Om tankerne bag mine opsamlinger

Så er tiden kommet til det første indlæg på min hjemmesides blog. Efter mange år med wordpress-blog, håber jeg ikke at jeg farer vild i det nye system. Med det sagt, så lad os komme i gang.

I 2016 besluttede jeg mig for at lave nogle opsamlinger med mine noveller, der havde været tryktforskellige steder, såsom antologier og magasiner. Heldigvis var der ikke bare et, men hele to forlag, der gerne ville udgive dem. Derfor blev det til et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og indtil videre er der skrevet kontrakt på tre opsamlinger. Den første opsamling hed Sand og sten, stål og glas og blev rigtig flot modtaget. Den anden opsamling, Fast arbejde, er lige nu på vej i trykken og rammer verden i det sene efterår. Nummer tre kommer til næste år.

For cirka en måned siden fik jeg den herlige besked, at min tekst De vinterfødte blev en del af en kommende antologi med titlen Vintereventyr. Det særlige ved den besked var, at den markerede 50. deltagelse i en antologi, og det på mindre end et årti. Det var lidt vildt at opdage. Samtidig overbeviste det mig om, at jeg havde valgt helt rigtigt, da jeg begyndte på mine opsamlinger. Men når man så har så mange noveller at vælge imellem, hvordan udvælger man så hvilke der skal med i en opsamling?

Man opstiller nogle parametre. Først og fremmest blev jeg og forlagene enige om, at samlingerne ikke nødvendigvis skal spille på noget genrespecifikt. Med andre ord kan jeg undlade at tænke i en horror-opsamling, en fantasy-opsamling og lignende. Dette valg blev truffet af to grunde.Det vil give frihed til at vise forskellige sider af forfatterskabet, og samtidig undlade at markere samlingerne som genrelitteratur, hvilket til stadighed får mange til at rynke på næsen. For at understrege dette, valgte vi at skrive "udvalgte fortællinger" på forsiderne.

For det andet skal det være en blanding af nyere og ældre noveller, igen for at vise forfatterskabets bredde. Der skal være en funklende ny novelle i hver opsamling, så der også er noget til dem, der allerede følger med i mit forfatterskab. Efter en rundspørge på facebook, blev det også besluttet, at der skal være et efterord til hver novelle, hvor jeg fortæller noget om mine tanker bag novellen. Opsamlingerne skal være mellem 50.000 og 60.000 ord. I hver samling skal en af novellerne være eksperimenterende i form, novellerne skal have mere end én fællesnævner og sidst, men ikke mindst, skal hver samling indeholde otte noveller. Syv 'gamle' og en ny. Og så skal de selvfølgelig være gode. Med alle de parametre, bliver feltet snævret ind.

Ved både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde lagde jeg ud med et felt på omkring 20 noveller. Sand og sten, stål og glas fik meget hurtigt en alvorlig science fiction-vibe, men til gengæld kom den også til at handle meget om hvad det vil sige at være menneske. Fast arbejde var en anden fisk. Jeg vidste fra begyndelsen, at Fast arbejde skulle være sjov, ikke mindst fordi Sand og sten, stål og glas havde været meget alvorlig. Efterhånden som jeg valgte til og fra, kunne jeg se at et andet tema voksede frem. Nemlig handel. Aftaler. Kontrakter. Deals med alt fra integritet til sjæle. Det tema blev stort lige omkring den femte novelle (Et horn i siden), og derfra var det ikke svært at vælge de sidste tre. Det medførte dog at mit oprindelige valg af ny novelle blev ændret og at samlingens sidste novelle (Mester Prosopido) er noget mørkere end de andre syv. Til gengæld leder sidste novelle ind til min tredje samling, der har arbejdstitlen Monstre. Fast arbejde endte også med at være fantastisk af natur, og hvis man er glad for genrer, kan man tælle fantasy, science fiction, fabel, horror og fantastisk fortælling i samlingen. For mig er de 'bare' historier.

Forsiderne, der er designet af Anna Degnbol, er med vilje målrettet voksne. De er mere grafik end illustration, og går efter det smagfulde. Det vil sige, at der hverken er voldsomme farver eller de klassiske genremotiver (rumskibe, elverhelte eller monsterfjæs). Dette er blevet gjort for at vise at genrelitteratur også er for voksne. Forsiderne har det med at dele vandene. Mange finder dem virkelig stilfulde, andre kedelige. Prismæssigt satte vi os på hundrede kroner, hvis man køber direkte af forfatteren eller fysiske boghandler, hvilket er meget billigt for en ny bog. Samtidig er det gjort for at støtte op om den direkte kontakt mellem læser, boghandel og forfatter.

Ved at følge disse parametre, synes jeg både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde er blevet helstøbte bøger. De er fyldt med røde tråde, sammenhænge og tematikker, og formår samtidig at fremvise mit forfatterskab. Nu glæder jeg mig til at høre, hvordan Fast arbejde bliver modtaget. 

Tak fordi du læste med. Hvis du har lyst til at følge mig lidt tættere, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at følge linket.

Sand og sten, stål og glas

For omkring halvanden måned siden udkom min ottende udgivelse, opsamlingen Sand og sten, stål og glas på forlagene Calibat/DreamLitt. Den består af otte noveller og adskiller sig fra mine andre udgivelser på en hel del områder, hvor en af de mest tydelige er, at det er en opsamling. Det betyder at de fleste af novellerne har været udgivet før. Sand og sten, stål og glas er den første opsamling i en planlagt række af opsamlinger, hvor der helt sikkert kommer to mere og måske to til oveni det. De andre opsamlinger bliver ikke genrebaseret, men tema-baseret, så det gør at denne skiller sig en smule ud. Hvorfor ikke tema-basere denne første også? Weeeeell, en af grundene var at jeg har skrevet og fået udgivet mange science fiction- noveller, så de kunne holde til en samling selv. Men, og det er en hemmelighed, så du må love kun at fortælle den til dem du virkelig stoler på. Faktisk er Sand og sten, stål og glas også tema-baseret. Men hvilket tema? Det, og mange andre ting har jeg lyst til at fortælle om i dette indlæg. Så håber jeg blot at du har lyst til at høre.

