Flere nyheder i januar 2017 - mest om antologier, men også en del andet

Januar fortsætter ufortrødent gennem varme og kolde dage, og jeg gør hvad jeg kan for at følge med. Silvestris bureau, der står og tikker ovre i hjørnet, bringer mig stadig gode nyheder et par gange om ugen, og dem vil jeg gerne dele med jer.

Dette Carl Sagan-citat har jeg stående på mit skrivebord. Altså det på computeren. Det andet har et kranium.

Antologier

De mange antologier fra 2016 bliver ved med at blive anmeldt, og jeg vil starte med anmeldelsen af Mørke guders templer på bloggen Frygt og lede i Odense. Anmelderen Theis Munk er ikke udelt begejstret for antologien, men fremhæver dog en lille håndfuld noveller, hvoraf mit bidrag En sang om vand er en af dem. Om den har han følgende at sige:

"En sang om vand minder til tider mig om Lord Dunsany og er interessant fordi man ikke får forklaret alt hvad der foregår/er foregået, men samtidig kan følge med i handlingen."

En af de mest spændende ting er at Theis Munk kommer fra det danske rollespilsmiljø, og det var rigtig dejligt at se, at en antologi når videre ud end normalt. At Theis samtidig forholder sig kritisk til hvorvidt samlingen nu også er sword&sorcery, ser jeg kun som en fordel. Der må gerne komme mere af den slags. Du kan læse hele hans anmeldelse her.

Horror-samlingen Hvis jeg overlever natten har fået sin tredje anmeldelse, og det er Viola Frøjk der anmelder den på bogblogger.dk. Hun kalder antologien en blandet landhandel, og slår blandt andet ned på at novellerne er af ujævn kvalitet og det ville have klædt antologien med et klarere fælles tema. Dog siger hun om mit bidrag til antologien:

"Meeeen, der er også et par perler imellem. A. Silvestris novelle In Uteri er samlingens stærkeste. Sindssygt ulækker, velskrevet og oven i købet ret original, især set med danske briller. Af uforklarlige årsager er visse fostre begyndt at udvikle sig til væmmelige tentakelbefængte monster/pattedyrshybrider med et ulige antal lemmer og for mange øjne, munde og alt muligt andet. Vi følger en dyrlæge, hvis mission er at abortere fostrene hos dyr. Det er rendyrket body horror og slutningen er lidt af en overraskelse."

Tak for de pæne ord, og du kan læse hele anmeldelsen ved at følge linket.

Kolde facts 

Jette Holst anmeldt min sms-novelle Kolde facts på bloggen gyseren.dk, og hun har blandt andet følgende at sige:


"I tilfældet Kolde facts remser A. Silvestri bogstaveligt talt en lang række facts op og krydrer med lidt personlige observationer. Det lyder måske kedeligt, men det er det langt fra ...Det er super godt lavet, og giver læseoplevelsen en ekstra dimension."

Det er for det første dejligt at sms-novellen bliver anmeldt, men lige så behageligt er det at hun i anmeldelsen trækker andre horror-forfattere frem, der ligeledes har skrevet til mobilmediet. Sms-noveller tilføjer nemlig en temporal dimension til læseoplevelsen, der er ganske speciel. Skulle du selv have fået lyst til at opleve den, kan du låne eller købe den her. 

En overraskelse 

For et par dage siden fik jeg noget af en overraskelse. Jeg holder øje med hvem og hvad, der bliver nomineret til Niels Klim-prisen, og så, ud af det blå, opdagede jeg at min novelle Lige børn, der er skrevet helt tilbage i 2014, var en del af Science Fiction Cirklens medlemsblad Novum (nr. 123). Det var ikke noget, jeg var blevet spurgt eller informeret om, og jeg blev sgu ret vred. Som forfatter vil

man gerne have muligheden for at rette sine tekster til inden brug, og ikke mindst adspørges om retten til anvendelse. Så hvordan var den så endt i medlemsbladet? Jo, her er grunden.

Hvis man deltager i Science Fiction Cirklens årlige indkaldelse til antologien Lige under overfladen, kan der ske tre ting. Enten kommer man med, eller også gør man ikke, eller også, hvis man har sendt flere noveller, kommer en af dem med, og de andre ikke. Grunden til denne misære ligger i den tredje mulighed. Når man som deltager modtager mailen om hvorvidt man er kommet med i antologien eller ej, står der beskrevet i denne mail, at det er muligt at redaktøren af Novum og Proxima (SFCs andet blad) gerne vil bruge overskydende noveller, og hvis man ikke har det fint med det, skal man sige, at de ikke må bruge dem. Det havde jeg også gjort ved sidste års indkaldelse, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi overvejet at de ville bruge en tre år gammel novelle uden at bede om lov først. Som sagt, jeg var virkelig vred, og jeg har nu gjort det meget klart, at det ikke må ske igen. Jeg er ikke i tvivl om at det er hændeligt uheld, og at der ingen ond vilje ligger bag. Så hvorfor skriver jeg dette? For at give andre chancen for at være på forkant, og kontakte SFC, hvis de ikke ønsker at deres noveller bliver anvendt uden kontakt. Andet er ikke rimeligt over for forfatteren.

