Udgivet

Ti år som forfatter (næsten)

Om seks dage er det 10 år siden at jeg debuterede.

Forlaget hed Hexameter. Receptionen var i kælderen til Literaturhaus. Bogen hed Køtere dør om vinteren.

Jeg var 33. Jeg havde inviteret gæster. Jeg havde inviteret familie.

Jeg læste en af bogens 31 noveller op. Brølende kronhjort ved skovsø. Da jeg holdt en kunstpause inden sidste linje og pointen, begyndte folk at klappe. Det tænker jeg tit på.

Det var blevet mørkt, da jeg gik hjem alene. Jeg havde fire-fem øl i blodet, og en fremtid jeg ikke anede ville blive så stor som den er blevet. Jeg vidste kun, at nu var jeg forfatter.

Sådan så jeg ud i 2010. Jeg ligner næsten mig selv.

Sådan så jeg ud i 2010. Jeg ligner næsten mig selv.


Her er min forsiden til min debut. Det er ikke særlig længe siden, undtagen når jeg tænker på det.

Her er min forsiden til min debut. Det er ikke særlig længe siden, undtagen når jeg tænker på det.

Hvordan opsummerer man 10 års liv i et enkelt indlæg, hvor det samtidig skal give bare lidt mening for den, der læser det?

Jeg kunne gå efter en oprigtig takketalestil, hvor jeg nævner de mange mennesker, jeg har mødt gennem min skrivning, som har støttet mit forfatterskab og virke, og dermed mig som kreativt menneske.

Eller jeg kunne vælge at fortælle om de afslag, misforståelser, skuffelser, mistede venskaber, skænderier, forliste manuskripter og følelser af utilstrækkelighed, der har været (og er) en del af min forfatterpakke.

Jeg kunne også hægte mentorbrilllerne på min knold af en næse, og strø om mig med velmenende råd til alle nybegynderne, der skriver deres første historie eller nærmer sig det okkulte øjeblik det er at debutere, for derved at give noget tilbage. Jeg ved bare ikke, om jeg har noget klogt at sige.

En fjerde mulighed er at brøle fra en papkasse om hvordan visse genrer og grupperinger i det danske boglandskab ikke inviteres med til højbords eller bare får lov til at gnave en fedtet knogle i skarnkassen, fordi der er ulige hold fra start. Selvfølgelig uden at lyde forsmået.

Jeg kunne fortælle om hvordan jeg har udviklet mig som skribent. Hvordan min forståelse af sprog, virkemidler, plot og tilgang til det at vride ord på papir er stærkere end tidligere, men at tvivlen stadig sidder på min skulder.

Sjette alternativ er at nævne alle de oplevelser jeg har haft som forfatter. De mennesker, jeg har givet hånd eller optrådt sammen med, de steder der har huset mig eller de øl fra lokale og skyggefulde bryggerier, jeg har drukket (øllene altså, ikke bryggerierne).

Jeg kunne forsøge at videregive de mange timer brugt på at redigere, de utallige mails der aldrig har modtaget et svar, de værker der aldrig har fundet læsere og de tekster der aldrig er nået ud over rampen.

Her står jeg med min første Niels Klim-pris. Uden briller gør en del.

Her står jeg med min første Niels Klim-pris. Uden briller gør en del.

Her er min første udgivelse. Det er lidt snyd. Det var nemlig i 2008.

Her er min første udgivelse. Det er lidt snyd. Det var nemlig i 2008.

Jeg kunne lave systematiske nedslag, et for hvert år i karrieren, hvor jeg trækker alle de positive fortællinger og sansninger frem, og dermed understreger hvor blødt det kan føles at opfinde verdener og levere dem i denne.

En tolvte variant kunne være mit syn på hvornår man er forfatter, hvad det vil sige at skrive eller do’s og don’ts, når det kommer til at være sig selv tro. I samme åndedrag kunne jeg tale om at involvere sig i forfattersager.

Jeg kunne fortælle om forskellen på at skrive på dansk og engelsk, og hvordan markederne er vidt forskellige, i tone såvel som i muligheder.

En fjortende idé kunne være at snakke om formater. Hvordan det er at skrive fiktion på maksimum 100 ord, designe en tekst til at fungere som sms eller opleve, at udvalgte tekster kun findes som lyd.

Jeg kunne også anvende mit tiår som en anledning til at offentliggøre svært tilgængelige tekster, så den gamle Silvestri bliver læst på ny.

Eller - jeg kunne bare fortælle om Køtere dør om vinteren.

Jeg kan ikke træffe en beslutning. De seksten muligheder overlapper sikkert også hinanden. Måske kan du hjælpe.

En ottende kandidat er at beskrive følelsen af at modtage et legat, eller blive hædret med en pris. Det adrenalinspark, der formår at vaske sorg og mørke bort er guddommeligt. Det er også kort. Det varer kun evigt på CV’et.

Jeg kunne opsummere fra min første novelle til min kommende samling om præcis hvor meget jeg har fået udgivet, hvorhenne og på hvor mange sprog - men vil det ikke bare udvikle sig til en runde købmandsregning?

En tiende vinkel kunne være alle de ting, jeg ikke har gjort, fordi skrivningen kom først. De fester, jeg ikke er gået til. De mennesker, jeg ikke har husket. Det årti, der nu hænger og blafrer bag mig som en optrevlet røgfane.

Jeg læser op til Ord under himlen forlængst siden.

Jeg læser op til Ord under himlen forlængst siden.

Jeg læser op til 500mermaids.dk - der er så længe siden, at hjemmesiden ikke findes længere.

Jeg læser op til 500mermaids.dk - der er så længe siden, at hjemmesiden ikke findes længere.


Jeg har stadig en lille uge til at skrive et jubilæumsskrift. Hvad skal jeg skrive om?

Historien om en bog: Jeg ved godt, du er der

Tilbage i 2016 annoncerede jeg et samarbejde mellem forlagene DreamLitt og Calibat, der gik ud på at lancere tre opsamlinger af mine noveller. DreamLitt ville tage sig af e-bogen, mens Calibat tog sig af den fysiske bog/papirbogen. Grunden til at aftalen kom i stand, var at jeg siden 2008 havde medvirket i mange antologier, og egentlig tænkte, at det var synd at gode noveller ikke blev læst af flere. Den første, Sand og sten, stål og glas udkom i 2016, den anden Fast arbejde i 2017 og endelig er det blevet tid til Jeg ved godt, du er der, der udkommer lige om lidt.

Som med de forrige samlinger, var det ikke genren, der var vigtig for mig, da jeg skulle sammensætte bogen. Det var temaet, fællesnævnere på tværs af skrivestil, længde og alder, der var det væsentlige. Hvor Fast arbejde handlede om humor og handler, handler Jeg ved godt, du er der om mennesker, dilemmaer og monstre. Både de ‘ægte’ monstre som vampyrer og varulve, men også de monstre, der går rundt lige ved siden af os. Samtidig var elementet af valg meget vigtigt, en stemning der vibrerer gennem alle fortællingerne. Ofte er det op til læseren selv at vurdere, om de valg, der træffes på og mellem linjerne nu også er de rigtige, eller om der overhovedet er noget, der kan kaldes rigtigt. Oprindeligt havde jeg det dogme, at hver opsamling skulle indeholde syv noveller, der alle havde været udgivet før, og så en enkelt ny, der lagde navn til samlingen. Det blev jeg nødt til at gentænke.

jegvedgodt_forside.png

De seks steder, hvor de ‘gamle’ noveller i Jeg ved godt, du er der først blev udgivet.

De seks steder, hvor de ‘gamle’ noveller i Jeg ved godt, du er der først blev udgivet.

Jeg kunne nemlig ikke finde ud af, hvilken ny novelle, der skulle være den ottende, nye og navngiver til samlingen. Så jeg endte med at sende en manuskript med ni noveller (og et digt) til min redaktør, og bad ham vælge. Alt var selvfølgelig omskrevet, revideret, redigeret og bragt up-to-date. Min redaktør valgte, men på en måde, jeg ikke havde forudset. Blandt de ni var novellen World Wide Web, der blev udgivet helt tilbage i 2009, og min redaktør sagde iskoldt, at den slet ikke var på niveau med resten. Desuden tænkte han at digtet var godt, men ikke matchede samlingen. Så hvad så? Jo, til gengæld mente han, at begge mine nyskrevne noveller skulle med fordi de var ‘virkelig superfede’.


Jeg har noget med systemer og orden. Derfor brød jeg mig ikke meget om at skulle fravige mit koncept. Samtidig var jeg enig med redaktøren om, at World Wide Web nok ikke helt matchede. Nogle gange løber tiden lidt fra noget af det, man har skrevet. Jeg kæmpede nogle dage med digtet, men i sidste ende var jeg enig i hvad han sagde. Derfor kom der to nye noveller med i Jeg ved godt, du er der. Titelnovellen og novellen, der runder hele samlingen af. Den hedder Sølvsilkenætter. Og på sin vis matcher samlingens første novelle Sølvsilkenætter ret fantastisk. Hvorfor og hvordan vil jeg selvfølgelig ikke afsløre her. Men i sidste ende blev Jeg ved godt, du er der både mørk, ond og meget følelsesmættet.

Spørgsmålstegnet får mig til at tænke på min novellesamlingen Optisk bedrag fra 2012.

Spørgsmålstegnet får mig til at tænke på min novellesamlingen Optisk bedrag fra 2012.


312213.jpg

Vanen tro var det Anna Degnbol, der designede forsiden, og det er et partnerskab, jeg er virkelig glad for. Anna har en god evne til at omdanne mine ord til fantastiske forsider, og det er også tilfældet med Jeg ved godt, du er der. Den matcher de to forrige forsider i design, og er samtidig helt sin egen, hvilket er helt fantastisk. Derfor er det også dejligt, at både hun og forlaget Calibat har sagt ja til at udgive/illustrere yderligere to opsamlinger med mine tekster. Det betyder, at vi i stedet for de oprindelige tre ender på fem, og jeg kan afsløre, at den næste opsamling bliver overvejende realistisk og kommer til at handle om kærlighed.

På flere områder er Jeg ved godt, du er der virkelig en mørk bog. Den er fyldt med grimme ting, på næsten alle tænkelige måder, og flere gange i processen overvejede jeg at dæmme op for lidt af det. I sidste ende gjorde jeg det ikke. Fortællingerne i opsamlingen er dystre, men de besidder også en ægthed, jeg ikke vil være foruden, og derfor lod jeg dem stå, som de er. Hvis jeg havde manipuleret for meget med det grimme, ville det have kostet noget vigtigt, og det synes jeg ikke er fair. Efterhånden som jeg bliver ældre i gårde, kan jeg mærke, at der er sider af mit forfatterskab, der bliver vigtigere, og denne bog viser en flig af det.

På det sidste har jeg også tænkt en del over, at det ikke er helt fair at forfatteren alene løber med æren for en bog. Der er mange involverede i processen, og derfor vil jeg (næsten) runde dette indlæg af med at opremse de mennesker, der har været med til at skabe Jeg ved godt, du er der.