Inden det, vil jeg dog tale lidt om selve bogens opsætning og udseende. Forsiden er skabt af Anna Degnbol, og da vi snakkede os til rette om den, var formålet at komme væk fra de klassiske science fiction-ikoner som f.eks. raketter og rumvæsner. Forsiden skulle signalere voksenlitteratur, og derfor blev den markante font og den lidt ubestemmelige, men 'naturvidenskabelige' farve valgt. Bogen skulle være seriøs i sit udtryk, fordi science fiction af mange bliver betragtet som noget pulpet og amatørisk. Stranden i baggrunden er et hint til titlen, som man kan se drysser der stjerner fra stranden i venstre side, og så er den også et kort nik til J.G. Ballards Slutstranden, hvis danske forside er en collage af den dygtige og hedengangne Ole Kragh, der lavede forsiderne til mange af de danske oversættelser i Stig Vendelkærs science fiction-serie fra 1970erne. Det samlede formål med denne bog var at få helt nye læsere, der umiddelbart ville rynke på næsen af science fiction. Hele denne serie er egentlig, nu vi er ved det, rettet mod nye læsere.

Under titlen står der med blokbogstaver UDVALGTE FORTÆLLINGER .. og det er fordi de otte
noveller er blevet udvalgt fra en pulje på omkring 20 science fiction-noveller. Nogle af novellerne blev valgt fra, fordi de passer ind i en kommende samling, men omkring 20 er et passende tal. Undervejs i skabelsesprocessen havde jeg spurgt på facebook og her på bloggen, om folk gerne ville have et forord, lidt om novellerne, og i så tilfælde, hvordan skulle det stå i den færdige bog. Et stort flertal ville gerne have noget om hver novelle, helst placeret umiddelbart efter novellen. Der blev lyttet, og derfor vil man efter endt læsning, på en side hvor forsidens strand er gengivet i lys silhuet, kunne læse lidt om mine tanker. Men tilbage til de udvalgte fortællinger.

Samlingen er sat op af Manfred Christiansen.

Jeg valgte at gå ud fra en tematik omkring undergang. Det er en noget fortærsket trope, og en der nok også er blevet brugt lidt for meget på det sidste. Men i Sand og sten, stål og glas er der reelt kun én undergang. Kun i en af de otte fortællinger går Jorden under. I de resterende er undergangen der som et vilkår, en del af virkeligheden, en syning, eller en lapning. I nogle af fortællingerne har undergangen været der, og nu fortsætter livet, i andre er undergangen udskudt på ubestemt tid, i andre igen er undergangen en personlig fortolkning. Men viklet ind i temaet om undergangen ligger også et helt andet tema, der er indrammet af den første novelle (Det bedste) og den sidste novelle (Den allersidste dans). Det tema har intet at gøre med undergangen, men alt at gøre med hvad der er godt og rigtigt. Det kan velsagtens også kaldes etik og moral. Eller, som titlen på den første novelle siger, hvad der egentlig er eller anses for at være Det bedste. Som et sidste lille twist på sagerne, kan man vælge at læse historierne som om de udspiller sig i den samme tidslinje, blot på forskellige tidspunkter. Med andre ord kan de kronologisk passe sammen, og skabe et forløb, der starter og slutter med to rammenoveller. Den 'rigtige' rækkefølge vil jeg dog ikke afsløre her. Man kan også bare læse den for det, den også er. En række underholdende fortællinger.

Alle novellerne blev selvfølgelig genlæst og omskrevet. I nogle tilfælde i høj grad (som med Det bedste, samlingens ældste novelle), hvorimod historier som f.eks. I sit ansigts sved blot manglede et par streger mascara. Det var rigtig sjovt, men også lidt vemodigt at kigge på alle de gamle noveller, ikke mindst fordi noget, der var blevet udgivet for fem år siden både virkede meget fjernt og meget tæt på. Ikke mindst var det hårdt at måtte sige til sig selv, at visse historier skulle pensioneres. De havde udtjent deres værnepligt. Samtidig tror jeg at det var sundt at luge ud, og kigge på sig selv med mere kritiske briller. Et par af historierne holdt jeg inde, fordi det var vigtigt for mig at vise den eksperimenterende side af mit forfatterskab. I sidste ende var det også grund til at jeg valgte titelnovellen ... selv om det oprindeligt havde været en anden novelle, der skulle være den nye. Dog, da jeg sad og kiggede på en titel som Sand og sten, stål og glas ... ja, så måtte det blive den. Her på siden kan du også følge med i nyheder om bogen, da jeg har oprettet en side til den.

I 2017 udkommer den næste bog i opsamlings-serien, men hverken titel eller indhold er besluttet endnu. Jeg kan dog afsløre, at de to bøger på tegnebrættet har arbejdstitlerne Kun for sjov, en række humoristiske noveller og Forvandling, monstre i forskellige afskygninger. Jeg håber du har fået lyst til at læse Sand og sten, stål og glas - eller måske give den i julegave.

Tak fordi du læste med.

Seks eksemplarer

De fleste indlæg på facebook, på instagram og her på min blog er positive, ser fremad og elsker det at være forfatter. Derfor synes jeg også I skal have bagsiden af medaljen, hvad der også kan ske når man er forfatter. Jeg har vendt og drejet tingene i hovedet, men det er noget som jeg simpelthen ikke kan forstå. Måske beskriver jeg i virkeligheden et symptom. Jeg håber I vil læse lige indtil der ikke er mere, og måske komme med nogle bud. Tak.

----

Hej.

