Trailer 47 - uddrag af Holgers Danskere

I 2010 skrev Lonni Krause en mail til mig, hvori hun spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at skrive noget om Helsingør til en antologi, hun planlagde. Hun ville gerne have en fantastisk fortælling, og jeg slog til. Efter kort research gik det op for mig, at der ikke bare findes en, men mange statuer af Holger Danske. Og hvilken en af dem er det egentlig der vil rejse sig, hvis riget er i fare? Og så kan du forresten høre mig læse den op i morgen på Bogforum, på Forlaget Siestas stand.

”Hvad tror du lige du laver?” spurgte den hvide skikkelse, og trådte et skridt frem, så det skarpe lys dækkede den fuldstændig. Det var ham. I en anden form. Eller i den samme form.

Spørgsmålet ramte ham som Nidhugs tænder i askens rod. Han ledte efter mælet, og fandt det endelig efter et par sekunder.

”Jeg er Holger Danske, Rigets forsvarer, af Danskens Æt og Vilje. Riget er truet af en ydre fjende. Derfor har jeg rejst mig, klar til kamp” svarede han.

”Nej, du er ikke rigets forsvarer. Det er mig, som er det” svarede den hvide skikkelse.

Holger Danske stirrede på den anden Holger Danske. Forvirringen stod mejslet i hans ansigt. Bogstaveligt talt.

”Jeg er Holger Danske, Rigets forsvarer..” forsøgte han igen, men den anden fejede ham af.

”Drop det der. For det første lyder du som en dårlig historiebog, og for det andet er det som sagt mig, der har rejst mig, fordi landet er i fare. Du kan bare smutte tilbage på din pind i kælderen. Og for det tredje, så er politiet på vej, så du gør nok klogt i at gemme dig lidt. Du lyser jo op som et juletræ”

”Juletræ?” mumlede Holger Danske

”Noget med en hel masse lys. Det er din mindste bekymring. Vagterne er på vej. Du er brudt ud”

Ansigtets folder gik fra forvirring til vrede.

”Nok, din hund. Mød mig i kamp, usling” råbte han og vippede sværdet op, så det pegede mod den hvide skikkelses strube.

Han blev blot mødt af en hovedrysten.

”Heller ikke den klogeste. Du må virkelig være den dumme tvilling. Så jeg vil forklare dig tingene på en måde, så jeg er sikker på, at du forstår dem”

Horisonten farvedes i blå og rød, og lyden af politiets sirener blandede sig med alarmerne. Holger Danske stirrede på Holger Danske.

”Men inden jeg forklarer dig noget, så bliver vi nødt til at gemme os. Det her er andre tider. Du kan ikke bare vade igennem mure, og så regne med at ingen tager sig af det” sagde den hvide skikkelse, og så sig hurtigt fra side til side.

Nogle meter fremme stod en mindre klynge træer. Han pegede.

”Den vej. Når de er kørt forbi, kan vi snakke”

Uden at vente på den anden gungrede han i læ. Holger Danske blev stående på vejen, stadig med sværdet trukket. Han blinkede hektisk. Så spurtede han efter. Et halvt minut senere drønede fire politibiler forbi, og drejede ind mod Kronborg. De små træer formåede kun lige at skjule de to massive skikkelser."

Nyheder i juli

Så er det endelig blevet varmt - så varmt, at når jeg løber mine daglige ture, ligner jeg et sygeligt Rorschach-mønster bagefter. Men mens jeg tordner Nørrebros grønne områder igennem, sker der lidt ting hist og her:

Som tidligere nævnt kom jeg med i fantasy-antologien fra Forlaget Kandor, der har fået titlen Til deres dages ende. Det er Lars Ahn Pedersens novelle, der ligger navn til samlingen. Der er mange folk med, som i det sidste stykke tid har vist deres ansigt. Gudrun Østergaard, Richard Ipsen, Martin Schjönning, Teddy Vork, Nikolaj Johansen og min kollega på forlaget Hexameter, Sven Damgaard Ørnstrup. Mit bidrag bærer titlen Et horn i siden, og handler om en helt, der fanger en enhjørning ...

Til Fantasticon blev der i år udgivet en con-bog med titlen Kosmos og katastrofer, af forlaget Ny Science Fiction. Den var en del af indgangsbilletten,  og er klart et læs værd. Den har sågar fået en lektørudtalelse, hvilket er endnu federe. Majbrit Høyrup (der har novellen Fremmedgjort med i bogen) fortæller på sin blog om bogen, og har følgende ord til mig om mit langdigt Fantasy, der er illustreret af Wols.

"Desuden er der et horrordigt af A. Silvestri, som er skrevet som om det er en læse-let-bog (!) - Eksperimentet fungerer faktisk fint."

På Lonni Krauses blog har hun skrevet et indlæg om noveller, og i den sammenhæng er jeg blevet nævnt:


"Jeg har fulgt A. Silvestri længe. Nu bevæger denne nye forfatter, der har et hav af noveller i sin bagage sig op fra undergrunden, og med udgivelser både på forlaget Valeta og i Science Fiction Cirklen, viser han sine bedste sider frem! ‘Faderens sønner‘ bringer dig et skridt tættere på forfatteren."

Det selvsamme indlæg findes på Arnold Busck-bloggen. Grunden til at jeg nævner det, er at de søde mennesker derinde har skrevet en lille biografi om mig. En meget lille en. Men man skal jo starte et sted. Dog fik jeg lidt et chok, da jeg så hvor mange ting man kan erhverve sig, som har mit navn på sig.

Det tror jeg var alt for nu. Jeg fortsætter med at svede, ikke mindst på grund af min kommende novellesamlings andenredigering (den kommer for resten til at hedde Optisk bedrag) og romanen, der kører videre. Og som om det ikke var nok, er der en irriterende burre i min hjerne, der insisterer på at en novelle skal ud. Så det kommer den nok.