Til alle skolebørnene

For næsten præcis et år siden medvirkede jeg i tiltaget FebruaryFiction, der ganske simpelt går ud på

En FebruaryFiction

at skrive små historier med en begyndelse, midte og slutning ... men de må ikke fylde mere end 100 ord. Jeg svedte og grinede mig igennem 29 af slagsen, og jeg har også tænkt mig at skrive med i år, for det er både udfordrende og sjovt.

Jeg blev dog noget overrasket, da undervisningsportalen Clio kontaktede mig for en lille uge siden, og spurgte om de måtte erhverve sig retten til at bruge en håndfuld af mine fiktioner på deres portal. Efter lidt snak frem og tilbage fandt vi frem til en aftale, og hvis alt flasker sig, vil skolebørn på mellemtrin og i udskoling allerede fra denne februar lade sig inspirere af en ordentligt skudefuld Silvestri. Det synes jeg er lidt sjovt - og det håber jeg også de gør. Hvis du ikke allerede har læst mine 29 småstykker prosa, kan du finde dem lige her.

Andet

Lige nu flyder mit stuegulv med kasser - jeg har nemlig fået en del af mine gamle udgivelser hjem, og laver en art februar-udsalg - så det kan du se frem til. Jeg er dog ikke så god til det med krejler-hatte, så du må lige bære over med mig. Tak fordi du læste med.

Årets sidste nyheder 2016 - især om Sand og sten, stål og glas, men også om nye antologier og mentions

Hvis 2016 var en terminal patient, var det nu man ville trække slangerne ud af kroppen, fjerne drop og slukke for maskinerne. Der er kun en håndfuld dage tilbage, og derfor bliver det min sidste nyhedsupdate i år. Til gengæld bliver den virkelig, virkelig stor, da der er sket rigtig meget i de tyve dage siden sidst. Det er dejligt, men også en smule uforståeligt hvor mange ting der sker.

Jeg har modtaget flere billeder, hvor folk portrætterer samlingens fire elementer.

Sand og sten, stål og glas

Det er næsten ikke til at finde ud af hvor jeg skal starte og ende med Sand og sten, stål og glas, men jeg prøver at tage det fra begyndelsen af og så ser vi om jeg får det hele med. I begyndelsen af december modtog min opsamling en lektørudtalelse, og den var mildest talt positiv, på den der måde hvor der ikke rigtig er noget at fortolke. Lektøren mente, at det var en rigtig fed samling. Da det kun er tilladt at citere, vil jeg gøre det her:

"En perlerække af fortællinger ... Teksten er fængende, men selvom det er skræmmende læsning, hænger man på ... Hvis du kun skal købe én science fiction-samling i år, skal det være denne." - DBC

BANG. Jeg har ikke set noget lignende til en science fiction-samling, og jeg håber virkelig at Sand og sten, stål og glas kan være med til at åbne øjne hist og her for at science fiction også er litteratur. Bibliotekerne er begyndt at købe ind, i skrivende stund står den på 44 biblioteker, men hvad der er langt vigtigere ... så er den udlånt på de 21 af dem. Det er ret pænt, tænker jeg.

For en uges tid siden skrev bibliotekar Jan M. Johansen på bloggen bogsnak.dk om sine tre bedste læseoplevelser i år ... og helt fantastisk var Sand og sten, stål og glas med som nummer tre. Han havde følgende at sige til grund ... og det er noget ganske specielt at denne samling er udvalgt af Jan M. Johansen, da han ellers har det svært med danske science fiction-noveller:

"Samlingen fremstår frisk og stringent ... Uenigheden om fortolkningen er dog en positiv ting, der vidner om Silvestris evne til at fortælle historier med flere lag og elementer."

Ligeledes er jeg blevet føjet til en liste over gode, danske novellesamlinger fra 2016-2020 ... så det tror jeg er med til at forlænge samlingens levetid :) og næsten samtidig blev bogen fremhævet under Københavns Bibliotekers nyindkøbte bøger i uge 50.

 

Anmeldelser

Som om det ikke var nok, er der også kommet to anmeldelser af samlingen. For omkring 14 dage siden anmeldte Jette Holst Sand og sten, stål og glas på siden gyseren.dk, og hun havde blandt andet følgende at sige:

"Sand og sten, stål og glas er første bind i et samarbejde mellem A. Silvestri, forlaget Calibat og forlaget Dreamlitt. Målet er at udgive flere genre-samlinger af Silvestris noveller både fysisk og digitalt, og jeg ser frem til at læse dem. For selvom jeg havde læst 6 af novellerne i Sand og sten, stål og glas før, så giver det læseoplevelsen noget særligt at sidde med en lækker bog i hånden."

