Rapport fra forfatterværkstedet 2019, 3. update

Vi er rykket ind i årets sidste del, og derfor er det på sin plads med et kig på hvad der har summet i maskineriet de sidste par måneder. Tidligere på året blev jeg ramt af en voldsom krise, der fuldkommen sugede al lyst til at skrive ud af mig. Det var simpelthen for trist at blive ved med at arbejde uden at føle, at jeg rykkede mig af stedet. Derfor fokuserede jeg på at skrive på noget lystbetonet, nemlig fortællinger om katte, og det har givet pote (haha). Jeg er stadig langt fra mit gamle selv, men i det mindste er i gang igen, med ting som jeg finder spændende. Det har også været et meget travlt efterår, og det har nok kun været af det gode. Når man konstant har deadlines, er det svært at have ondt af sig selv.

Jeg fortæller løs på Skrækfest i Odense. Foto: Jette Holst

Skrivning

Siden juli har jeg færdigskrevet 10-15 tekster om katte. Der er historien om Lovecraft og katte, historien om de to katte, der findes visdom i The Cures Lovecats, historien om musicalen Cats, historien om katten, der fangede den røde plet og så videre. Nogle af teksterne er fabulerende, andre sjove, andre igen sørgelige. Ud over de færdige fortællinger har jeg skitser til mindst det tredobbelte. Hver fortælling er et sted mellem 500 og 1500 ord lang. Ellers er det kun blevet til en færdig novelle, og et par halvfærdige.

All inclusive (science fiction, 10900 ord)

All inclusive handler om Thorkild, der skal dø. Derfor beslutter han sig for at se verden. Men på en jord hvor klimaforandringerne kun er blevet værre, er det så ikke det vildeste egotrip at tage på en sidste rejse før den sidste rejse?

---

Gustave Dorés illustration kommer til at være bagsiden til Et satans arbejde … men vi har leget lidt med den.

Et forsideforslag til Tre, som vi fravalgte med det samme. Kan vi klappe ‘kliché’ ?

Arbejde på manuskripter

Når det kommer til mine egne manuskripter, har de sidste par måneder været fyldt til bristepunktet med korrektur, redigering, ændringer og forsider. Sådan er det altid, når et manuskript nærmer sig tilstanden som færdig bog. I år har det dog været lidt hårdere end ellers, da to manuskripter har tagteamet mig som to muskelsvulmende brydere fra 1990erne.

Et satans arbejde: Manuskriptet har været igennem alle de ændringer, der skulle til og det er nu et faktum, at Et satans arbejde udkommer på BogForum den 16. november i år. Det er forlaget Brændpunkt, der står for udgivelsen, og jeg har ladet mig fortælle, at det bliver en hardback-udgivelse. I disse sekunder er grafikeren og jeg ved at lægge sidste hånd på omslaget, og det bliver noget ganske særligt.

Tre: Min rammefortælling, og kærlighedsbrev til horror-antologifilmen er også i de sidste stadier. Forsiden ligger næsten klar, og redaktøren sidder med mine ændringer. Jeg ved endnu ikke, om Tre når at blive udgivet i år, for det snerper til med tiden, hvis den også skal nå til tryk. Udkommer den i 2019, bliver det også til BogForum hos forlaget Kandor.

---

Nye tekster

De sidste par måneder er der kommet gang i årets mindre udgivelser, og jeg ved, at der de næste to måneder kommer fuldt tryk på. Forlaget Enter Darkness udgiver horror-antologien Skyggespejlet, hvor jeg medvirker med novellen Tinderbitch. Science Fiction Cirklen udgiver antologien Sandsynlighedskrydstogt, hvor mit bidrag har titlen Beautiful Budapest og HHP udgiver horror-antologien Et århundredes tusmørke, hvor jeg har fortællingen Hvem mon blir dit næste offer, Mr. Sweetheart med. Noget lidt nyt og anderledes er, at min abstrakte fortælling Mono udkommer på internet-sitet Center for militant futurologi.

Allerede udkommet er min korte novelle I Love You i det russisk-drevne antologiprojekt Horror Without Borders, hvor jeg repræsenterer Danmark, og nu hvor vi er ved det engelske, udkom min novelle In Everything a Sound i antologien Mountains of Madness Revealed. Det er en særlig novelle for mig, da forlaget PS Publishing er velrennomeret, specialiseret i weird og horrorfiktion og så er redaktøren på samlingen tidligere World Fantasy Awards-dommer. De ting tilsammen føles som en blåstempling af mit forfatterskab. På dansk er kommet den korte novelle Orgie i litteraturtidsskriftet uDkAnt (nummer 8), og med den håber jeg at nå nogle nye læsere. Som noget helt nyt og anderledes blev jeg også headhunted til at skrive gæsteleder i Bogmarkedet - og du kan læse Tillykke. Du har skrevet en død bog ganske gratis ved at følge linket. Det handler om hvordan det er svært som forfatter at trænge igennem med sin bog. Som et sidste kirsebær på toppen, er der også dukket endnu en indlæsning af en af mine korte tekster op på sitet Godnathistorier. Den hedder Timeglas, og kan lyttes til lige her.