Emil Blichfeldt, forlægger/Jacob Hedegaard Pedersen, forlægger. Teddy Vork, redaktør. Anna Degnbol, illustrator. Manfred Christiansen, grafik. Susanne Jespersen, korrektur. Inge Greis, quality control. Tak til jer alle. Havde I ikke været der, ville værket ikke være en lige så god bog, som jeg virkelig mener, den er.

Jeg ved godt, du er der udkommer om et øjeblik på Calibat/DreamLitt. Den er fyldt med et årtis grumhed. Det er ganske rædselsvækkende og smukt, og du er meget velkommen til at læse med.

Historien om en bog: King

king_413824.jpg

King. Åhja, historien om King er en lang og kringlet en, og for at få det hele med, skal vi langt tilbage. Og jeg mener virkelig langt. Til før jeg fik udgivet det mindste.

Da det nye årtusind stadig svælgede i nullerne, tilbragte jeg en del tid på et site, der hed digte.dk. Her publicerede jeg digte og korte fortællinger, indtil fortællingerne tog over, og jeg mere eller mindre kun skrev prosa. På digte.dk skrev jeg en historie i fem dele med titlen Brune Bamse, der handlede om en dreng, der gled ned i Helvede, og hans hund, der satte efter for at redde ham. Den fortælling blev en del af min debut Køtere dør om vinteren, og det var så egentlig det, troede jeg. Men nej.

I 2016 snakkede jeg med Emil Blichfeldt, ejeren af Calibat, om muligheden for at illustrere en af mine andre noveller, nemlig Udyr, der havde vundet forlagets Kandors varulve-konkurrence i 2014. Desværre kunne vi ikke finde den rette illustrator, så i stedet spurgte Emil, om jeg ikke havde skrevet noget andet, der måske egnede sig til at blive illustreret, og med lidt held kunne matche en yngre målgruppe, end jeg normalt skriver til. Jeg rodede mine tekster igennem, og sendte ham fem fortællinger, deriblandt Brune Bamse. Og det blev den han valgte. Fordi den talte til både børn og voksne. Hurra, tænkte jeg, en illustreret udgave af en af mine tekster. Det bliver en helt lille billedroman, og det har jeg ikke prøvet før. Men vi manglede stadig en tegner.

Da min novellesamling Kærlighedsfrugt udkom i 2015, var der en ekstra lille bonus i. Inden hver af de 14 noveller, var en illustration, der langsomt blev tydeligere. Den illustration var skabt af Christoffer Gertz Bech, og dengang snakkede han og jeg om, at han gerne ville prøve kræfter med et større projekt. Derfor sendte jeg ham råteksten til King, og et par dage efter accepterede han. Han ville gerne illustrere Brune Bamse, eller King, som den nu blev omtalt, og vi aftalte, at han havde helt frie hænder til at fortolke teksten i billede. Og så gik den lange proces i gang.

Ikke alene skulle Christoffer illustrere. Teksten skulle også skrives om, og skrives om. Det var lidt af en udfordring for mig, da jeg ikke tidligere havde skrevet noget, der også var møntet på børn. Den oprindelige tekst var for kort, og ordvalget for svært. Så jeg filede og gjorde ved, skændtes med min forlægger, nægtede at skrive teksten endnu lettere, gjorde det alligevel og så videre. I sidste ende havde jeg været igennem ni udgaver af teksten, hvis man ikke tæller det oprindelige forlæg med. Der var ingen tvivl om, at det var en bedre historie nu, og heldigvis var det lykkedes mig at lade en håndfuld af de lidt sværere ord blive stående. En forfatters stil og stemme skal være tydelig.

453254.jpg

Mens jeg skrev, ventede Christoffer. Nogle af nøglescenerne vidste han ville vedblive i historien, og dem kunne han gå i gang med at skitsere. Andre kom først til efterhånden som processen skred frem. Ofte kom der en mail fra Christoffer sent på aftenen, hvor han lige ville vise, hvad han nu havde lavet, og det var fedt drypvist at se det grafiske univers få liv. Undervejs mødtes Christoffer og jeg med Manfred Christiansen, der grafisk har sat bogen op, og Emil selv til en omgang pilsnere og papirsnak, og den aften lærte jeg en helvedes masse om hvordan man sætter en billedroman op, hvordan man blander håndtegnede illustrationer og computergrafik og hvad det vil sige at være et team om noget. Samme aften lagde vi en slagplan for resten af forløbet, og i begyndelsen af maj 2018 var det hele klart. Billeder, tekst, forord, bagsidetekst og opsætning. Nu ventede trykken blot, og resultatet, ja, det kan alle se nu.

Forlægger Emil Blichfeldts forord.

Forfatteren taler om mørke i forskellige farver.

Efterspillet bliver interessant. For King indeholder reelt skræmmende elementer, og gad vide om børn med mere kan håndtere det? Især et punkt er jeg spændt på, men hvad det er, kan jeg ikke fortælle uden at ødelægge historien. Når du har læst King, kan det være, at du har et bud. Jeg glæder mig også til at se, hvor bibliotekerne vælger at opstille King, for er det for børn, for unge eller for voksne? Og gad vide, hvad læserne egentlig tænker? Vi får se, men allerede nu kan jeg sige, at der er noget fedt over at se sine ord omdannet til billeder, og hvem ved, måske finder Emil og jeg en dag en tegner til Udyr?

Året der gik: 2015, Del 1

Nu er det præcis 365 dage siden jeg sidst skrev min sidste årsrapport. Jeg har gjort det tre-fire gange før,fordi det er behageligt at sætte det forgangne år i en ramme, ikke ulig hvis det var et udstillingstykke i en glasmontre, og betragte det som en samlet størrelse. Jeg vil, vanen tro, lade første del være fyldt med de hårde facts, tal og lister. Min indbyggede bankmand insisterer nemlig på at bøgerne skal stemme.


