Nyheder i februar 2017 - om en Top 10, nomineringer og lektørudtalelse

Februar måned lakker mod enden, og heldigvis er det omskiftelige vejr med til at holde mig i sving. Som det også var tilfældet sidste år, medvirker jeg i initiativet February Fiction, det kan du læse med på over på min Instagram, men ved siden af det sker der også ting og sager i forfatterkedlen.

 

Horror

Sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten, hvor jeg havde min novelle In uteri med. Samlingen udkom på et helt nyt forlag, og derfor er det så meget vigtigere at den har modtaget en lektørudtalelse. Lektøren fremhæver samlingen som velskrevet, og har blandt andet følgende at sige om yours truly:

"Fremhæves kan bl.a. Lars Ahns “Hvor hesten ligger begravet” og A. Silvestris “In uteri” som to fortællinger, der bliver hængende i læserens bevidsthed.”

I slutningen af januar gjorde bibliotekar Pernille Thoustrup status over læseåret 2016 på en Top 10 på bloggen Bare et kapitel mere, og sørme så om Kærlighedsfrugt ikke sneg sig ind på en syvendeplads med følgende ord:

"#7: Kærlighedsfrugt af A. Silvestri. Kærlighedsfrugt er nok en af de bedste horror novellesamlinger jeg nogensinde har læst. Jeg læste den faktisk hele to gange i 2016, så jeg var pænt opslugt af den. Den er kærlighed til horror i stor stil. (Anmeldelse her)."

Mens jeg skrev dette indlæg, skiftede Forlaget Kandor til denne facebook-header. Kærlighedsfrugt lever stadig ;)

Science Fiction

Siden efteråret har det været muligt at stemme på Niels Klim-prisens longlist, og på den måde være med til at beslutte hvem der skulle med på shortlisten, og dermed have en mulighed for at blive årets vinder i en af de fire kategorier. Jeg havde oprindeligt kandidater med i både kategorien novelle og langnovelle, og da sløret blev løftet for afstemningen, fandt jeg ud af at jeg var kommet i sidstnævnte kategori og hurra for det :) Men faktisk er det i så voldsom grad, at jeg nu er blevet min egen konkurrent.

Hvordan det? Jo, min novelle Bag glas, novellen Sand og sten, stål og glas og novellen Klæder skaber folk, fra tre forskellige udgivelser, er nu blevet stemt videre og er derfor midt i et internt opgør, ikke bare med hinanden, men også med de andre nominerede i kategorien. Jeg har overvejet at trække to af kandidaterne, for på den måde at maksimere mine chancer for ikke at slå mig selv i gulvet, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal gøre. Her kommer du ind: Hvad synes du, min kære bloglæser? Skal jeg trække nogle af mine kandidater? Afstemningen starter den 1. marts og jeg håber I stemmer på lige præcis de historier I synes bedst om. Og så selvfølgelig et stort tillykke til alle de nominerede i alle kategorier.

Facebook og update

For omkring en uge siden lavede jeg et indlæg på min officielle facebookside, hvor jeg skød en konkurrence i gang. Der er lidt over en uge tilbage af konkurrencen, så hvis du har lyst til at vinde en håndfuld af mine bøger, så er det blot at springe ombord på facebook-færgen :)

Det går også forrygende med mit bogudsalg, så hvis du skal nå at have noget med, skal du snart til at skynde dig. Som du kan se, har jeg løbende opdateret mit oprindelige indlæg, så man kan se hvad der er tilbage i bunkerne :)

Andet

Ellers er der ikke så meget. Jeg redigerer og retter, så blækket pletter væggene, jeg har lige sendt en håndfuld noveller ind til et nystartet novellemagasin, og så får jeg lavet en frygtelig masse arbejde - men det kan du altid læse mere om i et kommende indlæg.Tak fordi du læste med :)

Flere nyheder i januar 2017 - mest om antologier, men også en del andet

Januar fortsætter ufortrødent gennem varme og kolde dage, og jeg gør hvad jeg kan for at følge med. Silvestris bureau, der står og tikker ovre i hjørnet, bringer mig stadig gode nyheder et par gange om ugen, og dem vil jeg gerne dele med jer.