---

Andre projekter

Mens det har buldret af sted med korrektur med videre, har der også været travlt på andre fronter. Jeg er startet som huskunstner på Museum Obscurum, og det er både sjovt og anderledes, at arbejde med at formidle skrivekunst og worldbuilding til udskolingselever.

I en lidt anden boldgade har jeg udarbejdet et undervisningsmateriale til ungdomsromanen SKUNKS af Dorte Schou og Line Leonhardt. Det er støttet af BUPL, rettet mod folkeskolens ældste klasser, og fokuserer på personkarakteristik, samfundsmæssige problemstillinger og læsning. Ligeledes er det multimodalt og anvender både skrift, tegning og lyd. Du kan downloade det ganske gratis lige her.

Ved siden af UV-materiale og undervisning har jeg været redaktør på Line Lybeckers nye roman Da farfar forsvandt, der handler om demens og venskab, og for at jeg ikke skulle kede mig, har jeg i samme periode overtaget min kollegas danskundervisning, da han skulle på barsel. Det betød, at jeg var næsten tilbage på fuld tid.

Jeg har også haft travlt med at arrangere events. Fem gange uglesete genrer i Vangsgaards Antikvariat og den tredje omgang Gys i Kirken sammen med Traume & Co. I år handler det om det nordiske gys, og vi har en fremragende lineup.

Og så har jeg optrådt. På filmskolen i Ebeltoft, i min fødeby Toreby på Lolland, og til Skrækfest i Odense. Lige om lidt venter BogForum og så er det slut for i år.

---

Afrunding

Det tror jeg, var alt i denne omgang. Min næste update bliver min årlige rapport fra hele forfatterværkstedet, og jeg ser frem til at skrive den. 2019 har været et meget anderledes år for mig. Tak fordi du læste med.

Et titurskort til fremtiden

I slutningen af 1960'erne og i 1970'erne, blev der udgivet en serie science fiction-bøger på Stig Vendelkærs forlag. De var en blanding af danske romaner, og oversatte novellesamlinger, men majoriteten havde bagerst en indlagt værdikupon. Hvis man brugte dem, deltog man i intet mindre end en lodtrækning om en månerejse ... eller man kunne også indløse præmien til noget lidt mere jordnært. Det var en sjov gimmick af Stig Vendelkær, og det var til hans værdikupon mine tanker fløj, da jeg fandt på titlen til dette indlæg.

For et par dage siden udkom den tolvte bog i Science Fiction Cirklens årlige antologi-serie Lige under overfladen. Den har titlen Efter fødslen, og antologien markerede tiende gang jeg medvirkede med en novelle. Jeg medvirkede ikke i den første, og jeg medvirkede ikke i den syvende, da SFC det år fik den sære idé at udgive to antologier. For mig har den årlige science fiction-antologi betydet en del, og det af flere årsager. Det var her, jeg fik min debut, og det er her der er plads til science fiction som genre. Det har været en konstant i mit forfatterliv, og noget jeg stadig medtænker, når jeg planlægger årets arbejde. Gennem de ti antologier, jeg har medvirket i, har jeg forsøgt mig med alt fra humor til iskold alvor, tidsrejser til intime apokalypser, og for at markere denne min tiende gang, vil jeg kort fortælle om mine noveller. Jeg håber du har lyst til at læse med ... og efterfølgende læse mere :). Desuden er jeg ikke den eneste, der har medvirket ti gange. Mine kolleger Lars Ahn Pedersen og Gudrun Østergaard deler den ære med mig. Tag et kig på deres blogs - de har hver især skrevet lidt om jubilæet. Og forresten: Langt størstedelen af forsiderne er Manfred Christiansens arbejde.

---

DE ORANGE ÅR

2008: I overfladen, novellen When the music's over. Min debut i bogform, og novellen handler om first contact. Den er ret skæg, og meget sær, og leger også en del med den fantastiske fortælling. Den vandt mig Fantastik-prisen i 2009. When the music's over blev oversat til engelsk i 2010, til antologien Sky City. Og så er den lige blevet genudgivet som en del af min opsamling Fast arbejde.

2009: Den hemmelige dal, novellen Godnat. Denne fortælling handler om rædslerne ved atomkrig, ung kærlighed og hoppebolde, nogenlunde i modsat rækkefølge. Jeg skrev den på et par dage, i et sprog der minder mere om socialrealisme end science fiction, og den er egentlig lidt hjerteskærende. Godnat er vist stadig en del af et undervisningsmateriale på systime.

