Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)

God morgen, kære passagerer. I må undskylde den lange ventetid, men nu har vi fået tjæretvættet skroget og rigget sejlene til, så vi atter er klar til en mindre rejse på Tekstoceanet. Det er dejligt at se dig igen, og jeg håber ikke at den lange pause har gjort at du helt har glemt din billet. Det er en uvejsom sommer, sol og regn er kombatanter i det skyfyldte teater og nu skyder vi ud af Ordbugten. Vi skal ikke særlig langt, det er blot en lille prøvetur, for at se om skibet fungerer som det skal. Men hvorfor skulle det dog ikke det?

Noget, der er en del af langt de fleste forfatteres liv, er afslagene, og dem er der mange af. Alene i år har jeg fået afslag fra to forlag, en række tidsskrifter, en antologi, tre engelske konkurrencer og det er blot de steder, hvorfra afslagene er kommet - her tæller jeg ikke de mange mails og henvendelser med, der ganske enkelt forbliver ubesvarede eller hvor dialogen dør. Derfor bliver man også så glad, når et forlag eller et projekt helt automatisk mener, at det man laver er godt nok. Sådan var det med Hvermandag-projektet - og det kommer jeg tilbage til senere. Det må jeg godt, for denne historie udspiller sig i 2016 :) Inden da vil jeg snakke om Skår.

I 2014 begyndte jeg at skrive på en samling fortællinger, men allerede inden jeg havde begået den første, havde jeg formuleret en række kriterier for mine historier. For det første måtte de under ingen omstændigheder være længere end 1500 ord. For det andet skulle de bevæge sig i krydsfeltet mellem kortprosa og noveller og for det tredje skulle alle genrer være repræsenteret (i samlingen, ikke i hver enkelt tekst). I løber af det næste halvandet år skrev jeg 34 tekster. Nogle af dem var meget kortprosa-inspirerede, med kompakt sprog og vævende metaforer, mens andre blev langt mere novelle-typiske med en klar handling og afslutning. Langt de fleste af teksterne bevægede sig dog i et grænseland mellem de to former. I december 2015 indtalte jeg også en lille håndfuld af dem, og lagde dem på på Soundcloud. De kan høres lige her. Jeg skrev det, indtil videre, sidste Skår den 22. december 2015.

Det var omkring samtidig at jeg kom i kontakt med Hvermandag. Jeg kendte godt til deres koncept, da jeg havde været tilmeldt længe, og det var et koncept, jeg virkelig kunne bifalde. Det var helt gratis litteratur, sendt direkte til folks mailboks. Det var kendte og store navne sammen med mindre af slagsen. Det var eksperimenterende, og det var lige til at gå til. Det var en bred vifte af alle de ting litteraturen kunne - og, som sagt, aldeles gratis. Desuden satte folkene bag Hvermandag en ære i at betale deres bidragsydere - ikke en herregård, men nok til at man som kunstner følte sig værdsat. Hvorfor er det vigtigt? Fordi der i Danmark (og mange andre lande) er en grim tendens til at kunstnere i alle afskygninger ikke aflønnes for deres arbejde. De gør det jo fordi de er ildsjæle og for at promovere dem selv, ikke ;)  Det er en uskik, det er ubehøvlet og det skal udryddes.

Til Hvermandag jonglerede jeg med en håndfuld tekster (blandt andet Hjemve, der kan høres på Soundcloud), men endte med et Skår med titlen Dødebog. Den var en af de meste eksperimenterende tekster jeg havde skrevet længe, men jeg kunne rigtig godt lide den, fordi den lagde op til at læseren selv skulle finde bindeleddet mellem de to teksttyper, jeg brugte. På papiret består den bare af en lang liste med navne og dødsårsager. Næsten alle navne og alle dødsårsager er unikke. Nogle få er ikke. Hist og her er der forbindelse mellem to af navnene, et par steder vil to navne og dødsårsager forhåbentligt få en læser til selv at danne historien bag. De fleste af dødsårsagerne er helt almindelige, nogle få er helt unikke. Hvermandag redigerede min tekst, og foreslog at jeg skar den ned i længde (hvilket jeg gjorde), og i stedet for at have navnene stående vandret efter hinanden, så lave en lodret liste. Det råd valgte jeg også at følge, og det er den version I får her. Til sidst ændrede vi titlen fra Dødebog til det mere kliniske DØDSÅRSAGER, UNIKKE NAVNEKOMBINATIONER. Det kan være det var en dårlig idé. Når jeg tænker på teksten nu, ser jeg den mindre som en tekst, men mere som en installation. Den blev sendt ud til de mange tusind abonnenter i begyndelsen af juli i år.

