Dødebog

Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)

God morgen, kære passagerer. I må undskylde den lange ventetid, men nu har vi fået tjæretvættet skroget og rigget sejlene til, så vi atter er klar til en mindre rejse på Tekstoceanet. Det er dejligt at se dig igen, og jeg håber ikke at den lange pause har gjort at du helt har glemt din billet. Det er en uvejsom sommer, sol og regn er kombatanter i det skyfyldte teater og nu skyder vi ud af Ordbugten. Vi skal ikke særlig langt, det er blot en lille prøvetur, for at se om skibet fungerer som det skal. Men hvorfor skulle det dog ikke det?
Noget, der er en del af langt de fleste forfatteres liv, er afslagene, og dem er der mange af. Alene i år har jeg fået afslag fra to forlag, en række tidsskrifter, en antologi, tre engelske konkurrencer og det er blot de steder, hvorfra afslagene er kommet - her tæller jeg ikke de mange mails og henvendelser med, der ganske enkelt forbliver ubesvarede eller hvor dialogen dør. Derfor bliver man også så glad, når et forlag eller et projekt helt automatisk mener, at det man laver er godt nok. Sådan var det med Hvermandag-projektet - og det kommer jeg tilbage til senere. Det må jeg godt, for denne historie udspiller sig i 2016 :) Inden da vil jeg snakke om Skår.

I 2014 begyndte jeg at skrive på en samling fortællinger, men allerede inden jeg havde begået den første, havde jeg formuleret en række kriterier for mine historier. For det første måtte de under ingen omstændigheder være længere end 1500 ord. For det andet skulle de bevæge sig i krydsfeltet mellem kortprosa og noveller og for det tredje skulle alle genrer være repræsenteret (i samlingen, ikke i hver enkelt tekst). I løber af det næste halvandet år skrev jeg 34 tekster. Nogle af dem var meget kortprosa-inspirerede, med kompakt sprog og vævende metaforer, mens andre blev langt mere novelle-typiske med en klar handling og afslutning. Langt de fleste af teksterne bevægede sig dog i et grænseland mellem de to former. I december 2015 indtalte jeg også en lille håndfuld af dem, og lagde dem på på Soundcloud. De kan høres lige her. Jeg skrev det, indtil videre, sidste Skår den 22. december 2015.

Det var omkring samtidig at jeg kom i kontakt med Hvermandag. Jeg kendte godt til deres koncept, da jeg havde været tilmeldt længe, og det var et koncept, jeg virkelig kunne bifalde. Det var helt gratis litteratur, sendt direkte til folks mailboks. Det var kendte og store navne sammen med mindre af slagsen. Det var eksperimenterende, og det var lige til at gå til. Det var en bred vifte af alle de ting litteraturen kunne - og, som sagt, aldeles gratis. Desuden satte folkene bag Hvermandag en ære i at betale deres bidragsydere - ikke en herregård, men nok til at man som kunstner følte sig værdsat. Hvorfor er det vigtigt? Fordi der i Danmark (og mange andre lande) er en grim tendens til at kunstnere i alle afskygninger ikke aflønnes for deres arbejde. De gør det jo fordi de er ildsjæle og for at promovere dem selv, ikke ;)  Det er en uskik, det er ubehøvlet og det skal udryddes.
Til Hvermandag jonglerede jeg med en håndfuld tekster (blandt andet Hjemve, der kan høres på Soundcloud), men endte med et Skår med titlen Dødebog. Den var en af de meste eksperimenterende tekster jeg havde skrevet længe, men jeg kunne rigtig godt lide den, fordi den lagde op til at læseren selv skulle finde bindeleddet mellem de to teksttyper, jeg brugte. På papiret består den bare af en lang liste med navne og dødsårsager. Næsten alle navne og alle dødsårsager er unikke. Nogle få er ikke. Hist og her er der forbindelse mellem to af navnene, et par steder vil to navne og dødsårsager forhåbentligt få en læser til selv at danne historien bag. De fleste af dødsårsagerne er helt almindelige, nogle få er helt unikke. Hvermandag redigerede min tekst, og foreslog at jeg skar den ned i længde (hvilket jeg gjorde), og i stedet for at have navnene stående vandret efter hinanden, så lave en lodret liste. Det råd valgte jeg også at følge, og det er den version I får her. Til sidst ændrede vi titlen fra Dødebog til det mere kliniske DØDSÅRSAGER, UNIKKE NAVNEKOMBINATIONER. Det kan være det var en dårlig idé. Når jeg tænker på teksten nu, ser jeg den mindre som en tekst, men mere som en installation. Den blev sendt ud til de mange tusind abonnenter i begyndelsen af juli i år.

Jeg har ingen anelse om hvad læserne mente om den. Det er en af de gode, og dårlige, ting ved Hvermandag. For det meste er ens tekst uden respons. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke størstedelen kunne li' den. Den er lidt mærkelig, lidt langtrukken og måske også for underlig. Jeg håber dog at der sidder en enkelt eller to og tænker, at det godt nok var lidt fedt. Hvis du har lyst til at melde dig til hos Hvermandag, er det helt gratis, og du får en masse litteratur lige i inboxen.
Så er svipturen tilendebragt, og heldigvis er vi nu i smult vande. Det virker som om den gode skude kan holde til sagerne. Du skal være velkommen til at blive ombord, mens vi går rigningen igennem, eller måske gå en tur i klitterne, indtil klokken lyder og vi atter stævner ud på det temperamentsfulde Tekstocean. Under alle omstændigheder håber vi at du er klar næste gang - og som en service har vi lagt alle vores tidligere rejser op, så de er lige til at gå til - se blot på bunden af dette hav. Tak fordi du sejlede med os, og har du lyst til at give lidt ris eller ros, er kaptajnens øre altid ledigt.



Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst)