Årets sidste nyheder 2016 - især om Sand og sten, stål og glas, men også om nye antologier og mentions

Hvis 2016 var en terminal patient, var det nu man ville trække slangerne ud af kroppen, fjerne drop og slukke for maskinerne. Der er kun en håndfuld dage tilbage, og derfor bliver det min sidste nyhedsupdate i år. Til gengæld bliver den virkelig, virkelig stor, da der er sket rigtig meget i de tyve dage siden sidst. Det er dejligt, men også en smule uforståeligt hvor mange ting der sker.

Jeg har modtaget flere billeder, hvor folk portrætterer samlingens fire elementer.

Sand og sten, stål og glas

Det er næsten ikke til at finde ud af hvor jeg skal starte og ende med Sand og sten, stål og glas, men jeg prøver at tage det fra begyndelsen af og så ser vi om jeg får det hele med. I begyndelsen af december modtog min opsamling en lektørudtalelse, og den var mildest talt positiv, på den der måde hvor der ikke rigtig er noget at fortolke. Lektøren mente, at det var en rigtig fed samling. Da det kun er tilladt at citere, vil jeg gøre det her:

"En perlerække af fortællinger ... Teksten er fængende, men selvom det er skræmmende læsning, hænger man på ... Hvis du kun skal købe én science fiction-samling i år, skal det være denne." - DBC

BANG. Jeg har ikke set noget lignende til en science fiction-samling, og jeg håber virkelig at Sand og sten, stål og glas kan være med til at åbne øjne hist og her for at science fiction også er litteratur. Bibliotekerne er begyndt at købe ind, i skrivende stund står den på 44 biblioteker, men hvad der er langt vigtigere ... så er den udlånt på de 21 af dem. Det er ret pænt, tænker jeg.

For en uges tid siden skrev bibliotekar Jan M. Johansen på bloggen bogsnak.dk om sine tre bedste læseoplevelser i år ... og helt fantastisk var Sand og sten, stål og glas med som nummer tre. Han havde følgende at sige til grund ... og det er noget ganske specielt at denne samling er udvalgt af Jan M. Johansen, da han ellers har det svært med danske science fiction-noveller:

"Samlingen fremstår frisk og stringent ... Uenigheden om fortolkningen er dog en positiv ting, der vidner om Silvestris evne til at fortælle historier med flere lag og elementer."

Ligeledes er jeg blevet føjet til en liste over gode, danske novellesamlinger fra 2016-2020 ... så det tror jeg er med til at forlænge samlingens levetid :) og næsten samtidig blev bogen fremhævet under Københavns Bibliotekers nyindkøbte bøger i uge 50.

 

Anmeldelser

Som om det ikke var nok, er der også kommet to anmeldelser af samlingen. For omkring 14 dage siden anmeldte Jette Holst Sand og sten, stål og glas på siden gyseren.dk, og hun havde blandt andet følgende at sige:

"Sand og sten, stål og glas er første bind i et samarbejde mellem A. Silvestri, forlaget Calibat og forlaget Dreamlitt. Målet er at udgive flere genre-samlinger af Silvestris noveller både fysisk og digitalt, og jeg ser frem til at læse dem. For selvom jeg havde læst 6 af novellerne i Sand og sten, stål og glas før, så giver det læseoplevelsen noget særligt at sidde med en lækker bog i hånden."

Jeg kan dog ikke helt finde ud af hvad hun synes om samlingen, og hun påpeger blandt andet at historien Højdepunkt er utroværdig. Det kan jeg ikke helt forstå hvorfor, men det kan være jeg opklarer det i 2017 :)

Den anden anmeldelse er af Viola Frøjk på bogblogger.dk, og hun siger blandt andet:

" ... for fanden hvor er det fedt at læse en novellesamling som én lang ophedet diskussion med forfatteren. I disse noveller tvinges læseren til at sympatisere med fascister, voldsmænd, dødsbureaukrater og mordere og det på en elegant og overlegen facon, der udelukker alle absolutter og nemme løsninger ... Jeg vil anbefale den til alle modne læsere og ekstra meget til læsegrupper, der trænger til en god debat."

