at der kommer mere?

Hvor meget er for meget?

Er det ikke direkte tåbeligt at blive ved med at spy noveller ud, hvis der kun er et begrænset marked for dem? Skal jeg ikke i stedet for tvinge mig selv ned i en roman-tænkning? Skal jeg arbejde mine noveller sammen til fortællekredse, så en rammefortælling giver dem et udseende af et samlet værk, frem for enkeltstående beretninger?  Skal jeg skrive til mine noveller, så jeg ender med historier der minder mere om kortromaner, og så inkludere to-tre-fire stykker i hver samling?

Hvor meget er for meget?

I skrivende stund har jeg materiale - som i allerede skrevet og i mange tilfælde redigeret, korrekturlæst og omskrevet - til følgende:

Vinterklæder
En novellesamling udelukkende med realistiske noveller. Nogle af fortællingerne er lige ud af landevejen, andre er symbolske, andre er sprogligt eksperimenterende, men ingen af dem har det fjerneste at gøre med noget fantastisk. De foregår i denne verden, punktum. Samlingen er på 12 noveller, hvor den længste er omkring 7000 ord.

Science fiction-samling, uden titel
En novellesamling med science fiction-noveller. Hvert år sender jeg tre noveller ind til SFC, og i mange år har de valgt en til antologien. Det efterlader mig med to noveller i overskud, der så lander i denne samling. Dermed ikke forstået at de er dårlige; ved flere lejligheder har jeg ment at SFC ikke valgte den bedste fortælling. Samlingen er på 10 noveller, den længste er 14.000 ord og mange af novellerne er ret positive.

Næsten her
En novellesamling med noveller, der foregår i andre verdener, der alle ligner denne meget. En præmis for fortællingerne er at de primært kun kan fungere i en anderledes verden med anderledes regler. Ellers er de strengt realistiske, næsten socialrealistiske, og derfor vægrer jeg mig ved at kalde samlingen fantastisk, selv om den nok lægger sig op af science fiction. Samlingen består af 13 noveller, og den længste er 12.000 ord.

Skår
En samling tekster, alle under 1500 ord, der stiler efter at være en hybrid mellem novellen og kortprosa. De spreder sig i alle genreretninger, i alle skrivestile og fortolkningsgrader, og der er intet mindre end 40 af dem. En lidt aparte samling, der nok vil skille sig ud.

3
Horror-fortællinger. Tre styk, der alle er over 15.000 ord i længde. De har alle at gøre med hvad der gør mennesker til mennesker, og hvilke slagger man finder i sit eget indre, når man kigger ordentligt efter. 

Hvor meget er for meget?

Jeg ved det ikke, og derfor håber jeg du har lyst til at hjælpe mig. Hvad synes du? Hvor meget er for meget, eller findes 'for meget' slet ikke? Hvad skal jeg stille op med mine samlinger, der er tæt på at være færdige? Alle tanker er velkommen :)

Februars arbejde 2017 - om February Fiction, samtaler og noveller

Så er der sat hak ved årets korteste måned, og de otteogtyve dage var fyldt til bristepunktet. Nu er det forår, det har verden fejret med kulde og regn, men det er jeg heldigvis glad for, da jeg sidder indenfor og skriver dette. Jeg har haft rigtig meget arbejde at se til i februar, og i dag glæder jeg mig til at kunne læne mig tilbage og bare slappe af. Men inden det sker, vil jeg kigge tilbage på februar.

I løbet af februar blev det til to noveller, der er meget forskellige i stil og tone.

Det tynde øl (10500 ord, realisme) NH
Blinde killinger (3200 ord, horror)

En del af lokalet jeg lod mig inspirere af.

Historien Det tynde øl er en Næsten her-fortælling. I den møder vi ølbryggeren Ewers Mault, der modtager en sær gave med posten ... nemlig intet mindre end hans konkurrents hoved, eller kranium er vel mere præcist. De har konkurreret indbyrdes i femten år, og Ewers har altid tabt. Men nu, her har han jo vundet, for hans konkurrent er død, og vil endda gerne ha' at Ewers drikker hans skål af hans eget kranium. Til at begynde med er Ewers euforisk af lykke, men som tiden går, går det op for Ewers at der også er en værdi i at have en konkurrent.