2015 har været mit, indtil videre, travleste år. Det synes jeg at jeg skriver hvert eneste år, men på et eller andet tidspunkt må det vel nå et permanent leje. I år har jeg skrevet 21 noveller, jeg har oversat fem af mine noveller til engelsk, jeg har arbejdet som redaktør, udarbejdet undervisningsmateriale, udskrevet 20 Skår (små tekster under 1500 ord, ikke helt noveller, ikke helt kortprosa), forsøgt at gøre mig mere synlig på de sociale medier, indtalt en masse tekster og overtaget en formandspost. Ud over disse ting (som du kan høre en masse mere om i morgen, hvor årsrapporten lander her på bloggen), har jeg færdigskrevet to romaner. Men nok småsnak - lad os komme til fakta. Inden da kan du dog få lov til at nyde min kronologiske gif-collage for 2015:


--------------------------------------------------------------------------------

Science fiction
Taxa (3300 ord, januar) med i antologien Som et urværk, SFC
Jeg er ikonoklysmens messias (3300 ord, marts)
I fædrelandets tjeneste (4700 ord, marts)
Fantomer (7000 ord, august)

Horror
In uteri (7500 ord, maj)
Kolde facts (SMS-novelle, juli) udkommer på smspress.dk i 2016
Kimer, I klokker (3100, december)
Den sande fortælling om Krampus (3100 ord, december) indtalt

Realisme
Stig Attertag, manuskriptforfatter (8300 ord, januar) NH
Under spotlightet (4300 ord, april)
Update (3600 ord, juli)
Læserbrev til Sekundanten (3100 ord, juli) NH
Den ellevte elefant (7100 ord, august)
Fossiler (8500 ord, september) NH
En drøm om lighed (5300 ord, oktober) NH
Ægte, altid ægte (3000 ord, november)
Jeg tegner dig, Sebastian (4400 ord, december) indsendt til konkurrence

Hybrider og andet
Her er der tegnet ottetaller (6300 ord, fantastisk fortælling, februar)
Klæder skaber folk (8900 ord, fantastisk fortælling, maj) med i antologien ? Fra forlaget Silhuet
Tredimensionale Daniel (9600 ord, humor/fantastisk fortælling, juni)
Jeg ved godt du er der (8300 ord, weird, juli)
Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen (6000 ord, horror/humor, oktober)
Digtet H (lyrik, februar) med i antologien Halfdanske digte af halvkendte digtere

Større projekter
Et satans arbejde (135800 ord. Fantastisk fortælling. Roman. Oktober-juni)
Et parforhold (92000 ord. Realisme. Roman. Februar 2014-oktober 2015) indsendt til konkurrence

Skår
Skamstøtte (om et seminar, tarmtømninger og en stille smøg)
Håndskrift (om et uskrevet brev, en efterskole og en første gang)
Gallerispil (om to klassiske komponister, en rektor og et røvhul) indtalt
Aftensmad (om en glemsom mand, en dusk basilikum og et slag i hovedet)
Mælkebøttefrø (om en gravid kvinde, tusind mælkebøttefrø og en særlig regnbue)
Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)
Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)
Muskelmasse (om en mand, en vinter og et crossfit-program)
Verdensfald (om en kvinde, Karthagos ødelæggelse og tamponer) indtalt
Grevefejde (om en greve, de underjordiske og et damplokomotiv) indtalt
Dødebog (om 120 navne, en masse måder at dø på og statistik) udkommer på HVERMANDAG.dk
Automatpilot (om en affære, et flystyrt og børnetænder)
Tidspunkt (om Nørreport station, klokken 06.30 og vanskabte voksne)
Cellemembran (om en kvinde, tusind tanker og overtro)
Ordforråd (om en forladt verden, en sødmefuld robot og et skud gin) indtalt
Skattekiste (om en labyrint, en fortælling og tusind favne vand)
Teselskab (om en håndfuld tilladelser, et umuligt valg og en tepottes låg i himlen)
Morgenstund (om en varm seng, en dirrende nerve og et manglende SIM-kort)
Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)
Timeglas (om et spil go, en masse sand og to mennesker der kigger på hinanden)

Skrinlagt
Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)

--------------------------------------------------------------------------------

Som mange ved, satte jeg mig, for mange år siden, det forsæt at skrive 500 ord om dagen, ligegyldigt om det regner eller sner, højtid eller fest. Det mere end holder jeg, og jeg er efterhånden tættere på tusind ord om dagen end de femhundrede. Noveller er stadig det jeg skriver mest af, men romanen som form er ved at gro på mig, hvilket nok er heldigt hvis man skal se på hvad der sælger. Jeg har dog tænkt mig at blive ved med at sende ind til de konkurrencer der er - ikke mindst fordi det så er muligt at nogle af de noveller jeg skriver, rent faktisk kan få et hjem.

I morgen kommer jeg til at snakke meget om de ting, der har optaget mig i løbet af 2015 - blandt andet kommer du til at høre meget mere om alt det jeg lirede af i dette indlægs indledning, lidt om forfatteres vilkår og selvfølgelig også om mine udgivelser. Jeg håber du har lyst til at følge med, både i morgen og resten af 2016. Pas på dig selv derude. 2016 er stadig nyfødt og skal lige finde sine ben.