2010: Ingenmandsland, novellen Matthæus 20:16. I min tredje novelle i antologi-serien handler det om tidsrejser. Hovedpersonen er rejst frem, og finder hurtigt ud af, at han ikke kan rejse tilbage igen. Og der hvor han er landet, er der sære og uforståelige hændelser i gang. Novellen låner en del fra bibelhistorien, og blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE BLÅGRØNNE ÅR

2011: Den nye koloni, novellen Glemmer du, så husker jeg alt. I min novelle handler det om at få ryddet sin hukommelse af en totalitær regering. Vi følger Miranda, der er blevet sammen med sin mand, selvom denne er nærmest uden hukommelse. Og historien ender i et etisk dilemma, som læseren selv må tage stilling til. Glemmer du, så husker jeg alt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2012: Fremmed stjerne, novellen Højdepunkt. Højdepunkt er skrevet af en navnløs og ordblind dreng, der har levet hele sit liv i en kuppel. Her kæmper beboerne for overlevelse, da der åbenbart er sket noget grimt med resten af verden. Inden jeg skrev novellen havde jeg researchet en række stile skrevet af ordblinde, og derfor er hele fortællingen skrevet på samme måde. Højdepunkt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2013: Farvel, min astronaut, novellen I sit ansigts sved. Vi er efter katastrofen, og verden er ved at komme på fode igen. Vi følger Tristan, en omrejsende handelsmand og hustler, der regner med at fuppe nogle bønder. Historien er stærkt inspireret af John Steinbecks Mus og mænd, både når det kommer til skrivestil og plot. Og ja, I sit ansigts sved blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE SYMBOLSKE ÅR

2014: De sidste kærester på Månen, novellen Ukrudt. I denne fortælling er vi i fortiden. En stamme forsøger at overleve på en meget fjendtlig planet, men noget er sært. For hovedpersonen har erindringer og tanker om et andet sted, hvor alting var bedre. I novellen er sproget holdt næsten mytisk, og slutningen er grum. Ukrudt er den sidste på denne liste, der  også blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2015: Som et urværk, novellen Taxa. Her er vi tilbage ved tidsrejsen. En mand er lige kommet hjem fra forretningsrejse, og han er for sent på den til sin søns fødselsdag. Heldigvis kan han bare tage en tidstaxa, for med den slags maskiner, er det umuligt at komme for sent. Hele novellen er fortalt gennem dialog.

2016: Lidenskab og lysår, novellen I fædrelandets tjeneste. En mand gør sig klar til en diplomatisk middag. Han mediterer. Han smager på retterne i køkkenet. Han gør sig klar til at være den bedste udgave af sig selv. Novellen blev skrevet som en reaktion på at mad sjældent optræder i science fiction ... og så for de opmærksomme er den krydret med lidt 50er-spidsfindighed.

Og så er vi nået til nummer 10, den tiende i rækken, hvis mine noveller var deciliter havde jeg nu til en hel liter ord. Min novelle hedder Cancerfrelst, og havde det ikke været for held og knofedt, ville den novelle være gået tabt, da min computer brød sammen sidste år.  I fortællingen møder vi Kenneth, der er indlagt på hospitalet. Han ligger med videoen af den første person, der blev kureret for kræft af de aliens, der har søgt om ophold på Jorden. Vil Kenneth opdage noget i optagelserne, som ingen før ham har set?

---

Det var det. 10 år kogt sammen til ét indlæg. Intet tyder på, at Science Fiction Cirklen har tænkt sig at holde op med at udgive den årlige antologi, og det er godt. For den er et vigtigt sted for nye forfattere at se om deres ord kan bære, og et vigtigt sted for science fiction-genren. Dog synes jeg også, der er plads til forbedring. De sidste par år er antologien vokset og vokset, og det tænker jeg ikke er så hensigtsmæssigt. I overfladen var på 268 sider, mens Efter fødslen er på 461 sider - en stigning på 72%. Lige under overfladen-serien har alle dage været en blandet landhandel, når det kommer til novellernes kvalitet, og jeg tror det ville gøre gode ting for genren, hvis bedømmelsen af novellerne blev hårdere ... også hvis det medfører, at de noveller, jeg selv sender ind, ryger for kniven. For jeg har tænkt mig at blive ved med at sende ind. I hvert fald indtil jeg løber tør for ideer!

Tak fordi du læste med. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket.

Nomineret til Niels Klim-prisen 2016 - gange tre og med tekster

Siden 2011 er Niels Klim-prisen blevet uddelt (se de tidligere vindere her - i hvert fald indtil 2014). Det er en science fiction-pris, der har fokus på de kortere former. Derfor er de fire kategorier også novelle, langnovelle, kortroman og oversatte (kortformer). Hvert år bliver der samlet en longlist med alle danske science fiction-udgivelser, så alle har en mulighed for at læse op og efterfølgende stemme. De tekster der får flest stemmer går videre til shortlisten, hvor alle og enhver også kan stemme. Med andre ord er Niels Klim-prisen meget demokratisk og jo flere der stemmer, jo bedre.

Jeg er så heldig at være nomineret med hele tre noveller - og det endda i samme kategori, nemlig langnovellen, der omhandler noveller, der er længere end 7000 ord, men kortere end 15.000.