Blinde killinger er skrevet til eventet Blod og blæk, der løb af stablen den 3/3-17 i Wicked Workshops lokaler på Vesterbro. Jeg lod mig inspirere af selve lokalet og min opvækst på Lolland, og skrev en fortælling om en dreng, der har et meget usundt forhold til dyrs liv. Det var en rigtig svær tekst at skrive, da jeg er frygtelig glad for katte, og som det fremgår af titlen, så spiller de en væsentlig rolle. Blinde killinger et skrevet med oplæsning for øje, så det kan være jeg omskriver den en gang i fremtiden.

Omskrivning, redaktion, revidering

Ud over de nye tekster har jeg haft den store rettepen fremme, og det er blevet til en gevaldig masse. Først og fremmest fik jeg et hastemanus i mailboksen - et manus, der skulle ligge klar omkring en uge senere. Så det kastede jeg mig over, og nu tyder alt på at forfatteren når det til deadlinen. Fedt. Men jeg havde også mine egne ting at tænke på. Størst var det nok, at jeg fik revideret mit manus Et satans arbejde, og nu blot venter på en håndfuld sammenhængende dage, hvor jeg kan skrive det igennem ... og så! kan manus endelig komme ud til forlag. Det glæder jeg mig til.

Romaner er en ting - noveller noget andet. I løbet af februar har jeg redigeret min erotiske novelle Tilbud, der snart udkommer på forlaget DreamLitt. Jeg har redigeret novellen Bon voyage, voyage, et stykke horror på engelsk, der bliver en del af en samling hvor hovednavnene er Clive Barker og Ramsey Campbell (og hvis du har lyst til at hjælpe samlingen på vej, kan du donere her), det er blevet til tre science fiction-noveller, der skulle læses igennem og revideres, så de kunne blive sendt til Science Fiction Cirklens årlige konkurrence, der var yderligere tre (heldigvis korte) noveller, der skulle gennemtjekkes inden de blev sendt til et online magasin og det tror jeg så også var det. Jeg har grinet lidt af mig selv, når jeg endnu en aften sad med først kuglepen og så tastatur, for så kan jeg fandeme lære ikke at skrive så meget. Tingene skal jo også rettes igennem.

RED: Et par timer efter jeg skrev dette indlæg, faldt jeg over et link til George Saunders indlæg What writers really do when they write - og der ramte han plet med beskrivelsen af en en redigeringsproces. Tak for det!


Bogmarked og konkurrence 

I starten af februar åbnede jeg for salg af nogle af mine gamle titler, og det er gået rigtig godt med det. Der var blandt andet en kunde, der købte hele ni bøger i et hug. Faktisk er det gået så strygende, at der kun er nogle bogpakker og to eksemplarer af Sand og sten, stål og glas tilbage. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om det ved at følge linket.

Jeg afholdt ligeledes en konkurrence på facebook, hvor man kunne vinde en af bogpakkerne, og der er nu to sæt på vej til henholdsvis Tappernøje og Nordvest. Det var dejligt at se, at der stadig er interesse for at læse mine ældre udgivelser, og jeg glæder mig til at høre hvad de to nye læsere synes om Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag og Ambrosia/Live. 

February Fiction

Sidste år startede forfatteren A.Rune initiativet February Fiction, der i al sin enkelhed går ud på, at man i februar skal skrive tekster, der holder sig under 100 ord, men som samtidig har en begyndelse, en midte og en slutning. Samtidig skal de publiceres online - jeg valgte Instagram. Jeg medvirkede i 2016, og jeg medvirkede også næsten hele vejen her i 2017. Det blev til fireogtyve FebFic fra min hånd af - og her kan du se en af dem:

Er det for småt, så tryk for stort :)

Som altid var det sjovt at skrive en ny historie hver dag - og jeg har lagt månedens produktion op på en underside her på bloggen, så du kan læse hvis du vil :) Jeg forsøgte at skrive i alle mulige genrer - fra det ondt realistiske til det mere komiske. Grunden til at jeg ikke kom helt i mål, var at der i initiativets sidste weekend blev ændret på reglerne, og det havde jeg hverken tid eller overskud til at leve op til. Dog håber jeg initiativet til næste år får endnu flere skribenter med.

