Nomineret til Niels Klim-prisen 2016 - gange tre og med tekster

Siden 2011 er Niels Klim-prisen blevet uddelt (se de tidligere vindere her - i hvert fald indtil 2014). Det er en science fiction-pris, der har fokus på de kortere former. Derfor er de fire kategorier også novelle, langnovelle, kortroman og oversatte (kortformer). Hvert år bliver der samlet en longlist med alle danske science fiction-udgivelser, så alle har en mulighed for at læse op og efterfølgende stemme. De tekster der får flest stemmer går videre til shortlisten, hvor alle og enhver også kan stemme. Med andre ord er Niels Klim-prisen meget demokratisk og jo flere der stemmer, jo bedre.

Jeg er så heldig at være nomineret med hele tre noveller - og det endda i samme kategori, nemlig langnovellen, der omhandler noveller, der er længere end 7000 ord, men kortere end 15.000.


Den første novelle er Sand og sten, stål og glas, der er titelnovellen fra min opsamling fra 2016. Den udkom på Calibat i slutningen af november, og det er gået den rigtig pænt. Samtidig er det den eneste novelle i opsamlingen, der aldrig har været udgivet før. Da jeg skrev den, havde jeg lige researchet nanorobotter og i samme periode læst Kafkas Processen, og en aften forbandt de to elementer sig. Så havde jeg grundideen til Sand og sten, stål og glas. Det lyder meget højpandet, men det er det nu ikke. I novellen optræder der også en række citater fra kendte, dystopiske værker og på den måde forsøgte jeg at bringe visse allerede kendte dilemmaer på banen.

På forlaget Calibat har de været så venlige at stille novellen til rådighed i afstemningsperioden. Du kan læse den på dette link, og skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den anden novelle er fra antologien Sku ikke hunden på hårene, der udkom på det nystiftede forlag Silhuet i begyndelsen af 2016. Alle novellerne tager udgangspunkt i et ordsprog, og det gør min anden kandidat Klæder skaber folk også. I den møder vi den unge Thorkild, der en sen aften af sin farfar bliver indviet i en ganske særlig familiehemmelighed. Kravet til novellen var at det skulle være spænding eller gys, og så skulle den være rettet mod et yngre publikum. Da jeg ikke har for vane at skrive med børn og unge som målgruppe, var det lidt af en udfordring for mig. Heldigvis fik jeg en af de der virkelig gode ideer, som der er masser af kød på, så da jeg gik i gang med at skrive, flød historien af sig selv. Jeg kan afsløre at det har at gøre med tidsrejser - men på en sært omvendt påhovedet-måde.

Forlaget Silhuet har stillet Klæder skaber folk til rådighed i afstemningsperioden, og du kan læse den på dette link. Skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sidst, men så absolut ikke mindst, er der novellen Bag glas. Jeg havde oprindeligt tiltænkt den en plads i min opsamling, men valgte at udskifte den, da Bag glas er ret eksperimenterende. Hvordan? Jo, novellen foregår i Danmark i 2068, men et Danmark hvor sproget er voldsomt påvirket af engelsk, og hvor der er rod i klimaet. Hele novellen er skrevet på den sære og fremtidige blanding af dansk og engelsk, og mine betalæsere var forundrede over hvor hurtigt man bare vænnede sig til hybriden. Historiens hovedperson, en ung pige der skal til at begynde på kunstnerisk uddannelse, bliver fascineret af en levende plantestatue i et akvarium. Imens det går ringere i skolen, stiger hendes fascination af væsnet, der er fuldkommen ubevægelig og i løbet af ti dage går fra ny til gammel, dør og genopstår. Igen og igen. Igen og igen.

Novellen blev oprindeligt udgivet i Himmelskibet nummer 49, og det er også fra bladet jeg har 'løftet' novellen, så den er tilgængelig her på siden. Skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her. Novellen finder du lige her under. Tak fordi du indtil videre har læst med - og så held og lykke til alle de nominerede i alle kategorierne! HUSK at afstemningsperioden løber fra 1. marts til 30. marts - og selvfølgelig at jeg har ophavsret til alle tre noveller.