Den første novelle er Sand og sten, stål og glas, der er titelnovellen fra min opsamling fra 2016. Den udkom på Calibat i slutningen af november, og det er gået den rigtig pænt. Samtidig er det den eneste novelle i opsamlingen, der aldrig har været udgivet før. Da jeg skrev den, havde jeg lige researchet nanorobotter og i samme periode læst Kafkas Processen, og en aften forbandt de to elementer sig. Så havde jeg grundideen til Sand og sten, stål og glas. Det lyder meget højpandet, men det er det nu ikke. I novellen optræder der også en række citater fra kendte, dystopiske værker og på den måde forsøgte jeg at bringe visse allerede kendte dilemmaer på banen.

På forlaget Calibat har de været så venlige at stille novellen til rådighed i afstemningsperioden. Du kan læse den på dette link, og skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den anden novelle er fra antologien Sku ikke hunden på hårene, der udkom på det nystiftede forlag Silhuet i begyndelsen af 2016. Alle novellerne tager udgangspunkt i et ordsprog, og det gør min anden kandidat Klæder skaber folk også. I den møder vi den unge Thorkild, der en sen aften af sin farfar bliver indviet i en ganske særlig familiehemmelighed. Kravet til novellen var at det skulle være spænding eller gys, og så skulle den være rettet mod et yngre publikum. Da jeg ikke har for vane at skrive med børn og unge som målgruppe, var det lidt af en udfordring for mig. Heldigvis fik jeg en af de der virkelig gode ideer, som der er masser af kød på, så da jeg gik i gang med at skrive, flød historien af sig selv. Jeg kan afsløre at det har at gøre med tidsrejser - men på en sært omvendt påhovedet-måde.

Forlaget Silhuet har stillet Klæder skaber folk til rådighed i afstemningsperioden, og du kan læse den på dette link. Skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sidst, men så absolut ikke mindst, er der novellen Bag glas. Jeg havde oprindeligt tiltænkt den en plads i min opsamling, men valgte at udskifte den, da Bag glas er ret eksperimenterende. Hvordan? Jo, novellen foregår i Danmark i 2068, men et Danmark hvor sproget er voldsomt påvirket af engelsk, og hvor der er rod i klimaet. Hele novellen er skrevet på den sære og fremtidige blanding af dansk og engelsk, og mine betalæsere var forundrede over hvor hurtigt man bare vænnede sig til hybriden. Historiens hovedperson, en ung pige der skal til at begynde på kunstnerisk uddannelse, bliver fascineret af en levende plantestatue i et akvarium. Imens det går ringere i skolen, stiger hendes fascination af væsnet, der er fuldkommen ubevægelig og i løbet af ti dage går fra ny til gammel, dør og genopstår. Igen og igen. Igen og igen.

Novellen blev oprindeligt udgivet i Himmelskibet nummer 49, og det er også fra bladet jeg har 'løftet' novellen, så den er tilgængelig her på siden. Skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her. Novellen finder du lige her under. Tak fordi du indtil videre har læst med - og så held og lykke til alle de nominerede i alle kategorierne! HUSK at afstemningsperioden løber fra 1. marts til 30. marts - og selvfølgelig at jeg har ophavsret til alle tre noveller.

Bag glas by Amdi Silvestri on Scribd

Om opsamlingssamlinger - et kort indlæg, hvor jeg har brug for din hjælp!

Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg medvirker i mange antologier. Det har jeg gjort i en del år, og når der opstår en skrivekonkurrence, vil jeg ofte også forsøge at deltage i den. Mange bække små og alt det der. Det er alt sammen godt og fint, men det efterlader også mig som forfatter med et helt reelt problem. Mine fortællinger bliver kun læst i en kort periode, og kan så få lov til at hensygne på reolerne sammen med resten af antologiens forfattere. Ikke så rar en skæbne.

På grund af det har jeg en tilbagevendende tanke om, at jeg burde samle alle mine noveller i nogle samlinger. En science fiction-samling. En horror-samling. En samling med fantastiske noveller. En samling med realistiske noveller og så videre, og så videre. Selvfølgelig skulle alle novellerne nyredigeres (af yours truly) og nyopsættes, og for at holde omkostningerne nede, skulle de udgives udelukkende som e-bøger. Nu har jeg så introduceret min tanke - og så er det, jeg har brug for din hjælp. Spørgsmålene kommer her.

Tror du, der vil være salg i en opsamlings-samling? J/N
Hvis ja, hvilke(n)?

Tror du, at et forlag af nogen art vil binde an med sådan et projekt? J/N
Hvis ja, hvilke(t)?

Hvilket prisleje vil du mene en sådan e-bog skulle ligge i?

Skulle der, til hver samling, tilføjes en ny novelle, der aldrig har været udgivet? J/N

Ville det være smart at udgive én samling, eller dem alle sammen på en gang?

Hvilken af de nævnte samlinger ville du være mest interesseret i?