Litteraturens rolle og vilkår i samfundet

Om eftermiddagen den 28. februar sad jeg i et panel på Husets Teater, hvor der blev diskuteret litteraturens rolle og vilkår. Det var min første offentlige optræden i min egenskab af formand for de skønlitterære i Dansk Forfatterforening, og sammen med mig i panelet sad Jacob Søndergaard, forlagschef på Rosinante. Vi blev taget ved hånden af Klaus Rothstein. Det var et meget velbesøgt arrangement, der tog udgangspunkt i Jacob Søndergaards tekst Skulle, burde, turde, ville, hvor en af hans hovedpointer er at man måske ikke skal forvente, at den smalle litteratur vokser sig bred - og at det er helt fint. Jeg fik også sagt min del, om hvordan det er at være forfatter, om at forsøge at nå ud til læserne og at jeg tænker, at vejen frem for at skaffe mere fokus og interesse på bøger og læsning, er at lade forskellige grupper og miljøer mødes, så det ikke enten er den 'fine' litteratur, der diskuteres eller den 'mainstream' litteratur, der læses. Der er brug for nogle broer, og ja, en af de broer er fra genrelitteraturen til den anden genrelitteratur, der tilfældigvis har flest tilhængere.

Efterfølgende fortsatte debatten, men med nye aktører, nemlig Peder Frederik Jensen og Susan Simonsen, der snakkede om litteraturens rolle i samfundsdebatten. Vi nåede langt omkring, både til genrelitteratur og bogmarkedets fremtid, og det var dejligt at sidde i et lokale med en masse tilskuere, der elskede at læse.

Er der mere?

Næh, egentlig ikke. Marts bliver også fyldt med omskrivning, men også med en særlig novelle om 1960erne, som jeg har samlet information ind til et stykke tid. Det bliver spændende at skrive den. Og så har jeg et par arrangementer i den kommende måned. Tak fordi du læste med :)

Året der gik: 2016, Del 1

For omkring 10 timer siden sluttede 2016, et annus horribilis, men med garanti ikke et værre år end 1916 eller 1939. Dette er femte år jeg laver et vue over mit forfatterår, hvor jeg bruger denne model, og som en lille venlighed har jeg lagt links til de foregående år nederst i indlægget. Som de andre år handler i dags indlæg om det rent faktuelle, tal og lister, og det er så dejligt overskueligt.

2016 har, præcis som 2015, været mit travleste år som forfatter til dato. Sidste år håbede jeg på at nå et eller andet leje, men indtil videre lader det vente på sig. I år har jeg skrevet 20 noveller, en roman, 29 February Fiction, udarbejdet et undervisningsmateriale om horror, jeg har arbejdet som testlæser, revideret otte noveller, overtaget endnu en formandspost, lagt et billede på Instagram hver eneste dag (det giver 366), oversat to af mine noveller til engelsk, fået udgivet en opsamling, taget et par skridt ud på den internationale scene og omskrevet to romaner. De fleste af disse ting kan du høre meget mere om i morgen, hvor det er rapport-tid. Om et øjeblik kan du læse dig til hvad jeg præcis har bedrevet, men inden da har jeg flikket en billed-serie sammen til dig:

--------------------------------------------------------------------------------

Science fiction

Cancerfrelst (3000 ord, oktober)

Sfærens musik (13100 ord, november)

Horror

Om blod og blæk (2900 ord/5400 ord, januar/marts) med i antologien Monster

The watcher's tale (7800 ord, februar) ENGELSK, med i antologien The Refuge Collection

Et skibsforlis (4000 ord, april)

Sømløs catwalk (17300 ord, april)

Satori (13500 ord, juli)

Mandsmørke (7700, september)

Kolde facts (sms-novelle) udkommet på smspress

Bon voyage, voyage (6300 ord, oktober) ENGELSK, antaget

Realisme

Onsdagsfællesmøder (6800 ord, januar) NH

Udklip (1850 ord, januar)

Den rette behandling (11700 ord, maj) NH

Et studium i jordfarver IX (10500 ord, december) NH

Hybrider og andet

Stem konservativt (7300 ord, humor/horror, februar)

En lejlighed i Paradis (4700 ord, fantastisk fortælling, marts)

Som de fleste andre (3800 ord, fantastisk fortælling, marts)

Fast arbejde (6500 ord, fantastisk fortælling/humor, juni)

Fyraftensbajer (4300 ord, fantastisk fortælling/realisme, juni)

Ceremonimesteren ved havet (2000 ord, weird, november)

29 forskellige February Fiction (2900 ord, alle genrer, februar)

B - prosastykker (700 ord)

Større projekter

Slør (43500 ord. Roman. Horror. Juli-Oktober)