Mit navn er A.Silvestri. Jeg er 38 år gammel, bor på Nørrebro i København og er forfatter. Jeg har skrevet de sidste 15 år. Siden 2007 har jeg lavet mange ting:

Jeg har fået udgivet syv selvstændige værker, alle for voksne.
Tre romaner og fire novellesamlinger. Tilsammen over 3000 sider.
Jeg har medvirket med noveller og digte i 38 antologier.
Jeg har medvirket i 19 blade/magasiner, med alt fra noveller over nekrologer til langdigte.
Jeg har fået udgivet 11 enkeltstående noveller online.
Jeg har fået udgivet to SMS-noveller.
Tilsammen har jeg fået udgivet 135 noveller.
Jeg er alsidig, eksperimenterende og arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for den fantastiske litteratur på dansk.
Over halvdelen af det jeg har skrevet er realistisk litteratur.
Jeg har siden 2010 optrådt til 79 forskellige events, oplæsninger, receptioner og foredrag.
Jeg har vundet tre priser, og været nomineret til yderligere fire.
Jeg har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond ad to omgange, og har modtaget oplæsningsstøtte fra samme Statens Kunstfond seks gange.
Jeg har fået udgivet fire tekster på engelsk.
Jeg har, ved siden af at være forfatter, fungeret som redaktør og udarbejdet undervisningsmaterialer.
Jeg er medlem af Dansk Horror Selskab, medlem af Dansk Forfatterforening og medlem af foreningen StORDstrømmen.
Jeg kører en blog, har en fanside på facebook og opdater dagligt min instagram med ting, der er relevante i forhold til mit forfatterskab.
Jeg har fuldtidsarbejde, og arbejder yderligere fem timer om dagen med mit forfatterskab. I weekender og ferier arbejder jeg fuldtid.
Jeg skriver minimum 500 ord om dagen, hver dag, alle dage.

I oktober 2015 udkom min syvende bog, novellesamlingen Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor.
Den indeholder 14 noveller, der udforsker skellet mellem gys og horror, og den er illustreret af Christoffer Gertz Bech.

Bibliotekernes lektør tog godt imod den, og anbefalede den som køb hvis man manglede på horror-hylderne. Anmelderne har også været meget enige om at niveauet i samlingen er højt, novellerne er velskrevne og formår at bringe uhyggen i centrum, uden at det overskygger fortællingerne. Ligeledes er de enige om at den fortjener et stort publikum. Kærlighedsfrugt ender også med at blive prisnomineret til Årets danske horrorudgivelse.

Kærlighedsfrugt udkom i et oplag på 100 eksemplarer. Af de 100 er 54 solgt til bibliotekerne, der stadig drypkøber. Fire eksemplarer er gået til Årets Danske Horrorudgivelse-juryen. Seks eksemplarer er blevet solgt til private. Seks eksemplarer. Seks eksemplarer. Seks eksemplarer er blevet solgt til private! SEKS EKSEMPLARER!!!

Jeg er forvirret, såret og forundret, vred ind til marven, uforstående og rasende, men mest af alt er jeg opgivende. Hvordan er det overhovedet muligt at skrive i de fantastiske genrer til voksne i et land som Danmark, hvis dette er symptomatisk? Hvorfor fanden bakker de fans, der må være derude, ikke op om forfatterne? Hvordan skal forlagene klare sig, hvis der ikke er noget salg? Er vi så dårlige til at reklamere? Hvis mit CV stod bag en realistisk forfatter, f.eks. en der skrev om sommerhuse, skilsmisser og midtvejskriser, ville jeg så stadig sælge seks eksemplarer med de samme anmeldelser, eller ville det se helt anderledes ud? Hvad nu hvis det var krimier? Er det bare mig, der er så dårlig, at jeg slet ikke har opdaget hvad der egentlig sker omkring mig? Hvad fanden skal jeg stille op? Hvad er meningen med at bruge tusindvis af timer på at skrive en bog, der bliver købt af seks mennesker? Er jeg den eneste der sidder med så elendige salgstal? Hvis du har nogle svar, vil jeg elske at høre dem. For lige nu har jeg mest af alt lyst til at skride fra det hele.  

----

Jeg har fået følgende respons(opdateres løbende).

- Manglende eller dårlig markedsføring, hvor forfatteren selv (mig) kunne have gjort mere.
- Folk gider ganske enkelt ikke læse noveller - og genren hjælper heller ikke.
- Det er en ringe/forvirrende/midt-mellem-to-stole-titel (titel som i hvad bogen hedder), der ikke appellerer til stampublikum og ikke fanger nye kunder.
- Uden hyldetid i boghandlere er der ikke mulighed for impulskøb og lignende.
- Forbrugeren/køberen er ikke bevidst om kvalitet, kun om volumen. Det er lige meget hvor godt produktet er, bare man får meget papir for pengene.
- Det danske marked er meget småt for atypiske udgivelser.
- Folk skal lige opdage forfatteren (mig).
- Forfatteren (mig) skal skrive mere mainstream.

Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)

Ohøj, manne! Den friske januarvind står os i ansigtet, båden er et blevet tjæretvættet og vi er klar til at stævne ud på Tekstoceanet for første gang i 2016. Hvis du kigger på din billet, er der mange mærker og huller fra sidste år. Et fra dengang vi prøvede at komme til fest, et fra turen i Anders' nummer 313, et stempel fra koncerten med Bee-Gees, et hak fra en åbenhjertig kronik, et bid fra Gud Herren den almægtige og selvfølgelig et tandmærke eller to fra et monster. Denne gang runder vi pynten og sætter ud på det dybe ocean - den del af Tekstoceanet, hvor udgivne tekster er synket ubemærket til bunds. Måske gemmer der sig en smule guld nede i mørket.

Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg skriver rigtig mange noveller og også deltager i nærmest alt hvad jeg kan komme i nærheden af af indkaldelser til novelleantologier og novellekonkurrencer. Det har jeg gjort i en del år efterhånden, og umiddelbart tror jeg ikke jeg stopper med det. Novelleformatet har det svært i Danmark, så når jeg øjner en mulighed/chance for at få en novelle ud på markedet, så slår jeg til.

Tilbage i 2011 - ikke så langt fra nu, men alligevel hele 5 år - havde jeg, om ikke cementeret mig selv som forfatter, gjort mig det klart at det var det jeg ville. Der var et tocifret antal antologier under bæltet og i løbet af 2011 havde jeg fået to selvstændige udgivelser, nemlig Pandaemonium og Faderens sønner. Jeg skrev og skrev, der begyndte at komme anmeldelser ind og de fleste af dem var meget positive. Så dukkede der en indkaldelse til en antologi op. Det var fra forlaget Virabooks, der stod for den. Som jeg husker det, var det eneste krav at den skulle være i en af de fantastiske genrer.