Jeg har ingen anelse om hvad læserne mente om den. Det er en af de gode, og dårlige, ting ved Hvermandag. For det meste er ens tekst uden respons. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke størstedelen kunne li' den. Den er lidt mærkelig, lidt langtrukken og måske også for underlig. Jeg håber dog at der sidder en enkelt eller to og tænker, at det godt nok var lidt fedt. Hvis du har lyst til at melde dig til hos Hvermandag, er det helt gratis, og du får en masse litteratur lige i inboxen.

Så er svipturen tilendebragt, og heldigvis er vi nu i smult vande. Det virker som om den gode skude kan holde til sagerne. Du skal være velkommen til at blive ombord, mens vi går rigningen igennem, eller måske gå en tur i klitterne, indtil klokken lyder og vi atter stævner ud på det temperamentsfulde Tekstocean. Under alle omstændigheder håber vi at du er klar næste gang - og som en service har vi lagt alle vores tidligere rejser op, så de er lige til at gå til - se blot på bunden af dette hav. Tak fordi du sejlede med os, og har du lyst til at give lidt ris eller ros, er kaptajnens øre altid ledigt.

Dødsårsager - unikke navnekombinationer

Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst)

Årets absolut sidste nyheder - med indtalinger, interview og anbefaling

Den 7. december skrev jeg hvad jeg troede skulle blive årets sidste nyhedsindlæg, men siden da er jeg blevet klogere. Der er sket nogle ting hist og her, der retfærdiggør en ultimativ update her hvor året møver sig til hvile foran pejsen. Men siden du sikkert allerede har flæsk siddende i mundvigene, så vil jeg hurtigt rykke videre.

Den 12. december læste jeg op sammen med Nikolaj Johansen i Odense. Ligeledes spillede Ras Bolding koncert, og eventet var alt i alt udmærket besøgt. Det var Henrik Harksen, der havde inviteret os, og i den sammenhæng bedt os om at skrive helt nye tekster, der både var horror og julede. Jeg skrev to, men grundet tidsnød fik jeg kun læst den ene op. Da jeg kom hjem, slog det mig at det egentlig var ærgerligt, nu hvor fortællingen var skrevet, at den ikke blev læst op. Så det gjorde jeg. Først med den ene julefortælling, og så med den anden. Da jeg var færdig med det, tænkte jeg at jeg da lige så godt kunne indtale nogle flere. Det har jeg gjort lige siden, og det bliver jeg ved med. Det er min julegave til dig, din familie og til alle jer derude, der har brugt et par minutter på mig i løbet af året. Hvem ved, måske kan det være du har brug for en lille historie til at slå mave på, eller have noget anderledes i ørerne, når du løber julemaden af. Jeg håber du har lyst til at lytte og måske følge mig på soundcloud.com. Du kan også starte med at høre en af historierne lige her!



Førnævnte Nikolaj Johansen så også sit snit til at interviewe mig inden vi begge skulle på scenen. Det har han skrevet lidt om på sin blog Oktoberland, der forresten er et blik eller fem værd, men hvad der er mindst lige så vigtigt er at han filmede interviewet. Nikolaj er spoken word-performer og underviser blandt andet i kreativ skrivning. I den forbindelse laver han den tilbagevendende "video-skole" kaldet Bogfidusen, hvor han giver gode råd, kommer med skrivetips og generelt fortæller om hvordan det er at skrive. Tjek det ud - det er slet ikke ringe! Du kan også abonnere på hans youtube-konto lige her.

I sidste weekend var jeg for en kort bemærkning en facebook-celeb, da jeg figurerede på Tarup Biblioteks facebook-side. Her gav jeg mit personlige bogtip, hvor jeg foreslog alle at læse Julian Barnes. Det var bibliotekar Jan M. Johansen, der havde spurgt mig om jeg gad - og selvfølgelig. Du kan forresten følge Jan på den spændende facebook-side Den Grå Bibliotekar ved at følge linket. Da jeg, selv efter megen sved og tænders gnidsel, ikke kan få Tarup Biblioteks opslag til at vise sig her på min side, må du selv finde det online - men hey, så kan du jo også like det sted, nu du er i gang :)

Så er 2015 næsten slut, og jeg har i hvert fald ikke mere at fortælle om mig selv. Men lur mig om der ikke kommer et indlæg inden året slutning ... og når 2016 går i gang, lurer en årsrapport. Hold jer varme og mættede. 