Skrinlagt

Metro (fantastisk fortælling, skrinlagt ved 1100 ord)

-------------------------------------------------------------------------------- 

I tidernes morgen besluttede jeg mig for at skrive mindst 500 ord om dagen. I år er det kun lige lykkedes (519 i snit, sagde talnørden), men jeg tror det hænger sammen med, at jeg har to formandsskaber, og har brugt en del energi på at redigere de to romaner, jeg skrev færdig sidste år. Jeg skriver stadig mange noveller, men jeg har noteret mig at de bliver længere. Sidste år var ingen af mine noveller over 10.000 ord. I år er der hele fem - og den ene er endda ikke så langt fra de 20.000 ord. Det er sjovt at opdage den slags trends. Jeg troede egentlig også, at jeg ville holde lidt en horror-pause efter Kærlighedsfrugt kom ud i 2015 ... men nej, bare nej. Jeg har åbenbart stadig masser af rædsler til jer :) Jeg har tænkt mig at blive ved med at indsende til konkurrencer - jeg vil nemlig gerne have, at mine noveller får gode hjem.

I morgen kommer snakker jeg meget mere om hvad der egentligt er sket i 2016, ikke mindst om når jeg har været ude af huset, hvad der har optaget mig og noget om de sociale medier. Samtidig bliver indlægget i morgen ret positivt. Da meningen med denne blog er at vise forfatterlivet indefra, kommer der dog også et tredje indlæg - der kommer til at handle om alt det, der ikke gik godt, og som har gået mig på. Bliv endelig hængende til begge dele - og som tak, har jeg lagt en video af mig ud, som du kan fornøje dig med! Vi ses i morgen.

Året der gik 2015 - Del 1 - Del 2

Året der gik 2014 - Del 1 - Del 2

Året der gik 2013 - Del 1 - Del 2 - Del 3

Året der gik 2012 - Del 1 - Del 2 - Del 3 

Et Næsten her-indlæg - om et koncept

For de flittige læsere på min blog, vil noget af dette ikke komme som en nyhed, men det er første gang jeg direkte snakker om det, på trods af at jeg har arbejdet med konceptet siden 2013. Det er lang tid kun at lade noget sive i. Så hermed præsenterer jeg idéen bag Næsten her.

Science fiction og spekulativ fiktion har altid haft min interesse. Jeg elsker forfattere som Ray Bradbury, Gabriel Garcia Marquez, Roald Dahl, China Mieville og Ernesto Dalgas (for nu at nævne nogle få), og svælger i andre måder at anskue verden på, om den så er funderet i asiatiske myter eller politisk teori. Der hvor fiktionen møder myten og politik er i Hvad nu hvis-heden, en forestilling om at verden er opbygget på, eller kunne være bedre hvis, denne anderledes måde var den rigtige. Det er en tanke, der især er blevet udforsket i science fiction, hvor undergenrerne alternative virkeligheder og kontrafaktisk historie er meget populære. Også hos mig. Jeg husker stadig tydeligt hvordan skiltet i tidsrejsebureauet i Bradburys A sound of thunder har ændret stavemåde, fordi en sommerfugl i fortiden er død ved et uheld. Faktisk husker jeg det bedre end jeg gør de andre ændringer. Måske fordi det har noget at gøre med ord.

Jeg har skrevet en håndfuld tidsrejse-historier (Matthæus 20:16, Taxa, Vi der skummer fløden, Bjørnbjørn, Klæder skaber folk) og en roman, hvor tidsrejsen er alfa og omega (den ligger i skuffen, og bliver der nok). Det er også blevet til en enkelt novelle om andre dimensioner (Sidesporet). Men disse var og er science fiction. Ikke så meget at rafle om. I 2013 begyndte jeg på en ganske særlig historie. Den fik titlen Listen, og handler om en mand, der har midtvejskrise over at han aldrig løb en risiko og blev forbryder ... for i dette samfund hyldes forbrydere som helte. Da jeg var færdig, rumsterede historien i mig. Ikke så meget fordi jeg ville ændre den, men hele tanken om at skabe en historie i en anden virkelighed end denne, blev hos mig. Den virkelighed, jeg havde beskrevet i Listen var meget tæt på vores virkelighed, faktisk virkede den slet ikke fremmed, undtagen på et par punkter. Og det var her det gik op for mig hvorfor jeg ikke kunne slippe tanken.

