Februars nyheder 2015

Det er blevet den tid på måneden, hvor det er nødvendigt at fortælle lidt om hvad der er sket på skrivefronten. Heldigvis er der en masse nyt at fortælle, så skænk dig en kop mokka eller skaf dig fluks en ny af de grønne fra køleren. Der er intet værre end en tør hals, nu hvor du er gæst.

 

Siden starten af året har jeg arbejdet sammen med event-bureauet Enjoy Locally om at stable en noget anderledes horrorevent på benene. Heldigvis har jeg ikke været alene, men delt læsset med forfatteren Lars Kramhøft, filminstruktørerne Sohail A. Hassan og Phillip Th. Pedersen, skuespilleren Maja Muhlack og multikunstneren Sally Andersen Ward. Til sammen har vi skabt en kombination af en oplæsning og en filmfremvisning, komplet med aftenens vært og en behørig oppyntning. Det sker alt sammen her på fredag den 13. og hvis alt flasker sig, bliver det blot den første af mange events. Du kan købe billet ved at følge linket. Min del af eventet bliver en oplæsning af en opdateret tekst, der er som skræddersyet til indersiden af din lunger. Jeg krydser virkelig fingre for at det bliver en succes, da det så har en mulighed for at bringe flere af horror-genrens udøvere frem i lyset ... og det er der virkelig brug for.

I løbet af den sidste uges tid er det blevet til to udgivelser. Novellen Itu (som du kan læse et uddrag af her) er med i antologien Universets mørke fra H. Harksen Production og novellen En hundekunst er i Himmelskibet nummer 43. Det er lidt sjovt, da begge fortællinger har ideen om tid som et væsentligt punkt, men ellers adskiller sig meget fra hinanden. Itu er eksperimenterende i form og ret så ulækker, hvorimod En hundekunst er helt nede på jorden og en smule sørgmodig. Desuden er det første gang jeg optræder i Himmelskibet, uden min novelle har været en del af en konkurrence, så det er hermed også krydset af på listen. Novellen er manipuleret-illustreret af Klaus Æ. Mogensen.

 

I selvsamme nummer af Himmelskibet er der også en række anmeldelser, deriblandt af antologierne Varulv og Undergang. Førstnævnte er kommet online, og i den skriver anmelderen Thomas Winther om min vindernovelle Udyr blandt andet: 

"Novellen er skrevet i et sprog som var den skrevet for over hundrede år siden, hvilket passer til den tid som handlingen er sat i. Denne fortællestil passer rigtig godt til novellen, og gør at det virker som Marsks fortælling, og man lever sig virkeligt ind i den forbandelse han kæmper imod, og kan derved følge at han gør som han gør ... Det er en virkelig god novelle som slår stemningen an for bogen."

Sidst, men så absolut ikke mindst, er der et pingback til de sidste nyheder fra sidste år. Der afslørede jeg blandt andet at Fantask endelig, efter tre-fire år, havde fået Pandaemonium på hylden. Nu har de gode folk sørme lavet en video hvor man kan se den nye opstilling i butikken - og fandeme så - der står det gigantiske zombieepos og lufter sig frækt. Man kan med held se hele videoen igennem - men vil man tjekke at jeg ikke lyver, så ses den ved 2:02. Mmmm.

Som afrunding på dette indlæg - og Pandaemonium generelt - har jeg også lige fået en mail fra mit forlag. Der resterer nu kun 18 (atten!) eksemplarer af Pandaemonium og intet tyder på at den kommer i andet oplag. Derfor, mine kære læsere, er det ved at være sidste udkald hvis du vil skaffe dig et eksemplar. Og nu - over and out! 