Novembers arbejde 2015

Vi er trådt ind i årets sidste måned. Over Nørrebrogade hænger juleudsmykning mellem husene, der er sjappet og gråt, så det begynder faktisk at ligne jul en smule. Som vanligt har jeg haft travlt i lejligheden ved Runddelen - ting skulle skrives, tilordnes, rettes og redigeres. Og heldigvis for det.

I løbet af den forgangne måned skrev jeg en novelle færdig, skrinlagde en anden og redigerede min roman Et parforhold. Ligeledes redigerede jeg min sms-novelle Kolde facts.

Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)
Ægte, altid ægte (3000 ord, realisme)

Den korte fortælling Ægte, altid ægte handler om en mand, og om en hund. Den handler også om lykke, der perfekte, en anmeldelse og børn. Og så handler den også om kærlighed, bogreoler og den pris, man føler man er nødt til at betale for at beholde det liv man har.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår

Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)

Den 27. november var jeg inviteret til at læse op på mit gamle gymnasium, Nykøbing Katedralskole.

Det var et samarbejde mellem foreningen StORDstrømmen og Nykat Samfundet, som er en forening, der varetager både nuværende og tidligere elevers interesser. Ligeledes skulle dramatikeren Leif Petersen læse op, og hans søn Niklas Bentzen, skuespiller, fremføre en del af Leif Petersens radiospil Filejsens drøm. Der var en del fremmødte, og dagen forløb godt. Ikke mindst fordi at da jeg egentlig var færdig med at læse op, krævede folk mere. Det er altid en rar følelse at publikum følger så meget med i historierne, at de vil have mere. Jeg læste op af min novelle Spillemaskinen, der er at finde i StORDstrømmens 2015-antologi, og fra novellen En tragedie, der er en del af min helt nye novellesamling Kærlighedsfrugt.

Fra venstre: Leif Petersen, Niklas Bentzen, Sigurd Kværndrup, A. Silvestri.

Men, der er mere. Jeg nåede også at holde et kort oplæg om de fantastiske genrer, hvor jeg fortalte om dem, hvordan skribent-miljøet ser ud og namedroppede hvad jeg kunne komme i nærheden af. Det var i virkeligheden en meget komprimeret udgave af et længere foredrag jeg har holdt ved flere lejligheder - og skulle du være interesseret i at booke mig, kan du bare følge linket.

Jeg har sendt min roman ind til Politikens roman-konkurrence, og det bliver spændende at se hvad der sker med det. Vinderen bliver dog først udråbt en gang til foråret, så det har lange udsigter. I mellemtiden arbejder jeg videre som redaktør på andres projekter, jeg er i fuld sving med at lave et undervisningsmateriale om horror og så er der også lige et par noveller som skal skrives. Samtidig er der også en rad af hemmelige projekter, men dem vil der muligvis blive snakket mere om i det nye år.

Tak fordi du kiggede med!

Oktobers arbejde 2015

Oktober blev slet ikke så slem som regnet med. I hvert fald ikke når det kom til vejret og hvad der ellers er populært at tale om. Jeg har arbejdet.

 

I løbet af oktober har jeg skrevet to noveller, og færdiggjort min roman, der samtidig har taget navneforandring.

Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen (6000 ord, horror/humor)

En drøm om lighed (5300 ord, realisme)

Et parforhold (roman, 92000 ord)

I Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen fungerer tyve forskellige menneskers skæbne som det sæt fingre, der endeligt slukker flammen på dit håbs stearinlys. For også du vil ende med at blive en af de savlende døde, når apokalypsen kommer. Der er ganske enkelt ingen vej udenom.

Novellen En drøm om lighed er en Næsten her-fortælling, der handler om Laut Drude. Han er en foretagsom ung mand, hvis fader desværre dør ung, og derfor må Laut blive manden i huset. Da han ikke er hverken stærk eller kan et håndværk, er der kun en ting tilbage for ham at gøre: At blive ulykkesfugl. At tage andre folks ulykke på sig.