Historien i Listen kunne kun fungere i den verden, historien udspillede sig i. Giver det mening? Den historie jeg fortalte virkede kun, fordi Listens verden var skruet sammen som den var. Historien ville ikke fungere i denne verden. Den kunne kun fortælles i Listens verden. Det var en så vild tanke, at den blev siddende. Og snart medførte den nye fortællinger, og nye noveller, og nu skriver vi 2016 og jeg er i gang med at skrive den tolvte novelle ud fra den tanke. Det vil altså sige tre noveller om året, der har den grundlæggende idé som drivkraft.

Der er mange, der vil se novellerne som science fiction, men det gør jeg ikke. Jeg ser novellerne som realistiske, måske endog social-realistiske, da der ikke er magi, overnaturlige væsner, rumrejser, tidsmaskiner eller noget helt femte, der ikke hører den virkelige verden til. Alle novellerne udspiller sig desuden i vores samtid. Lige nu og her. Så kan det godt være, at der er i nogle verdener er sket fremskridt, der ikke er sket i denne, eller at andre ideologier har vundet hævd. Det ændrer ikke på at det er samtidige historier. En anden årsag til at jeg ikke ser fortællingerne som science fiction, er at de mangler et fokus på og vigtighed af et point of divergence ... altså ét særskilt tidspunkt, hvor de forskellige verdener begyndte at adskille sig fra vores.

I alle fortællingerne er mennesker i fokus. Almindelige mennesker, der lever i hvad der for dem er almindelige dage, i en verden, der tilfældigvis ikke ligner vores helt ... men næsten, og det er derfra jeg har titlen til konceptet: Næsten her. For det er næsten her. Det vil være genkendeligt. Det vil være forståeligt. Og det vil alligevel være sært anderledes. Jeg nyder virkelig at skrive disse historier, fordi hvad-nu-hvis-heden får lov til at blive til hvad nu visheden.

I mange af historierne skinner det igennem, at jeg interesserer mig meget for historie og samfundsfag.

Dog har jeg struktureret fortællingerne på en måde, så de er let læselige, og det historiske og samfundsfaglige fungerer som rammer, der giver verden fylde og tredimensionalitet. Den bliver virkelig af det. Alle verdenerne har en fortid, de er ikke blot et nu, men en verden skabt gennem årtusinder, præcis som denne. Selvfølgelig kan man ikke nå at beskrive alt i en novelle, men jeg synes det lykkes mig at skabe et grundlag, der giver læseren mulighed for selv at forestille sig verden videre. Du kan jo selv prøve her: Hvordan vil en verden, hvor kvinder fik stemmeret i 1750, se ud? Hvilke historier opstår i en verden, hvor mennesket stadig har en stump hale? Hvad kan man skabe ud fra en verden, hvor drømme bliver betragtet som et juridisk bevis?

Jeg har på fornemmelsen, at mange af disse historier også vil kunne nå læsere, der normalt rynker lidt på næsen af den spekulative litteratur, fordi det spekulative element måske nok er i fokus, men det 'overnaturlige' eller 'fantastiske' udebliver. Det er mit håb. Den anden mulighed er at læserne ikke vil ane hvordan de skal kategorisere disse fortællinger, og derfor ikke læser dem. Det er min frygt. Hvad tænker du? Er det noget, du synes lyder spændende? Og hvad skulle en sådan genre hedde? Spekulativ realisme?

En af de ting, der automatisk følger med at lave disse historier, er et stort researcharbejde, et virkeligt enormt et faktisk, simpelthen fordi der som jeg nævnte i det forrige afsnit, intet fantastisk element er. Det betyder at de sære, anderledes, mærkværdige og spøjse dele af fortællingerne alle skal tage udgangspunkt i noget virkeligt, enten videnskabeligt, historisk eller noget helt tredje. Det er både meget frustrerende, men også meget behageligt, da grænser både binder og fokuserer.

Her til slut vil jeg give dig en forsmag på de elleve noveller, jeg allerede har skrevet. Ikke meget, kun lige en snas, der beskriver nogle af de områder hvorpå de elleve verdener adskiller sig fra denne.
 