Som altid, når jeg støder på krav til en tekst, lagde jeg hovedet i blød. Hvilken af genrerne skulle det være. Et øjeblik senere vidste jeg, at det selvfølgelig ikke skulle være én af genrerne, men dem alle sammen. Lige så hurtigt dukkede historien op, og snart var jeg ved tasterne. Det blev til novellen Sjæleforsørger. Jeg sendte den ind til konkurrencen, og var heldigvis så heldig at den blev dømt god nok til at komme med. Hurra, tænkte jeg - og så gjorde det ikke noget at den ikke udkom som papirbog, men som e-bog. Det tænkte jeg ikke så meget over.

Det blev december 2011 og antologien, der fik titlen Ti noveller fra fantasiens univers, udkom. Jeg arbejdede som vanligt videre på et af mine projekter (Optisk bedrag, hvis jeg ikke husker galt), men efterhånden som det blev forår, begyndte jeg at studse lidt over antologien. Hvor de andre antologier, jeg havde medvirket i, i det mindste fik en anmeldelse eller to, var der helt tyst omkring Ti noveller ... en søgning på nettet gav heller ikke andre hits end forlagets beskrivelse og så selvfølgelig salg på saxo. Om det var fordi forlaget havde glemt at skrive novellernes individuelle forfattere, eller fordi den kun var udkommet som e-bog ved jeg ikke. Så jeg væbnede mig med tålmodighed og fokuserede på andet.

Med jævne mellemrum vendte jeg tilbage til novellesamlingen, men altid med samme resultat. Den var ikke omtalt eller anmeldt nogen steder. Det var næsten som om den var udkommet og øjeblikkeligt sunket til bunds i den malstrøm af udgivelser der er. Nu skriver vi 2016, og jeg er endnu ikke stødt på et menneske, der har læst samlingen. Det er min egen private bermudatrekants-novelle. Grunden til at den har spøgt hos mig er nok, at jeg faktisk mener den meget hæderlig og ret sjov, så det er trist at den ikke er blevet læst. Samtidig tænker jeg at netop denne antologis skæbne er et velvalgt billede på langt størstedelen af de antologier der udkommer. At de er hurtigt glemte, måske, måske ikke med rette.

Jeg skrev Sjæleforsørger som et afsnit af Twilight Zone, hvor jeg forsøgte at ramme Rod Serlings klassiske introduktion og samtidig inkluderede et ironisk twist. Nu har du muligheden for at bedømme om det er lykkedes. Du kan finde teksten helt nederst, og du er mere end velkommen til at smide en kommentar eller et like.

Hvis du hører efter, kan du lige opfange lyden af en klokke. Det betyder at vi nærmer os havnen. Den første tur gik godt, og nu hvor vi har trukket dybt og mørkt vod, er der kun tilbage at finde ud af om det er ædelstene eller afføring vi har fået i nettet. Jeg håber du er frisk på snart at stævne ud igen - jeg har på fornemmelsen at der længere ude gemmer sig nogle virkelig anderledes ting. Indtil det sker, byder både Tekstoceanet og jeg dig en vidunderlig dag.

Sjæleforsørger

Året der gik: 2015, Del 2

Så er det blevet den 2. januar, og det betyder at jeg vil fortælle hvilke stykker, der har været opført i det silvestriske forfatterteater i løbet af de forgangne 12 måneder. Hvis du meget gerne vil se de hårde facts, skal du herover. I modsætning til sidste år har jeg en klar fornemmelse af at 2015 er fortid, og derfor skal vi videre, mod det uendelige univers og fremmede kyster, eller hvad det nu er man siger. Hey ho - let's go :)

-----------------------------------------------------
I begyndelsen af 2015 satte jeg mig for, at det skulle ske noget med min skrivning. Jeg var (og er) pissetræt af at det var de samme ansigter, de samme navne, der dukkede op på diverse festivaler, arrangementer og så videre - så derfor satte jeg mig ned og skrev en slags introduktionsmail, der både omhandlede mig selv, men også det fantastiske miljø i Danmark generelt. Det vil jeg fortælle en smule om senere. På selve skrivefronten holdt jeg mig konsekvent i gang - kun i december arbejdede jeg ikke på en roman, ellers havde jeg resten af året haft gang i en novelle, en roman og et skår synkront. Jeg nyder at arbejde på forskellige ting, så det har været en ren lise. Derimod har mit lønarbejde virkelig trukket tænder ud, og ikke alene har jeg haft mere end en håndfuld af de gængse stress-symptomer, det har også kostet på alle mulige andre områder. I løbet af 2015 har jeg ikke lavet meget andet end at arbejde. Det er godt på den ene front. Frygteligt på den anden.
-------------------------

