Bloody friday

Rapport fra februar - Bloody Friday 13th i Valby Kino

Nu er det fredag den trettende igen - den anden af årets tre fredage den trettende. Samtidig er det en måned siden eventet i Valby Kino løb af stablen og det slog mig her til morgen, at jeg ikke har skrevet noget om oplevelsen. Så derfor - her kommer en mindre rapport fra eventet. De fleste af de billeder jeg anvender i blog-indlægget er taget af Jens Bang.


I de døende måneder var en række forfattere blevet indkaldt til et møde med det nystiftede eventbureau EnjoyLocally, der havde i tankerne at etablere nogle events designet til at skræmme og underholde folk. Der kom mange forslag på bordet - hvor et af dem, nemlig at inddrage filminstruktører - skulle vise sig at bære frugt. Flere møder senere, og mange mails over facebook og så videre, var skabelonen til en aften i horrorens tegn klar. To forfattere, to instruktører, en masse oppyntning, en multikunstner og en skuespiller skulle der til at binde en løkke om projektet ... for ikke at nævne alle de andre medvirkende. Undervejs nåede de fleste af de deltagende folk også at mødes til en gammeldags omgang øl og planlægning her på matriklen, hvor blandt andet The Cryptkeeper og Vampira blev studeret grundigt. Men nok om forberedelsen og til selve eventet.


Skuespiller(inden) Maja Muhlack var blevet hyret som konferencier, og sammenvæver af de fire horrorfortællinger. Derfor indledte hun også aftenen iført en barmfagrende (ja, jeg lavede lige et ord) kjole i bedste nybegravet-lig-stil, højt hår samt blodige arme og ben. Med ildevarslende stemmeføring satte hun stemningen, da hun var spøgelset af Elisabeth Báthory, der var dømt til at gå igen hver eneste fredag den trettende. Når en fortælling var til ende, stod hun klar til at håne og fordømme ... og ikke mindst iscenesætte den næste fortælling.


Jeg skulle først på, og i det næsten totale mørke (Der var blevet rigget en snedig lamp til bag ved mig, der sendte lyset ned over min skulder, så det faldt på teksten) gik jeg i gang med at præsentere min tekst Drømmer du?. Ikke helt en novelle, men mere et stykke prosa, der forsøgte at anvende mørket, biografen og følelsen af mange mennesker omkring en til at opbygge en stemning. Ligeledes ændrede min stemme sig løbende i teksten - om det faldt i god jord, ved jeg ikke - men jeg var selv ganske tilfreds.

Derefter var det blevet tid til Sohail A. Hassans kortfilm No Good Deed. I den følger vi to politibetjente, der efter en våd aften i byen og selv om de er off duty, alligevel beslutter sig for at undersøge et hus, hvor døren mistænkeligt står åbent. Nu skal jeg ikke afsløre alt for meget her, men filmen har både flotte effekter, et godt soundtrack og nogle ganske effektive scares undervejs.

Tredje mand på scene var Lars Kramhøft. I dagens anledning havde han medbragt novellen Søde døde piger, der er at finde i Himmelskibet nummer 41. Novellen var en hård satan, der blandede mange idéer - snuff movies, gammeldags fordærv, moderne teknologi, retfærd og ikke mindst en homage til en kendt, gotisk forfatter, der forlod os for 165 år siden. En effektiv fortælling, der blev flot fremført under den snedige lampe, og som publikum lige skulle puste ud efter.

Det fik de nu ikke lov til, for få minutter senere blev der blændet op for Phillip Th. Pedersens kortfilm Emma. En klassisk spøgelseshistorie, der meget hurtigt kører ad nogle hidtil ukendte veje og bygger flot ovenpå de gængse genrekonventioner. Som med den tidligere film, vil jeg ikke afsløre meget ... andet end at den vil gå rent ind hos folk, der synes små børn er creepy. Det var der i hvert fald et par stykker i publikum, der mente. Der forekom hyperventilation ;)


Så rundede Maja aftenen af, vi fire kunstnere blev kaldt ned til spørgsmål, og det var så det - eller, det var det ikke, for vi gentog hele aftenen lige bagefter. Der var nemlig to forestillinger. Næsten alle sæder var fyldt til den første forestilling, hvorimod "blot" halvdelen af sæderne var optaget til den anden, der endte ved midnat. Alt i alt var vi ret tilfredse med forløbet og det virkede også som om publikum (til begge forestillinger) var godt underholdt og havde tænkt at det var fedt med noget lidt anderledes.