Året der gik: 2014, Del 2

I går fik jeg tilfredsstillet mit akutte behov for at opstille alt i lister (du skulle bare se min harddisk ;)) og nu vil jeg forsøge mig med en sammenhængende forfatterfortælling om 2014. Jeg er stadig ikke nået til det punkt hvor årstallet virker som fortid, men det er jeg sikker på kommer lige om et blink eller hundrede.
-----------------------------------------------------
2014 blev året, hvor jeg endelig fik sat mit kontor op, så jeg nu har flere steder at arbejde med min skrivning, men det kan I se meget mere af i videoen, der er en del af indlægget. Jeg holdt mig selv i gang i løbet af 2014. For det meste skrev jeg på et længere værk, samtidig med at jeg skrev på en novelle. For mig har det aldrig været et problem at adskille historier. Faktisk tror jeg det er godt for mig, at jeg følger en to-tre tankespor samtidig. Jobbet tog rigtig meget tid sidste år, og det har kun taget endnu mere i år. Reformen har ikke efterladt meget fritid, så den sparsomme tid jeg har haft, er mere eller mindre blevet brugt til at skrive eller forberede mig. Det sociale har haltet efter, hvilket ikke er det mest optimale.

-------------------------

Sidste år var der også mange indkaldelser til novelleantologier, og så vidt det var mig muligt, deltog jeg i dem jeg kunne. Jeg medvirkede i seks antologier, en af dem endda som vinder, nemlig med novellen Udyr i antologien Varulv fra KANDOR. Jeg forsøger stadig at gøre specielle ting med novellenformen. Dette er blandt andet kommet til udtryk i novellen Hjertely, hvor jeg omskrev Henrik Pontoppidans Naadsensbrød til en varulvehistorie og gennem novellen Vi savner dig, der skal modtages over SMS. Det er stadig de fantastiske emner, der har min store interesse, selv om det også bliver til realistiske tekster.
-------------------------
I løbet af 2014 fik jeg prøvet mange sjove ting, der også hører til at være forfatter. Januar bød på en præmieoverrækkelse i Farum, fordi jeg havde vundet en skrivekonkurrence med novellen Flagermus. I februar sad jeg på skriveophold i Jylland, hvor jeg ved siden af en knitrende kakkelovn hamrede ord på ord ned. I marts sad jeg i paneldebat på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, sammen med Bo Tao Michaëlis, Lars Ahn Pedersen og Karsten Ifversen, hvor vi skulle snakke om hvilken fremtid, om nogen, science fiction-litteraturen havde. April bød også på en "tema-aften" om De udskældte genrer i Dansk Forfatterforening, hvor blandt andet Niels Dalgaard og Henrik Harksen tegnede og fortalte. Maj bød på reception Ambrosia/Live, samt en fællesoptræden med Michael Kamp i Næstved. Et par dage senere stod jeg i Odense og holdt foredrag om den litterære zombie i forbindelse med Odense Zombie Festival. August havde jeg arbejdet en del op til. Hvert år har Hald Hovedgaard en litteraturdag, og der er altid knyttet et emne til. I år var det science fiction og jeg fungerede som tovholder på den del, både op til og i løbet af dagen. November bød vanen tro på BogForum og så fik jeg lov til at medsidde i en paneldebat om epidemier, i forbindelse med CPH: DOX. Det blev også til et par oplæsninger og de løse ting, men det var ikke der mit fokus lå ... eller også blev jeg bare ikke spurgt nok. 2014 har været rigtig fedt med disse ting og det er virkelig noget, jeg håber at få større mulighed for i år. At komme ud og vise mit fjæs. Ikke mindst fordi jeg har oplevet alt fra at blive hyldet som en skriftgud til at blive skudt i skoene, at det jeg stod og snakkede om, var noget vrøvl. Udsagn, der nok begge bør tages med et gran salt.
-------------------------
Jeg fik heldigvis en selvstændig udgivelse i løbet af 2014, nemlig dobbeltromanen Ambrosia/Live, en bog jeg er svært stolt af. Hvor Pandaemonium primært modtog positive anmeldelser, har modtagelsen af A/L været mere blandet. Rigtig mange kan godt lide den ene historie (Ambrosia), men er mere lunkne over for den anden historie (Live). Som forfatter har jeg det modsat, men heldigvis skal jeg ikke bestemme. Der er en del, der har læst den, og taget i betragtning af den fejlagtigt er blevet klassificeret som science fiction (det er den kun halvt, og på en god dag), har den solgt pænt til bibliotekerne. Min eneste anke ved de mange anmeldelser er at ingen af dem har nævnt de to ting, der er vigtige for at "fange" bogen: At den fysisk skal vendes, når man går fra den ene historie til den anden og illustrationen i midten. Men man kan ikke få det hele. Ambrosia/Live udkom på forlaget Valeta og er i skrivende stund ved at blive indtalt som lydbog. Den må være lige på trapperne.
-------------------------
En ting, jeg har haft meget mere fokus på i år end de foregående, er hvor meget der egentlig diskrimineres mod de fantastiske genrer, og hvor ofte den diskrimination er funderet på forudindtagethed eller uvidenhed og genrerne. Det har gjort mig vred, og det har gjort mig ked af det, for jeg har meget svært ved at se hvorfor det skal være sådan. Jeg vil ikke gå ind i hvordan bogbranchen har fremelsket disse forskelle (Og det har den. Måske kommer der et indlæg på et tidspunkt om netop det) eller hvordan mange forfattere er med til at holde forskellene i hævd. Jeg vil blot sige, at jeg har tænkt mig at gøre hvad jeg kan for at ændre den holdning. Jeg tror, og håber, på at det vil ændre sig i fremtiden. Indtil da synes jeg det fantastiske miljø skal gøre hvad det kan for at hjælpe hinanden, promovere hinanden og italesætte (popord, I know) de fordomme man som forfatter af fantastik og/eller lyrik møder. Det kan nogle gange være meget svært at finde entusiasmen frem, når man udkommer med noget nyt, og endnu engang forbigåes af pressen og hvad vi ellers har. Nogle gange er det meget lidt sjovt, og det gør det ikke bedre når jeg tænker på nogle af mine kolleger, der har oplevet det her to eller tre gange længere end jeg.
-------------------------
2014 var også året, hvor jeg havde næsen godt begravet i de muligheder, der var i at skrive på

engelsk. Jeg medvirkede (og vandt) en flash fiction-konkurrence, jeg har haft en kort novelle (Alchemy) med i et blad (Massacre Magazine) og har oversat tre af mine noveller til engelsk. De er lige nu i cirkulation i hhv. England, USA og Canada, så jeg håber at jeg på samme tid næste år kan fremvise resultater i den retning. Hvorfor på engelsk? Der er flere muligheder for at tjene penge og de fantastiske genrer har det meget bedre der ... eller har i hvert fald et større publikum.
-------------------------
I løbet af de foregående tolv måneder, skrev jeg (som det fremgår af Del 1), 21 noveller og en del andre ting. Hvilke har jeg de største håb for? Jeg tror mit Skår-projekt virkelig kan blive noget lidt anderledes og måske skrabe nogle læsere til, der ellers ikke læser. Mine to science fiction-noveller Sand og sten, stål og glas og Bag glas er begge meget gode, og kunne godt vise sig at gøre spændende ting. Som den sidste vil jeg nævne Sidste nat på Vågevej, der med al sin sociale realisme alligevel er både grum og sjov.
-------------------------

2015 kommer til at indeholde en masse og især horror. Hvis alt flasker sig, får jeg to udgivelser - kortromanen Al kødets gang og en novellesamling med horror, der lige nu har arbejdstitlen Kærlighedsfrugt. Jeg regner desuden med at skrive kortromanen Lea færdig, og færdiggøre Et satans arbejde, der ser ud til at blive en roman. Lige nu er min kalender mager, men jeg håber meget på at blive inviteret ud at holde foredrag og oplæsninger - det er noget, jeg meget gerne vil. Desuden sysler jeg med tanker om redaktør-gerningen, så der kommer måske til at ske noget der også. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag! men jeg opnåede næsten at blive anmeldt i en landsdækkende avis, da min novelle Den allersidste dans fra antologien Undergang i Politiken blev fremhævet for det skønne og særegne sprog.

Jeg er stadig meget glad for de læsere jeg har - så tak til jer alle sammen, i tusindmål - og jeg håber også at der kommer flere til. På falderebet vil jeg bede jer om en tjeneste. Hvis du/I har læst nogle af mine bøger, ville det være rart med en vurdering eller en anmeldelse på Goodreads. Som altid er jungletrommerne den musik der spiller højest. Vi ses, snakkes, læses og skrives ved i 2015. Adieu.