Andre kommentarer?

Jeg håber virkelig du har lyst til at hjælpe mig. Hvis du gider, må du meget gerne skrive dine svar her i kommentarfeltet. På forhånd tak for hjælpen og nyd din søndag!

Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)

Ohøj, manne! Den friske januarvind står os i ansigtet, båden er et blevet tjæretvættet og vi er klar til at stævne ud på Tekstoceanet for første gang i 2016. Hvis du kigger på din billet, er der mange mærker og huller fra sidste år. Et fra dengang vi prøvede at komme til fest, et fra turen i Anders' nummer 313, et stempel fra koncerten med Bee-Gees, et hak fra en åbenhjertig kronik, et bid fra Gud Herren den almægtige og selvfølgelig et tandmærke eller to fra et monster. Denne gang runder vi pynten og sætter ud på det dybe ocean - den del af Tekstoceanet, hvor udgivne tekster er synket ubemærket til bunds. Måske gemmer der sig en smule guld nede i mørket.

Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg skriver rigtig mange noveller og også deltager i nærmest alt hvad jeg kan komme i nærheden af af indkaldelser til novelleantologier og novellekonkurrencer. Det har jeg gjort i en del år efterhånden, og umiddelbart tror jeg ikke jeg stopper med det. Novelleformatet har det svært i Danmark, så når jeg øjner en mulighed/chance for at få en novelle ud på markedet, så slår jeg til.

Tilbage i 2011 - ikke så langt fra nu, men alligevel hele 5 år - havde jeg, om ikke cementeret mig selv som forfatter, gjort mig det klart at det var det jeg ville. Der var et tocifret antal antologier under bæltet og i løbet af 2011 havde jeg fået to selvstændige udgivelser, nemlig Pandaemonium og Faderens sønner. Jeg skrev og skrev, der begyndte at komme anmeldelser ind og de fleste af dem var meget positive. Så dukkede der en indkaldelse til en antologi op. Det var fra forlaget Virabooks, der stod for den. Som jeg husker det, var det eneste krav at den skulle være i en af de fantastiske genrer.

Som altid, når jeg støder på krav til en tekst, lagde jeg hovedet i blød. Hvilken af genrerne skulle det være. Et øjeblik senere vidste jeg, at det selvfølgelig ikke skulle være én af genrerne, men dem alle sammen. Lige så hurtigt dukkede historien op, og snart var jeg ved tasterne. Det blev til novellen Sjæleforsørger. Jeg sendte den ind til konkurrencen, og var heldigvis så heldig at den blev dømt god nok til at komme med. Hurra, tænkte jeg - og så gjorde det ikke noget at den ikke udkom som papirbog, men som e-bog. Det tænkte jeg ikke så meget over.

Det blev december 2011 og antologien, der fik titlen Ti noveller fra fantasiens univers, udkom. Jeg arbejdede som vanligt videre på et af mine projekter (Optisk bedrag, hvis jeg ikke husker galt), men efterhånden som det blev forår, begyndte jeg at studse lidt over antologien. Hvor de andre antologier, jeg havde medvirket i, i det mindste fik en anmeldelse eller to, var der helt tyst omkring Ti noveller ... en søgning på nettet gav heller ikke andre hits end forlagets beskrivelse og så selvfølgelig salg på saxo. Om det var fordi forlaget havde glemt at skrive novellernes individuelle forfattere, eller fordi den kun var udkommet som e-bog ved jeg ikke. Så jeg væbnede mig med tålmodighed og fokuserede på andet.

Med jævne mellemrum vendte jeg tilbage til novellesamlingen, men altid med samme resultat. Den var ikke omtalt eller anmeldt nogen steder. Det var næsten som om den var udkommet og øjeblikkeligt sunket til bunds i den malstrøm af udgivelser der er. Nu skriver vi 2016, og jeg er endnu ikke stødt på et menneske, der har læst samlingen. Det er min egen private bermudatrekants-novelle. Grunden til at den har spøgt hos mig er nok, at jeg faktisk mener den meget hæderlig og ret sjov, så det er trist at den ikke er blevet læst. Samtidig tænker jeg at netop denne antologis skæbne er et velvalgt billede på langt størstedelen af de antologier der udkommer. At de er hurtigt glemte, måske, måske ikke med rette.

Jeg skrev Sjæleforsørger som et afsnit af Twilight Zone, hvor jeg forsøgte at ramme Rod Serlings klassiske introduktion og samtidig inkluderede et ironisk twist. Nu har du muligheden for at bedømme om det er lykkedes. Du kan finde teksten helt nederst, og du er mere end velkommen til at smide en kommentar eller et like.

Hvis du hører efter, kan du lige opfange lyden af en klokke. Det betyder at vi nærmer os havnen. Den første tur gik godt, og nu hvor vi har trukket dybt og mørkt vod, er der kun tilbage at finde ud af om det er ædelstene eller afføring vi har fået i nettet. Jeg håber du er frisk på snart at stævne ud igen - jeg har på fornemmelsen at der længere ude gemmer sig nogle virkelig anderledes ting. Indtil det sker, byder både Tekstoceanet og jeg dig en vidunderlig dag.

