Måske kan en eller to af jer, der læser min blog fast, huske at jeg sidste år mellem jul og nytår lavede en art føljeton. I den "kårede" jeg de bedste enkelte noveller fra en ordentlig bunke antologier, og det har jeg også tænkt mig at gøre i år. Hvis du ikke kan huske det jeg lavede sidste år, eller bare ikke har læst det, kan du kigge på nedenstående links. I hver af de fire dele kigger jeg på fem antologier.
Siden omkring 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det på denne front godt, men det halter stadig meget med at få et større publikum. Det er der mange grunde til en. En af dem er den meget svingende kvalitet af de individuelle noveller i antologierne, en anden, i visse tilfælde, mangelfuld redaktion og så det faktum, at de mange antologier har det med at være oppe i tiden meget kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier, der ligegyldigt en antologis kvalitet altid dukker op.
Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Det synes jeg man skylder forfatterne, der har skrevet fortællingerne. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:
Fra hver af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.
I 2015 udkom tre antologier, der kan betragtes som genrelitteratur. Og ja - det tæller også en krimisamling. Og lad os så komme i gang!
Universets mørke (2015). H. Harksen Productions.
Majbrit Høyrup : Killinger. Killinger er en sær blanding af horror og science fiction. I den følger man en opdrætter, der er meget opsat på at få det bedst mulige kuld. Dyrene er hybrider. Dels kat, dels noget andet. Det, der gør at historien virkelig fungerer, er at Høyrup har brudt med den vanlige historiestruktur og i stedet for beskriver et tableau, et øjeblik, en dag i hovedpersonens liv. Det gør at man som læser følger med på sidelinjen og selv fylder de huller ud der opstår. Et dygtigt stykke håndværk, der samtidig stiller en række etiske spørgsmål, der aldrig bliver for gamle.
Runner-up: Thomas Daugaard : Ud over kanten
Tågevals (2015). Forlaget Kandor
David Garmark : Tågevals. Samlingens titelnovelle vandt også den tilhørende konkurrence, og det kan man sagtens forstå. I den møder vi de meget gamle brødre Vilhelm og Karl, der er ude at fiske. Det er tidligt, der er tåget og mellem deres ellers friske ordveksling gemmer der sig det faktum, at Vilhelm i tidernes morgen stjal en kvinde fra Karl. Garmark får skabt en fremragende kulisse, en scene der er forplumret af lige dele vand og tåge, og hvor man som læser sidder med en klar forestilling om at dette sted er umuligt at undslippe. Der er en sær uundgåelighed i fortællingen, og for den skal forfatteren have stor ros.
Runner-up: Mogens Fjord Christensen : Påskedage
Som et urværk, Lige under overfladen 10 (2015). Science Fiction Cirklen.
Richard Ipsen : Skøjteløber. En af de smukkeste præmisser for science fiction er at tage udgangspunkt i noget, der helt reelt eksisterer. Det gør Richard Ipsen i denne fortælling, der har mikroplastic som omdrejningspunkt, men formår at flette så forskellige dyr som skøjteløbere og kaskelothvaler sammen i en fortælling, der ikke alene peger frem mod en tid, der kan ligge lige om hjørnet, men som også gør det på en måde, hvor den miljøbevidste pegefinger kun er halvt løftet. Jeg ser denne fortælling som en del af Ipsen-universet, da han endnu engang formår at bringe ting, der på overfladen intet har at gøre med hinanden, sammen i en fortættet og næsten mytisk historie.
Runner-up: Lars Ahn Pedersen : Århundredets mand
Det var alt for i år. Da jeg rundede af sidste år, var det på en alt i alt positiv bølge. Der udkom en masse noveller i Danmark, og ikke mindst en masse fantastik. I løbet af 2015 er min meget positive holdning grundstødt en smule.
Gennem mange dialoger med alt fra forfattere, forlæggere, bibliotekarer, læsere og formidlere, kan jeg forstå at der nærmest ikke findes mennesker, der gider læse noveller. Den korte form er ikke populær, med undtagelse af hvis det er en forfatter, hvis forfatterskab de førnævnte grupper allerede er bekendt med. Så går det udmærket med både salg og udlån. Kobler man dette, hvad der virker til at være et faktum, med at de fantastiske genrer stadig bliver betragtet som børnelitteratur, medfører det selvfølgelig at de ovennævnte noveller nok desværre ikke er læst af andet end en håndfuld.