Dette Carl Sagan-citat har jeg stående på mit skrivebord. Altså det på computeren. Det andet har et kranium.

Antologier

De mange antologier fra 2016 bliver ved med at blive anmeldt, og jeg vil starte med anmeldelsen af Mørke guders templer på bloggen Frygt og lede i Odense. Anmelderen Theis Munk er ikke udelt begejstret for antologien, men fremhæver dog en lille håndfuld noveller, hvoraf mit bidrag En sang om vand er en af dem. Om den har han følgende at sige:

"En sang om vand minder til tider mig om Lord Dunsany og er interessant fordi man ikke får forklaret alt hvad der foregår/er foregået, men samtidig kan følge med i handlingen."

En af de mest spændende ting er at Theis Munk kommer fra det danske rollespilsmiljø, og det var rigtig dejligt at se, at en antologi når videre ud end normalt. At Theis samtidig forholder sig kritisk til hvorvidt samlingen nu også er sword&sorcery, ser jeg kun som en fordel. Der må gerne komme mere af den slags. Du kan læse hele hans anmeldelse her.

Horror-samlingen Hvis jeg overlever natten har fået sin tredje anmeldelse, og det er Viola Frøjk der anmelder den på bogblogger.dk. Hun kalder antologien en blandet landhandel, og slår blandt andet ned på at novellerne er af ujævn kvalitet og det ville have klædt antologien med et klarere fælles tema. Dog siger hun om mit bidrag til antologien:

"Meeeen, der er også et par perler imellem. A. Silvestris novelle In Uteri er samlingens stærkeste. Sindssygt ulækker, velskrevet og oven i købet ret original, især set med danske briller. Af uforklarlige årsager er visse fostre begyndt at udvikle sig til væmmelige tentakelbefængte monster/pattedyrshybrider med et ulige antal lemmer og for mange øjne, munde og alt muligt andet. Vi følger en dyrlæge, hvis mission er at abortere fostrene hos dyr. Det er rendyrket body horror og slutningen er lidt af en overraskelse."

Tak for de pæne ord, og du kan læse hele anmeldelsen ved at følge linket.

Kolde facts 

Jette Holst anmeldt min sms-novelle Kolde facts på bloggen gyseren.dk, og hun har blandt andet følgende at sige:


"I tilfældet Kolde facts remser A. Silvestri bogstaveligt talt en lang række facts op og krydrer med lidt personlige observationer. Det lyder måske kedeligt, men det er det langt fra ...Det er super godt lavet, og giver læseoplevelsen en ekstra dimension."

Det er for det første dejligt at sms-novellen bliver anmeldt, men lige så behageligt er det at hun i anmeldelsen trækker andre horror-forfattere frem, der ligeledes har skrevet til mobilmediet. Sms-noveller tilføjer nemlig en temporal dimension til læseoplevelsen, der er ganske speciel. Skulle du selv have fået lyst til at opleve den, kan du låne eller købe den her. 

En overraskelse 

For et par dage siden fik jeg noget af en overraskelse. Jeg holder øje med hvem og hvad, der bliver nomineret til Niels Klim-prisen, og så, ud af det blå, opdagede jeg at min novelle Lige børn, der er skrevet helt tilbage i 2014, var en del af Science Fiction Cirklens medlemsblad Novum (nr. 123). Det var ikke noget, jeg var blevet spurgt eller informeret om, og jeg blev sgu ret vred. Som forfatter vil

man gerne have muligheden for at rette sine tekster til inden brug, og ikke mindst adspørges om retten til anvendelse. Så hvordan var den så endt i medlemsbladet? Jo, her er grunden.