I forhold til de forgangne år, var 2015 et roligt år når det kom til antologier. Jeg deltog i fire novelleantologier og en digtantologi, sidstnævnte var i Halfdan Rasmussens ånd, og der skrev jeg et noget spørgsmålsfyldt digt til bogstavet H. I skrivende stund ved jeg, at der i hvert fald kommer to antologier næste år, som jeg er med i, og ligeledes har jeg just indsendt en ungdomsnovelle om kærlighed. Jeg arbejder stadig meget med at udforske novellegenren - det tror jeg aldrig jeg bliver færdig med - og i år har jeg været optaget af den direkte tale, som man f.eks. finder i et brev. Det kommer til udtryk i bl.a. novellerne Læserbrev til Sekundanten og Jeg tegner dig, Sebastian. Ligeledes er der kommet en udtalt weird streng i rigtig mange af mine fortællinger, selv om jeg stadig skriver både det realistiske og det fantastiske.
-------------------------
2015 bød på rigtig mange nye oplevelser som forfatter. I januar skrev jeg en tekst og et manuskript (sammen med Lars Kramhøft) til eventet Blodig Fredag den 13. i Valby Kino. Eventet var en blanding af horror-fortællinger og gyserfilm. I februar så jeg for første gang Pandaemonium stå på Fantasks hylder OG deltog i en paneldebat om fantastisk litteratur på Hovedbiblioteket. I marts skrev jeg Terry Pratchetts nekrolog til Himmelskibet OG modtog arbejdslegat fra Statens Kunstfond. April måned stod for udgivelsen af to antologier (Stordstrømmen 2015 og Tågevals) OG min medvirken i eventet Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context. I maj måned læste jeg op på Galleri Bohéme sammen med Michael Dyst, jeg var ordstyrer på paneldebatten Død over køkkenvasken til Fantasticon, og jeg vandt Niels Klim-prisen i kategorien Kortroman (for Live fra Ambrosia/Live). I juni måned blev jeg nævnt i artiklen Nyere dansk horror – et vue gennem tiden af bibliotekar Jan M. Johansen, i juli udkom min første selvstændige udgivelse i 2015, kortromanen Al kødets gang og i august var jeg i Odense for at læse op til eventet Gotisk Gys og Gru. September sikrede at mine trailers, jeg havde kørt på bloggen i mange år, blev lagt i graven og i oktober udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt OG jeg blev interviewet til radioen i Den Røde Sofa. November måned sendte mig til Nykøbing Falster Katedralskole for at læse op, og samtidig markede det mit fem-års jubilæum som udgivet forfatter. I december, årets sidste måned, begyndte jeg at indtale mange af mine noveller på soundcloud.com OG jeg blev interviewet af Nikolaj Johansen til hans blog. I år var også første gang jeg ikke var på BogForum, da jeg på trods af to udgivelser ikke havde noget forlag repræsenteret der, og jeg var på skriveophold på Hald Hovedgaard. Jeg synes det er rigtig fedt at få lov til at prøve så mange forskellige ting, og hele tiden mærke at der er bevægelse i mit forfatterskab. For ikke at click-baite dig for hårdt, har jeg lagt en række links helt nede i bunden af dette indlæg ... hvis du har lyst til at høre eller se noget fra det forgangne år.
-------------------------

I løbet af 2015 fik jeg to selvstændige udgivelser. Kortromanen Al kødets gang, der udkom på HHP og var et "bestillingsarbejde" og novellesamlingen Kærlighedsfrugt, der udkom på Forlaget Kandor. Selv om begge bøger har fået en fin lektørudtalelse (Kærlighedsfrugt noget bedre end Al kødets gang), har det for mig ikke føltes som store succeser. Selv om det nu er næsten et halvt år siden Al kødets gang udkom, har den stadig kun fået én anmeldelse. Da jeg afholdt reception for Kærlighedsfrugt rent privat, kom der kun to mennesker. Derfor har mine udgivelser anno 2015 føltes som direkte ligegyldige for andre. Af og til har jeg nærmet mig det, der med det helt rigtige ord nok må kaldes fortvivlelse. For hvad nytter det at udgive bøger, hvis der ikke er nogen der læser dem, eller reagerer på dem?
-------------------------
I sidste års rapport, snakkede jeg om hvor meget der egentlig diskrimines mod de fantastiske genrer, og gennem hele 2015 har jeg kæmpet mod det så godt som jeg magtede. Undervejs i dette års 365 dage er der også gået nogle ting op for mig. Hvor jeg sidste år var rigtig god til at pege fingre ad bogbranchen med mere (og de pointer står jeg stadig ved), vil jeg i stedet for kigge dels på de fingre, der peger ind mod branchen selv og dem, der slet ikke peger. For det første virker det meget som om de etablerede forlag, forfattere, festivaler, foretag og hvad vi ellers har, slet ikke ser ned på de fantastiske genrer. Nej, det er meget værre end det. De ved slet
ikke at vi findes. Derfor bliver vi ikke taget med til de fines bord, ikke fordi vi med vilje ikke er blevet inviteret, men fordi det aldrig slår de førnævnte F'er at invitere os. Med det sagt er der selvfølgelig også lidt af den gode og herlige diskrimination, bevares, men på mig føles det som om vi lever for langt under radaren. Det hænger direkte sammen med den anden ting jeg har lært i år. Fantastiske forfattere er snotdårlige til at sælge sig selv OG hinanden. Om det er fordi, det er lidt hyggeligt at være en misforstået genreforfatter, beskedenhed eller uvidenhed, ved jeg ikke. Hvad jeg derimod ved er at fantastiske forfattere sjældent søger legater, sjældent selv kontakter biblioteker og scener og sjældent bruger skriverefugier. Hvis vi alle sammen blev lidt bedre til det, ville vi automatisk skabe en tyngde, alene ved at folk med et opdager at vi eksisterer. Ved at huske at namedroppe sine kolleger, vil den tyngde blive mangefold! Den tredje og sidste ting jeg har lært, er måske også den hårdeste lektie. Genrelitteratur sælger ikke. Nåhja, tænker du så, det kunne jeg da godt have fortalt dig. Og ja, det er ikke noget nyt, men hvad der måske er en smule funklende er, at DET SÆLGER IKKE TIL FANS. Ved snakke med forskellige forlag hører man om salgstal på 3 til private (tre personer!), og det af helt nye bøger. Her taler jeg ikke kun om mig selv, men en række forfattere og ditto forlag. De danske genrefans køber ikke forfatternes bøger, og er derfor direkte med til at gøre det meget svært at være forfatter. Det er ikke en klandring, for hvis jeg skulle klandre, skulle jeg have noget at slå ned på, og det kan jeg ikke helt. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Men jeg kan begræde det. Summa summarum: De fantastiske forfattere i Danmark skal blive bedre til at komme ud over rampen, da de ikke engang kan regne med at sælge til deres 'fans'. Og lad os så kigge mod fremtiden.
-------------------------
2016 kommer til at indeholde en frygtelig masse. Jeg regner med at fortsætte med at redigere bøger freelance, og det ser også ud som om jeg kommer til at lave et undervisningsmateriale om horror til en undervisningsplatform. Jeg fortsætter også mit engelske eventyr, der har båret en smule frugt i år, men som meget gerne må gøre mere. As we speak, har jeg to romaner liggende hos forskellige forlag, der udkommer en sms-novelle med titlen Kolde facts engang i 2016, og jeg vil, eftersom jeg også er blevet den nye formand for DHS (Dansk Horror Selskab) arbejde for at forbedre horrors vilkår i Danmark. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag, og jeg er endnu ikke anmeldt i en landsdækkende avis ... men Folketidende anmeldte Kærlighedsfrugt den 23. december, og det rosende ... så jeg nærmer mig.