Jeg kan dog ikke helt finde ud af hvad hun synes om samlingen, og hun påpeger blandt andet at historien Højdepunkt er utroværdig. Det kan jeg ikke helt forstå hvorfor, men det kan være jeg opklarer det i 2017 :)

Den anden anmeldelse er af Viola Frøjk på bogblogger.dk, og hun siger blandt andet:

" ... for fanden hvor er det fedt at læse en novellesamling som én lang ophedet diskussion med forfatteren. I disse noveller tvinges læseren til at sympatisere med fascister, voldsmænd, dødsbureaukrater og mordere og det på en elegant og overlegen facon, der udelukker alle absolutter og nemme løsninger ... Jeg vil anbefale den til alle modne læsere og ekstra meget til læsegrupper, der trænger til en god debat."

Det er godt at høre, at samlingen kan vække følelser og holdninger, for i min bog er det præcis hvad god science fiction skal gøre. At anmeldelsen ydermere er meget positiv, skulle jeg være et skarn at brokke mig over :)

Antologier

Den 23. december udkom horror-antologien Hvis jeg overlever natten på det nye forlag Enter Darkness, der sværger at udgive horror. Jeg medvirker med novellen In uteri, der får lov til at indlede samlingen, og de andre medvirkende tæller kendte navne som Lars Ahn Pedersen og Morten Carlsen, men også en håndfuld nye eller næsten nye forfattere, som jeg glæder mig til at læse. Ikke nok med at samlingen udkom oveni risalamanden, nej, Enter Darkness smed samme dag en indkaldelse ud til en antologi næste år. Det er dejligt at se at horror lever videre i Danmark.  

Min deltagelse i Hvis jeg overlever natten bliver min syvende antologi i år, og derved tangerer jeg min gamle rekord fra 2011. I modsætning til dengang, er to af mine noveller på engelsk, og der kommer mere af den slags i 2017.

Tilbage i august udskrev forlaget DreamLitt en erotisk novellekonkurrence, og det forholdt sig heldigvis sådan, at jeg havde lidt kropslighed gemt i arkiverne. Jeg sendte den fluks afsted og hurra, for en måneds tid siden fik jeg at vide at jeg var kommet med. Novellen hedder Tilbud, og handler om det meget dagligdags ... og det var virkelig fedt at komme med, da det var første gang jeg fik antaget en erotisk novelle. Jeg sætter et lille hak ved endnu en genre - for genrer er bare kulisser, og når alt kommer til alt, er der ikke meget forskel på en pegasus, en Peugeot, en poltergeist og en pik. Historien skal altid være god. Samlingen udkommer i 2017.

Afslutningsvis har Mørke guders templer, der udkom i starten af året på forlaget HHP, fået en anmeldelse på Planet Pulp, og selv om anmelderen Mogens Høegsberg ikke er head over heels begejstret for samlingen, er min novelle En sang om vand blandt hans favoritter. Han siger følgende:

"En anden favorit er Amdi Silvestris poetiske En sang om vand. Titelligheden med George R.R. Martins efterhånden noget trættende A Song of Ice and Fire (1996-) er uheldig, men Silvestris novelle fortjener sin poetiske titel mere end George R.R. Martins mastodont ... Men i sidste ende står man tilbage med en stemningsfuld lille novelle, der af alle novellerne i antologien måske er den, der bedst rammer sword & sorcery-genren."

Andet

Det var nogenlunde det. Dog vil jeg lige nævne at min gode kollega/forlægger Henrik S. Harksen blev interviewet til Odense Læser, og blandt andet nævnte en række gode forfattere, som han yndede at læse ... og der valgte han også at nævne mig. Tak for det -  ikke mindst når man ser hvem jeg blev nævnt mellem: Stephen King, Thomas Ligotti, H. P. Lovecraft, Caitlín R. Kiernan, A. Silvestri, Marcel Proust (mit livsprojekt -- jeg vil være færdig med På sporet af den tabte tid inden jeg dør), Marilynne Robinson, Paul Auster, Thomas Strømsholt og John Fowles. Jeg er vist ham der allernederst i bunken, og jeg tror det er både første og sidste gang jeg får lov til at gnide albuer med Marcel Proust og Caitlín R. Kiernan. Tak for i år, og fordi du læste med.

Trailer 100 - uddrag af In uteri

Så er vi nået til vejs ende - trailer nummer 100 bliver den sidste, men alt det kommer der et særskilt indlæg om. Med alle de særskilte indlæg, jeg har reklameret for det seneste stykke tid, ser det ud som om efteråret bliver rigt her på bloggen. 2015 er et år, der om noget står i horrorens tegn. Ikke nok med at min gotiske kortroman Al kødets gang udkom i juli, til oktober udkommer min horror-novellesamling Kærlighedsfrugt også. I januar havde jeg novellen Itu med i scifi/horror-antologien Universets mørke og inden længe lander sword&sorcery-antologien Mørke guders templer, hvor jeg har novellen En sang om vand med. Der har ikke været meget andet end horror.