Et parforhold vil jeg snakke om på et andet tidspunkt.

Det er også blevet til to Skår.

Teselskab (om en håndfuld tilladelser, et umuligt valg og en tepottes låg i himlen)

Morgenstund (om en varm seng, en dirrende nerve og et manglende SIM-kort)

Det var alt. Der kommer mere på bloggen i løbet af måneden.

Septembers arbejde 2015

September er gået ned med sol og efteråret står i kulissen. Jeg spår at inden for den næste uge, styrtdykker temperaturen og det er atter tid til blæksorte morgener og drivis i nosserne. En vidunderlig tid, for den er helt automatisk fyldt med mange sprøde ord. Hvad skulle man dog ellers bruge al den mulm til?

September måned bød på en enkelt novelle, og en masse arbejde på min roman, der nærmer sig slutningen.

Fossiler (8500 ord, realisme)
Lea (18100 ord, i gang, roman)

Novellen Fossiler er en Næsten her-novelle, der foregår i en verden, hvor sekulariseringen ikke er blevet til det helt store. Verden forklares ud fra Bibelens ord, Stevns Klints aflejringer passer som fod i hose med Syndfloden og Det Onde er en reel drivkraft i forståelsen af verden. Her lever Kirstine. Hun er en god pige, hun går i niende klasse og hun har nogle sære tanker, som hun ikke helt kan forklare eller forstå, om læreren Kristen. De er på lejrtur, og midt i det hele bryder Kirstine en regel, noget der aldrig er hændt før, og selvfølgelig skal hun straffes ...

Med fokus vendt mod de lidt større ting, har jeg dog også holdt tungen lige i munden med mine Skår, og der er det blevet til to af slagsen:

Ordforråd (om en forladt verden, en sødmefuld robot og et skud gin)
Skattekiste (om en labyrint, en fortælling og tusind favne vand)

Ud over min egen skrivning, har jeg også arbejdet med at redigere et manuskript - en ungdomsbog - og selv om det er svært, er det også spændende at få et indblik i hvordan andre skriver. Ligeledes har jeg kastet mig over noget undervisningsmateriale, og hvordan det ender bliver nok først synligt en gang i det nye år.

Som følgere af bloggen ved, har jeg også lukket min "føljeton", der gik under navnet trailers, hvor der med jævne mellemrum kom nogle bidder af de ting jeg havde skrevet. I føljetonens sted kommer et tilbagevendende indlæg med titlen Tekstoceanet, hvor hidtil ukendte og/eller meget glemte tekster får muligheden for at blive læst - og den første er allerede klar inden weekenden er omme.

Det var alt herfra og husk: Næste gang jeg fortæller om en måneds arbejde, er Kærlighedsfrugt udkommet! ;)

Julis arbejde 2015

Årets syvende måned er færdig, og det samme er min ferie. Det er ikke noget jeg helt kan overskue og det er ingen løgn at jeg helst ville se ferien strække sig ind i uendeligheden. De fleste år har jeg arbejdet på et større projekt i min ferie, men i år var anderledes - der har jeg samlet tråde op, arbejdet på forskellige mindre ting og ellers forsøgt mig med noget afslapning.

I løbet af juli skrev jeg fire noveller:

Update (3600 ord, realisme)

Læserbrev til Sekundanten (3100 ord, realisme)

Jeg ved godt du er der (8300 ord, weird)

Kolde facts (SMS-novelle, horror)

Update handler om Iben, der noget modvilligt skal have en ny telefon. Hun er ikke helt sikker ved alt det nye, og det er heller ikke så rart at stå i forretningen og tale med fremmede. Heldigvis har hun sine indre billeder at ty til, når det bliver svært. Og de ydre til Instagram, hvis det er ved at gå helt galt.

Novellen Læserbrev til Sekundanten er udformet som et brev fra dr. med. Laust K. Severinsen, hvori han angriber hvad, der for ham, virker som en uddaget form for vanetænkning når det kommer til forældremyndighed. Novellen er skrevet til min samling Næsten her, så den er realistisk ... bare ikke i vores verden.