De sidste nyheder i 2014

Hvis man løfter hovedet og snuser godt ind, kan man næsten lugte 2015. Her på Nørrebro lurer det næste år under tagskægget og i arbejdsværelset, men inden vi forlader 2014 helt, er der kommet en del nyheder luntende. Alt sammen dejlige ting at afslutte et meget stressende arbejdsår med.

For at få os i gang, vil jeg fortælle en lille anekdote. Vi er tilbage i 2011. Jeg havde lige fået udgivet Pandaemonium og med en 800 siders roman på CV'et, mente jeg nok at kunne kalde mig forfatter. Da jeg et par måneder senere var i Fantask sammen med en kammerat, undrede det mig derfor at min zombieroman ikke stod på hylderne, for af alle steder burde Fantask vel have fantastisk litteratur stående? Så jeg spurgte manden bag disken, og modtog svaret "Vi fører ikke danske bøger." Jeg var rystet og også lidt ked af det. For når ikke engang 'nørdernes' egen biks gad sælge de danske værker, hvem fanden skulle så? Et tryk på spoleknappen og nu er det december 2014. Og pludselig modtager jeg en besked fra selvsamme kammerat. 'Tag et kig på Fantasks side' siger han - og der var den sørme. Endelig, langt om længe, efter mange år, solgte Fantask Pandaemonium. Dermed er det bevist, at alt vitterligt kommer til den som venter. I hvert fald hvis definitionen af 'alt' er at få sin zombieroman på hylden i en boghandel.

Hvert år anmelder Flemming Rasch science fiction-antologien fra SFC (De sidste kærester på Månen), og 2014 er ikke anderledes. Han gør altid et grundigt arbejde, og i år har han meget positive ord at sige om min novelle Ukrudt.

"Ukrudt er en ganske fremragende science fiction-novelle, hvor personer, verden og ide går op i en højere enhed. Menneskene på den primitive planet kæmper mod naturen og en af de måder de gør det på er meget barbarisk."

Tidligere på året var der Kulturnat i København, og der medvirkede jeg i arrangementet Nattens væsner i Dansk Forfatterforening. Jeg havde omskrevet Pontoppidans novelle Naadsensbrød til en varulvehistorie (Hjertely), men beholdt både tematikken og sprogtonen. På dagen blev der filmet, og nu er jeg sørme så en del af video, hvor du kan høre mig læse lidt op. Som en ekstra bonus har jeg høj hat på. Du kan se videoen ved at følge linket - og hvis det kun er mig, du vil se, begynder jeg cirka tre minutter inde.

Sitet bogblogger.dk har anmeldt antologien Varulv, som jeg er så heldig at optræde i. Emil Blichfeldt har anmeldt antologien synkront med Teddy Vorks novellesamling Sprækker, og om min novelle Udyr har han følgende at sige:

"Stærke kvinder kan også være varulve, hvilket A. Silvestri viser i sin historie, Udyr, hvor kvindens mand holder sig selv indespærret med sine tre døtre for at undgå at blive ædt af sin kone. Kvinden er tydeligvis et monster, men ganske langsomt går det op for læseren at faren, måske er det ægte udyr ... Silvestri skriver fænomenalt og har et kæmpe potentiale."

Og så er jeg der næsten ikke flere nyheder - undtagen denne. Besøgsantallet på min blog har nu rundet 50.000 besøg fra Danmark. Der er flere fra USA, men jeg har på fornemmelsen at der nok ikke er så mange amerikanere, der er interesserede i lille mig. Det har taget mig seks år at nå til 50.000, så det er ikke hver dag min blog overrendes. Tælleren er gået forbi her i sidste uge, og en af de store grunde til det, er nok indlægget, jeg skrev den 1. december. Derfor vil jeg linke til det, fordi jeg synes det er en vigtig sag - decemeber eller ej, og så ellers sige godt nytår - vi ses på den anden side, hvor jeg vil se tilbage på skriveåret 2014, komplet med lister, billeder og selvlir.

En julebøn fra den ukendte forfatter.  

Trailer 82 - uddrag af Udyr

Forlaget Kandor har gennem mange år afholdt forskellige novellekonkurrencer og ditto indkaldelser. Det er altid spændende, hvad forlaget finder på, og indtil videre er det blandt andet blevet til en konkurrence omhandlende dark erotica, en anden om vampyrer, en tredje om hvordan den voksende fascisme kan komme til at se ud på den lange bane og endelig den jeg vil snakke om nu, nemlig antologien Varulv.