Det gør mig lidt trist, da det så måske ikke er den rigtige vej for de fantastiske genrer at gå, hvis de gerne vil nå ud til et større publikum. Men hvad så? Har du nogle forslag?
Siden omkring 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det på denne front godt, men det halter stadig meget med at få et større publikum. Det er der mange grunde til en. En af dem er den meget svingende kvalitet af de individuelle noveller i antologierne, en anden, i visse tilfælde, mangelfuld redaktion og så det faktum, at de mange antologier har det med at være oppe i tiden meget kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier, der ligegyldigt en antologis kvalitet altid dukker op.
Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Det synes jeg man skylder forfatterne, der har skrevet fortællingerne. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:
Fra hver af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.
I 2015 udkom tre antologier, der kan betragtes som genrelitteratur. Og ja - det tæller også en krimisamling. Og lad os så komme i gang!
Universets mørke (2015). H. Harksen Productions.
Majbrit Høyrup : Killinger. Killinger er en sær blanding af horror og science fiction. I den følger man en opdrætter, der er meget opsat på at få det bedst mulige kuld. Dyrene er hybrider. Dels kat, dels noget andet. Det, der gør at historien virkelig fungerer, er at Høyrup har brudt med den vanlige historiestruktur og i stedet for beskriver et tableau, et øjeblik, en dag i hovedpersonens liv. Det gør at man som læser følger med på sidelinjen og selv fylder de huller ud der opstår. Et dygtigt stykke håndværk, der samtidig stiller en række etiske spørgsmål, der aldrig bliver for gamle.
Runner-up: Thomas Daugaard : Ud over kanten
Tågevals (2015). Forlaget Kandor
David Garmark : Tågevals. Samlingens titelnovelle vandt også den tilhørende konkurrence, og det kan man sagtens forstå. I den møder vi de meget gamle brødre Vilhelm og Karl, der er ude at fiske. Det er tidligt, der er tåget og mellem deres ellers friske ordveksling gemmer der sig det faktum, at Vilhelm i tidernes morgen stjal en kvinde fra Karl. Garmark får skabt en fremragende kulisse, en scene der er forplumret af lige dele vand og tåge, og hvor man som læser sidder med en klar forestilling om at dette sted er umuligt at undslippe. Der er en sær uundgåelighed i fortællingen, og for den skal forfatteren have stor ros.
Runner-up: Mogens Fjord Christensen : Påskedage
Som et urværk, Lige under overfladen 10 (2015). Science Fiction Cirklen.
Richard Ipsen : Skøjteløber. En af de smukkeste præmisser for science fiction er at tage udgangspunkt i noget, der helt reelt eksisterer. Det gør Richard Ipsen i denne fortælling, der har mikroplastic som omdrejningspunkt, men formår at flette så forskellige dyr som skøjteløbere og kaskelothvaler sammen i en fortælling, der ikke alene peger frem mod en tid, der kan ligge lige om hjørnet, men som også gør det på en måde, hvor den miljøbevidste pegefinger kun er halvt løftet. Jeg ser denne fortælling som en del af Ipsen-universet, da han endnu engang formår at bringe ting, der på overfladen intet har at gøre med hinanden, sammen i en fortættet og næsten mytisk historie.
Runner-up: Lars Ahn Pedersen : Århundredets mand
Det var alt for i år. Da jeg rundede af sidste år, var det på en alt i alt positiv bølge. Der udkom en masse noveller i Danmark, og ikke mindst en masse fantastik. I løbet af 2015 er min meget positive holdning grundstødt en smule.
Gennem mange dialoger med alt fra forfattere, forlæggere, bibliotekarer, læsere og formidlere, kan jeg forstå at der nærmest ikke findes mennesker, der gider læse noveller. Den korte form er ikke populær, med undtagelse af hvis det er en forfatter, hvis forfatterskab de førnævnte grupper allerede er bekendt med. Så går det udmærket med både salg og udlån. Kobler man dette, hvad der virker til at være et faktum, med at de fantastiske genrer stadig bliver betragtet som børnelitteratur, medfører det selvfølgelig at de ovennævnte noveller nok desværre ikke er læst af andet end en håndfuld.
Det gør mig lidt trist, da det så måske ikke er den rigtige vej for de fantastiske genrer at gå, hvis de gerne vil nå ud til et større publikum. Men hvad så? Har du nogle forslag?