Hvis man deltager i Science Fiction Cirklens årlige indkaldelse til antologien Lige under overfladen, kan der ske tre ting. Enten kommer man med, eller også gør man ikke, eller også, hvis man har sendt flere noveller, kommer en af dem med, og de andre ikke. Grunden til denne misære ligger i den tredje mulighed. Når man som deltager modtager mailen om hvorvidt man er kommet med i antologien eller ej, står der beskrevet i denne mail, at det er muligt at redaktøren af Novum og Proxima (SFCs andet blad) gerne vil bruge overskydende noveller, og hvis man ikke har det fint med det, skal man sige, at de ikke må bruge dem. Det havde jeg også gjort ved sidste års indkaldelse, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi overvejet at de ville bruge en tre år gammel novelle uden at bede om lov først. Som sagt, jeg var virkelig vred, og jeg har nu gjort det meget klart, at det ikke må ske igen. Jeg er ikke i tvivl om at det er hændeligt uheld, og at der ingen ond vilje ligger bag. Så hvorfor skriver jeg dette? For at give andre chancen for at være på forkant, og kontakte SFC, hvis de ikke ønsker at deres noveller bliver anvendt uden kontakt. Andet er ikke rimeligt over for forfatteren.

Til alle skolebørnene

For næsten præcis et år siden medvirkede jeg i tiltaget FebruaryFiction, der ganske simpelt går ud på

En FebruaryFiction

at skrive små historier med en begyndelse, midte og slutning ... men de må ikke fylde mere end 100 ord. Jeg svedte og grinede mig igennem 29 af slagsen, og jeg har også tænkt mig at skrive med i år, for det er både udfordrende og sjovt.

Jeg blev dog noget overrasket, da undervisningsportalen Clio kontaktede mig for en lille uge siden, og spurgte om de måtte erhverve sig retten til at bruge en håndfuld af mine fiktioner på deres portal. Efter lidt snak frem og tilbage fandt vi frem til en aftale, og hvis alt flasker sig, vil skolebørn på mellemtrin og i udskoling allerede fra denne februar lade sig inspirere af en ordentligt skudefuld Silvestri. Det synes jeg er lidt sjovt - og det håber jeg også de gør. Hvis du ikke allerede har læst mine 29 småstykker prosa, kan du finde dem lige her.

Andet

Lige nu flyder mit stuegulv med kasser - jeg har nemlig fået en del af mine gamle udgivelser hjem, og laver en art februar-udsalg - så det kan du se frem til. Jeg er dog ikke så god til det med krejler-hatte, så du må lige bære over med mig. Tak fordi du læste med.

Nyheder i januar 2017 - mere om Sand og sten, stål og glas, lidt om antologier, men først en profil

Jeg har det lidt som om jeg sidder på ryggen af en rodeotyr, der stadig er lukket inde i folden. En rodeoklovn ryger scenevant en smøg ved siden af mig, og siger drævende at det alt sammen nok skal gå, men lige om lidt ryger den lave dør op og så må jeg hellere til at holde fast. 2017 bliver et meget, meget travlt år - og der er kun gået 14 dage af det indtil videre. Mens jeg arbejder, bliver nyhederne ved med at tikke ind, og langt de fleste af dem er positive.

Året startede med nytårskur hos dronningen. Ak, hvem der blot var fotogen!

Profil

Forlaget DreamLitt overtog sidste år forlaget Kandor, der blandt andet udgav Kærlighedsfrugt. Næsten samtidig aftalte jeg med DreamLitt, at de skulle varetage e-bogsudgaven af Sand og sten, stål og glas. På den måde, og gennem en masse antologier, er jeg blevet DreamLitt-forfatter. Her for nylig oprettede de en ny hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse lidt om forlagets forfattere. Jeg har bidraget med en længere smøre, der er lige til at læse her. Det er dejligt, at forlaget gør sådan noget for deres forfattere, da det er med til at skabe lidt mere opmærksomhed, om udgivelserne såvel som ens forfatterskab. Ved overtagelsen af Kandor, overtog DreamLitt også en del af rigtig gode horror-forfattere ... så tjek dem endelig ud!