Bag glas by Amdi Silvestri on Scribd

Nyheder i februar 2017 - om en Top 10, nomineringer og lektørudtalelse

Februar måned lakker mod enden, og heldigvis er det omskiftelige vejr med til at holde mig i sving. Som det også var tilfældet sidste år, medvirker jeg i initiativet February Fiction, det kan du læse med på over på min Instagram, men ved siden af det sker der også ting og sager i forfatterkedlen.

 

Horror

Sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten, hvor jeg havde min novelle In uteri med. Samlingen udkom på et helt nyt forlag, og derfor er det så meget vigtigere at den har modtaget en lektørudtalelse. Lektøren fremhæver samlingen som velskrevet, og har blandt andet følgende at sige om yours truly:

"Fremhæves kan bl.a. Lars Ahns “Hvor hesten ligger begravet” og A. Silvestris “In uteri” som to fortællinger, der bliver hængende i læserens bevidsthed.”

I slutningen af januar gjorde bibliotekar Pernille Thoustrup status over læseåret 2016 på en Top 10 på bloggen Bare et kapitel mere, og sørme så om Kærlighedsfrugt ikke sneg sig ind på en syvendeplads med følgende ord:

"#7: Kærlighedsfrugt af A. Silvestri. Kærlighedsfrugt er nok en af de bedste horror novellesamlinger jeg nogensinde har læst. Jeg læste den faktisk hele to gange i 2016, så jeg var pænt opslugt af den. Den er kærlighed til horror i stor stil. (Anmeldelse her)."

Mens jeg skrev dette indlæg, skiftede Forlaget Kandor til denne facebook-header. Kærlighedsfrugt lever stadig ;)

Science Fiction

Siden efteråret har det været muligt at stemme på Niels Klim-prisens longlist, og på den måde være med til at beslutte hvem der skulle med på shortlisten, og dermed have en mulighed for at blive årets vinder i en af de fire kategorier. Jeg havde oprindeligt kandidater med i både kategorien novelle og langnovelle, og da sløret blev løftet for afstemningen, fandt jeg ud af at jeg var kommet i sidstnævnte kategori og hurra for det :) Men faktisk er det i så voldsom grad, at jeg nu er blevet min egen konkurrent.

Hvordan det? Jo, min novelle Bag glas, novellen Sand og sten, stål og glas og novellen Klæder skaber folk, fra tre forskellige udgivelser, er nu blevet stemt videre og er derfor midt i et internt opgør, ikke bare med hinanden, men også med de andre nominerede i kategorien. Jeg har overvejet at trække to af kandidaterne, for på den måde at maksimere mine chancer for ikke at slå mig selv i gulvet, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal gøre. Her kommer du ind: Hvad synes du, min kære bloglæser? Skal jeg trække nogle af mine kandidater? Afstemningen starter den 1. marts og jeg håber I stemmer på lige præcis de historier I synes bedst om. Og så selvfølgelig et stort tillykke til alle de nominerede i alle kategorier.

Facebook og update

For omkring en uge siden lavede jeg et indlæg på min officielle facebookside, hvor jeg skød en konkurrence i gang. Der er lidt over en uge tilbage af konkurrencen, så hvis du har lyst til at vinde en håndfuld af mine bøger, så er det blot at springe ombord på facebook-færgen :)

Det går også forrygende med mit bogudsalg, så hvis du skal nå at have noget med, skal du snart til at skynde dig. Som du kan se, har jeg løbende opdateret mit oprindelige indlæg, så man kan se hvad der er tilbage i bunkerne :)

Andet

Ellers er der ikke så meget. Jeg redigerer og retter, så blækket pletter væggene, jeg har lige sendt en håndfuld noveller ind til et nystartet novellemagasin, og så får jeg lavet en frygtelig masse arbejde - men det kan du altid læse mere om i et kommende indlæg.Tak fordi du læste med :)

Oktobernyheder 2016 - om forsider og anmeldelser

Vi er lige præcis midt i oktober, og min overskrift til dette indlæg minder mig om Ray Bradburys novellesamling The October Country fra 1955, der er ret fed, og langt mere weird end egentlig science fiction. Nyhederne er tikket ind siden midt i september, men nu er vi nået til den kritiske masse, der atter kræver et indlæg.

Forsider

Om en lille måneds tid er der BogForum, og der vil min nye bog Sand og sten, stål og glas blive udgivet. Forsiden, der er udført af Anna Degnbol, har været færdig længe, og derfor var det også med glæde at jeg for ti dage siden kunne løbe til forlaget efter et prøvetryk. Men noget var ikke helt som jeg regnede med. Jeg havde fået tilsendt et billede af Anna, der var meget lysere end den bog, jeg nu stod med. Du kan selv tage et kig her:

Hurtigt fik Anna og jeg et møde i stand, og det viste sig, at hun på sin skærm så noget ganske andet end jeg gjorde på min - og det selv om jeg forsøgte på tre adskilte devices. Efter at have rystet en del på hovedet, blev vi enige om at skrue lidt op for farverne, så det bliver spændende at se hvilken farve vi helt præcis ender med. Af det kan man lære, at det er en virkelig god idé at få et prøvetryk af sin bog!

Sand og sten, stål og glas er dog ikke den eneste forside, der er dukket op. Tidligere på året fik jeg at vide at min novelle In uteri var kommet med i antologien Hvis jeg overlever natten, der hvis alt flasker sig, udkommer inden årets udgang. Det er det helt nye forlag Enter Darkness, der står for udgivelsen, og de har blandt andet også udskrevet en en romankonkurrence om at skrive en splatter-kortroman. Måske var det noget for nogen? Jeg glæder mig til at følge dem.

Anmeldelse

Nogle gange er det sjovt som tingene udarter sig. Jeg havde novellen Bag glas med i Himmelskibet nummer 49, og derfor fik jeg tilsendt et eksemplar af bladet. Til min store overraskelse fandt jeg en anmeldelse af en antologi, jeg medvirkede i, fra 2011, Ti noveller fra fantasiens univers. Hvordan havde anmelderen fundet frem til den? Jo, han havde læst om den her på bloggen, hvor jeg i en af mine Tekstoceanet-indlæg havde lagt novellen ud til gratis læsning. Det var altså en regulær årsag-virknings-kæde. Ikke alene valgte anmelderen at anmelde samlingen, nej, anmeldelsen blev næsten også et mini-retroperspektiv på min forfatterkarriere indtil videre - det var lidt vildt at læse, og jeg håber også du har lyst til at læse hele hans indlæg. Her på bloggen vil jeg nøjes med et citat:

"Silvestris bidrag ... er et glimrende eksempel på Silvestris fantastiske fantasi og evne til at lege med genrerne og til at omsætte de gode ideer til historier som det virkeligt er værd at læse." - Thomas Winther

Tak for ordene!

Antologi

For lidt over en måneds tid siden udkom antologien Lidenskab og lysår hos SFC. Den var et produkt af den årlige indkaldelse af science fiction-noveller, og det var ellevte år i træk de indkaldte. Jeg medvirker med novellen I fædrelandets tjeneste, der handler om mad, servering og mest af alt om at acceptere, måske endda finde en pervers stolthed i den situation man er havnet i.

Forsiden er kreeret af Manfred Christiansen.

Af andre deltagere i antologien kan nævnes Jesper Rugård, Majbrit Høyrup. Nikolaj Johansen, Helle Perrier, Manfred Christiansen, Jesper Goll, Morten Carlsen, Richard Ipsen, Lars Ahn Pedersen, Nikolaj Højberg, Gudrun Østergaard og Bjarke Schjødt Larsen. Som altid er antologien meget blandet, men lige så vanligt er der en håndfuld rigtig gode historier imellem.

Det var alt for denne omgang. Jeg håber at jeg snart har mere at berette.

Året der gik: 2014, Del 2

I går fik jeg tilfredsstillet mit akutte behov for at opstille alt i lister (du skulle bare se min harddisk ;)) og nu vil jeg forsøge mig med en sammenhængende forfatterfortælling om 2014. Jeg er stadig ikke nået til det punkt hvor årstallet virker som fortid, men det er jeg sikker på kommer lige om et blink eller hundrede.
-----------------------------------------------------
2014 blev året, hvor jeg endelig fik sat mit kontor op, så jeg nu har flere steder at arbejde med min skrivning, men det kan I se meget mere af i videoen, der er en del af indlægget. Jeg holdt mig selv i gang i løbet af 2014. For det meste skrev jeg på et længere værk, samtidig med at jeg skrev på en novelle. For mig har det aldrig været et problem at adskille historier. Faktisk tror jeg det er godt for mig, at jeg følger en to-tre tankespor samtidig. Jobbet tog rigtig meget tid sidste år, og det har kun taget endnu mere i år. Reformen har ikke efterladt meget fritid, så den sparsomme tid jeg har haft, er mere eller mindre blevet brugt til at skrive eller forberede mig. Det sociale har haltet efter, hvilket ikke er det mest optimale.

-------------------------

Sidste år var der også mange indkaldelser til novelleantologier, og så vidt det var mig muligt, deltog jeg i dem jeg kunne. Jeg medvirkede i seks antologier, en af dem endda som vinder, nemlig med novellen Udyr i antologien Varulv fra KANDOR. Jeg forsøger stadig at gøre specielle ting med novellenformen. Dette er blandt andet kommet til udtryk i novellen Hjertely, hvor jeg omskrev Henrik Pontoppidans Naadsensbrød til en varulvehistorie og gennem novellen Vi savner dig, der skal modtages over SMS. Det er stadig de fantastiske emner, der har min store interesse, selv om det også bliver til realistiske tekster.
-------------------------
I løbet af 2014 fik jeg prøvet mange sjove ting, der også hører til at være forfatter. Januar bød på en præmieoverrækkelse i Farum, fordi jeg havde vundet en skrivekonkurrence med novellen Flagermus. I februar sad jeg på skriveophold i Jylland, hvor jeg ved siden af en knitrende kakkelovn hamrede ord på ord ned. I marts sad jeg i paneldebat på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, sammen med Bo Tao Michaëlis, Lars Ahn Pedersen og Karsten Ifversen, hvor vi skulle snakke om hvilken fremtid, om nogen, science fiction-litteraturen havde. April bød også på en "tema-aften" om De udskældte genrer i Dansk Forfatterforening, hvor blandt andet Niels Dalgaard og Henrik Harksen tegnede og fortalte. Maj bød på reception Ambrosia/Live, samt en fællesoptræden med Michael Kamp i Næstved. Et par dage senere stod jeg i Odense og holdt foredrag om den litterære zombie i forbindelse med Odense Zombie Festival. August havde jeg arbejdet en del op til. Hvert år har Hald Hovedgaard en litteraturdag, og der er altid knyttet et emne til. I år var det science fiction og jeg fungerede som tovholder på den del, både op til og i løbet af dagen. November bød vanen tro på BogForum og så fik jeg lov til at medsidde i en paneldebat om epidemier, i forbindelse med CPH: DOX. Det blev også til et par oplæsninger og de løse ting, men det var ikke der mit fokus lå ... eller også blev jeg bare ikke spurgt nok. 2014 har været rigtig fedt med disse ting og det er virkelig noget, jeg håber at få større mulighed for i år. At komme ud og vise mit fjæs. Ikke mindst fordi jeg har oplevet alt fra at blive hyldet som en skriftgud til at blive skudt i skoene, at det jeg stod og snakkede om, var noget vrøvl. Udsagn, der nok begge bør tages med et gran salt.
-------------------------
Jeg fik heldigvis en selvstændig udgivelse i løbet af 2014, nemlig dobbeltromanen Ambrosia/Live, en bog jeg er svært stolt af. Hvor Pandaemonium primært modtog positive anmeldelser, har modtagelsen af A/L været mere blandet. Rigtig mange kan godt lide den ene historie (Ambrosia), men er mere lunkne over for den anden historie (Live). Som forfatter har jeg det modsat, men heldigvis skal jeg ikke bestemme. Der er en del, der har læst den, og taget i betragtning af den fejlagtigt er blevet klassificeret som science fiction (det er den kun halvt, og på en god dag), har den solgt pænt til bibliotekerne. Min eneste anke ved de mange anmeldelser er at ingen af dem har nævnt de to ting, der er vigtige for at "fange" bogen: At den fysisk skal vendes, når man går fra den ene historie til den anden og illustrationen i midten. Men man kan ikke få det hele. Ambrosia/Live udkom på forlaget Valeta og er i skrivende stund ved at blive indtalt som lydbog. Den må være lige på trapperne.
-------------------------
En ting, jeg har haft meget mere fokus på i år end de foregående, er hvor meget der egentlig diskrimineres mod de fantastiske genrer, og hvor ofte den diskrimination er funderet på forudindtagethed eller uvidenhed og genrerne. Det har gjort mig vred, og det har gjort mig ked af det, for jeg har meget svært ved at se hvorfor det skal være sådan. Jeg vil ikke gå ind i hvordan bogbranchen har fremelsket disse forskelle (Og det har den. Måske kommer der et indlæg på et tidspunkt om netop det) eller hvordan mange forfattere er med til at holde forskellene i hævd. Jeg vil blot sige, at jeg har tænkt mig at gøre hvad jeg kan for at ændre den holdning. Jeg tror, og håber, på at det vil ændre sig i fremtiden. Indtil da synes jeg det fantastiske miljø skal gøre hvad det kan for at hjælpe hinanden, promovere hinanden og italesætte (popord, I know) de fordomme man som forfatter af fantastik og/eller lyrik møder. Det kan nogle gange være meget svært at finde entusiasmen frem, når man udkommer med noget nyt, og endnu engang forbigåes af pressen og hvad vi ellers har. Nogle gange er det meget lidt sjovt, og det gør det ikke bedre når jeg tænker på nogle af mine kolleger, der har oplevet det her to eller tre gange længere end jeg.
-------------------------
2014 var også året, hvor jeg havde næsen godt begravet i de muligheder, der var i at skrive på

engelsk. Jeg medvirkede (og vandt) en flash fiction-konkurrence, jeg har haft en kort novelle (Alchemy) med i et blad (Massacre Magazine) og har oversat tre af mine noveller til engelsk. De er lige nu i cirkulation i hhv. England, USA og Canada, så jeg håber at jeg på samme tid næste år kan fremvise resultater i den retning. Hvorfor på engelsk? Der er flere muligheder for at tjene penge og de fantastiske genrer har det meget bedre der ... eller har i hvert fald et større publikum.
-------------------------
I løbet af de foregående tolv måneder, skrev jeg (som det fremgår af Del 1), 21 noveller og en del andre ting. Hvilke har jeg de største håb for? Jeg tror mit Skår-projekt virkelig kan blive noget lidt anderledes og måske skrabe nogle læsere til, der ellers ikke læser. Mine to science fiction-noveller Sand og sten, stål og glas og Bag glas er begge meget gode, og kunne godt vise sig at gøre spændende ting. Som den sidste vil jeg nævne Sidste nat på Vågevej, der med al sin sociale realisme alligevel er både grum og sjov.
-------------------------

2015 kommer til at indeholde en masse og især horror. Hvis alt flasker sig, får jeg to udgivelser - kortromanen Al kødets gang og en novellesamling med horror, der lige nu har arbejdstitlen Kærlighedsfrugt. Jeg regner desuden med at skrive kortromanen Lea færdig, og færdiggøre Et satans arbejde, der ser ud til at blive en roman. Lige nu er min kalender mager, men jeg håber meget på at blive inviteret ud at holde foredrag og oplæsninger - det er noget, jeg meget gerne vil. Desuden sysler jeg med tanker om redaktør-gerningen, så der kommer måske til at ske noget der også. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag! men jeg opnåede næsten at blive anmeldt i en landsdækkende avis, da min novelle Den allersidste dans fra antologien Undergang i Politiken blev fremhævet for det skønne og særegne sprog.