Jeg ved godt du er der er noget af det særeste jeg har skrevet. Der er noget horror i den, bestemt. Der er også noget kosmisk pseudofilosofi. Når jeg tænker på den, er noget af det, der står mig klart, at det egentlig er tre historier, der hænger sammen, men kan læses hver for sig. Ligeledes er jeg ikke helt sikker på om den er virkelig dårlig eller virkelig god. Det kommer måske an på læseren og dagen. Derfor vil jeg heller ikke komme med det mindste referat.

Den fjerde novelle, SMS-novellen Kolde facts, vil nok blive placeret i horror-genren. En person, der blot går under navnet X, har en masse viden han eller hun gerne vil dele med dig. Om alle mulige ting som atomubåde, nerveender, fugleedderkopper, blodtab, gletsjerspalter og Danmarks kystlinje. Der er ikke noget som fakta til at sætte verden på plads.

Mellem, eller samtidig med at jeg skrev på novellerne, arbejdede jeg også på en række Skår - og det er blevet til fire af slagsen.

Grevefejde (om en greve, de underjordiske og et damplokomotiv)

Dødebog (om 120 navne, en masse måder at dø på og statistik)

Automatpilot (om en affære, et flystyrt og børnetænder)

Tidspunkt (om Nørreport station, klokken 06.30 og vanskabte voksne)

Jeg har løbende, ved siden af de nye ting, arbejdet med at oversætte en række af mine gamle noveller. I løbet af juli måned nåede jeg hele fire af slagsen og det er sjovt at genopdage sine egne tekster. Et element jeg ikke anede ville være til stede, var at det blev lettere at opdage plothuller, manglende forklaringer og/eller sløsede personskildringer, når man oversatte en tekst. Derfor har jeg for fremtiden tænkt mig at føje det værktøj til kassen, hvis jeg kæmper lidt med en særlig snurrig fortælling.

 

Information afholdt en kronikkonkurrence med deadline den 6. juli (og emnet Da jeg vidste jeg tog fejl) og selv om jeg ikke oprindeligt havde tænkt mig at skrive til den, endte det med at jeg på dagen havde en idé og også fik den skrevet. Det endte med at blive en meget personlig og ærlig tekst om ikke altid at være den klogeste. Intet tyder dog på at den klarede sig særlig godt i konkurrencen. Det har jeg det helt okay med. Jeg har ikke den store erfaring med at skrive hverken personligt eller kronikker, men det kunne sagtens være et område jeg ville rode lidt mere med.

Ligeledes har jeg sendt diverse tekster ind til forskellige antologier, blade og lignende. Det bliver spændende at se hvad der sker med dem.

August bliver en måned hvor jeg har en del møder ang. alt det her forfatteri, er ude i offentligheden et par gange og ellers primært skal arbejde på en roman. Jeg håber blot at skolestarten i år ikke bliver lige så modbydelig som sidst.

Junis arbejde 2015

Solen banker ned over Nørrebro, selv om der kun er gået en uges tid af min ferie (ikke engang) har jeg fået afsluttet en håndfuld projekter og dagene strækker sig ud foran mig som et enormt tidstæppe, fyldt med potentiel skrift. Det er virkelig i ferierne jeg kan mærke hvordan skrivningen får lov til at indtage førsteprioritet. Heldigvis får jeg dog også lavet noget, selv om det ikke er ferie.

 

Juni måned har budt på forskellige projekter, af forskellig art. Ikke mindst er jeg ENDELIG blevet færdig med romanen Et satans arbejde. Dog er det også blevet til en enkelt novelle.

Tredimensionale Daniel (9600 ord, humor/fantastisk fortælling)

Et satans arbejde (135800 ord. Fantastisk fortælling)

Tredimensionale Daniel handler om det unge par Daniel og Anika, der bor i forstæderne. En dag, midt i morgenmaden, ankommer en pakke. Det viser sig at den indeholder De Vises Sten og den slags er ikke nemt at håndtere. Lettere bliver det ikke, da der dagen efter kommer en ny pakke. Og dagen efter igen en tredje. For hvem er det, der sender alle de pakker, og hvorfor er det Daniel og Anika, der skal have dem?

Et satans arbejde vil jeg fortælle mere om i et senere indlæg. Lige nu får manus lov til at hvile i rigtig lang tid. Det har været et stort arbejde at skrive.