Jeg håber virkelig du har lyst til at blive ved med at følge mig, at den lyst også strækker sig til at læse og måske (fingers crossed) anbefale mine bøger til dine venner og bekendte. Som mindre forfatter i Danmark er min bedste chance for at komme ud til et større publikum dine ord, så jeg håber du har lyst til at hjælpe mig og mange andre i samme situation. For at give dig lidt igen, har jeg som allerede sagt indtalt nogle af mine historier, og et par gange om måneden blænder jeg op for min nye feature, Tekstoceanet, hvor specielle og glemte tekster fra min hånd støves af og vises frem. Vi ses, snakkes og skrives ved i 2016. Må du have det helt fantastisk :)

LINKS:

A. Silvestris indtalte tekster på soundcloud.com
A. Silvestri i Den Røde Sofa
Nikolaj Johansen interviewer A.Silvestri

Det bedste fra årenes antologier - 2015-edition

Måske kan en eller to af jer, der læser min blog fast, huske at jeg sidste år mellem jul og nytår lavede en art føljeton. I den "kårede" jeg de bedste enkelte noveller fra en ordentlig bunke antologier, og det har jeg også tænkt mig at gøre i år. Hvis du ikke kan huske det jeg lavede sidste år, eller bare ikke har læst det, kan du kigge på nedenstående links. I hver af de fire dele kigger jeg på fem antologier.

Del 1

Del 2 

Del 3 

Del 4 

Afrunding 

Siden omkring 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det på denne front godt, men det halter stadig meget med at få et større publikum. Det er der mange grunde til en. En af dem er den meget svingende kvalitet af de individuelle noveller i antologierne, en anden, i visse tilfælde, mangelfuld redaktion og så det faktum, at de mange antologier har det med at være oppe i tiden meget kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier, der ligegyldigt en antologis kvalitet altid dukker op.

Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Det synes jeg man skylder forfatterne, der har skrevet fortællingerne. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:

Fra hver af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

 
I 2015 udkom tre antologier, der kan betragtes som genrelitteratur. Og ja - det tæller også en krimisamling. Og lad os så komme i gang!

Universets mørke (2015). H. Harksen Productions.
Majbrit Høyrup : Killinger. Killinger er en sær blanding af horror og science fiction. I den følger man en opdrætter, der er meget opsat på at få det bedst mulige kuld. Dyrene er hybrider. Dels kat, dels noget andet. Det, der gør at historien virkelig fungerer, er at Høyrup har brudt med den vanlige historiestruktur og i stedet for beskriver et tableau, et øjeblik, en dag i hovedpersonens liv. Det gør at man som læser følger med på sidelinjen og selv fylder de huller ud der opstår. Et dygtigt stykke håndværk, der samtidig stiller en række etiske spørgsmål, der aldrig bliver for gamle.
Runner-up: Thomas Daugaard : Ud over kanten

Tågevals (2015). Forlaget Kandor
David Garmark : Tågevals. Samlingens titelnovelle vandt også den tilhørende konkurrence, og det kan man sagtens forstå. I den møder vi de meget gamle brødre Vilhelm og Karl, der er ude at fiske. Det er tidligt, der er tåget og mellem deres ellers friske ordveksling gemmer der sig det faktum, at Vilhelm i tidernes morgen stjal en kvinde fra Karl. Garmark får skabt en fremragende kulisse, en scene der er forplumret af lige dele vand og tåge, og hvor man som læser sidder med en klar forestilling om at dette sted er umuligt at undslippe. Der er en sær uundgåelighed i fortællingen, og for den skal forfatteren have stor ros.
Runner-up: Mogens Fjord Christensen : Påskedage

Som et urværk, Lige under overfladen 10 (2015). Science Fiction Cirklen.
Richard Ipsen : Skøjteløber. En af de smukkeste præmisser for science fiction er at tage udgangspunkt i noget, der helt reelt eksisterer. Det gør Richard Ipsen i denne fortælling, der har mikroplastic som omdrejningspunkt, men formår at flette så forskellige dyr som skøjteløbere og kaskelothvaler sammen i en fortælling, der ikke alene peger frem mod en tid, der kan ligge lige om hjørnet, men som også gør det på en måde, hvor den miljøbevidste pegefinger kun er halvt løftet. Jeg ser denne fortælling som en del af Ipsen-universet, da han endnu engang formår at bringe ting, der på overfladen intet har at gøre med hinanden, sammen i en fortættet og næsten mytisk historie.
Runner-up: Lars Ahn Pedersen : Århundredets mand

Det var alt for i år. Da jeg rundede af sidste år, var det på en alt i alt positiv bølge. Der udkom en masse noveller i Danmark, og ikke mindst en masse fantastik. I løbet af 2015 er min meget positive holdning grundstødt en smule.

Gennem mange dialoger med alt fra forfattere, forlæggere, bibliotekarer, læsere og formidlere, kan jeg forstå at der nærmest ikke findes mennesker, der gider læse noveller. Den korte form er ikke populær, med undtagelse af hvis det er en forfatter, hvis forfatterskab de førnævnte grupper allerede er bekendt med. Så går det udmærket med både salg og udlån. Kobler man dette, hvad der virker til at være et faktum, med at de fantastiske genrer stadig bliver betragtet som børnelitteratur, medfører det selvfølgelig at de ovennævnte noveller nok desværre ikke er læst af andet end en håndfuld.

Det gør mig lidt trist, da det så måske ikke er den rigtige vej for de fantastiske genrer at gå, hvis de gerne vil nå ud til et større publikum. Men hvad så? Har du nogle forslag?  

Fem års forfatterjubilæum

Der findes mange ordsprog om tiden - de mest kendte er nok det med at den har det med flyve og så at den læger alle sår. Det er førstnævnte jeg vil fokusere på, for i dag, den 20. november er det præcis fem år siden jeg debuterede med novellesamlingen Køtere dør om vinteren. For at fejre det, har jeg et specielt tilbud. Hvis du er interesseret i det, kan du med det samme scrolle ned til bunden. Ellers kan du læse videre.