 
Måske er det noget ubevidst, men med alt det horror, er det ikke en genre jeg har skrevet så meget nyt i i 2015. Tværtimod har jeg beskæftiget mig en del med science fiction og realisme ... men, det er da blevet til en enkelt horror-novelle, og den er heldigvis rigtig grim. In uteri er den dejlige historie om den unavngivne dyrlæge, der hver eneste dag følger et nøje udregnet skema. Han bor i det jyske, han passer sit arbejde, han besøger gårdene i området og han gør, hvad der skal gøres. For det er jo, når alt kommer til stykket, en læges ansvar. Om så lægens patienter er dyr eller mennesker.

"Hendes øjne er meleret røde. Hun grynter hidsigt. Snot i næseborene. Gulliggrønne rester er størknet, så de ligner verdensdele. Endnu et tegn. Der er Antarktis. Klart det sværeste at genkende, men Australien hænger ved det andet. Til sidst stikker jeg hele hånden op i hende. Hun er nervøs, vil ikke have det, jeg lægger den anden hånd i nakken på hende og masserer. Det beroliger. Mine fingre graver dybere.

Ja. Jeg kan mærke det vride sig omkring mine hænder. Følelsen af gummihandskerne, der bliver skøre, der er i fuld gang med opløses. Den taktile elegance i at sanse bevægelse, hvor der endnu ikke burde være nogen. Bløde tænder, uudviklede klør. Der er ingen tvivl. Jeg vinker bonden hen. Chefen hen.

”Jeg aborterer hende,” siger jeg og viser ham min behandskede hånd. Misfarvninger, levrede klumper, mærkelige streger. Alt sammen noget hans øjne ikke ved hvor de skal arkivere. Alligevel husker han bondetæften. En øre sparet er en øre tjent. Han trækker på det. Er det nu også nødvendigt? Kunne jeg ikke tage fejl.

”Kan du huske hvad der kom ud for to år siden?” siger jeg. Selvfølgelig kan han det. Retorik. Fikumdik. Han nikker, synker. ”Din søn, er han stadig på Rosenborgholm?” spørger jeg. Denne gang er nikket trægere, hevet ud gennem cerebral væske, tilstoppede bihuler og en guirlande af tabuer. ”Hvad gør de med ham deroppe?” spørger jeg.

”Det ved du godt,” er ikke helt det han siger, men det jeg forstår.

”Der er ikke nogen smågrise til dig her. Det ved du godt, Fridtjof,” siger jeg, anvender hans navn, gør det til en personlig sag. Endelig nikker han for tredje gang og går tilbage til arbejdet. De nyindsatte strækker hals, men jeg er godt skjult.

Når jeg støder på noget på en ny gård, foretager jeg altid aborten uden deres vidende. Blot første gang. Så præsenterer jeg dem for det, der er kommet ud og det er sjældent, jeg har problemer efterfølgende. Jeg tror heller ikke Fridtjof klandrer mig for at hans søns øjne blev som halve hveder på Store Bededag og ordene savlede fra hans læber … og bliver ved med at gøre det.

Ingen fine fornemmelser. Ingen medikamenter. Ingen tid. Fra min taske tager jeg et sæt lange, tynde tænger. En blanding mellem en bidetang og et stykke ståltråd. Bøjet som et L. Et redskab, der som det alment kendte speculum ikke har ændret sig meget de sidste 3000 år. Jeg varmer det kort i hånden, og fører det så ind i soen. Vrikker, vrider, punkterer fosterhinder så de hænger som candyfloss fra børnelæber. En tynd strøm drypper fra det nederste af fissen, ender i halmen. Af farve er det frygtelig, af farve er det forkert. Jeg trækker kun vejret ind gennem munden.

Endnu et vrid, et stik, det er en fægtekamp med fleuret. Først da trækker jeg redskabet ud, tørrer det af i halmen og tager et andet fra tasken. Et aflangt glasrør, todelt med gevind, omkring en halv meter langt, også bøjet som et L. Hun grynter, men prøver ikke at flytte sig længere. Hun sanser lindring. Jeg klapper hende beroligende over den krøllede hale. Sød so. God gris. Jeg skruer glasrørene sammen, og lader dem glide ind i strømmen. De dugger til.

Jeg vender, drejer og da det er helt inde, tager jeg en dyb indånding. Lungerne kilder ribbenene, jeg sætter læberne til røret og puster af al kraft. Det giver et spjæt i hende, jeg holder fast. Smager ild, puster ind. Tre gange. Så hiver jeg glasrøret ud, skyder en spand ind under hende, den slags man bruger til de døde smågrise. Blå, med hank. Den falskfarvede å bliver tykkere, mere plump, fyldes med væv og så udvider hun sig.