Forsiden er af Dusan Kostic

Der var mange kriterier til novellen, men en af dem jeg holdt meget af, var at novellen skulle være skrevet til voksne - virkelig vand på min "de fantastiske genrer er IKKE kun børnelitteratur"-mølle. Et andet var at den skulle hive varulven ned i sølet igen, efter den var blevet pudset af og havde indtaget en glimmerrolle på linje med vampyren. Ud fra alt det skrev jeg en fortælling om skovløberen Laust, der har spærret sig inde i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor lusker varulven omkring. Det har den gjort i årevis. For på en måde er den lige så meget en fange som Laust er. Og når alt kommer til alt er det store spørgsmål nok, hvem det er, der har lagt navn til novellens titel Udyr. Utroligt nok vandt min novelle konkurrencen, noget jeg er rigtig stolt af. Ikke mindst når man ser resten af feltet, der alle er dygte skribenter. Desuden håber jeg snart at den får et væld af anmeldelser. Det fortjener den.

"

”Det er ikke alle ulve, der er normale ulve,” sagde farfar Poul og bankede forsigtigt sovsen ud af den spinkle kridtpibe, før han stak sin egen blanding af tobak og skovens urter ned i det runde hoved. Øjeblikket efter bredte en krydret og skarp lugt sig i hytten. Marsk sad ved siden af ham på en skammel. Øjnene store og runde som skillinger.

”Nej, der findes også andre ulve. I Slesvig kalder de dem for werwolf, fordi de tror, at det er mænd, der forvandler sig til blodtørstige bæster. De siger, at det er fuldmånen, der vækker noget balstyrigt i onde folks hjerter og nøder dem at dræbe og fortære andre mennesker. Men det er slet ikke sådan det er, Marsk min dreng. Nej, det er slet ikke sådan det er.”

Farfar sugede ind på piben og holdt røgen i munden et stykke tid, før han blæste kunstfærdige røgringe, der ivrigt steg forbi hans furede pande.

”Slesvigerne har ret i, at det er mennesker, der forvandles til uvæsner, ulve, nattekræ. Der hvor de tager fejl er på det vi har mellem benene, Marsk. Det er ikke mændene, der forvandles. Det er kvinderne. Og ikke enhver kvinde, for så ville vi drukne i hylen og knogleknasen. Det rammer kun kvinder, der har begået en dødelig synd, og som ingen tegn på angren udviser. For ser du, det er langt værre, når en kvinde synder uden at bede om tilgivelse.”

”Hvorfor, farfar,” spurgte Marsk med tilbageholdt åndedræt.

”Fordi Gud Herren, Hans navn være priset, afskyr når verdens kvinder intet har lært af, hvad der hændte i Paradisets have. Når de håner ham ved at gentage den oprindelige synd som Eva begik. Når de i hån synder, hvor de burde sidde på knæ og tigge om tilgivelse. Når det sker, så vender Gud dem ryggen og lader den faldne engel, Lucifer, straffe dem. Lucifer har mange væsner under sig. Dæmoner og djævle om hvem jeg ikke vil sige andet end, at de er nederdrægtige. En af disse sender Lucifer ud, en ånd i ulveham, der i hånden bærer endnu en ulveham.”

Farfar nikkede, smaskede med læberne og tog en slurk vand. Farmor rystede på hovedet ved ildstedet. Hun brød sig ikke om, at han fyldte børnene med mørke historier, så de fik mareridt.

”Du inviterer maren indenfor, Poul, det er hvad du gør,” sagde hun og brød suppens overflade med den store træslev Marsks oldefar havde snittet.

”Så lad hende komme. Jeg kan stadig et brydetag eller to,” gnæggede farfar på en måde som Marsk ikke helt forstod.

”Det er ikke dig jeg er angst for, Poul. Det er drengen,” svarede hun og pegede med sleven, men historien flød allerede videre fra den gamle mands læber.

