Forside: Sophie Ivara Vinther Andersen

Forside: Sophie Ivara Vinther Andersen

Køtere dør om vinteren

Forlaget Hexameter

Køtere dør om vinteren er min selvstændige debut. Novellesamlingen er bevidst sat sammen af noveller, der er meget realistiske, og noveller, der hører til i de fantastiske genrer. Dette blev gjort for at understrege at genre er fuldkommen ligegyldig ... det handler kun om den gode historie. En af samlingens noveller, Brune Bamse, genopstod i andre klæder i 2018, da den blev omskrevet, illustreret og udgivet med titlen King. Køtere dør om vinteren kan stadig købes, enten hos forlaget Hexameter eller direkte hos mig. Som med alle debuter, står Køtere mit hjerte særlig nært.

 


Lektøren siger

Jeg er ikke bekendt med andre novellesamlinger, der går samfundets syge eksistenser og de menneskelige prøvelser så meget på klingen, som nærværende novellesamling gør.  En novellesamling for folk med stærke nerver og mod på både det fantastiske, såvel som det ekstremt realistiske. En novellesamling, som vender hver en sten i den menneskelige afgrund.

 
 

Køtere-dør-om-vinteren-295x240.jpg

Anmeldelser

Den elektriske kanin

Silvestris noveller har allerede optrådt forskellige steder og indenfor såvel den realistiske som den fantastiske genre, og det samme gør sig gældende her. Det sætter nogle krav til læseren tilstedeværelse og evne til at springe fra den ene form til den anden, for genrene snor sig mellem hinanden. Det kunne sagtens være endt som noget rod, men Silvestri forstår at holde en stemme gennem hele bogen, der holder læseren forankret, selv om de enkelte noveller kan være milevidt fra hinanden.

Læs resten her.

Bogrummet.dk

A. Silvestri er en teknisk dygtig forfatter, som ofte formår at sætte hele sin historie i spil i fortællingens sidste linje. Det er fremragende, når det lykkes. Samtidig kan han sætte en scene med meget få ord, og jeg blev hurtigt fanget ind af novellesamlingens dystre stemning.

Læs resten her

Litteratursiden

Når man er færdig med ‘Køtere dør om vinteren’, sidder man med en fornemmelse af at måtte kæmpe sig fri af et morads af desperation, utilfredsstillende sex, vold og frustration for at komme tilbage til lyset. Det er (måske overraskende for nogle) en ganske god oplevelse.

Det er ikke al litteratur, der skal skinne et lys ind i vores liv – nogle historier lægger uendeligt langsomt hånden over det sidste, blafrende stearinlys og efterlader os alene med os selv i mørket. Det kommer helt an på læseren, hvad man tager med ud af mørket.

Læs resten her.

Himmelskibet

Selvom det kun er knapt hvert fjerde af bogens noveller der er, eller læner sig op ad, de fantastiske genrer, så er Silvestri en meget velskrivende forfatter, som bestemt er værd at læse, også for folk der sjældent læser andet end genrelitteratur. Selv de af novellerne der egentligt handler om et hverdagsproblem er skrevet med et tvist så de ikke er den hverdag man som oftest selv vil kende til, og de er fortalt så de er fængende og interessante.

Læs resten her

Forfatteren Michael Kamp, egen hjemmeside

Silvestri er tydeligvis hjemmevant i novellens form og selv de noveller, hvor selve temaet lader mig kold, er fremragende skrevet. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg nu har lidt pres over de kommende deadlines, når jeg ved at Silvestri også deltager i dem.

Læs den. Den er det værd.

Læs resten her

Anden Omtale

Bogtips fra Horsens Bibliotek

Overraskende novellesamling med 31 noveller fra de fantastiske genrer.

Novellesamlingen Køtere dør om vinteren indeholder 31 noveller, som oprindeligt var tænkt til to udgivelser, én med realistiske historier og én med noveller i de fantastiske genrer: horror, fantasy og science fiction.  Dermed spænder samlingen mellem det fantastiske og underlige og hverdagen og det realistiske. Enkelte af novellerne har en humoristisk undertone, men de fleste fortælles mere afdæmpet og til tider direkte trøstesløs ... læs videre og lån

Titelnovellen på Bogbidder. dk

Sommerhuset så underligt ud i snevejret. Kasper havde aldrig været heroppe udenfor sæsonen. Han var tretten år gammel, gammel nok til at undre sig over, at en årstid kunne bestemme over ens følelser. Sneen og den mørke himmel fik huset til at se næsten truende ud. Dog fik han ikke meget tid til at stirre på det, før hans far åbnede bagsmækken ... læs videre

Interview på Superkultur.dk

A. Silvestri er endnu et af de navne, der er dukket op af den danske undergrund af det sidste stykke tid. Han har udgivet noveller i forskellige blade og antologier og inden for flere forskellige genrer, både fantastiske og realistiske. “Køtere dør om vinteren” er hans debut, udgivet på forlaget Hexameter. Læs mere.

A. Silvestri er en teknisk dygtig forfatter, som ofte formår at sætte hele sin historie i spil i fortællingens sidste linje.
— Bogrummet.dk