Trailer 89 - uddrag af Det lille billede

Efter en kort tur i det realistiske, vender jeg atter snuden mod noget af det fantastiske - i denne ombæring science fiction. I 2011 udkom min samling Faderens sønner og et af mine parametre for denne var, at jeg skulle forsøge at ramme forskellige troper, undergenrer, kald det hvad du vil inden for science fiction-genren. Novellen Det lille billede var en af de nyeste noveller, der kom med i samlingen og den beskæftiger sig med biologi, genmanipulation og etik - et klassisk set-up inden for genren. Samtidig er novellens titel også et nik til min forkærlighed for faste udtryk.

Kattekræ, nu modificerede.
I historien møder vi Dr. Etching, der arbejder for et konglomerat. Han er dygtig til sit fag, lider af konstante tics og bliver konsekvent tvunget til at modificere en række kæledyr af chefen Masterson. Det er nemlig lykkedes Etching at designe et særligt nuttet kræ, som alle nu vil have - og når efterspørgslen er stor, må variationen også automatisk blive det. Og hvor svært er det egentlig at få et dyr til at lyse i mørke eller 'splejse' et egerns buskede hale på en kat? Selve historien kan du læse i samlingen, der efter sigende skulle være ved at være udsolgt.

"Etching sad i en dyb lænestol på et kontor, han kun havde befundet sig i to gange før. Den ene gang var da han blev ansat. Den anden gang, da han havde vundet Nobelprisen. Det var et smukt rum, et produkt af en ejer der havde både sans for stil og bekvemmelighed. En reproduktion af Edvard Munchs Skriget beklædte bagvæggen, og vinduerne var både høje og brede. Masterson sad også i en dyb stol, men på den anden side af det skrivebord, der som en fortidig mastodont stod mellem dem.

”En million dollars kan knapt kaldes et overskud, Etching” sagde Masterson med en stemme, der var uhyggelig rolig.

”Jeg tjener mere, om ugen, på min kæde af slikbutikker. Synes du det er morsomt, at forvandle et af firmaets dyreste projekter til en intern joke? Er det det du griner over, når du sidder derhjemme i den lejlighed, som firmaet betaler. Er det hvad du fortæller din unge elskerinde, når du har svært ved at få den op at stå, hva Etching? Giver det dig stiv pik at bedrage de mennesker, der giver dig smør på brødet?”

Etching vred sig i sædet. Hvis Masterson i det mindste havde råbt, kunne han have tacklet det. Men ikke den der milde, næsten kurrende stemme. Den var meget farligere end selv det mest primale brøl.

”Vi havde ikke regnet med at det blev SÅ stor en succes, SÅ hurtigt” sagde han til sit forsvar. Masterson rejste sig fra sin stol, satte håndfladerne i bordet og lænede sig frem. Deres næser var mindre end tredive centimeter fra hinanden.

”Så du regnede ikke med at det blev en så stor succes, Etching. Hvad går du så egentlig og regner med nede i dit gigantiske laboratorium? Du stod her, foran hele direktionen, og sagde at det ville blive det største verden havde set. Hvad fanden er det der sker, Etching!”

Forskeren sukkede opgivende.

”Vi kunne ikke følge med. Chibi'erne blev revet ned fra hylderne. Rigtig mange mennesker købt tre eller fire med det samme”

”Du sidder ikke og fortæller mig, at vi er løbet tør for de kræ, vel Etching?”

”Nejnej, vi har over to millioner drægtige hunner. Det er kun et spørgsmål om uger, før....”

”UGER?” råbte Masterson og farven i hans ansigt gik fra let koloreret til højrød. Så rømmede han sig og vendte øjnene ind i kraniet. Hurtigt formede hans læber tallene fra et til ti.

”Ja, de skal lige vænnes fra moren, og så....”

”Uger, Etching...uger” svarede Masterson ud mellem sammenpressede tænder.

”Vi har ikke uger. Du er genetiker. Du får din fede gage for at rode med alt muligt DNA og lægge puslespil. Men tror du bare pengene vokser på træerne? Hvis de gjorde det, var jeg fandme blevet gartner i stedet for. Det her er BUSINESS, Etching. BUSINESS”

”Det ved jeg godt, men...”

”Jeg gider ikke høre på dine undskyldninger. Hvad fanden tænkte du på, da du legede Gud med det nuttede kræ, og så kun gav det evnen til at føde EN unge ad gangen? Vi sælger moderkærlighed i en anden afdeling. Det her handler om masseproduktion!”

Masterson så afventende på Etching."

Året der gik: 2014, Del 1

Så er det lykkedes os alle sammen at tage en tur til i manegen, og derfor vil jeg, som traditionen byder (det bliver vist en tradition, tredje gang man gør noget?) løbe skriveåret 2014 igennem. Som jeg har for vane, lægger jeg også ud med de kolde, hårde facts der vist mest af alt viser hvor meget OCD jeg egentlig har. I løbet af de næste par dage vil der også komme en årsrapport uden så mange tal, og en billedkavalkade. Vrøvl, den kan I lige så godt få nu.

2014 har også været et travlere år end 2013. Det virker som om, at tingene griber fat i hinanden. I år har jeg skrevet 21 noveller, jeg har oversat yderligere tre af mine noveller til engelsk, jeg har skrevet en novelle på engelsk og så har jeg også tilvirket 13 stykker tekst, der går under klassificeringen 'Skår'. Ikke helt noveller, ikke helt kortprosa, men en blanding. Ud over dette har jeg færdigskrevet en kortroman og er allerede meget langt inde i noget, der nok bliver til en roman. Og nu skal tallene på bordet:

--------------------------------------------------------------------------------

Science fiction
Lige børn (2300 ord, januar)
Ukrudt (3900 ord, januar) med i antologien De sidste kærester på Månen, SFC 

Magnum Opus (10300 ord, februar) 
Sand og sten, stål og glas (8100 ord, september)
Bag glas (7450 ord, november)