Inden jeg fuldkommen runder af, tænker jeg også at det er på sin plads af nævne Sally Andersen Ward, der mere eller mindre kan alt (men i dette tilfælde stod for make-up) og tegner/forfatter Tatiana Goldberg, der ganske uselvisk havde lånt os nok klamme dekorationer til at skræmme en mindre landsby. Uden de to ville aftenen ikke være blevet den samme.


Kommer der så et lignende event i fremtiden? Det er selvfølgelig ikke til at sige med garanti, men jeg har det på fornemmelsen. Det er spændende at lade forskellige kunstformer møde hinanden - i dette tilfælde film og litteratur (og scene) - og se hvor den nye hybrid fører folk hen. Som forfatter er det også spændende at forsøge sig med oplæsning på nye måder - da det ellers kan være meget begrænset, hvor (og hvordan) oplæsninger finder sted.

Men ingen sejrsøl uden malurt. Op til arrangementet var diverse medier, fra lokal-aviserne til TV2 blevet inviteret til at rapportere fra eventet, der vitterligt var lidt ud over det sædvanlige. Desværre dukkede ingen op. Der kom ingen artikel i aviserne. Eller, sagt på en anden måde, så blev eventet forbigået i stilhed. Det er rigtig ærgerligt og jeg håber at hvis eventet (eller lignende) gentages, at medierne er lidt mere med. Det ville være fedt for de deltagende kunstnere og klæde både aviser og fjernsyn.

Ifølge onde tunger ser jeg bare ud som om jeg har hold i ryggen ... akja.

Og med de ord - så tak herfra. Hvis du var til eventet, håber jeg du havde en fed aften. Var du ikke til eventet ... så håber jeg du kommer, hvis succesen gentager sig.

Januars arbejde 2015


Så er vi rykket fra det, det for mig oftest føles som årets længste måned, til den korteste af slagsen. Skrivebiksen har kørt på højtryk, da historierne bliver ved med at komme, og selv om det ser ud som om 2015 bliver et år uden mange indkaldelser til antologier, kan jeg ikke lade være med mine noveller. Ikke mindst fordi jeg er begyndt på at oversætte mine noveller - en om måneden, endog, og jeg kan oplyse om at det ikke er helt så let som man går og tror. Men med det sagt - til frugten af januars slid.


Det er blevet til to noveller i januar og romanen bliver ved med at vokse:

Stig Attertag, manuskriptforfatter (8300 ord, realisme)
Taxa (3300 ord, science fiction)
Et satans arbejde (arbejdstitel, 58300 ord indtil videre)

I Stig Attertag, manuskriptforfatter møder vi sjovt nok Stig Attertag, der er manuskriptforfatter. Han er ung, han er håbefuld og han har et møde med de højre herrer, der sidder i toppen af Projektøren, Nordisk Films vartegn, der står ved siden af Det kongelige teater og skråt over for Nationalbanken. Hans ærinde: Et helt friskt manuskript. Det eneste problem er at Stig lever i en verden, hvor originale ideer kun indspilles som film én gang og derefter er bandlyst. Så mon Stig har fat i noget ganske originalt, eller kommer han til at mærke smerten ved at fejle? En Næsten her-historie.

Taxa handler om en taxatur. Taus skal skynde sig, han har en gave med og det er hans søns fødselsdag. Taxachaufføren snakker, men lover at skynde sig. Taxachaufføren snakker, rigtig meget. Taxachaufføren snakker, ikke kun til, men også med Taus efterhånden som de kommer tættere på den 11. august for et år siden.

Jeg har også fået rystet et Skår ud af ærmet:

Skamstøtte (om et seminar, tarmtømninger og en stille smøg)

Som jeg nævnte i dette indlægs indledning, er jeg også begyndt at oversætte noveller, og her i januar har jeg oversat fantasy-historien Et horn i siden, der var med i antologien Til deres dages ende. Samtidig har jeg omskrevet en gammel tekst, der skal bruges til et ret specielt event fredag den 13. hvor en bunke horrorfolk har slået sig sammen. Det kan du læse om ved at følge linket. Tro mig, den tekst er ikke for sarte sjæle - jeg håber endog at folk går meget ubehageligt til mode derfra. Sammen med Lars Kramhøft har jeg også forsøgt mig med en slags manuskript til aftenen - også spændende at arbejde med. Og så kommer der også snart en trailer!

Plakaten er lavet af Sohail A. Hassan.
I februar skriver jeg videre på romanen - jeg har på fornemmelsen at den bliver færdig i marts og så skal jeg redigere en masse noveller - hvorfor bliver afsløret meget snart. Ud over det skal jeg også forfatte et lille digt på opfordring og så tror jeg også der bliver tid til at kigge på Al kødets gang en sidste gang. Nyd jer selv og hinanden.