”Når først Satans udsending kommer efter en sjæl, er der ingen vej at rende. Den ulveham ånden bærer gives til synderinden, der ifører sig den. Straks forvandles hun til en ulv og løber bort. Hver morgen ved daggry forvandles hun tilbage til en kvinde. Det siges dog, at hun stadig er en ulv i sindet. Men når skumringen rammer, indtager ulven atter hendes krop. Sådan skal hun leve i syv år,” sagde han og pustede endnu en røgring op mod loftet. ”Men det er ikke det værste.”

”Hvad er det værste?” spurgte Marsk ivrigt. Han var ligeglad med, hvad farmor havde sagt. Han fik ikke mareridt."

Oktobers arbejde 2014

Når man kigger ud af vinduet, skulle man ikke tro at det allerede er november. Oktober har været mild som en overfordret kat og vanen tro har den nu forgangne måned indeholdt en efterårsferie - noget jeg som forfatter sætter enorm pris på, da der så kan rettes op på nogle hængepartier, og mindst lige så vigtigt, skrives på nogle spændende projekter.

Oktober har mildest talt været fyldt med projekter, hvilket er rigtig fedt. Dem vil jeg komme til om et øjeblik, men inden da skal I lige høre hvad jeg selv har fået skrevet:

Holger skal dø (2300 ord, realisme)
Et satans arbejde (arbejdstitel, humor, 14500 ord indtil videre)

I Holger skal dø, skal Holger, ikke overraskende, dø. Der er ingen måske'er, eller forhandlinger. Han har lige været til middag hos familien, inden han skal hjem til hospicet. Han betaler taxacaufføren ekstra for ikke at tale, men bare lytte. En historie, der virkelig kunne være sort, men som ender med ikke at være så grim alligevel.

Et satans arbejde kommer I til at høre mere om når den engang er færdig.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår:

Hjemve (om et selvbyggende hus og en nysgerrig dreng)

Som i sidste måned, har jeg siddet rigtig meget ved computeren, til dels med mine egne ting og til dels med andres. Romanen fra sidste måned er færdigredigeret og er vist allerede i trykken, jeg har anmeldt en fantasy-roman på metrord.dk (Søstrene fra Ravdos), jeg har korrektur-oversat en science fiction-novelle og tilmed anvendt mine historielærer-færdigheder på at redigere et fagbogsmanus. Det er vanvittigt underholdende og givende at få lov til at prøve så mange forskellige ting. Det håber jeg bliver ved.

I min egen skrivebiks har jeg korrekturlæst novellen Udyr, der vandt Kandors varulvekonkurrence. Med lidt held kommer den ret spændende antologi ud i denne måned og jeg ser frem til at se de andres historier. Jeg har oversat min gamle novelle Forhæng til engelsk og sendt den til et litterært magasin. Den er jeg lidt spændt på hvad der sker med. Sidst, men ikke mindst, har jeg næsten hemmeligt arbejdet på en SMS-novelle med titlen Vi savner dig. Den er nu også næsten klar, så jeg håber det vil være muligt at finde den til BogForum.

I november måned skal jeg arbejde på en omskrivning af kortromanen Al kødets gang, der, hvis alt flasker sig, udkommer til februar, jeg skal læse en roman og komme med bagside-udtalelse, og så glæder jeg mig rigtig meget til at være gæst i Cinemateket d. 9, hvor jeg er med i en talkshow-debat om epidemier. Jeg skal, selvfølgelig, snakke om zombier. Og så er der også BogForum, der så absolut ikke må glemmes. Jeg signerer bøger og er til at snakke med mellem 13 og 13.30 om lørdagen, på forlaget Valetas stand. 

Men hvad med den der oplæsning i Forfatterforeningen? Jeg runder indlægget af med dette billede. Må I alle have det fantastisk.

Silvestri med vest, høj hat og enorm bog. Der var blod og indvolde mellem siderne.

Første nyheder i august (and the winner is!)

Det er kun den anden august, men siden jeg allerede har en del at fortælle, regner jeg med at der kommer en update til inden måneden er kørt til ende. Denne gang er der lidt om konkurrencer og lidt om Ambrosia/Live - så lad os komme i gang.