Horror
I løngangen (10800 ord, februar) 
Udyr (7800 ord, juni) vinder af KANDORS novellekonkurrence Varulv.
Hjertely (3400 ord,juni)

Realisme
Ex libris (6200 ord, januar)
Monument (4200 ord, marts) 
Sidste nat på Vågevej (5300 ord, april)
Solnedgange (1400 ord, maj) med i e-antologien Du danske sommer fra Candied Crime
Vi savner dig (sms-novelle, juni) udgivet på onlineforlaget Sms-press.
Henrik gæsteoptræder (5300 ord, august)
Redningsmand (4000 ord, august) med i antologien Døden har en årsag, KANDOR
Holger skal dø (2300 ord, oktober)
Sejren er vor (8000 ord, december)

Hybrider og andet
Mimesis (fantastisk fortælling/horror, 6400 ord, marts)
Alchemy (horror, 1300 ord, engelsk, april) udgivet i Massacre Magazine #3
En hundekunst (3200 ord, fantastisk fortælling, maj) sendt ind til Himmelskibet 
En tragedie (5250 ord, horror/fantastisk fortælling, juli)
Glasruder (2650 ord, erotik, september) 
Imprint (horror, 300 ord, engelsk, januar) vinder af flash fiction-konkurrence.

Større projekter
Al kødets gang (41500 ord, horror, kortroman, maj-december) udkommer i 2015
Et satans arbejde (41200 ord, roman, oktober-)
Lea (33000 ord, kortroman/roman, februar)

Skår
Gadedreng (om en bleg dreng med en skotøjsæske)
Evighedsmaskine (om en stor maskine, der kører på lymfe og benzin)
Holdånd (om en dødeligt syg mand, der holder med Japan)
Husalter (om en drøm om et hus midt i alting)
Salgsværdi (om en nikotinbeklædt lejlighed, rengøringsmidler og cigaretter)

Spøgelsesjæger (om et ødelagt kamera og en desperat juicer)
Elskovsrede (om et aparte par og et antikvarisk hotel)

Skabertrang (om en gigtplaget mand og en drage i haven)
Forfatterskab (om en træt forfatter og et bidsk publikum)

Hjemve (om et selvbyggende hus og en nysgerrig dreng)
Billardhaj (om to pædagogstuderende, et billardbord og mobiltelefoner)
Øjenkontakt (om et badeværelse og en mand, der ser alt)
Menneskeværd (om menneske på menneske og mudder) 

Skrinlagt
Det grå guld (fantastisk fortælling/humor, skrinlagt ved 2800 ord)

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg har det stadig fint med at skrive rigtig mange noveller - lige meget hvad jeg gør, bliver de ved med at være min foretrukne udtryksform. Dog er det ikke længere alle konkurrencer, jeg skriver til (selv om det kan virke sådan). Til dels fordi jeg ikke har tiden, og til dels fordi nogle konkurrencer er mindre gode for forfatteren. Andre igen ikke har min interesse. De 500 ord om dagen mere end overholder jeg. Faktisk tror jeg at jeg nærmer mig de 750. Ofte skriver jeg synkront på to ting, et større projekt og et mindre, normalt en novelle.

Næste del af årsrapporten vil jeg fortælle lidt om de ting, der har optaget mig i løbet af 2014, hvordan det har været endnu engang at møde helt nye udfordringer og hvordan man godt kan blive træt efter at have skrevet i en del år. Jeg håber du gider læse med og så selvfølgelig at du er kommet helskindet ind i det nye år.

Trailer 78 - uddrag af Signal

Efter en meget lang pause, er tiden kommet til igen at tage et kig på en af novellerne fra mine samlinger. I 2011 udkom min samling Faderens sønner, 14 noveller, hvor jeg forsøgte at ramme så mange af science fictions troper som jeg kunne. Og novellen, der indledte hele samlingen, fik den simple titel Signal.


I historien møder vi fragtpiloten Dennis, og hans navigatør Jarkt, der er er dradoraner. De bliver mere eller mindre tvunget til at fragte en ganske ubehagelig last til et rendez-vous med Halleys komet. Undervejs sker der dog en masse uforudsete ting, og det hele bliver kun værre, da de nærmer sig himmellegemet. Signal er en historie, jeg selv sætter stor pris på. Den er noget af det tætteste jeg indtil videre er kommet på noget space opera, og samtidig står den, for mig, både i tone og plot som en hyldest til de gamle science fiction-noveller fra halvtredserne.