Sjæleforsørger

Året der gik: 2015, Del 1

Nu er det præcis 365 dage siden jeg sidst skrev min sidste årsrapport. Jeg har gjort det tre-fire gange før,fordi det er behageligt at sætte det forgangne år i en ramme, ikke ulig hvis det var et udstillingstykke i en glasmontre, og betragte det som en samlet størrelse. Jeg vil, vanen tro, lade første del være fyldt med de hårde facts, tal og lister. Min indbyggede bankmand insisterer nemlig på at bøgerne skal stemme.

 

2015 har været mit, indtil videre, travleste år. Det synes jeg at jeg skriver hvert eneste år, men på et eller andet tidspunkt må det vel nå et permanent leje. I år har jeg skrevet 21 noveller, jeg har oversat fem af mine noveller til engelsk, jeg har arbejdet som redaktør, udarbejdet undervisningsmateriale, udskrevet 20 Skår (små tekster under 1500 ord, ikke helt noveller, ikke helt kortprosa), forsøgt at gøre mig mere synlig på de sociale medier, indtalt en masse tekster og overtaget en formandspost. Ud over disse ting (som du kan høre en masse mere om i morgen, hvor årsrapporten lander her på bloggen), har jeg færdigskrevet to romaner. Men nok småsnak - lad os komme til fakta. Inden da kan du dog få lov til at nyde min kronologiske gif-collage for 2015:

--------------------------------------------------------------------------------

Science fiction

Taxa (3300 ord, januar) med i antologien Som et urværk, SFC

Jeg er ikonoklysmens messias (3300 ord, marts)

I fædrelandets tjeneste (4700 ord, marts)

Fantomer (7000 ord, august)

Horror

In uteri (7500 ord, maj)

Kolde facts (SMS-novelle, juli) udkommer på smspress.dk i 2016

Kimer, I klokker (3100, december)

Den sande fortælling om Krampus (3100 ord, december) indtalt

Realisme

Stig Attertag, manuskriptforfatter (8300 ord, januar) NH

Under spotlightet (4300 ord, april)

Update (3600 ord, juli)

Læserbrev til Sekundanten (3100 ord, juli) NH

Den ellevte elefant (7100 ord, august)

Fossiler (8500 ord, september) NH

En drøm om lighed (5300 ord, oktober) NH

Ægte, altid ægte (3000 ord, november)

Jeg tegner dig, Sebastian (4400 ord, december) indsendt til konkurrence

Hybrider og andet

Her er der tegnet ottetaller (6300 ord, fantastisk fortælling, februar)

Klæder skaber folk (8900 ord, fantastisk fortælling, maj) med i antologien ? Fra forlaget Silhuet

Tredimensionale Daniel (9600 ord, humor/fantastisk fortælling, juni)

Jeg ved godt du er der (8300 ord, weird, juli)

Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen (6000 ord, horror/humor, oktober)

Digtet H (lyrik, februar) med i antologien Halfdanske digte af halvkendte digtere

Større projekter

Et satans arbejde (135800 ord. Fantastisk fortælling. Roman. Oktober-juni)

Et parforhold (92000 ord. Realisme. Roman. Februar 2014-oktober 2015) indsendt til konkurrence

Skår

Skamstøtte (om et seminar, tarmtømninger og en stille smøg)

Håndskrift (om et uskrevet brev, en efterskole og en første gang)

Gallerispil (om to klassiske komponister, en rektor og et røvhul) indtalt

Aftensmad (om en glemsom mand, en dusk basilikum og et slag i hovedet)

Mælkebøttefrø (om en gravid kvinde, tusind mælkebøttefrø og en særlig regnbue)

Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)

Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)

Muskelmasse (om en mand, en vinter og et crossfit-program)

Verdensfald (om en kvinde, Karthagos ødelæggelse og tamponer) indtalt

Grevefejde (om en greve, de underjordiske og et damplokomotiv) indtalt

Dødebog (om 120 navne, en masse måder at dø på og statistik) udkommer på HVERMANDAG.dk

Automatpilot (om en affære, et flystyrt og børnetænder)

Tidspunkt (om Nørreport station, klokken 06.30 og vanskabte voksne)

Cellemembran (om en kvinde, tusind tanker og overtro)

Ordforråd (om en forladt verden, en sødmefuld robot og et skud gin) indtalt
Skattekiste (om en labyrint, en fortælling og tusind favne vand)

Teselskab (om en håndfuld tilladelser, et umuligt valg og en tepottes låg i himlen)

Morgenstund (om en varm seng, en dirrende nerve og et manglende SIM-kort)

Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)

Timeglas (om et spil go, en masse sand og to mennesker der kigger på hinanden)

Skrinlagt
Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)

--------------------------------------------------------------------------------

Som mange ved, satte jeg mig, for mange år siden, det forsæt at skrive 500 ord om dagen, ligegyldigt om det regner eller sner, højtid eller fest. Det mere end holder jeg, og jeg er efterhånden tættere på tusind ord om dagen end de femhundrede. Noveller er stadig det jeg skriver mest af, men romanen som form er ved at gro på mig, hvilket nok er heldigt hvis man skal se på hvad der sælger. Jeg har dog tænkt mig at blive ved med at sende ind til de konkurrencer der er - ikke mindst fordi det så er muligt at nogle af de noveller jeg skriver, rent faktisk kan få et hjem.