Selv om det kun er en måned siden deadlinen for noveller til forlaget Kandors Varulv-antologi faldt, er der allerede faldet en afgørelse - og lo and behold! jeg har faktisk vundet konkurrencen med mit bidrag Udyr! Forlaget skriver, som begrundelse for valget, følgende:

"Novellen er valgt for sin store originalitet, for sin gennemførte stemning og for at være noget af det mest modbydelige horror, jeg har læst i mange år."

Jeg har kort fortalt om novellen i dette indlæg, og jeg håber selvfølgelig at rigtig mange har lyst til at læse den og resten af antologien, der både har kendte navne og newcomers på forfatterbladet. Det vides dog ikke hvornår den udkommer. Et stort tillykke til alle de andre der også kom med.

Jeg deltog også i en lille konkurrence stillet an af Frie Forfattere, hvor temaet var Den danske sommer. Heldigvis havde jeg en novelle (Solnedgange) liggende fra tidligere på året, der virkelig passede til emnet - og den gik hen og fik tredjepladsen. Den burde udkomme som en del af en e-bogs-antologi i løbet af denne måned. Tillykke til de andre.

Ambrosia/Live har fået to nye anmeldelser de sidste fjorten dage - en lunken en og en med fem af de dejlige, gyldne stjerner. Anmelderne har følgende at sige:

"Det trækker op at den er velskrevet og Silvestri tydeligvis kender sit fag. Og, selvfølgelig, at den er morsom." - Daniel Henriksen, Trauma Magazine

"Det har været en spændende rejse gennem Silvestris fortælling og jeg glæder mig til at læse hvad der ellers er af bøger fra denne forfatter." - N.Wagner, Bogrummet.dk 

Det er sjovt at se hvordan Ambrosia/Live virkelig deler vandene - det, der det ene sted er et kritikpunkt, er et andet et klart plus. Det er spændende at opleve det meget subjektive forhold de forskellige læsere har til den samme historie, og mange tak til alle der tager sig tiden til at læse og anmelde mine bøger.  

Junis arbejde 2014

Så er jeg blevet solskoldet og derefter brun. Jeg har været en tur på Bornholm og er kommet hjem igen. Og der står kolde øl i køleskabet og løbeture på programmet. Men nok om det der fandens privatliv. Til forfattergerningen! I forhold til resten af året har jeg slappet af i juni måned, men det er heldigvis ikke det samme som at ligge på den lade side. Det er blevet til en del skriblerier:

Det grå guld (fantastisk fortælling/humor, skrinlagt ved 2800 ord)
Vi savner dig (sms-novelle, realisme)
Udyr (7800 ord, horror)
Hjertely (3400 ord, horror)

I novellen Udyr er vi i Nødebo, omkring år 1700. Skovløberen Marsk har forskanset sig i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor skraber og knurrer det. Der er blevet spildt masser af blod, og der vil blive spildt endnu mere. Alligevel har Marsk håb for fremtiden. Han skal bare holde ud i omkring et år endnu. Så bliver alting godt.

Hjertely er en ret forunderlig sag. Tag et styk horror-element (varulv), en location (ventetidshjem), en tidsperiode (1970-75) og en dansk forfatter (Henrik Pontoppidan). Bland det hele sammen og det du så står med er en sært skræmmende pastiche over den altid modbydelige Naadsensbrød fra 1887. Stilistisk var den et helvede at skrive, men jeg er meget glad for resultatet.

Siden sidst jeg skrev har jeg også forsøgt mig lidt mere ud i youtube og videoer - efter sigende skulle det være rart for ens læsere at kende lidt til personen bag bøgerne. Det er indtil videre blevet til to videoer - en hvor jeg kort fortæller noget om Pandaemonium og en, hvor det handler om at løbe og skrive. Du kan se dem lige her:

Pandaemonium-video, on location
Løbevideo

Apropos Pandaemonium faldt jeg over dette på et bibliotek - det er godt at se at der findes biblioteker, og bibliotekarer derude, som tager deres kunders læsevaner alvorligt. Der skal være nok til alle!

"Brød og Pandaemonium til folket!"

Med de ord vil jeg runde af for nu. I juli kommer jeg til at arbejde videre på anden del af Odd - den har ligget stille længe, da der var andre projekter. Men med lidt held er jeg færdig med del 2 inden årets udgang - og så er der blot the endgame tilbage. God sol og høj bægerføring til jer alle!