"Når en person tænker, at noget ikke er hans problem, er det næsten pr. definition sådan, at det bliver hans problem. Det er muligt, at det endog er en slags naturlov. Jarkt og jeg nåede kun lige at sætte nålejetten ned i Kastrups aerospace-afdeling, før vi fik over radioen fik besked på ikke at forlade lufthavnen. Jeg kunne allerede se min lange weekend evaporere i en grødet dis.
Det var mig, der leverede lasten fra Mars. Eftersom vi var i juli måned, var det meget varmt for en dradder og jeg så ingen grund til at Jarkt fik et slagtilfælde. Desuden er Jordens tyngdekraft også 15% stærkere end Dradorans, så Jarkt ville alligevel blot ende med at vandre rundt på knoerne. Netop billedet af en dradder på knoerne indledte en af Jordens største barslagsmål, da en fuld irer i New York refererede til en lige så fuld dradder som ”en abesmølf uden nathue”.
Det positive ved barslagsmålet, der varede lidt over et døgn, var at mennesket begyndte at se lidt mindre skævt til dradderne. Enhver race, der bliver fuld og gør åndssvage ting, er en race som mennesket kan forholde sig til.
Mens jeg gik rundt på den varme asfalt, og styrede lastemaskinerne, kom en gruppe på tre mænd skridende over mod nålejetten. De så meget officielle ud, med frisurer der var så knivskarpe,at man kunne skære brød med dem. Den midterste mand, der samtidig var den højeste, bar på en sort mappe. Jeg skærmede for solen med den ene hånd, og mændene misforstod det som en hilsen. De løftede hænderne til svar.
Både Jarkt og jeg hader, når de officielle kommer på besøg. Det er fløjtende ligegyldigt, om det er er menner eller dradder-officielle, for den eneste forskel er jakkesættene. De snager altid i papirerne, i lasten, i tilladelserne og for det meste ender det med at de finder en eller anden ubetydelig fejl. En fejl, der ender med at koste Jarkt og jeg en del af vores løn. Jeg frygtede det værste. Jeg skulle have forestillet mig det, det var et tak værre.
”Dennis Mikkelsen?” spurgte manden i midten, og rakte hånden frem. Den var blød, som indersiden af et tøjdyr.
Jeg nikkede.
”Janus Franke. Men kald mig blot Janus. De to herrer er Frost og Ravn. Skal vi gå indenfor ?”
Jeg nikkede igen. Mens han havde præsenteret sig, havde jeg fået øje på nålen, der sad i hans revers. Diplomatiet. De ydre kolonier. Der var kun en lille håndfuld danskere, der havde mere at sige end han, når det kom til interplanetar politik.
”Er det korrekt, at der i Deres nålejet befinder sig en legal indvandrer fra Dradoran ved navn Xvafcce-Jarkt?” spurgte han, og for tredje gang nikkede jeg. Denne gang forbavset. Jeg troede det var umuligt for de menneskelige taleorganer at udtale det gamle, dradoranske sprog, der kun bliver brugt i forbindelse med navne
Nålejettens ene side åbnede sig, og Jarkt kiggede besværet ud. Hans blå hoved forsvandt hurtigt igen, da han så de tre mænd. Jeg slog ud med hånden, i et forsøg på både at være den gode vært og samtidig skjule den uro, der igen var ved at vokse frem i min mave. De her mænd var ikke normale småsvindlere, der ville score sig nogle hurtige penge. Det her var alvorligere."

Ambrosia / Live

Det er ingen hemmelighed at min femte bog kom på gaden her først på måneden. Den 7/5-14 var der reception for værket og nu kommer så den lange ventetid, inden anmeldelser og forhåbentlig en lektør ruller ind. I mellemtiden skal I dog ikke snydes for at høre lidt mere om hvad Ambrosia/Live er for en satan.

Begge forsider. Bagsider. Præsentationer. Noget.













'


I 1960'erne (og sikkert før det) herskede kiosklitteraturen i Danmark. Det drejede sig oftest om amerikanske historier, skrevet af mere eller mindre ukendte forfattere. Kvaliteten af historierne var meget svingende, men oftest langt bedre end kvaliteten af papiret, der var lige til at udvandre til Ukraine over. En helt speciel afart af disse bøger havde to forfattere. Derfor måtte der også to forsider til. Og som om det ikke var nok, skulle man også vende bogen, når man ville læse den anden historie. De to historier/forfattere havde som regel intet at gøre med hinanden, ud over et nødtørftigt genresammenfald og kunne uden problemer læses hver for sig. På en og samme tid fandt jeg det genialt og banalt. Det var fedt at man kunne præsentere to forfattere i den samme bog, men det var tåbeligt at deres historier ikke rørte hinanden. Tanken om at det måtte man gøre noget ved, ramte mig første gang tilbage i starten af århundredet. Og så, i slutningen af 2012, dukkede den op igen, fordi jeg var så heldig at finde en brik jeg manglede.

Helt tilbage i 2007 skrev jeg en lang fortælling om en meget stor, gravid kvinde, der bliver fundet indeni Yding Skovhøj. Det var en af mine første historier med et bredt persongalleri, forskellige mennesketyper og flugtende plot. Den blev færdig ... og så lå den der og kiggede på min harddisk. Jeg kunne rigtig godt lide den, og ikke mindst de historieelementer jeg havde anvendt. I 2012 skete det så, at jeg skrev kortromanen Live. Jeg var også ret vild med den histories elementer, og så var det at det slog mig hvorfor. Jeg havde nemlig brugt dem før. Men på en helt anden måde. I kortromanen Ambrosia. De to historier var forvrængede spejle af hinanden.

Pausegris. Hvad er en histories elementer? Det er de byggesten, der udgør en fortælling. Tag nu f.eks. Rødhætte. Elementerne i den historie er bl.a. en ydre fjende, en levering, et område der er let at fare vild i, en ung pige og en god morale. Det er alt sammen fint nok. Elementerne i Rødhætte kommer i den rækkefølge vi kender og ender selvfølgelig med at vi har lært noget alle sammen. Men kunne man forestille sig at skrive en fuldkommen anderledes historie med Rødhættes elementer? Ikke kun udskifte et enkelt element med et andet, men jonglere med dem og så se resultatet? Lægge mere vægt på et lidt overset område og nedtone et af de store områder? Det kunne man nok. Måske ville det blive godt, måske dårligt, måske let, måske svært. Ville historien adskille sig så meget fra Rødhætte, at læseren umiddelbart ikke ville opdage at det var Rødhætte i kejserens nye fåreklæder (høhø)? Det er ikke til at sige. Men nu tilbage til Ambrosia/Live.