Listen
Forbrydere betragtes som kunstnere og helte.
Time share
Fri seksualitet er kernen i ethvert parforhold.
Man skyder da dyr
Når et dyr er udrydningstruet, hjælper man det lige det sidste stykke.
Ex libris
Dør forfatteren til en bog, må bogen ikke læses mere.
Sejren er vor
Al organiseret idræt er statsejet og -drevet.  
Stig Attertag, manuskriptforfatter
Hvis en idé til en film er blevet brugt en gang, må den ikke bruges igen.  
Læserbrev til Sekundanten
Et oprør mod Naturens diktatur.
Fossiler
Religion er lig med videnskab.
En drøm om lighed
Uheld og ulykke betragtes som naturkræfter.
Onsdagsfællesmøder
Det betragtes af mange som sygeligt og forkert at bo alene.
Den rette behandling
Læren om de fire temperamenter er grundlag for al lægevidenskab.

Tak fordi du læste med. 

Novellerne i Kærlighedsfrugt

I oktober sidste år udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor. Det kan du læse mere om her, eller ved at kigge på bogens side her på bloggen. Den er blevet anmeldt et par steder, alle anmeldelserne er meget positive og den formåede også at være nomineret til Årets Horrorudgivelse 2015, så alt i alt må den siges at være en succes, i hvert fald når det kommer til indhold. Salg kniber det noget mere med, og det er vist ret symptomatisk.

For et par uger siden snakkede jeg med en læser, og han sagde at det virkelig var fedt, når forfatteren tog sig lidt tid til at forklare noget om de individuelle noveller i en samling. Det kunne jeg kun give ham ret i, så derfor får han sit ønske opfyldt nu. Værsåartig, en gennemgang af Kærlighedsfrugts noveller. Enjoy!

Hr. Shetanis sjældne fugle

Samlingens første novelle blev oprindeligt skrevet til Drengelitteraturkonkurrencen, der løb over et par år, men kom ikke med i antologien. Da jeg skulle vælge min første novelle, altså den der var mest gyser, stod valget mellem denne og en fortælling om en haj i en svømmehal. Jeg valgte Shetani af to grunde. For det første var det en stærkere historie, og for det andet dækkede den den del af horror, der har tråde i det mytiske. Og så rammer den en helt anden trope, der er meget udbredt i den skræmmende litteratur. Hvilken vil jeg lade være op til dig at finde ud af ;)

Paintball

Jeg tror egentlig at Paintball er samlingens ældste novelle, da jeg allerede havde et udkast til den tilbage i '08. Hvor Shetani er børnegys, er Paintball ungdomsgys, og når jeg tænker på den kalder jeg den altid min 'Dennis Jürgensen'-novelle. Som de fleste andre horrorinteresserede i min alder, læste jeg meget DJ som yngre, og det har sat sig sine spor. Derfor indeholder novellen også både humor og grimhed. Og så er den blandt andet med til at monstergenren også bliver repræsenteret.

Fingerleg

Novellen Fingerleg kom til verden i 2012, og er en af de få noveller, jeg havde helt færdig, før jeg satte mig ned for at skrive. Ideen kom simpelthen løbende og hægtede sig fast. Jeg var ude for at læse op på en bar, og inden vi begyndte drak og hørte folk musik som vanligt. Jeg bemærkede en gruppe, der sad klods op ad de store højttalere, uden at det rørte dem. Jeg stirrede, og så opdagede jeg at de brugte tegnsprog. En hel gruppe døve. Klik-klik-klik sagde historiemaskineriet, og ud kom en færdig fortælling. At den oven i købet arbejder med krimigrenen af horror var kun fint.

I forstæderne løber man

Jeg har altid elsket denne titel, da den virkelig har noget uundgåeligt over sig, en modus operandi. Samtidig tager jeg udgangspunkt i noget meget hverdagsagtigt, nemlig det at løbe. I forstæderne arbejder med noget weird fiction og noget socialrealisme, og det er nok i den, de første virkelige horror-tegn dukker op. Ikke på den grimme måde, men den ubehagelige, snigende vis, hvor man ikke helt ved hvad der kommer til at ske.

Hest

Det er sjældent jeg 'genbruger'mine noveller, når jeg udgiver nye samlinger, men Hest er undtagelsen der bekræfter reglen. Den vandt Fantastiks novellekonkurrence i 2011, men havde kun været trykt i bladet Himmelskibet. Derfor mente jeg at det kun var på sin plads at den nåede ud til et bredere publikum. Hest ser jeg som en blanding mellem et eventyr og folkeovertro, og i den begynder horror virkelig at fortrænge gyseren. Noget uundgåeligt og unfair er på spil, der er mørkt, der er skov og der er skygger. 