Læberne spredes og der kommer væsner ud. Et sted i deres gener er en gris, et meget, meget lille sted. En blottet rygrad, et kranium fyldt med bløde pletter, en alt for lang arm med klov for enden af håndroden. Flere ansigter, delansigter, alt for glatte flader, som hud spændt ud som presenning. Jeg har set tusind variationer over samme tema.Alligevel væmmes jeg. Der er ikke en, men mange. Alle dele hænger sammen, et mylder af lemmer og i midten intentionen om et øje, der blinker uden øjenlåg, men stadig blåt, over noget, der ikke er en tryne, men en næse. Mit hoved ryger op. Jeg kigger på de nyansatte. De to fremmede."

Nyheder i efteråret - om lektørudtalelse, vignetter og antologier

Der er gået en del måneder siden jeg sidst skrev en nyhedsupdate. Ikke fordi der ikke sker noget i Forfatterens Værksted, her sker en masse, men der har været lidt stille med updates. Det ændrer jeg på nu, og jeg har på fornemmelsen at jeg går et meget travlt efterår i møde.

Den 20. juli udkom min gotiske krimi Al kødets gang (med tryk på gotiske) på forlaget HHP. Det har jeg snakket en del om i et særskilt indlæg, så det vil jeg ikke bruge så meget tid på her. Selv om det ikke er meget opmærksomhed den indtil videre har fået, er det dog blevet til et par ting. For det første har den modtaget en lektør. I den står blandt andet:

"Det er en velskrevet lille historie, med flere træk fra moderne gysere, og med en del makabre og splatteragtige detaljer."

Ud over at jeg mener at lektøren virkelig rammer forbi målet, er det ikke noget jeg gider brokke mig over. Det er som det er. I det mindste frarådes bibliotekerne ikke at købe den, og bibliotekssalget er heldigvis i gang.

Al kødets gang har ligeledes fået en anmeldelse inde på gyseren.dk, og der står blandt andet følgende:

"Som sædvanligt er A. Silvestri garant for en velskrevet, udfordrende og interessant læseoplevelse ... skrevet i et flot og virtuost sprog" - Jette Holst

Den 4. september (i forbindelse med Dancon) udkom antologien LUO 10 - Som et urværk på forlaget SFC. Det var den tiende gang antologien udkom, og det er blevet markeret med manér. Alle novellerne i samlingen har fået tilknyttet en lille vignet (tegnet af Manfred Christiansen), og min novelle Taxa har fået ovenstående vignet. Jeg synes det er en rigtig fin måde at markere et jubilæum på, og der er også blevet fremstillet en plakat med alle vignetterne samlet, som så kan hænge rundt omkring på landets biblioteker. Forhåbentlig vil det hjælpe med at få folks øjne op for science fiction. Ikke mindst nu, hvor Danmark har fået nationens første astronaut.

Over sommeren holdt forlaget Silhuet en novellekonkurrence, der tog afsæt i ordsprog. Historierne skulle rette sig mod de 12-14 årige, og helst være i en spændende genre. Da de annoncerede de medvirkende i en kommende antologi, var jeg så heldig at komme med, og det med novellen Klæder skaber folk. Det er en rimelig lang historie om en ganske magisk frakke, der nok ikke er så magisk alligevel .. eller er den? Antologien udkommer i løber af efteråret. Hvornår er endnu ikke fastsat. For mig har det været sjovt at skrive denne novelle, da det ikke er min normale målgruppe. Det ser heldigvis ud som om det er gået godt, men jeg regner ikke med at gøre så meget mere i den retning lige med det samme.

Antologien Mørke guders templer, der har været på vej i næsten to år, lader endelig til at have klaret skærene, og går snart i trykken. Den udkommer i løbet af efteråret på forlaget HHP, og i den har jeg novellen En sang om vand med, der var ganske særlig at skrive ... da jeg absolut intet kendte til genren, inden jeg skrev den.

Det var vist alt for nu. I løbet af efteråret kommer der flere nyheder - som sagt er der mange projekter i gang, og mindst et par stykker af dem vil nok nå i mål inden vinter. Ikke mindst min næste udgivelse, der kommer den 31. oktober. På Allehelgensaften ...

Nyheder i juli 2014

Så er der igen gået lidt tid i forfatterburet, og der bliver ved med at ske ting hist og her - heldigvis for det. Ellers kunne man jo blive lullet ind i en falsk tryghedsfølelse. Jeg har langt om længe fået lektøren til Ambrosia/Live og den er lidt et tveægget sværd. På den ene side er den faktisk rigtig god - og på den anden side er der nogle ting, der får denne herres kæphest væk fra den lune stald og ud over stepperne. Hop med, om du lyster.

 

Inden da er der dog et par smånyheder. For det første har jeg redigeret Lyden af blade der falder fra omi-træet, der er med i Ny Dansk Fantasy 2014. Det var anden omgang tekstkigning, og det betyder at den burde være lige på trapperne - heldigvis. Det er en antologi, jeg ser meget frem til, da den kun indeholder otte noveller. Normalt er antologier på den anden side af de ti, så om det er manglende indsendelser, høj kvalitet eller historiernes længde, må hvile i fremtiden.

