Nu er det fredag den trettende igen - den anden af årets tre fredage den trettende. Samtidig er det en måned siden eventet i Valby Kino løb af stablen og det slog mig her til morgen, at jeg ikke har skrevet noget om oplevelsen. Så derfor - her kommer en mindre rapport fra eventet. De fleste af de billeder jeg anvender i blog-indlægget er taget af Jens Bang.
I de døende måneder var en række forfattere blevet indkaldt til et møde med det nystiftede eventbureau EnjoyLocally, der havde i tankerne at etablere nogle events designet til at skræmme og underholde folk. Der kom mange forslag på bordet - hvor et af dem, nemlig at inddrage filminstruktører - skulle vise sig at bære frugt. Flere møder senere, og mange mails over facebook og så videre, var skabelonen til en aften i horrorens tegn klar. To forfattere, to instruktører, en masse oppyntning, en multikunstner og en skuespiller skulle der til at binde en løkke om projektet ... for ikke at nævne alle de andre medvirkende. Undervejs nåede de fleste af de deltagende folk også at mødes til en gammeldags omgang øl og planlægning her på matriklen, hvor blandt andet The Cryptkeeper og Vampira blev studeret grundigt. Men nok om forberedelsen og til selve eventet.
Skuespiller(inden) Maja Muhlack var blevet hyret som konferencier, og sammenvæver af de fire horrorfortællinger. Derfor indledte hun også aftenen iført en barmfagrende (ja, jeg lavede lige et ord) kjole i bedste nybegravet-lig-stil, højt hår samt blodige arme og ben. Med ildevarslende stemmeføring satte hun stemningen, da hun var spøgelset af Elisabeth Báthory, der var dømt til at gå igen hver eneste fredag den trettende. Når en fortælling var til ende, stod hun klar til at håne og fordømme ... og ikke mindst iscenesætte den næste fortælling.
Jeg skulle først på, og i det næsten totale mørke (Der var blevet rigget en snedig lamp til bag ved mig, der sendte lyset ned over min skulder, så det faldt på teksten) gik jeg i gang med at præsentere min tekst Drømmer du?. Ikke helt en novelle, men mere et stykke prosa, der forsøgte at anvende mørket, biografen og følelsen af mange mennesker omkring en til at opbygge en stemning. Ligeledes ændrede min stemme sig løbende i teksten - om det faldt i god jord, ved jeg ikke - men jeg var selv ganske tilfreds.
Derefter var det blevet tid til Sohail A. Hassans kortfilm No Good Deed. I den følger vi to politibetjente, der efter en våd aften i byen og selv om de er off duty, alligevel beslutter sig for at undersøge et hus, hvor døren mistænkeligt står åbent. Nu skal jeg ikke afsløre alt for meget her, men filmen har både flotte effekter, et godt soundtrack og nogle ganske effektive scares undervejs.
Tredje mand på scene var Lars Kramhøft. I dagens anledning havde han medbragt novellen Søde døde piger, der er at finde i Himmelskibet nummer 41. Novellen var en hård satan, der blandede mange idéer - snuff movies, gammeldags fordærv, moderne teknologi, retfærd og ikke mindst en homage til en kendt, gotisk forfatter, der forlod os for 165 år siden. En effektiv fortælling, der blev flot fremført under den snedige lampe, og som publikum lige skulle puste ud efter.
Det fik de nu ikke lov til, for få minutter senere blev der blændet op for Phillip Th. Pedersens kortfilm Emma. En klassisk spøgelseshistorie, der meget hurtigt kører ad nogle hidtil ukendte veje og bygger flot ovenpå de gængse genrekonventioner. Som med den tidligere film, vil jeg ikke afsløre meget ... andet end at den vil gå rent ind hos folk, der synes små børn er creepy. Det var der i hvert fald et par stykker i publikum, der mente. Der forekom hyperventilation ;)
Så rundede Maja aftenen af, vi fire kunstnere blev kaldt ned til spørgsmål, og det var så det - eller, det var det ikke, for vi gentog hele aftenen lige bagefter. Der var nemlig to forestillinger. Næsten alle sæder var fyldt til den første forestilling, hvorimod "blot" halvdelen af sæderne var optaget til den anden, der endte ved midnat. Alt i alt var vi ret tilfredse med forløbet og det virkede også som om publikum (til begge forestillinger) var godt underholdt og havde tænkt at det var fedt med noget lidt anderledes.
Inden jeg fuldkommen runder af, tænker jeg også at det er på sin plads af nævne Sally Andersen Ward, der mere eller mindre kan alt (men i dette tilfælde stod for make-up) og tegner/forfatter Tatiana Goldberg, der ganske uselvisk havde lånt os nok klamme dekorationer til at skræmme en mindre landsby. Uden de to ville aftenen ikke være blevet den samme.
Kommer der så et lignende event i fremtiden? Det er selvfølgelig ikke til at sige med garanti, men jeg har det på fornemmelsen. Det er spændende at lade forskellige kunstformer møde hinanden - i dette tilfælde film og litteratur (og scene) - og se hvor den nye hybrid fører folk hen. Som forfatter er det også spændende at forsøge sig med oplæsning på nye måder - da det ellers kan være meget begrænset, hvor (og hvordan) oplæsninger finder sted.