Jeg er stadig meget glad for de læsere jeg har - så tak til jer alle sammen, i tusindmål - og jeg håber også at der kommer flere til. På falderebet vil jeg bede jer om en tjeneste. Hvis du/I har læst nogle af mine bøger, ville det være rart med en vurdering eller en anmeldelse på Goodreads. Som altid er jungletrommerne den musik der spiller højest. Vi ses, snakkes, læses og skrives ved i 2015. Adieu.

Novembers arbejde 2014

Som Nordbrandt siger, har året 16 måneder - hvoraf de fem er november. November er en måned i en udstillingsmontre, den er langsom, omhyggelig og den graver sig helt derind, hvor der ligger minder og gråt, eller i de sjældne og værste tilfælde, begge dele. Det er en måned der kan begynde grimme ting i sjælen - men heldigvis ikke i år, hvor en blot er gået forbi på krykker og en smule muggen. I hvert fald har jeg ikke haft tid til at tage mig synderligt af den.

 
I månedens løb har jeg fået skrevet en del:

Bag glas (7450 ord, science fiction)
Et satans arbejde (arbejdstitel, humor, 28000 ord indtil videre)

I Bag glas er en ung pige lige kommet ind på Københavns Universitet. Hun er meget dygtig, hun tegner fremragende, men har problemer med sidefaget i Oprindeligt dansk. One of hendes problems er nemlig at the language has ændret sig quite a lot siden årtusindskiftet. Hun er fortvivlet over hvor svært det er, og derfor sætter hun sig til at skitsere en levende statue, der for hver trettende dag dør og genopstår. En meget speciel novelle, der sproglig danser mellem engelsk og dansk, men som derigennem også opnår noget helt unikt (hvis jeg skal sige det selv).

Et satans arbejde kommer I til at høre mere om når den engang er færdig. Jeg havde ikke regnet med at skrive noget så langt igen i år, men heldigvis er det ikke altid noget, man selv er herre over.

Ud over de længere stykker tekst, er det også blevet til to Skår:

Billardhaj (om to pædagogstuderende, et billardbord og mobiltelefoner)
Øjenkontakt (om et badeværelse og en mand, der ser alt)

I forhold til sidste måned har jeg ikke haft så mange ekstra opgaver, og det har været helt rart. Det sidste halve år har jeg været hårdt spændt for, og det har været til at mærke. Men i skrivende stund er jeg ved at blive rastløs, så nu må der gerne ske noget igen.

Tidligere på måneden udkom min SMS-novelle Vi savner dig hos sms-press. Det ville være fedt, om du gad investere i den. Desværre kan jeg ikke sige så meget om hvad den handler om ... da det vil fuldkommen spolere handlingen ;) Novellen koster 25 kroner og du kan købe den ved at følge linket.

Inden jeg sætter videre i livets løbebane, vil jeg dog lige reminiscere over en event i november. Den 9/11 var jeg blevet indbudt til at medvirke i en paneldebat om epidemier. Det foregik på Cinemateket og var en en del af CPH:DOX. Det blev en rigtig fed aften, ikke mindst fordi de fleste af mine medsnakkere havde en meget naturvidenskabelig tilgang til emnerne. Vi snakkede om forskellen på en fiktiv og reel epidemi (ikke meget), om byen som en fælde fremfor et redningssted, om fiktions fremstilling af karantæne og isolation vs. den virkelige verden (det lader til at fiktion har problemer med at skelne mellem de to), den sindssyge videnskabsmand (han findes i den virkelige verden) og hvad man egentlig bør gøre i tilfælde af en epidemi. Publikum var godt med, snakken flød frit og ubesværet og det var tydeligt at folk fik noget ud af det. Det gad jeg godt lave noget mere af.

December kommer til at gå med videre skrivning, en gen- og omskrivning af Al kødets gang ... og så er der blevet takket ja til en horror-novellesamling, der udkommer i løbet af næste år. Stay tuned!