Junis nyheder - om forsider, priser, diskussioner og oplæg

Hvis jeg skal være pinligt korrekt, er dette indlæg nyheder fra både maj og juni. Jeg tænker det er bedst at samle lidt til bunke, da tingene har det med at ske drypvis. Som vanligt arbejder jeg mange timer dagligt med min skrivning, ikke mindst fordi jeg har gang i flere projekter, men jeg overvejer faktisk at tage et par dages ferie i juli. Det er nok en vanvidstanke jeg kommer til livs i løbet af sommeren.

 

Efter mange måneders arbejde er det endelige manus og forsiden til min næste udgivelse klar. Som du kan se på forsiden, er titlen Al kødets gang, den udkommer på H. Harksen Productions og bliver en del af serien gotisk krimi (en hybrid, der forsøger at trække på elementer fra krimi såvel som horror). Når bogen udkommer vil jeg vie et indlæg til den alene, men jeg kan allerede nu sige at jeg er meget imponeret over forsiden. Den har noget ganske fascinerende over sig. Hvis alt går som det skal, udkommer bogen meget snart. I længde er den lidt over 40.000 ord, hvilket enten gør den til en lang kortroman eller en kort roman.

I sidste måned skrev bibliotekar på Odense Bibliotek, Jan M. Johansen, et indlæg med titlen Nyere dansk horror – et vue gennem tiden. Det var en rigtig fin gennemgang af mange af de forfattere, der gennem de sidste 15 år er vokset frem, såsom Jonas Wilmann, Patrick Leis, Steen Langstrup, Thomas Strømsholt, Teddy Vork og Christian Reslow, for nu at nævne nogle få. Hvad jeg også synes er rigtig godt ved indlægget er at Jan husker de andre folk, der er involveret i dansk horror, men som ikke optræder primært (eller slet ikke) som forfattere. Folk som Henrik S. Harksen og Mathias Clasen får en behørig salut med på vejen. Selv har jeg æren af at blive nævnt et par gange, hvilket jeg selvfølgelig er meget glad for. Artiklen er værd at læse, både for den systematiske gennemgang af genren, men også for litteraturlisten til sidst. Alene den kan sikre mange søvnløse nætter. Dog er der også plads til forbedringer, da jeg bl.a. tænker at Michael Kamp er underrepræsenteret.

I sidste weekend var der Fantasticon, og der var jeg nomineret til Niels Klim-prisen i to kategorier. Heldigvis vandt jeg i den ene, for kortromanen Live, der er halvdelen af min dobbeltroman Ambrosia/Live, og nu pryder trofæet min boghylde. Jeg kunne desværre ikke være der på dagen, så jeg modtog den dagen efter. Et stort tillykke til de andre vindere - og du kan se hvem det var, ved blot at følge linket.

Det der med at smile kan jeg bare ikke finde ud af. (Foto: Niels Dalgaard)

 

Det er ingen hemmelighed at det er vanskeligt at klare sig som genreforfatter i Danmark. Jeg bruger ordet genreforfatter, selv om jeg egentlig finder det forkert og hæmmende, for enten er al litteratur (og det ord bruger jeg derimod) genre, eller også er der ikke noget der er. Ikke desto mindre har der i de sidste par uger været ophidsede debatter i alle forgreninger af det litterære miljø. Mette Høegs omdiskuterede klumme om kvindelige forfattere vil jeg ikke komme ind på, men i stedet for kort vende projektøren mod andedammen i andedammen, nemlig det fantastiske miljø i Danmark. Rasmus Wichmann har begået et indlæg på Litteratursiden, betitlet Er amatørismen skadelig?, hvor i hvert fald en del af teksten handler om hvorvidt fanmiljøet i virkeligheden er den fantastiske litteraturs største fjende. Efterfølgende kammede facebook over i mange vrede fans, der følte sig trådt på, nedvurderet og/eller latterliggjort og debatten blev også derefter. Atter efterfølgende postede Flemming Rasch indlægget Fandom: Rygklapperi eller kreativt fællesskab? , som jeg tænker er en sober adressering af mange af klagepunkterne. Det store problem er blot, at som jeg ser det, er der ingen afklaring, ingen tanker videre. Det er et råb, mødt med forargelse, modråb, adressering og om et øjeblik har ringene i vandet lagt sig igen.