Ligeledes er en anden af mine noveller, En sang om vand, der er kommet med i antologien Mørke guders templer, også tilbage på sporet. Hele projektet blev ramt af et grelt teknisk uheld, og en overgang virkede det som om det hele gik i vasken. Heldigvis ikke. Hvornår den samling kommer ud, er dog stadig uvist.

Og så til lektøren:
Der er mange gode takter fra lektøren. Hun har helt fat i dobbeltheden bag udgivelsen og hvad der er ideen er med de to historier. De er 'velskrevne', og indholdsmæssigt er niveauet godt. Alt sammen noget, der egentlig burde sælge varen pænt til bibliotekerne. I stedet har den solgt moderat.
Men, og her kommer der et stort men. Hun ser sig nødsaget til (på 211 ord) at nævne at det er science fiction fem gange, tre gange alene i konklusionen. Ikke alene er det forkert (Ambrosia er en fantastisk fortælling), det er også ret mærkeligt. Især sætningen "man skal gide genren" (der også står i konklusionen), er helt hen i vejret, og som jeg skrev på facebook, lige da jeg havde fået lektøren: Ville man mon også have skrevet det ved en krimi? Eller ved en socialrealistisk roman?
Egentlig synes jeg ikke lektøren gør et dårligt arbejde, tværtimod virker det som om hun har læst bogen på dens egne præmisser. Det er i delefasen, at bedømmelsen lander på de frygtelige genre-ord. Noget der så langt fra var nødvendigt.
Dog er det spøjst at science fiction-mærkaten er så fremhævet. Jeg kunne nok forstå det, hvis Live var proppet med rumskibe, aliens og lyssværd ... men det er den ikke. Der er nogle få elementer (verdens undergang) der måske hører til i science fiction-genren, men det er også alt. Så ville jeg langt hellere have at den gode lektør havde holdt sig til den flotte formulering af dobbeltromanen, som hun faktisk giver: Dobbeltroman fra nutidsdanmark om verdens undergang og menneskeracens fortid.

Kæphesten er selvfølgelig genrespøgelset. Jeg er så pissetræt af det, for nu at tale nutidigt dansk. Ethvert værk fortjener at blive bedømt på sine kvaliteter som historie og efter hvilke tanker, det sætter i gang hos læserne. At hamre og banke løs på hvilken genre det er, er blot med til at slå endnu større skel mellem hvad der kan betragtes som god (rigtig?) litteratur og hvad der ikke kan. I al den tid jeg har skrevet har jeg prøvet at stille mig på barrikaderne i forsvar for det førstnævnte argument. Nu begynder jeg sgu at blive lidt træt. For det virker til, at lige meget hvor mange arrangementer, der bliver stablet på benene og på trods af et væld af forklaringer er der bare visse genrer, der, om ikke udskældes, så i hvert fald skal påpeges igen og igen som værende noget andet.

Det er også muligt at det er mig der er for fintfølende - det kan sagtens være tilfældet. Jeg tænker dog at det er markant. Og lidt skræmmende.

Februars arbejde 2014

Årets anden måned er passé og som altid er jeg glad for at se den forsvinde i bakspejlet. Den er altid lige de der par dage for kort til at man helt kan nå det man skal. De otteogtyve dage var proppet med forskellige skriverelaterede ting, men  vanen tro lægger vi ud med det, det er lykkedes mig at skrive færdigt. Som noget nyt føjer jeg en række billeder til hver historie. Disse billeder er på min Pinterest-profil og har alle noget at gøre med fortællingen.

I løngangen (horror, 10800 ord)
Magnum opus (science fiction, 10300 ord)

Titel: I løngangen Sted: Bar. Persongalleri: Journalist og forhindringsløber. WTF: En løbetur fra København til Ankara, der kun tog lidt over en time. Andet: Træer, græs og blomster der er bygget af tid og skygger. Alt i alt en noget anderledes og grim historie.

I Magnum opus handler det om Alex, der er funebarista. I fremtiden anvendes afdødes data til at skabe musik ud af, som så senere bliver spillet til den dødes begravelse. Til at hjælpe sig har Alex computeren Sebastian. Men de to er ikke helt enige om hvordan deres nyeste klient skal behandles.

Ud over mine noveller, hvor sidstnævnte allerede er sendt ind til SFCs årlige novelleindkaldelse, har jeg også været på et godt og langt ophold på Hald Hovedgaard. Der skrev jeg udelukkende på en realistisk roman, der har titlen Lea. Den bruger et væld af stilarter og udtryksformer, så der er en mulighed for at det blive ret unikt. Indtil videre står ordtælleren på lidt under de 33.000 ord.