Det er også blevet til et enkelt Skår:

Verdensfald (om en kvinde, Karthagos ødelæggelse og tamponer)

Juni måned var også måneden, hvor jeg lagde sidste hånd på ikke bare et, men to manuskripter. Det ene, Al kødets gang, er lige på trapperne og udkommer den 15. juli. Du kan læse mere om den i dette blogindlæg. Den anden, Kærlighedsfrugt, er en novelle-samling (horror), der har været igennem en række omskrivninger, men nu mere eller mindre er klar. Vi (forlaget og jeg) venter dog på en helt speciel illustration, der skal være en del af bogen. Novellesamlingen udkommer til efteråret. Det har været rigtig fedt at afslutte to projekter, så det atter er muligt at vende fokus mod fremtiden. Ligeledes har jeg sendt ind til to konkurrencer, så det bliver spændende at se hvordan det går.

Den 13/6 var der oplæsning sammen med mange andre forfattere fra Dansk Forfatterforening i Ørsteds-parken. Omkring 40 forskellige forfattere læste op, fordelt på seks "scener". Jeg stod for ansvaret for min, og selv om det lyder frygtelig fint, var det ikke stort andet end at huske folk på hvornår de skulle læse. Det var en god dag med fremragende vejr, kolde øl og et par spændende oplæsere. Selv kom jeg på til sidst, og det var en verdenspremiere, da jeg læste prologen til Et satans arbejde op. Det blev vel modtaget. Desværre var arrangementet ikke så godt besøgt, hvilket altid er en udfordring med de store oplæsningstabernakler.

Juli måned bliver spændende, ikke mindst fordi jeg får min sjette udgivelse der, men også fordi jeg går i sving med en for mig helt ny disciplin. Jeg vil ikke afsløre noget endnu, men jeg håber på det bliver fantastisk. Alt godt til jer alle sammen.

Majs arbejde 2015

Nu er det officielt sommer, der har lige været Fantasticon og vi er næsten halvvejs gennem året. Jeg har haft travlt på skrivefronten, der har været en del optrædener ude i den virkelige verden og som vanligt ville jeg gerne have meget mere tid til at skrive. Jeg har dog klaret mig med det jeg havde.

 

Maj har været fyldt med forskellige projekter, ikke mindst romanen. Jeg har dog også færdiggjort to noveller.

In uteri (7500 ord, horror)

Fortællingen om den magiske frakke (8900 ord, fantastisk fortælling)

Et satans arbejde (119500 ord indtil videre) 

I In uteri stifter vi bekendskab med en dyrlæge, der bruger al sin tid på at køre rundt til forskellige gårde og landbrug for at undersøge om dyrene er gravide. Det er der nogle af dem, der er. Med noget, de ikke skulle være gravide med.

Fortællingen om den magiske frakke er anderledes hyggelig, for der fortæller farfar barnebarnet Thorkild en historie om en særlig frakke, der for over 500 år siden blev givet til en af familiens forfædre af en fremmed mand. Ganske gratis. No strings attached. Sådan da.

Ligeledes er det blevet til et enkelt Skår til samlingen:

Muskelmasse (om en mand, en vinter og et crossfit-program)

Den 5. maj var jeg ude at læse op på Galleri Bohème. Min makker den aften var Michael Dyst og som vanligt var han meget værd at høre på. Selv læste jeg nogle af mine Skår op, og det var sjovt tjekke om længden nu også fungerede. En af mine grunde til at skrive i den blandede form var netop en oplevelse af at noveller let kunne blive for lange i oplæsningssituationer, og alt i alt synes jeg aftenen gik rigtig godt. Der var desværre ikke så mange mennesker, men til gengæld fik vi det vildeste skybrud.

Den 31. maj var jeg ordstyrer på panelet Død over køkkenvasken. Da Fantasticon i år blev afholdt i Valby Kino, var der et rigt kortfilm-program, og de fleste af de instruktører, der havde haft en film med på con'en, var også repræsenteret i panelet. Snakken gik især på hvor vanskeligt det var at få støtte til at producere film, genre eller ej, hvorfor horror virkede overrepræsenteret i genrefilm i forhold til de andre fantastiske genrer og om hvorvidt det kunne være en god ide at lade de to miljøer (litteratur+film) samarbejde om manuskripter. Det var interessant at opleve, at selv om de fysiske rammer omkring det kreative arbejde var forskelligt fra film til litteratur, var mange af frustrationerne og udfordringerne identiske. Herfra skal der i hvert fald lyde et ønske og håb om at vi kan få mere med hinanden at gøre.