I morgen kommer jeg til at snakke meget om de ting, der har optaget mig i løbet af 2015 - blandt andet kommer du til at høre meget mere om alt det jeg lirede af i dette indlægs indledning, lidt om forfatteres vilkår og selvfølgelig også om mine udgivelser. Jeg håber du har lyst til at følge med, både i morgen og resten af 2016. Pas på dig selv derude. 2016 er stadig nyfødt og skal lige finde sine ben.

Det bedste fra årenes antologier - 2015-edition

Måske kan en eller to af jer, der læser min blog fast, huske at jeg sidste år mellem jul og nytår lavede en art føljeton. I den "kårede" jeg de bedste enkelte noveller fra en ordentlig bunke antologier, og det har jeg også tænkt mig at gøre i år. Hvis du ikke kan huske det jeg lavede sidste år, eller bare ikke har læst det, kan du kigge på nedenstående links. I hver af de fire dele kigger jeg på fem antologier.

Del 1

Del 2 

Del 3 

Del 4 

Afrunding 

Siden omkring 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det på denne front godt, men det halter stadig meget med at få et større publikum. Det er der mange grunde til en. En af dem er den meget svingende kvalitet af de individuelle noveller i antologierne, en anden, i visse tilfælde, mangelfuld redaktion og så det faktum, at de mange antologier har det med at være oppe i tiden meget kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier, der ligegyldigt en antologis kvalitet altid dukker op.

Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Det synes jeg man skylder forfatterne, der har skrevet fortællingerne. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:

Fra hver af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

 
I 2015 udkom tre antologier, der kan betragtes som genrelitteratur. Og ja - det tæller også en krimisamling. Og lad os så komme i gang!

Universets mørke (2015). H. Harksen Productions.
Majbrit Høyrup : Killinger. Killinger er en sær blanding af horror og science fiction. I den følger man en opdrætter, der er meget opsat på at få det bedst mulige kuld. Dyrene er hybrider. Dels kat, dels noget andet. Det, der gør at historien virkelig fungerer, er at Høyrup har brudt med den vanlige historiestruktur og i stedet for beskriver et tableau, et øjeblik, en dag i hovedpersonens liv. Det gør at man som læser følger med på sidelinjen og selv fylder de huller ud der opstår. Et dygtigt stykke håndværk, der samtidig stiller en række etiske spørgsmål, der aldrig bliver for gamle.
Runner-up: Thomas Daugaard : Ud over kanten

Tågevals (2015). Forlaget Kandor
David Garmark : Tågevals. Samlingens titelnovelle vandt også den tilhørende konkurrence, og det kan man sagtens forstå. I den møder vi de meget gamle brødre Vilhelm og Karl, der er ude at fiske. Det er tidligt, der er tåget og mellem deres ellers friske ordveksling gemmer der sig det faktum, at Vilhelm i tidernes morgen stjal en kvinde fra Karl. Garmark får skabt en fremragende kulisse, en scene der er forplumret af lige dele vand og tåge, og hvor man som læser sidder med en klar forestilling om at dette sted er umuligt at undslippe. Der er en sær uundgåelighed i fortællingen, og for den skal forfatteren have stor ros.
Runner-up: Mogens Fjord Christensen : Påskedage

Som et urværk, Lige under overfladen 10 (2015). Science Fiction Cirklen.
Richard Ipsen : Skøjteløber. En af de smukkeste præmisser for science fiction er at tage udgangspunkt i noget, der helt reelt eksisterer. Det gør Richard Ipsen i denne fortælling, der har mikroplastic som omdrejningspunkt, men formår at flette så forskellige dyr som skøjteløbere og kaskelothvaler sammen i en fortælling, der ikke alene peger frem mod en tid, der kan ligge lige om hjørnet, men som også gør det på en måde, hvor den miljøbevidste pegefinger kun er halvt løftet. Jeg ser denne fortælling som en del af Ipsen-universet, da han endnu engang formår at bringe ting, der på overfladen intet har at gøre med hinanden, sammen i en fortættet og næsten mytisk historie.
Runner-up: Lars Ahn Pedersen : Århundredets mand

Det var alt for i år. Da jeg rundede af sidste år, var det på en alt i alt positiv bølge. Der udkom en masse noveller i Danmark, og ikke mindst en masse fantastik. I løbet af 2015 er min meget positive holdning grundstødt en smule.