Men det hele skulle jo ikke kun gå op i mig selv. Som allerede nævnt i mit tidligere indlæg, har jeg arbejdet på et undervisningsmateriale til en novellesamling. Dette har jeg nu umiddelbart lagt en sidste hånd på, og slutproduktet er jeg ret tilfreds med. 21 sider fyldt med arbejdsspørgsmål, supplerende læsning, begrebsindføring og hvad der ellers er af gode ting. Det har været meget tidskrævende og jeg har ikke tal på hvor mange aftener jeg har siddet oppe til sent for at finde på de nødvendige og bedste vendinger. Du hopper i sædet - for du vil gerne vide hvad det så er for en samling. Det er ganske tys-tys ... indtil jeg får grønt lys fra forlaget.

Min novelle En sang om vand, der snart optræder i antologien Mørke guders templer fra H.Harksen Productions har også været en gang gennem redigeringsmøllen, og det ser ganske godt ud. Ligeledes har jeg i denne måned skrevet et satirisk stykke prosa som optakt til arrangementet i DFF, men desværre var jeg for sent ude til at det kunne komme med i medlemsbladet. Og som en sidste ting er det også blevet til en ansøgning om arbejdslegat. Helst det tre-årige, men hvis det ikke kan være på anden måde, må jeg vel nøjes med et et-årigt.

Marts er rolig i forhold til februar, men det er ikke det samme som at der intet er på programmet. Der skal skrives en anmeldelse til Metrord, konstrueres et oplæg om fantasy til førnævnte arrangement, og så er det blevet på tide at jeg hiver min gothic crime-fortælling frem fra gemmerne. Al kødets gangs skelet står klar - men kød, blod og sener skal også skrives til. Nu må vi se hvor meget jeg når.

Året der gik: 2013, Del 1

Det er den tid på året, hvor der skal ses tilbage - fordi det er en trend, men mest så jeg selv kan holde styr på de ting, jeg går og laver. Sidste år var årsrapporten tredelt - det ser ud som om den også bliver det i år. En statistik, en tekst og nogle billeder.

2013 blev på alle måder mere travl end 2012, og det på trods af at jeg ikke havde en selvstændig udgivelse. Til gengæld medvirkede jeg i seks antologier og et blad. Der hvor tiden virkelig blev røvet var dog væk fra tastaturet, men det kan der læses meget mere om i del 2. Nu kommer de hårde facts på bordet.

Det er efterhånden nødvendigt med projekt-struktur!

Som de andre år har jeg holdt mit fortsæt med at skrive 500 ord om dagen - faktisk er jeg også i år gået langt over det tal. I løbet af 2013 skrev jeg 24 noveller, seks stykker kortprosa, halvdelen af en roman og redigerede to af mine egne kortromaner. I løbet af dette år har jeg også haft besøg af over 60.000 mennesker på min blog - og selv når man tager al spam-trafikken væk, er jeg ganske tilfreds. Og nu - the facts!

--------------------------------------------------------------------------------

Science Fiction

I sit ansigts sved (11400 ord, februar) med i antologien Farvel, min astronaut fra SFC

Høns (1800 ord, maj) nummer to i konkurrence i anledning af Køges 750 års jubilæum.

Den allersidste dans (5100 ord, maj) med i antologien Undergang fra forlaget Valeta

Besynderlig mand set ved Søerne (1200 ord, december) artikel

Horror

Margrethe-skål (11000 ord, april )

Sølv og silke (6800 ord, september)
Transfusion (7900 ord, september)

Sammen (5200 ord, december)

Realisme

Stumtjener (2400 ord, februar)

Om Carmen (5200 ord, marts)

Listen (11700 ord, juni)

Bafuye bahagaze (8300 ord, juli)

Time share (2900 ord, august)
Man skyder da dyr (7100 ord, august)

Transpiration (5200 ord, oktober)

Flagermus (4900 ord, november) med i konkurrence

Fantastisk fortælling/hybrider

Triumvirat og øl (realisme/weird fiction, 6900 ord, januar)

Mester Prosopido (fantastisk fortælling/horror, 9100 ord, marts) med i antologien Mestertyvens sidste ønske fra Kandor/Replikant

Blot en mindre undergang (fantastisk fortælling/humor, 6900 ord, april)

Krystal (fantastisk fortælling/realisme, 2500 ord, maj)

Hr. Shetanis sjældne fugle (fantastisk fortælling, 2500 ord, maj)

En sang om vand (fantastisk fortælling/horror, 7100 ord, oktober) med i antologien Mørke guders templer fra H. Harksen Productions

Itu (horror/science fiction, 5500 ord, november) indsendt til konkurrence

Lyden af blade der falder fra Omi-træet (fantastisk fortælling,5500 ord, december)

Skrinlagt

Alle zoner (science fiction, skrinlagt ved 12500 ord, januar)

Andet

Garden of/Equal footing/DNAed/Rotation (science fiction, sammenlagt 4000 ord, juli)

Santa's suit/Last minute shopping (horror, sammenlagt 500 ord, december)

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg er stadig mere end tilfreds med mine novellers skæbne, da mange af dem finder vej ud i verden. Ligeledes har mange af årets noveller allerede en plads i fremtidige novellesamlinger. En spøjs tendens er at jeg sidste år har arbejdet rigtig meget med genrehybrider - om det er et udslag af tilfældigheder eller om jeg finder genrerne for snævre, må dette år vise.