Sand og sten, stål og glas

Min opsamling bliver ved med at kaste nyheder af sig. Bibliotekerne har indtil videre købt over 80 eksemplarer, og for en science fiction-novellesamling i Danmark er det virkelig, virkelig godt. Hvad der er endnu dejligere, er at mange af dem også er lånt ud. Hillerød-bibliotekerne nævner opsamlingen i deres forslag til læsning i det nye år, og meget tyder på et andet oplag. Jeg har lige for et par dage siden fået en ny forsendelse hjem - så skulle du være interesseret, koster et signeret eksemplar 100 kroner ... eller 150, hvis det skal sendes.

Bibliotekar Jette Holst har skrevet et indlæg på Litteratursiden om Science fiction på sengebordet, hvor hun blandt andet nævner Sand og sten, stål og glas. Hun runder af med at sige:

"Under alle omstændigheder er "Sand og sten, stål og glas" en rigtig vellykket og interessant novellesamling, der både er spændende og velskrevet."  
 
Den 4/1 anmeldte K.E. Watz Sand og sten, stål og glas i Folketidende, og jeg var meget spændt på at høre hvad han sagde. I 2015 anmeldte han Kærlighedsfrugt sobert og positivt, med visse forbehold, men i denne omgang lod han forbeholdene blive. Jeg citerer:

".. man kan betegne fortællingerne som en blanding af psykologisk/litterær novellekunst og ren fremtidsprosa ... At rejse med Silvestri ind i fremtidssamfundene kan anbefales - det er en læseoplevelse af de spændende og meget specielle." - K.E.Watz, Folketidende

Hele anmeldelsen kan læses under opsamlingens side.

Hvis jeg overlever natten

I slutningen af sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten på det nystiftede forlag Enter Darkness. Min novelle In uteri åbner ballet, og samlingen har allerede fået to anmeldelser. Den første er på gyseren.dk, og anmelderen har følgende at sige om mit bidrag:

"Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen."

Hele samlingen roses også i anmeldelsen, og jeg vil især også takke forlæggeren for at tage en chance og etablere et horror-forlag til i Danmark. Vi har brug for dem alle!

Samlingens anden anmeldelse kommer fra Bognørden.dk, og er noget mere afdæmpet. Ud over at hun har misforstået min novelle, er hun dog rimelig positiv over for samlingen, og siger:

"Til gengæld var alle novellerne letlæselige og faktisk underholdt flere af dem, langt mere end jeg havde forudset. Så er du til en meget anderledes læseoplevelse og mørk underholdning, så er denne antologi et fint bud."

Andet 

I løbet af den næste måneds tid, får jeg et par håndfulde af mange af mine ældre udgivelser hjem, så der laver jeg en art udsalg. Du må meget gerne allerede sige til nu, hvis der er noget du lige står og mangler. Og så vil jeg slutte med en god nyhed: Forlaget Valeta, der i efteråret besluttede at fjerne de fysiske udgaver af Pandaemonium og Ambrosia/Live, har gjort det muligt stadig at bestille de fysiske bøger - dog skal det gøres direkte hos forlaget. Og heads up: Om et øjeblik er Pandaemonium uddød, så du skal skynde dig! 

Oktobernyheder 2016 - om forsider og anmeldelser

Vi er lige præcis midt i oktober, og min overskrift til dette indlæg minder mig om Ray Bradburys novellesamling The October Country fra 1955, der er ret fed, og langt mere weird end egentlig science fiction. Nyhederne er tikket ind siden midt i september, men nu er vi nået til den kritiske masse, der atter kræver et indlæg.

Forsider

Om en lille måneds tid er der BogForum, og der vil min nye bog Sand og sten, stål og glas blive udgivet. Forsiden, der er udført af Anna Degnbol, har været færdig længe, og derfor var det også med glæde at jeg for ti dage siden kunne løbe til forlaget efter et prøvetryk. Men noget var ikke helt som jeg regnede med. Jeg havde fået tilsendt et billede af Anna, der var meget lysere end den bog, jeg nu stod med. Du kan selv tage et kig her:

Hurtigt fik Anna og jeg et møde i stand, og det viste sig, at hun på sin skærm så noget ganske andet end jeg gjorde på min - og det selv om jeg forsøgte på tre adskilte devices. Efter at have rystet en del på hovedet, blev vi enige om at skrue lidt op for farverne, så det bliver spændende at se hvilken farve vi helt præcis ender med. Af det kan man lære, at det er en virkelig god idé at få et prøvetryk af sin bog!

Sand og sten, stål og glas er dog ikke den eneste forside, der er dukket op. Tidligere på året fik jeg at vide at min novelle In uteri var kommet med i antologien Hvis jeg overlever natten, der hvis alt flasker sig, udkommer inden årets udgang. Det er det helt nye forlag Enter Darkness, der står for udgivelsen, og de har blandt andet også udskrevet en en romankonkurrence om at skrive en splatter-kortroman. Måske var det noget for nogen? Jeg glæder mig til at følge dem.

Anmeldelse

Nogle gange er det sjovt som tingene udarter sig. Jeg havde novellen Bag glas med i Himmelskibet nummer 49, og derfor fik jeg tilsendt et eksemplar af bladet. Til min store overraskelse fandt jeg en anmeldelse af en antologi, jeg medvirkede i, fra 2011, Ti noveller fra fantasiens univers. Hvordan havde anmelderen fundet frem til den? Jo, han havde læst om den her på bloggen, hvor jeg i en af mine Tekstoceanet-indlæg havde lagt novellen ud til gratis læsning. Det var altså en regulær årsag-virknings-kæde. Ikke alene valgte anmelderen at anmelde samlingen, nej, anmeldelsen blev næsten også et mini-retroperspektiv på min forfatterkarriere indtil videre - det var lidt vildt at læse, og jeg håber også du har lyst til at læse hele hans indlæg. Her på bloggen vil jeg nøjes med et citat:

"Silvestris bidrag ... er et glimrende eksempel på Silvestris fantastiske fantasi og evne til at lege med genrerne og til at omsætte de gode ideer til historier som det virkeligt er værd at læse." - Thomas Winther

Tak for ordene!

Antologi

For lidt over en måneds tid siden udkom antologien Lidenskab og lysår hos SFC. Den var et produkt af den årlige indkaldelse af science fiction-noveller, og det var ellevte år i træk de indkaldte. Jeg medvirker med novellen I fædrelandets tjeneste, der handler om mad, servering og mest af alt om at acceptere, måske endda finde en pervers stolthed i den situation man er havnet i.

Forsiden er kreeret af Manfred Christiansen.

Af andre deltagere i antologien kan nævnes Jesper Rugård, Majbrit Høyrup. Nikolaj Johansen, Helle Perrier, Manfred Christiansen, Jesper Goll, Morten Carlsen, Richard Ipsen, Lars Ahn Pedersen, Nikolaj Højberg, Gudrun Østergaard og Bjarke Schjødt Larsen. Som altid er antologien meget blandet, men lige så vanligt er der en håndfuld rigtig gode historier imellem.

Det var alt for denne omgang. Jeg håber at jeg snart har mere at berette.

Trailer 100 - uddrag af In uteri

Så er vi nået til vejs ende - trailer nummer 100 bliver den sidste, men alt det kommer der et særskilt indlæg om. Med alle de særskilte indlæg, jeg har reklameret for det seneste stykke tid, ser det ud som om efteråret bliver rigt her på bloggen. 2015 er et år, der om noget står i horrorens tegn. Ikke nok med at min gotiske kortroman Al kødets gang udkom i juli, til oktober udkommer min horror-novellesamling Kærlighedsfrugt også. I januar havde jeg novellen Itu med i scifi/horror-antologien Universets mørke og inden længe lander sword&sorcery-antologien Mørke guders templer, hvor jeg har novellen En sang om vand med. Der har ikke været meget andet end horror.

 
Måske er det noget ubevidst, men med alt det horror, er det ikke en genre jeg har skrevet så meget nyt i i 2015. Tværtimod har jeg beskæftiget mig en del med science fiction og realisme ... men, det er da blevet til en enkelt horror-novelle, og den er heldigvis rigtig grim. In uteri er den dejlige historie om den unavngivne dyrlæge, der hver eneste dag følger et nøje udregnet skema. Han bor i det jyske, han passer sit arbejde, han besøger gårdene i området og han gør, hvad der skal gøres. For det er jo, når alt kommer til stykket, en læges ansvar. Om så lægens patienter er dyr eller mennesker.

"Hendes øjne er meleret røde. Hun grynter hidsigt. Snot i næseborene. Gulliggrønne rester er størknet, så de ligner verdensdele. Endnu et tegn. Der er Antarktis. Klart det sværeste at genkende, men Australien hænger ved det andet. Til sidst stikker jeg hele hånden op i hende. Hun er nervøs, vil ikke have det, jeg lægger den anden hånd i nakken på hende og masserer. Det beroliger. Mine fingre graver dybere.

Ja. Jeg kan mærke det vride sig omkring mine hænder. Følelsen af gummihandskerne, der bliver skøre, der er i fuld gang med opløses. Den taktile elegance i at sanse bevægelse, hvor der endnu ikke burde være nogen. Bløde tænder, uudviklede klør. Der er ingen tvivl. Jeg vinker bonden hen. Chefen hen.

”Jeg aborterer hende,” siger jeg og viser ham min behandskede hånd. Misfarvninger, levrede klumper, mærkelige streger. Alt sammen noget hans øjne ikke ved hvor de skal arkivere. Alligevel husker han bondetæften. En øre sparet er en øre tjent. Han trækker på det. Er det nu også nødvendigt? Kunne jeg ikke tage fejl.

”Kan du huske hvad der kom ud for to år siden?” siger jeg. Selvfølgelig kan han det. Retorik. Fikumdik. Han nikker, synker. ”Din søn, er han stadig på Rosenborgholm?” spørger jeg. Denne gang er nikket trægere, hevet ud gennem cerebral væske, tilstoppede bihuler og en guirlande af tabuer. ”Hvad gør de med ham deroppe?” spørger jeg.

”Det ved du godt,” er ikke helt det han siger, men det jeg forstår.

”Der er ikke nogen smågrise til dig her. Det ved du godt, Fridtjof,” siger jeg, anvender hans navn, gør det til en personlig sag. Endelig nikker han for tredje gang og går tilbage til arbejdet. De nyindsatte strækker hals, men jeg er godt skjult.

Når jeg støder på noget på en ny gård, foretager jeg altid aborten uden deres vidende. Blot første gang. Så præsenterer jeg dem for det, der er kommet ud og det er sjældent, jeg har problemer efterfølgende. Jeg tror heller ikke Fridtjof klandrer mig for at hans søns øjne blev som halve hveder på Store Bededag og ordene savlede fra hans læber … og bliver ved med at gøre det.

Ingen fine fornemmelser. Ingen medikamenter. Ingen tid. Fra min taske tager jeg et sæt lange, tynde tænger. En blanding mellem en bidetang og et stykke ståltråd. Bøjet som et L. Et redskab, der som det alment kendte speculum ikke har ændret sig meget de sidste 3000 år. Jeg varmer det kort i hånden, og fører det så ind i soen. Vrikker, vrider, punkterer fosterhinder så de hænger som candyfloss fra børnelæber. En tynd strøm drypper fra det nederste af fissen, ender i halmen. Af farve er det frygtelig, af farve er det forkert. Jeg trækker kun vejret ind gennem munden.

Endnu et vrid, et stik, det er en fægtekamp med fleuret. Først da trækker jeg redskabet ud, tørrer det af i halmen og tager et andet fra tasken. Et aflangt glasrør, todelt med gevind, omkring en halv meter langt, også bøjet som et L. Hun grynter, men prøver ikke at flytte sig længere. Hun sanser lindring. Jeg klapper hende beroligende over den krøllede hale. Sød so. God gris. Jeg skruer glasrørene sammen, og lader dem glide ind i strømmen. De dugger til.

Jeg vender, drejer og da det er helt inde, tager jeg en dyb indånding. Lungerne kilder ribbenene, jeg sætter læberne til røret og puster af al kraft. Det giver et spjæt i hende, jeg holder fast. Smager ild, puster ind. Tre gange. Så hiver jeg glasrøret ud, skyder en spand ind under hende, den slags man bruger til de døde smågrise. Blå, med hank. Den falskfarvede å bliver tykkere, mere plump, fyldes med væv og så udvider hun sig.

Læberne spredes og der kommer væsner ud. Et sted i deres gener er en gris, et meget, meget lille sted. En blottet rygrad, et kranium fyldt med bløde pletter, en alt for lang arm med klov for enden af håndroden. Flere ansigter, delansigter, alt for glatte flader, som hud spændt ud som presenning. Jeg har set tusind variationer over samme tema.Alligevel væmmes jeg. Der er ikke en, men mange. Alle dele hænger sammen, et mylder af lemmer og i midten intentionen om et øje, der blinker uden øjenlåg, men stadig blåt, over noget, der ikke er en tryne, men en næse. Mit hoved ryger op. Jeg kigger på de nyansatte. De to fremmede."

Majs arbejde 2015

Nu er det officielt sommer, der har lige været Fantasticon og vi er næsten halvvejs gennem året. Jeg har haft travlt på skrivefronten, der har været en del optrædener ude i den virkelige verden og som vanligt ville jeg gerne have meget mere tid til at skrive. Jeg har dog klaret mig med det jeg havde.

 

Maj har været fyldt med forskellige projekter, ikke mindst romanen. Jeg har dog også færdiggjort to noveller.

In uteri (7500 ord, horror)

Fortællingen om den magiske frakke (8900 ord, fantastisk fortælling)

Et satans arbejde (119500 ord indtil videre) 

I In uteri stifter vi bekendskab med en dyrlæge, der bruger al sin tid på at køre rundt til forskellige gårde og landbrug for at undersøge om dyrene er gravide. Det er der nogle af dem, der er. Med noget, de ikke skulle være gravide med.

Fortællingen om den magiske frakke er anderledes hyggelig, for der fortæller farfar barnebarnet Thorkild en historie om en særlig frakke, der for over 500 år siden blev givet til en af familiens forfædre af en fremmed mand. Ganske gratis. No strings attached. Sådan da.

Ligeledes er det blevet til et enkelt Skår til samlingen:

Muskelmasse (om en mand, en vinter og et crossfit-program)

Den 5. maj var jeg ude at læse op på Galleri Bohème. Min makker den aften var Michael Dyst og som vanligt var han meget værd at høre på. Selv læste jeg nogle af mine Skår op, og det var sjovt tjekke om længden nu også fungerede. En af mine grunde til at skrive i den blandede form var netop en oplevelse af at noveller let kunne blive for lange i oplæsningssituationer, og alt i alt synes jeg aftenen gik rigtig godt. Der var desværre ikke så mange mennesker, men til gengæld fik vi det vildeste skybrud.

Den 31. maj var jeg ordstyrer på panelet Død over køkkenvasken. Da Fantasticon i år blev afholdt i Valby Kino, var der et rigt kortfilm-program, og de fleste af de instruktører, der havde haft en film med på con'en, var også repræsenteret i panelet. Snakken gik især på hvor vanskeligt det var at få støtte til at producere film, genre eller ej, hvorfor horror virkede overrepræsenteret i genrefilm i forhold til de andre fantastiske genrer og om hvorvidt det kunne være en god ide at lade de to miljøer (litteratur+film) samarbejde om manuskripter. Det var interessant at opleve, at selv om de fysiske rammer omkring det kreative arbejde var forskelligt fra film til litteratur, var mange af frustrationerne og udfordringerne identiske. Herfra skal der i hvert fald lyde et ønske og håb om at vi kan få mere med hinanden at gøre.

Så, slut for nu. I juni venter nok et helt specielt indlæg om min næste udgivelse. Stay tuned!