Det er godt at høre, at samlingen kan vække følelser og holdninger, for i min bog er det præcis hvad god science fiction skal gøre. At anmeldelsen ydermere er meget positiv, skulle jeg være et skarn at brokke mig over :)

Antologier

Den 23. december udkom horror-antologien Hvis jeg overlever natten på det nye forlag Enter Darkness, der sværger at udgive horror. Jeg medvirker med novellen In uteri, der får lov til at indlede samlingen, og de andre medvirkende tæller kendte navne som Lars Ahn Pedersen og Morten Carlsen, men også en håndfuld nye eller næsten nye forfattere, som jeg glæder mig til at læse. Ikke nok med at samlingen udkom oveni risalamanden, nej, Enter Darkness smed samme dag en indkaldelse ud til en antologi næste år. Det er dejligt at se at horror lever videre i Danmark.  

Min deltagelse i Hvis jeg overlever natten bliver min syvende antologi i år, og derved tangerer jeg min gamle rekord fra 2011. I modsætning til dengang, er to af mine noveller på engelsk, og der kommer mere af den slags i 2017.

Tilbage i august udskrev forlaget DreamLitt en erotisk novellekonkurrence, og det forholdt sig heldigvis sådan, at jeg havde lidt kropslighed gemt i arkiverne. Jeg sendte den fluks afsted og hurra, for en måneds tid siden fik jeg at vide at jeg var kommet med. Novellen hedder Tilbud, og handler om det meget dagligdags ... og det var virkelig fedt at komme med, da det var første gang jeg fik antaget en erotisk novelle. Jeg sætter et lille hak ved endnu en genre - for genrer er bare kulisser, og når alt kommer til alt, er der ikke meget forskel på en pegasus, en Peugeot, en poltergeist og en pik. Historien skal altid være god. Samlingen udkommer i 2017.

Afslutningsvis har Mørke guders templer, der udkom i starten af året på forlaget HHP, fået en anmeldelse på Planet Pulp, og selv om anmelderen Mogens Høegsberg ikke er head over heels begejstret for samlingen, er min novelle En sang om vand blandt hans favoritter. Han siger følgende:

"En anden favorit er Amdi Silvestris poetiske En sang om vand. Titelligheden med George R.R. Martins efterhånden noget trættende A Song of Ice and Fire (1996-) er uheldig, men Silvestris novelle fortjener sin poetiske titel mere end George R.R. Martins mastodont ... Men i sidste ende står man tilbage med en stemningsfuld lille novelle, der af alle novellerne i antologien måske er den, der bedst rammer sword & sorcery-genren."

Andet

Det var nogenlunde det. Dog vil jeg lige nævne at min gode kollega/forlægger Henrik S. Harksen blev interviewet til Odense Læser, og blandt andet nævnte en række gode forfattere, som han yndede at læse ... og der valgte han også at nævne mig. Tak for det -  ikke mindst når man ser hvem jeg blev nævnt mellem: Stephen King, Thomas Ligotti, H. P. Lovecraft, Caitlín R. Kiernan, A. Silvestri, Marcel Proust (mit livsprojekt -- jeg vil være færdig med På sporet af den tabte tid inden jeg dør), Marilynne Robinson, Paul Auster, Thomas Strømsholt og John Fowles. Jeg er vist ham der allernederst i bunken, og jeg tror det er både første og sidste gang jeg får lov til at gnide albuer med Marcel Proust og Caitlín R. Kiernan. Tak for i år, og fordi du læste med.

Junis nyheder - om forsider, priser, diskussioner og oplæg

Hvis jeg skal være pinligt korrekt, er dette indlæg nyheder fra både maj og juni. Jeg tænker det er bedst at samle lidt til bunke, da tingene har det med at ske drypvis. Som vanligt arbejder jeg mange timer dagligt med min skrivning, ikke mindst fordi jeg har gang i flere projekter, men jeg overvejer faktisk at tage et par dages ferie i juli. Det er nok en vanvidstanke jeg kommer til livs i løbet af sommeren.

 

Efter mange måneders arbejde er det endelige manus og forsiden til min næste udgivelse klar. Som du kan se på forsiden, er titlen Al kødets gang, den udkommer på H. Harksen Productions og bliver en del af serien gotisk krimi (en hybrid, der forsøger at trække på elementer fra krimi såvel som horror). Når bogen udkommer vil jeg vie et indlæg til den alene, men jeg kan allerede nu sige at jeg er meget imponeret over forsiden. Den har noget ganske fascinerende over sig. Hvis alt går som det skal, udkommer bogen meget snart. I længde er den lidt over 40.000 ord, hvilket enten gør den til en lang kortroman eller en kort roman.