Næste del vil handle om de oplevelser jeg har haft som forfatter i løbet af 2013 - som blev et ganske anderledes år end 2012. Og der lover jeg at skrive sammenhængende og tilmed vise billeder. Indtil da må I hygge jer med årets første tømmermænd.

Decembers (og årets) sidste nyheder

Endnu et skriveår er ved at finde dets plads i annalerne, men inden året fuldkommen rinder ud, er der en smule nyheder tilbage.

For det første har Farvel min astronaut fået endnu en anmeldelse (eller det er vel nærmere en gennemgang) af Flemming Rasch på egen blog, og han har følgende at sige om min novelle:

"I sit ansigts sved: Tre kræmmere kommer forbi Jens Hansens Bondegård i et dystopisk Sjælland. Det er den kloge bonde mod plattenslageren. Egentlig ikke meget sf i den, bortset fra rammen, men sproget rammer helt i plet i et velkomponeret plot og beskrivelserne fungerer så godt, at man næsten føler man er der."

Resten af gennemgangen er klart værd at læse, så gør dig selv en tjeneste og tjek den ud. 

Tre af mine noveller, der blev sendt ind til konkurrencer har været så heldige (eller gode, eller begge dele) at blive dømt gode nok til at indgå i antologier, der udkommer til næste år. Det drejer sig om Den allersidste dans, der bliver en del af Valetas antologi Undergang, En sang om vand, der kommer med i antologien Mørke guders templer fra H. Harksen Productions og en tredje novelle, jeg endnu ikke må fortælle noget om. Det kommer nok inden alt for længe. En fjerde novelle er med i opløbet om en kontant præmie, men det ved jeg først noget om i slutningen af januar.

I mange år har Knud Larn kørt en årlig konkurrence til fanzinet Science Fiction. Det var også tilfældet i år, og jeg var så heldig at løbe af med sejren med min novelle Voisinismen. Egentlig er den ikke en novelle, men langt mere et leksikonopslag, der i detaljer gennemgår en fremtidig kunstretning. For nu at blære mig, er det tredje gang i træk jeg vinder konkurrencen, og derfor har jeg også besluttet ikke at deltage for fremtiden.

I det hele taget bliver januar en spændende måned. Jeg har mange jern i ilden, og flere af dem drejer sig om ting og sager, jeg ikke tidligere har rørt som forfatter. Men hey, en gang skal jo være den første. Indtil da ønsker jeg jer alle sammen et godt nytår, og vi ses på den anden side af den 31. til min vanlige årsrapport. 

Oktobers skrivning 2013

Årets tiende måned er færdig og det er jeg næsten også. Der har været nogle uger, hvor jeg har været nede med grim sygdom og hvor det har været svært at mønstre energien til både at gå på arbejde og skrive. Heldigvis kunne jeg ty til mit arkiv med gode ideer (eller bare ideer) og støve nogle gamle tanker af. Derfor blev det også til to noveller i denne måned. Ud over selve skrivningen er jeg i fuld gang med at koordinere fremtidige skriveprojekter - det er lige før jeg får orden på tingene på mine gamle dage.

Transpiration (realisme, 5200 ord)
En sang om vand (fantastisk fortælling/horror, 7100 ord)

I Transpiration er det gået op for Roar, at han simpelthen er blevet alt, alt for fed. Flæsket hænger som et forkølet barns snot fra hans knogler. Derfor begynder han at løbe. Først er hans kæreste Sarah glad for at han gør noget. Men det ændrer sig gradvist. Ikke mindst da Roar i takt med at han sveder forskellige figurer ikke helt er den samme mere.

Verden er ørken i En sang om vand. Guderne sover dybt nede og trækker gennem deres drømme væsken ud af verden. Det er kun til at dø af og den eneste landsby i hele det vide område sender en mand ud, hvis skæbne det er at dø for at leve evigt. Han er, verden er, vand er - men tiden er ikke andet end en ide, der ingen mening giver. Først om lang tid og for længe siden er de pæle verden er surret op på.

I november vil jeg kunne opleves et par steder. Første gang torsdag den 7. i Underskoven i anledning af jubilæumsantologien Vintage '13 kommer ud. Der vil jeg læse op af mit bidrag. Og så nærmer vi os BogForum med stormskridt - der vil jeg læse op om søndagen, klokken 15.00, på Forlaget Valetas stand - og det vil forresten være en uropførsel af min endnu uudkomne bog. Skulle du ligge inde med et par usignerede værker af undertegnede, vil det måske ikke være det dummeste at tage med. Så kvitterer jeg med en kragetå.