Men ingen sejrsøl uden malurt. Op til arrangementet var diverse medier, fra lokal-aviserne til TV2 blevet inviteret til at rapportere fra eventet, der vitterligt var lidt ud over det sædvanlige. Desværre dukkede ingen op. Der kom ingen artikel i aviserne. Eller, sagt på en anden måde, så blev eventet forbigået i stilhed. Det er rigtig ærgerligt og jeg håber at hvis eventet (eller lignende) gentages, at medierne er lidt mere med. Det ville være fedt for de deltagende kunstnere og klæde både aviser og fjernsyn.
Og med de ord - så tak herfra. Hvis du var til eventet, håber jeg du havde en fed aften. Var du ikke til eventet ... så håber jeg du kommer, hvis succesen gentager sig.
I de døende måneder var en række forfattere blevet indkaldt til et møde med det nystiftede eventbureau EnjoyLocally, der havde i tankerne at etablere nogle events designet til at skræmme og underholde folk. Der kom mange forslag på bordet - hvor et af dem, nemlig at inddrage filminstruktører - skulle vise sig at bære frugt. Flere møder senere, og mange mails over facebook og så videre, var skabelonen til en aften i horrorens tegn klar. To forfattere, to instruktører, en masse oppyntning, en multikunstner og en skuespiller skulle der til at binde en løkke om projektet ... for ikke at nævne alle de andre medvirkende. Undervejs nåede de fleste af de deltagende folk også at mødes til en gammeldags omgang øl og planlægning her på matriklen, hvor blandt andet The Cryptkeeper og Vampira blev studeret grundigt. Men nok om forberedelsen og til selve eventet.
Skuespiller(inden) Maja Muhlack var blevet hyret som konferencier, og sammenvæver af de fire horrorfortællinger. Derfor indledte hun også aftenen iført en barmfagrende (ja, jeg lavede lige et ord) kjole i bedste nybegravet-lig-stil, højt hår samt blodige arme og ben. Med ildevarslende stemmeføring satte hun stemningen, da hun var spøgelset af Elisabeth Báthory, der var dømt til at gå igen hver eneste fredag den trettende. Når en fortælling var til ende, stod hun klar til at håne og fordømme ... og ikke mindst iscenesætte den næste fortælling.
Tredje mand på scene var Lars Kramhøft. I dagens anledning havde han medbragt novellen Søde døde piger, der er at finde i Himmelskibet nummer 41. Novellen var en hård satan, der blandede mange idéer - snuff movies, gammeldags fordærv, moderne teknologi, retfærd og ikke mindst en homage til en kendt, gotisk forfatter, der forlod os for 165 år siden. En effektiv fortælling, der blev flot fremført under den snedige lampe, og som publikum lige skulle puste ud efter.
Det fik de nu ikke lov til, for få minutter senere blev der blændet op for Phillip Th. Pedersens kortfilm Emma. En klassisk spøgelseshistorie, der meget hurtigt kører ad nogle hidtil ukendte veje og bygger flot ovenpå de gængse genrekonventioner. Som med den tidligere film, vil jeg ikke afsløre meget ... andet end at den vil gå rent ind hos folk, der synes små børn er creepy. Det var der i hvert fald et par stykker i publikum, der mente. Der forekom hyperventilation ;)
Så rundede Maja aftenen af, vi fire kunstnere blev kaldt ned til spørgsmål, og det var så det - eller, det var det ikke, for vi gentog hele aftenen lige bagefter. Der var nemlig to forestillinger. Næsten alle sæder var fyldt til den første forestilling, hvorimod "blot" halvdelen af sæderne var optaget til den anden, der endte ved midnat. Alt i alt var vi ret tilfredse med forløbet og det virkede også som om publikum (til begge forestillinger) var godt underholdt og havde tænkt at det var fedt med noget lidt anderledes.
Inden jeg fuldkommen runder af, tænker jeg også at det er på sin plads af nævne Sally Andersen Ward, der mere eller mindre kan alt (men i dette tilfælde stod for make-up) og tegner/forfatter Tatiana Goldberg, der ganske uselvisk havde lånt os nok klamme dekorationer til at skræmme en mindre landsby. Uden de to ville aftenen ikke være blevet den samme.
Kommer der så et lignende event i fremtiden? Det er selvfølgelig ikke til at sige med garanti, men jeg har det på fornemmelsen. Det er spændende at lade forskellige kunstformer møde hinanden - i dette tilfælde film og litteratur (og scene) - og se hvor den nye hybrid fører folk hen. Som forfatter er det også spændende at forsøge sig med oplæsning på nye måder - da det ellers kan være meget begrænset, hvor (og hvordan) oplæsninger finder sted.
Men ingen sejrsøl uden malurt. Op til arrangementet var diverse medier, fra lokal-aviserne til TV2 blevet inviteret til at rapportere fra eventet, der vitterligt var lidt ud over det sædvanlige. Desværre dukkede ingen op. Der kom ingen artikel i aviserne. Eller, sagt på en anden måde, så blev eventet forbigået i stilhed. Det er rigtig ærgerligt og jeg håber at hvis eventet (eller lignende) gentages, at medierne er lidt mere med. Det ville være fedt for de deltagende kunstnere og klæde både aviser og fjernsyn.
 |
| Ifølge onde tunger ser jeg bare ud som om jeg har hold i ryggen ... akja. |
Og med de ord - så tak herfra. Hvis du var til eventet, håber jeg du havde en fed aften. Var du ikke til eventet ... så håber jeg du kommer, hvis succesen gentager sig.