Det var forlaget Hexameter, der tog chancen med mig, men i stedet for at rehashe fortiden, vil jeg i stedet for linke direkte til de relevante indlæg, jeg selv skrev dengang. Det er sjovt at læse i bakspejlet, og jeg har lært en del siden dengang:

En bogs tilblivelse - en gennemgang af hvordan en samling bliver til.
Køtere dør om vinteren - blogindlæg

I 2010 skrev lektøren:
"Jeg er ikke bekendt med andre novellesamlinger, der går samfundets syge eksistenser og de menneskelige prøvelser så meget på klingen, som nærværende novellesamling gør. En novellesamling for folk med stærke nerver og mod på både det fantastiske, såvel som det ekstremt realistiske. En novellesamling, som vender hver en sten i den menneskelige afgrund"

Samlingen modtog en række gode anmeldelser, og generelt blev den rost for sit gode sprog, komposition og bredde. Ligeledes blev jeg interviewet til sitet fantastiskeforfattere.dk - stadig et af de meget få interviews jeg har lavet i min tid som forfatter. Hvis du har lyst, kan du læse det alt sammen ved at følge linket. Alternativt kan du læse og lytte til titelnovellen inde på bogbidder.dk

Sådan så jeg ud i 2010 - og sådan ser jeg ud på bogens bagside.

Det hænder stadig at jeg læser op fra Køtere, når jeg er ude at optræde, og selv om jeg godt kan se at jeg i mange tilfælde har rykket mig sprogligt, synes jeg stadig fortællingerne holder. Jeg skammer mig ikke over min debut - tværtimod - og jeg tænker at den er et godt sted at starte med at læse mig, da den er i mange forskellige genrer, og derfor fungerer som en art spejl for mit forfatterskab.

Jeg ved at forlaget stadig har et par håndfulde Køtere til salg, så køb endelig - den findes både som e-bog og papirbog. Fordi det er fem år siden jeg "blev forfatter", har jeg rodet i mine gemmer, og fundet lidt smuler.

For 150 kroner SAMLET får du både Køtere dør om vinteren OG Optisk bedrag (min anden novellesamling fra Hexameter) - begge selvfølgelig signeret. Du skal dog skynde dig, hvis du vil have fingrene i dem. Hvordan spørger du? Skriv til mig på facebook eller her på bloggen.

Det føles som noget der skete i går, og samtidig som noget der hører en helt anden verden til. Det er sært at stå i et krydsfelt, der er så modstridende. Jeg føler mig stadig kun som en grøn nybegynder og alligevel har jeg masser af erfaring at spille på. Jeg håber den tveæggede følelse bliver ved med at være der, for den agerer som min drivkraft ... et ønske om at gøre bedre, nå mere, række højere. Det er lige før det blev olympisk der, men det er vel heller ikke den dårligste sammenligning.

Tak fordi du læste med.

Kærlighedsfrugt

I går var det Allehelgensaften, og samtidig udgivelsesdato for min nyeste bog Kærlighedsfrugt. Det er en novellesamling, det er en genreudgivelse (hvis det er vigtigt?) og den er en ordentlig krabat - 360 sider proppet med 14 noveller. Men det var en bumlet tur fra idé og samling til selve udgivelsen.

I 2013 var jeg så småt begyndt at samle ind til en samling. Jeg havde medvirket i diverse horror-antologier og var ved at finde mine ben som skribent. Da jeg samtidig skrev meget, var det lykkedes at opbygge en pulje af noveller, der endnu ikke var udgivet. Jeg fik kontakt til et forlag, der meget gerne ville udgive mine noveller, vi lavede en mundtlig aftale og så var alt smukt og dejligt. Jeg arbejdede mig frem til et manus og sendte det til dem. Stor var min overraskelse da jeg nogle måneder fik at vide, at de ikke ville binde an med det alligevel. Det medførte diverse samtaler, og jeg var oprigtigt vred, da jeg har det vanskeligt med folk og forlag, der løber fra deres ord. Så ideen om en horrorsamling fik lov til at synke lidt til bunds igen, og jeg kastede mig over andre projekter.

I 2014 udkom Ambrosia/Live og så stod jeg pludselig uden den næste bog i horisonten. Jeg fiskede mit horror-projekt frem, rensede det for fedt og blod (vrøvl, jeg tilføjede mørke og rædsler) og sendte det til forlaget Kandor, der antog det meget hurtigt. Oprindeligt bestod samlingen af 21 noveller, men efter lidt snak frem og tilbage, blev det antal skåret til 14. Jeg omskrev og redigerede, novellerne føg frem og tilbage, jeg omskrev og redigerede og der gik mange måneder. Fra slutningen af 2014 til midten af sommeren tænkte, blødte og fantaserede jeg Kærlighedsfrugt. Nogle af novellerne røg, fordi de ikke var gode nok. Andre, fordi de stilistisk ikke passede ind i samlingen. For jeg havde en idé, en tanke, med det hele.

I Danmark kalder de fleste horror-genren for gyser (eller gys og gru); et ord jeg alle dage har fundet meget barnligt. Det signaler lidt gummiflagermus og et rart spøgelse, der bare vil have så mange  vanillekransehuller som muligt. Horror er derimod rædselsvækkende, grimt og frygteligt. Der er ingen tvivl om at gyser og horror er meget i familie med hinanden, men jeg har aldrig tænkt at de var synonyme. Der måtte være nogle parametre, der adskilte det ene fra det andet. Efter at have tænkt, læst og gjort ved, forfattede jeg et forord til Kærlighedsfrugt, hvor jeg prøver at forklare forskellen. Men, ikke alene forklarer jeg forskellen (i min optik). De 14 noveller går gradvist fra at være gyserhistorier til at være horror-fortællinger. Hver novelle er "værre" end den forrige, og jeg håber at novellesamlingen kan være med til at vise nogle af forskellene. Ikke mindst håber jeg at ordet horror kan blive en del af det danske sprog, da jeg synes ordet horror også indeholder ordet gyser, mens det modsatte ikke er tilfældet.