I sidste måned skrev bibliotekar på Odense Bibliotek, Jan M. Johansen, et indlæg med titlen Nyere dansk horror – et vue gennem tiden. Det var en rigtig fin gennemgang af mange af de forfattere, der gennem de sidste 15 år er vokset frem, såsom Jonas Wilmann, Patrick Leis, Steen Langstrup, Thomas Strømsholt, Teddy Vork og Christian Reslow, for nu at nævne nogle få. Hvad jeg også synes er rigtig godt ved indlægget er at Jan husker de andre folk, der er involveret i dansk horror, men som ikke optræder primært (eller slet ikke) som forfattere. Folk som Henrik S. Harksen og Mathias Clasen får en behørig salut med på vejen. Selv har jeg æren af at blive nævnt et par gange, hvilket jeg selvfølgelig er meget glad for. Artiklen er værd at læse, både for den systematiske gennemgang af genren, men også for litteraturlisten til sidst. Alene den kan sikre mange søvnløse nætter. Dog er der også plads til forbedringer, da jeg bl.a. tænker at Michael Kamp er underrepræsenteret.

I sidste weekend var der Fantasticon, og der var jeg nomineret til Niels Klim-prisen i to kategorier. Heldigvis vandt jeg i den ene, for kortromanen Live, der er halvdelen af min dobbeltroman Ambrosia/Live, og nu pryder trofæet min boghylde. Jeg kunne desværre ikke være der på dagen, så jeg modtog den dagen efter. Et stort tillykke til de andre vindere - og du kan se hvem det var, ved blot at følge linket.

Det der med at smile kan jeg bare ikke finde ud af. (Foto: Niels Dalgaard)

 

Det er ingen hemmelighed at det er vanskeligt at klare sig som genreforfatter i Danmark. Jeg bruger ordet genreforfatter, selv om jeg egentlig finder det forkert og hæmmende, for enten er al litteratur (og det ord bruger jeg derimod) genre, eller også er der ikke noget der er. Ikke desto mindre har der i de sidste par uger været ophidsede debatter i alle forgreninger af det litterære miljø. Mette Høegs omdiskuterede klumme om kvindelige forfattere vil jeg ikke komme ind på, men i stedet for kort vende projektøren mod andedammen i andedammen, nemlig det fantastiske miljø i Danmark. Rasmus Wichmann har begået et indlæg på Litteratursiden, betitlet Er amatørismen skadelig?, hvor i hvert fald en del af teksten handler om hvorvidt fanmiljøet i virkeligheden er den fantastiske litteraturs største fjende. Efterfølgende kammede facebook over i mange vrede fans, der følte sig trådt på, nedvurderet og/eller latterliggjort og debatten blev også derefter. Atter efterfølgende postede Flemming Rasch indlægget Fandom: Rygklapperi eller kreativt fællesskab? , som jeg tænker er en sober adressering af mange af klagepunkterne. Det store problem er blot, at som jeg ser det, er der ingen afklaring, ingen tanker videre. Det er et råb, mødt med forargelse, modråb, adressering og om et øjeblik har ringene i vandet lagt sig igen.

Men, sidder jeg ikke bare og lurepasser? Forholder mig til hvad andre siger, men siger ikke selv noget? Jo, det er der noget om. Som forfatter ser jeg mig selv som ret inhabil i meget af denne sag - er det overhovedet min rolle at være debattør i diskussionen om fandom, eller er min rolle at levere teksterne? Selvfølgelig gør jeg mig mine tanker, men bør jeg bringe dem til torvs? Jeg vil runde mit indlæg af med at sige følgende: Det fantastiske miljø i Danmark anno 2000 og det fantastiske miljø i Danmark i 2015 er ikke det samme, og derfor tænker jeg at tiden er kommet til at tænke anderledes tanker. Dermed ikke ment at tankerne har stået stille. De femten år har fostret antologier, magasiner, nye forfattere, spændende cons og fede tiltag, og alle de ting skal der værnes om, på den ene eller anden måde. Men når det alt sammen er fostret, er det måske også relevant at overveje hvordan det kan begynde at vokse sig stort?