Ved lejlighed

Jeg bruger ofte det helt almindelige liv i mine fortællinger, og det er blandt andet også grunden til at jeg har en tendens til at navngive mine figurer ganske jævnt – for så kan det jo være hvem som helst, ikke mindst læseren selv. Ved lejlighed er en sær størrelse, da den rent tropemæssigt stikker i alle mulige retninger, og man kan med held kalde den flere forskellige ting … så det vil jeg lade være op til læseren. Dog tager den udgangspunkt i følelsen af ensomhed, noget mange mennesker kender mere til end de egentlig har lyst til.

I løngangen

Det er ingen hemmelighed at jeg har en svaghed for klassiske setups, og i denne historie er det en bar. Vores hovedperson drikker sine øl, er journalist og en dag kommer en svedende løber ind på baren. Mens han hurtigt destruerer et par bajere, begynder han at fortælle en historie, sin historie, og den skal man helst være fuld for at tro på. I løngangen handler om andre verdener end denne, om det der lurer lige på den anden side af et usynligt forhæng, og sørme også om eksistentiel angst. Og så er der noget rugende og fortættet over den, der nok minder mest om noget af det tidlige King.

En tragedie

Kærligheden og det gotiske er en standard i horror-litteraturen, og med En tragedie tager jeg fat i begge dele. Ung kærlighed, distance, en lang rejse og et mere end venligt nik til Skruen strammes af Henry James er hovedingredienserne i novellen. Jeg ønskede at fortælle noget skræmmende, snigende, uden at gøre brug af overdreven vold eller effekter, og det synes jeg virkelig jeg har formået med denne fortælling, der af mindst en læser er blevet udnævnt til samlingens uhyggeligste. En tragedie sikrer også en ekskursion til en enorm, men lidt glemt undergenre af horror.

Labyrinthine

Det måtte ske, og denne fortælling er en homage til Lovecraft, og ikke bare det, den er en homage til den specifikke novelle The shadow out of time. Hvis du ikke har læst den, gemmer der sig en treat. Da jeg skrev den, ajourførte jeg mig hele tiden med oplægget, og derfor antog jeg også en adjektiv-rig fortælleform, når det kom til at beskrive. Med det sagt er fortællingen helt sin egen, sat i en setting hvor programmering og computere er i fokus, og på den måde kan man godt sige at jeg også får sneget lidt science fiction ind.

Drag

For mig hænger musik og horror uløseligt sammen, og derfor blev jeg nødt til at skrive denne fortælling. Den er også den eneste af novellerne, der ikke udspiller sig i Danmark, men det var nødvendigt at transmogriffe den til USA. I den følger vi hovedpersonen Angelique, der alle dage har været den bedste, men nu må sande at en konkurrent er kommet til. Det kan Angelique ikke li', og så må konkurrenten jo skaffes af vejen. Drag er en ubehagelig historie, der gemmer sig under en let fernis. Den rammer mange forskellige troper, og nu er der vist ingen fare for at vi ikke er nået til horror-land. Nåhja, og så leger den også lidt med køn.

Svigermors skarpe tunge

Parforhold er vanskeligt, især når man har det lidt svært med sin svigermor, men elsker kæresten. Det er sådan Simon har det. Det værste ved hans svigermor er at hun altid kommer med gamle ting til dem. Genbrug. Arvestykker. Sågar en stabel originale margrethe-skåle med brændemærker og afskallet maling. Heldigvis ved Simons kæreste godt hvordan han har det med svigermor, så hun forkæler ham ved at lave frikadeller. Og sikke nogen frikadeller det er. I denne novelle leger jeg meget med forventninger, med overtro og faktisk også lidt med ulækkerheder.

Kærlighedsfrugt

I titelnovellen drejer det sig om kærlighed og seksualitet, om den utrolige tiltrækning, der bare kan opstå ud af ingenting. Det var en novelle jeg meget hurtigt havde på plads, og jeg kan huske at da jeg tænkte plottet til ende var det med et par panderynker af ubehag. Kærlighedsfrugt arbejder også med flere troper, det er vist en tendens jeg har, men nu bliver der ikke længere lagt fingre imellem. Den er grafisk, den er grim og hvis man har fobi over for kryb og lignende, vil denne fortælling med garanti blive hængende længe i erindringen.