Vi gav novellesamlingen undertitlen 14 rædsler, både for at vise hvor mange noveller der var i samlingen, men også for at understrege at hver historie havde sin egen rædsel. Fortællingerne strækker sig i alle retninger. Der er spøgelseshistorier. Der er monsterfortællinger. Der er meget overnaturlige historier. Der er meget realistiske historier. Der er knive, og der er klør. Der er helvede, og der er Hyundai. Der er Lovecraft, og der er love. Der er sjældne fugle og svinsk sex. Forsiden var redaktøren og jeg meget enige om. Der er så meget i det simple billede, og jeg kan selv blive ved med at kigge på det.

Lige nu, i disse dage, er der en konkurrence inde på forlaget Kandors facebook-side. Hvis du sharer deres opslag om Kærlighedsfrugt, er du med i en lodtrækning om tre eksemplarer af bogen. Det betyder altså muligheden for en gratis bog, alene med et tryk på en knap. Skynd dig, skynd dig, inden det er for sent!

Du kan bestille bogen ved at følge linket, og hvis du har lyst til at læse nogle uddrag, kan du bare klikke her. 

Jeg håber virkelig at du har lyst til at læse Kærlighedsfrugt - ikke mindst fordi den er fin og grum, og jeg har skrevet den lige præcis til dig - men også fordi det er en række gode historier, der passer perfekt ind i vintermørket.

Det bedste fra fem års antologier - afrunding

Jeg er nået til vejs ende og turen viste sig at strække sig længere end fem år. Det er tilsammen blevet til 23 antologier og dermed også mine 23 favoritter. På en måde er 2008 meget lang tid siden, men samtidig er det ingenting. Det er et blik over skulderen og en klar erindring. Jeg har hørt mange historier om det fantastiske miljø i Danmark, og en af dem, jeg har hørt mest, er hvordan det så meget sølle ud med nyskreven fantastik på dansk ... i hvert fald indtil omkring 2007, hvor de første antologier meldte sig på banen.

En af de ting jeg lagde mærke til undervejs i læsningen var at mange af de repræsenterede forfattere sidenhen er sprunget ud med selvstændige værker. Nogle af dem med fantastik, andre med realistiske romaner, børne/ungdomslitteratur eller/og krimier. Ligeledes har jeg oplevet en gradvis forbedring af novellernes niveau med visse statistiske skæverter - f.eks. er en af de første Lige under overfladen-antologier meget stærk. En god del af forfatterne går igen, og der er også forbedringer at spore over hele linjen. Antologier som Vampyr og Pix er skræmmende stærke.

Romaner kunne jeg snakke længe om, men det vil jeg undlade. I stedet for vil jeg præsentere en liste med de novellesamlinger, der er udkommet inden for det samme tidsrum som det jeg har behandlet i mine forrige indlæg. Det er overvældende mange, og et slag på tasken siger, at der siden 2007 er udkommet over 750 (syv hundrede og halvtreds!) noveller inden for de fantastiske genrer. Selvfølgelig er der forskel på kvalitet, men det er der alle steder. Mange af bøgerne kan købes i normale boghandlere, men jeg har oftest linket til diverse forlag, da det, i de fleste tilfælde, ganske enkelt er billigere at købe dem direkte. Er der en * ved bogen, er det fordi den kun er "halvt" i de fantastiske genrer.
 
Teddy Vork - Hvor skyggen falder (2008). Forlaget Tellerup.
Nikolaj Højberg - Vandringer i mørke (2009). Forlaget KANDOR.
Thomas Strømsholt - De underjordiske (2010). H. Harksen Productions.
Richard Ipsen - Drømmetid (2010). Science Fiction Cirklen. 
Flemming R. P. Rasch - Minerne på Orthomyx (2011). Science Fiction Cirklen.
Mikala Rosenkilde - Legetøj (2011). Forlaget Replikant. 
Helle Aarøe Nissen - Urmunden (2011). Science Fiction Cirklen. 
Kaspar Colling Nielsen - Mount København (2011). Gyldendal.
Michael Kamp - Moln - jorden husker (2011). Forlaget Tellerup.
Jonas Wilmann - Frygt-filerne (2012). Forlaget KAOS.
Manfred Christiansen - Galaktiske forestillinger (2012). Science Fiction Cirklen.
Lars Ahn Pedersen - Månebase Rødhætte (2012). Science Fiction Cirklen.
Gudrun Østergaard - Tidsfordærv (2012). Science Fiction Cirklen.
Kristoffer J. Andersen - Dansk tusmørke (2013). Forlaget KANDOR. 
Mikkel H. Carlsen - Kakerlakmennesket (2013). Forlaget Valeta.
Jonas Wilmann - Udkantshistorier (2013). Forlaget KAOS.
Nikolaj Højberg - Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør (2013). Forlaget KANDOR.
Brian P. Ørnbøl - Kredsløbsforstyrrelser (2014). Forlaget Valeta. *
Teddy Vork - Sprækker (2014). Forlaget KANDOR.
Jonas Wilmann - Frygt-filerne II (2014). Forlaget KAOS.

Skal man se på dansk fantastik nu, så har den det godt. Der kommer masser af nye noveller, hvert år er der nye antologier og heldigvis også nye forfattere. Det jeg kunne ønske var så at opleve at disse genrer også får en større udbredelse. En god historie er en god historie, lige meget hvem der har skrevet den eller hvilken ramme de har valgt at skrive den indenfor. Især håber jeg at mange skoler og gymnasier får øjnene op for blandt andet disse antologier, da rigtig mange af novellerne direkte kan anvendes i undervisningen. Og måske, bare måske, vil elever, der præsenteres for en vision om fremtiden, en verden fyldt med undere eller et skræmmende kig ind i menneskesindet også med tiden, og som voksne, læse disse historier. Bedst af alt uden helt at vide hvilken genre det er. For i virkeligheden er det jo helt og aldeles ligegyldigt.

Tak fordi du læste med. Nederst er en liste over de noveller jeg valgte.
 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Del 1

Del 2 

Del 3 

Del 4 

   Bedst Fra Antologier