Ambrosia deler 90% af sin histories elementer med Live, men de to historier er vidt forskellige. Både i tone, i opbygning, i skrivestil og i genre. Det ændrer ikke på, at når man har læst den ene historie, vil den helt automatisk spøge, mens man læser den anden. Derfor er der i virkeligheden slet ikke to historier i Ambrosia/Live - der er faktisk fire. Hov, hvad er nu den af, spørger du. Jo, nu skal du bare høre. De to første historier er de to individuelle kortromaner. Men så er der også historien Ambrosia/Live fortæller. Hvad så med nummer fire? Enkelt. Det er historien Live/Ambrosia fortæller. Bogen kan læses flere gange, og heldigvis for det. Måske er der slet ikke fire historier, men bare en stor fortælling? Det vil jeg lade være op til læseren.

Slut med alt det højpandede snak og tilbage til det første afsnit af det her indlæg. Min ide var at bruge layoutet, den fysiske bog, til noget, der også havde med historierne at gøre. Det synes jeg bliver opfyldt gennem de fællesnævnere, historierne har. De vil gerne have noget at gøre med hinanden. For at illustrere den pointe, fik jeg heldigvis min kammerat, tegneren Wols, til at lave en række tegninger. I stedet for normale afsnitsdelere (***), er der nogle pæne illustrationer. Og når du er færdig med den første fortælling, venter der en overraskelse. Det vil selvfølgelig være synd at sige hvad det er, så jeg håber du selv får øje på det.

For at dette indlæg ikke skal blive for langt, så vil jeg runde af med håbet om at I læser mit nye udspil (helst med fornøjelse) og har lyst til at købe bogen. Den fås både som e-bog og paperback (med flapper!) og kan også købes direkte hos forlaget Valeta. Og vil I gerne vide mere, har jeg oprettet en side dedikeret til bogen, lige her på min blog. Kom hid, kom glad.

Året der gik: 2013, Del 1

Det er den tid på året, hvor der skal ses tilbage - fordi det er en trend, men mest så jeg selv kan holde styr på de ting, jeg går og laver. Sidste år var årsrapporten tredelt - det ser ud som om den også bliver det i år. En statistik, en tekst og nogle billeder.

2013 blev på alle måder mere travl end 2012, og det på trods af at jeg ikke havde en selvstændig udgivelse. Til gengæld medvirkede jeg i seks antologier og et blad. Der hvor tiden virkelig blev røvet var dog væk fra tastaturet, men det kan der læses meget mere om i del 2. Nu kommer de hårde facts på bordet.

Det er efterhånden nødvendigt med projekt-struktur!
Som de andre år har jeg holdt mit fortsæt med at skrive 500 ord om dagen - faktisk er jeg også i år gået langt over det tal. I løbet af 2013 skrev jeg 24 noveller, seks stykker kortprosa, halvdelen af en roman og redigerede to af mine egne kortromaner. I løbet af dette år har jeg også haft besøg af over 60.000 mennesker på min blog - og selv når man tager al spam-trafikken væk, er jeg ganske tilfreds. Og nu - the facts!

--------------------------------------------------------------------------------

Science Fiction
I sit ansigts sved (11400 ord, februar) med i antologien Farvel, min astronaut fra SFC
Høns (1800 ord, maj) nummer to i konkurrence i anledning af Køges 750 års jubilæum.
Den allersidste dans (5100 ord, maj) med i antologien Undergang fra forlaget Valeta
Besynderlig mand set ved Søerne (1200 ord, december) artikel

Horror
Margrethe-skål (11000 ord, april )
Sølv og silke (6800 ord, september)
Transfusion (7900 ord, september)
Sammen (5200 ord, december)

Realisme
Stumtjener (2400 ord, februar)
Om Carmen (5200 ord, marts)
Listen (11700 ord, juni)
Bafuye bahagaze (8300 ord, juli)
Time share (2900 ord, august)
Man skyder da dyr (7100 ord, august)
Transpiration (5200 ord, oktober)
Flagermus (4900 ord, november) med i konkurrence

Fantastisk fortælling/hybrider
Triumvirat og øl (realisme/weird fiction, 6900 ord, januar)
Mester Prosopido (fantastisk fortælling/horror, 9100 ord, marts) med i antologien Mestertyvens sidste ønske fra Kandor/Replikant
Blot en mindre undergang (fantastisk fortælling/humor, 6900 ord, april)
Krystal (fantastisk fortælling/realisme, 2500 ord, maj)
Hr. Shetanis sjældne fugle (fantastisk fortælling, 2500 ord, maj)
En sang om vand (fantastisk fortælling/horror, 7100 ord, oktober) med i antologien Mørke guders templer fra H. Harksen Productions
Itu (horror/science fiction, 5500 ord, november) indsendt til konkurrence
Lyden af blade der falder fra Omi-træet (fantastisk fortælling,5500 ord, december)

Skrinlagt
Alle zoner (science fiction, skrinlagt ved 12500 ord, januar)

Andet
Garden of/Equal footing/DNAed/Rotation (science fiction, sammenlagt 4000 ord, juli)
Santa's suit/Last minute shopping (horror, sammenlagt 500 ord, december)
--------------------------------------------------------------------------------

Jeg er stadig mere end tilfreds med mine novellers skæbne, da mange af dem finder vej ud i verden. Ligeledes har mange af årets noveller allerede en plads i fremtidige novellesamlinger. En spøjs tendens er at jeg sidste år har arbejdet rigtig meget med genrehybrider - om det er et udslag af tilfældigheder eller om jeg finder genrerne for snævre, må dette år vise.

Næste del vil handle om de oplevelser jeg har haft som forfatter i løbet af 2013 - som blev et ganske anderledes år end 2012. Og der lover jeg at skrive sammenhængende og tilmed vise billeder. Indtil da må I hygge jer med årets første tømmermænd.