Men, sidder jeg ikke bare og lurepasser? Forholder mig til hvad andre siger, men siger ikke selv noget? Jo, det er der noget om. Som forfatter ser jeg mig selv som ret inhabil i meget af denne sag - er det overhovedet min rolle at være debattør i diskussionen om fandom, eller er min rolle at levere teksterne? Selvfølgelig gør jeg mig mine tanker, men bør jeg bringe dem til torvs? Jeg vil runde mit indlæg af med at sige følgende: Det fantastiske miljø i Danmark anno 2000 og det fantastiske miljø i Danmark i 2015 er ikke det samme, og derfor tænker jeg at tiden er kommet til at tænke anderledes tanker. Dermed ikke ment at tankerne har stået stille. De femten år har fostret antologier, magasiner, nye forfattere, spændende cons og fede tiltag, og alle de ting skal der værnes om, på den ene eller anden måde. Men når det alt sammen er fostret, er det måske også relevant at overveje hvordan det kan begynde at vokse sig stort?

Majs arbejde 2015

Nu er det officielt sommer, der har lige været Fantasticon og vi er næsten halvvejs gennem året. Jeg har haft travlt på skrivefronten, der har været en del optrædener ude i den virkelige verden og som vanligt ville jeg gerne have meget mere tid til at skrive. Jeg har dog klaret mig med det jeg havde.

 

Maj har været fyldt med forskellige projekter, ikke mindst romanen. Jeg har dog også færdiggjort to noveller.

In uteri (7500 ord, horror)

Fortællingen om den magiske frakke (8900 ord, fantastisk fortælling)

Et satans arbejde (119500 ord indtil videre) 

I In uteri stifter vi bekendskab med en dyrlæge, der bruger al sin tid på at køre rundt til forskellige gårde og landbrug for at undersøge om dyrene er gravide. Det er der nogle af dem, der er. Med noget, de ikke skulle være gravide med.

Fortællingen om den magiske frakke er anderledes hyggelig, for der fortæller farfar barnebarnet Thorkild en historie om en særlig frakke, der for over 500 år siden blev givet til en af familiens forfædre af en fremmed mand. Ganske gratis. No strings attached. Sådan da.

Ligeledes er det blevet til et enkelt Skår til samlingen:

Muskelmasse (om en mand, en vinter og et crossfit-program)

Den 5. maj var jeg ude at læse op på Galleri Bohème. Min makker den aften var Michael Dyst og som vanligt var han meget værd at høre på. Selv læste jeg nogle af mine Skår op, og det var sjovt tjekke om længden nu også fungerede. En af mine grunde til at skrive i den blandede form var netop en oplevelse af at noveller let kunne blive for lange i oplæsningssituationer, og alt i alt synes jeg aftenen gik rigtig godt. Der var desværre ikke så mange mennesker, men til gengæld fik vi det vildeste skybrud.

Den 31. maj var jeg ordstyrer på panelet Død over køkkenvasken. Da Fantasticon i år blev afholdt i Valby Kino, var der et rigt kortfilm-program, og de fleste af de instruktører, der havde haft en film med på con'en, var også repræsenteret i panelet. Snakken gik især på hvor vanskeligt det var at få støtte til at producere film, genre eller ej, hvorfor horror virkede overrepræsenteret i genrefilm i forhold til de andre fantastiske genrer og om hvorvidt det kunne være en god ide at lade de to miljøer (litteratur+film) samarbejde om manuskripter. Det var interessant at opleve, at selv om de fysiske rammer omkring det kreative arbejde var forskelligt fra film til litteratur, var mange af frustrationerne og udfordringerne identiske. Herfra skal der i hvert fald lyde et ønske og håb om at vi kan få mere med hinanden at gøre.

Så, slut for nu. I juni venter nok et helt specielt indlæg om min næste udgivelse. Stay tuned!