Transfusion

Som forfatter ved man godt, at man af og til overskrider nogle grænser, og det tror jeg tæller dobbelt for netop horror-genren, fordi den beskæftiger sig med det grimme og forbudte. Transfusion er en af de historier, der roder godt og grundigt op i et tabu, og forklarer det på en helt nye måde. I fortællingen er fokus på samtale, på et gammelt hus og en masse ting i skyggerne, så det gotiske får også lov til at komme på visit igen. Der er noget dæmonisk over Transfusion. Noget, hvor man ikke helt ved om det er godt eller dårligt.

Sammen

Samlingens sidste novelle, og også meget klart horror. Billedsiden er enorm, alting bliver forklaret og udpenslet, det eneste der mangler er en altoverskyggende grund. Og er det ikke netop sådan ægte rædsel er? Aldeles grundløs? Eller synes den bare grundløs, lige indtil man opdager den virkelige grund, der gør alting endnu mere slemt? Sammen er eksperimenterende, men for mig står den også som et lækkert punktum for Kærlighedsfrugt.

Så nåede vi igennem. Jeg håber du har fået lyst til at læse novellesamlingen, eller i hvert fald et par af novellerne. Du kan købe den ved at følge linket, eller låne den på dit bibliotek. Og hvis du har lidt tid, må du gerne skrive en kommentar – måske om hvilken novelle du bedst kunne lide, og hvilken du ikke kunne. Vi forfattere lever nemlig af feedback ;) Pas på dig selv derude!

Januars arbejde 2016

Januar er ankommet med lige dele influenza og mørke. Heldigvis er jeg indtil videre sluppet for det første, og det andet navigerer jeg ganske vel i. Vi er gamle venner, forståes. 2016 er indtil videre lige så travl som 2015, og min mail, instagram og selv twitter gløder.

I de 31 dage, der var mig givet i januar, nåede jeg at skrive tre noveller.

Onsdagsfællesmøder (6800 ord, realisme) NH
Udklip (1850 ord, realisme)
Stem konservativt (7300 ord, humor/horror)

Onsdagsfællesmøder er en Næsten her-fortælling. Hver onsdag er der fællesmøde i kollektivet Vinterblomsten. Lise er formand og tavse Irma tager referat. Alt gøres fælles. Derfor er det også en fælles bekymring, da nyindflytteren på kvisten, Bjarke, ikke er interesseret i at være med i kollektivet. Han er en del af den farlige, nye bevægelse, der bare helst vil bo for sig selv, og alle ved at den slags kan man ikke stole på ...

Udklip er en jeg-fortælling, hvor jeg'et vandrer gennem barndomshjemmet. Alt virker bekendt, men fremmed, ikke mindst faren, der slet ikke er der. Men i arbejdsværelset ligger der masser af avisudklip, nogle af dem helt tilbage fra firserne. Og der er nok til at fylde flere album.

I et sær grænseland mellem humor og horror bor novellen Stem konservativt. Louise har kæmpet i mange år, men må sande at der ingen fremtid er i konservativ. Hun dropper sin medkandidatet, hun vender tilbage til det pulserende erhvervsliv og hun elsker den kontrol, hun så let har over mænd. Så en dag støder hun ind i sin tidligere makker, og for første gang føler hun sig draget af ham. Er det en ny parfume, eller måske lugten af magt der pludselig hænger ved ham?

Med Onsdagsfællesmøder nåede jeg faktisk til et punkt, hvor jeg kan afrunde novellesamlingen Næsten her. Den er meget anderledes end de andre ting jeg har lavet, og det kunne sagtens være jeg ville give et større forlag et skud med den.Vi får se.

For første gang i over halvandet år, har jeg ikke skrevet et Skår. Jeg ved at jeg får samlingen færdig i løbet af i år, da jeg kun mangler en håndfuld, men lige nu havde jeg brug for et lille åndehul. I et skårs sted har jeg skrevet et stykke kortprosa med titlen Gerningsmænd, og det kan du læse mere om næste gang der er nyheder.

Selv om det var en kort oversigt denne gang, har jeg en masse bolde i luften, og det er sært ikke at kunne fortælle om nogen af dem endnu. Det skal nok komme. Indtil da håber jeg du bliver ved med at følge med ... og selvfølgelig at du støtter mig ved at investere i mine værker, eller låne dem på biblioteket. Alt godt!