Så, slut for nu. I juni venter nok et helt specielt indlæg om min næste udgivelse. Stay tuned!

Aprils arbejde 2015

Det er den 1. maj, og verden boltrer sig i en blanding af styrtregn, blå himmel og klart solskin. April måned skilte sig ud fra mange af de andre, ved blandt andet at indeholde en uges skriveophold på Hald Hovedgaard og så være en af de måneder, hvor tastaturet ikke blot har været rødglødende, men hvidglødende. Så mange ord, så lidt tid.

 

I april har jeg brugt en masse tid på ikke bare en roman, men hele to af slagsen. Det er dog også blevet til en enkelt novelle:

Under spotlightet (4300 ord, realisme)

Lea (18500 ord, realisme, i alt 51500 ord)

Et satans arbejde (103100 ord indtil videre)

I novellen Under spotlightet får vi lov til at tage på en tur ind i hovedet på en ekstremt kendt sangerinde. Hun er feteret, hun er elsket og hun er faktisk også et ordentligt menneske. Hun elsker at optræde, men mest af alt elsker hun at sidde efter et show, drikke vand og læse digte. Især af en speciel digter. Og en dag spiller hun tilfældigvis i nærheden af hvor han bor.

Romanen Lea har jeg udelukkende skrevet på Hald Hovedgaard. I sidste februar skrev jeg 33.000 ord på den, og så tog jeg fat i den her i april, hvor jeg skrev den færdig. Nu får den lov til at hvile sig, inden den skal redigeres, omskrives og sættes helt korrekt op. Historien handler om kærlighed, er meget realistisk og eksperimenterer især med form. Selv tænker jeg den som en fed anderledeshed, der både er underholdende, tilgængelig og velkendt. 

Jeg har dog ikke kun arbejdet med de længere tekster. Som det efterhånden er blevet en vane, har jeg fået lavet to Skår i løbet måneden. Forresten skal jeg læse op her den 5. maj, hvor verden vil blive præsenteret for netop nogle Skår for første gang - så kom endelig og hør på.

Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)

Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)

I løbet af april måned var jeg ude at være officiel et par gange. Den 18. april medvirkede jeg i eventet "Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context", hvor der var fire oplægsholdere. Eventet var, ud over oplæggene, også fernisering for hele udstillingen Society Z. Ud over mig selv, der snakkede om Pandaemonium, talte Rune Graulund om zombiens genkomst som tropisk enhed i computerspil, Laust Schouenborg om en simuleret zombieapokalypse anvendt blandt de studerende på RUC og det hele blev rundet af med et hold fra Copenhagen Center for Disaster Research, der fortalte om deres tværfaglige samarbejde involverende fiktion og fakta. Som altid, når Jacob Lillemose står for et event, var det både sjovt og spændende. Hold øje med facebook-sitet X and Beyond, hvis du vil se hvilke events der bliver afholdt i forbindelsen med udstillingen, der løber indtil 9.maj.

Et par dage senere, den 20. april, var der uofficiel præsentation af antologien StORDstrømmen Antologi 2015, der er en samling tekster og billeder fra 50 kunstnere, der alle er medlemmer af interesseorganisationen StORDstrømmen. Præsentationen blev afholdt på Embassy of Lolland-Falster her i København og der blev holdt et par korte taler, hvorefter Karen Zubari, Michael Næsted Nielsen og jeg selv læste op fra vores bidrag til antologien. Et par dage senere, den 23. april, var den officielle præsentation og selv om jeg var forhindret i at deltage, håber jeg de alle havde en fantastisk dag.

På redigeringsfronten har jeg syslet med at redigere de fjorten noveller, der kommer til at udgøre en horror-samling, og det begynder virkelig at ligne noget. Inden længe vil jeg løfte sløret for hvad det dog er for noget - og det bliver et helt selvstændigt indlæg.

Og nej - den forbandede roman Et satans arbejde nægter ganske enkelt at slutte. I have created a goddamn monster!!! Så nu gider jeg ikke snakke mere om den, før den er færdig. BASTA! Nyd den langsomt spirende sommer - og jeg vil dykke ned til bunden af papirbunkerne.