Gennem mange dialoger med alt fra forfattere, forlæggere, bibliotekarer, læsere og formidlere, kan jeg forstå at der nærmest ikke findes mennesker, der gider læse noveller. Den korte form er ikke populær, med undtagelse af hvis det er en forfatter, hvis forfatterskab de førnævnte grupper allerede er bekendt med. Så går det udmærket med både salg og udlån. Kobler man dette, hvad der virker til at være et faktum, med at de fantastiske genrer stadig bliver betragtet som børnelitteratur, medfører det selvfølgelig at de ovennævnte noveller nok desværre ikke er læst af andet end en håndfuld.

Det gør mig lidt trist, da det så måske ikke er den rigtige vej for de fantastiske genrer at gå, hvis de gerne vil nå ud til et større publikum. Men hvad så? Har du nogle forslag?  

Nyheder i efteråret - om lektørudtalelse, vignetter og antologier

Der er gået en del måneder siden jeg sidst skrev en nyhedsupdate. Ikke fordi der ikke sker noget i Forfatterens Værksted, her sker en masse, men der har været lidt stille med updates. Det ændrer jeg på nu, og jeg har på fornemmelsen at jeg går et meget travlt efterår i møde.

Den 20. juli udkom min gotiske krimi Al kødets gang (med tryk på gotiske) på forlaget HHP. Det har jeg snakket en del om i et særskilt indlæg, så det vil jeg ikke bruge så meget tid på her. Selv om det ikke er meget opmærksomhed den indtil videre har fået, er det dog blevet til et par ting. For det første har den modtaget en lektør. I den står blandt andet:

"Det er en velskrevet lille historie, med flere træk fra moderne gysere, og med en del makabre og splatteragtige detaljer."

Ud over at jeg mener at lektøren virkelig rammer forbi målet, er det ikke noget jeg gider brokke mig over. Det er som det er. I det mindste frarådes bibliotekerne ikke at købe den, og bibliotekssalget er heldigvis i gang.

Al kødets gang har ligeledes fået en anmeldelse inde på gyseren.dk, og der står blandt andet følgende:

"Som sædvanligt er A. Silvestri garant for en velskrevet, udfordrende og interessant læseoplevelse ... skrevet i et flot og virtuost sprog" - Jette Holst

Den 4. september (i forbindelse med Dancon) udkom antologien LUO 10 - Som et urværk på forlaget SFC. Det var den tiende gang antologien udkom, og det er blevet markeret med manér. Alle novellerne i samlingen har fået tilknyttet en lille vignet (tegnet af Manfred Christiansen), og min novelle Taxa har fået ovenstående vignet. Jeg synes det er en rigtig fin måde at markere et jubilæum på, og der er også blevet fremstillet en plakat med alle vignetterne samlet, som så kan hænge rundt omkring på landets biblioteker. Forhåbentlig vil det hjælpe med at få folks øjne op for science fiction. Ikke mindst nu, hvor Danmark har fået nationens første astronaut.

Over sommeren holdt forlaget Silhuet en novellekonkurrence, der tog afsæt i ordsprog. Historierne skulle rette sig mod de 12-14 årige, og helst være i en spændende genre. Da de annoncerede de medvirkende i en kommende antologi, var jeg så heldig at komme med, og det med novellen Klæder skaber folk. Det er en rimelig lang historie om en ganske magisk frakke, der nok ikke er så magisk alligevel .. eller er den? Antologien udkommer i løber af efteråret. Hvornår er endnu ikke fastsat. For mig har det været sjovt at skrive denne novelle, da det ikke er min normale målgruppe. Det ser heldigvis ud som om det er gået godt, men jeg regner ikke med at gøre så meget mere i den retning lige med det samme.

Antologien Mørke guders templer, der har været på vej i næsten to år, lader endelig til at have klaret skærene, og går snart i trykken. Den udkommer i løbet af efteråret på forlaget HHP, og i den har jeg novellen En sang om vand med, der var ganske særlig at skrive ... da jeg absolut intet kendte til genren, inden jeg skrev den.

Det var vist alt for nu. I løbet af efteråret kommer der flere nyheder - som sagt er der mange projekter i gang, og mindst et par stykker af dem vil nok nå i mål inden vinter. Ikke mindst min næste udgivelse, der kommer den 31. oktober. På Allehelgensaften ...

Bibliotekspenge og antologier

Det er en meget konkret sandhed, at det er ganske vanskeligt at leve af at være kunstner i Danmark - og det er vist lige meget om man er illustrator, musiker, forfatter eller billedkunstner, for slet ikke at nævne performance artists og dansere. Som forfatter har man dog lidt fast indtjening, og den kommer gennem de årlige bibliotekspenge. Nu siger jeg man, og det er så også at tage munden for fuld. Hvis man når over spærregrænsen, får man bibliotekspenge og den grænse plejer at være omkring de 2000 kroner. Og der skal faktisk en del sider til for at nå derop. Du kan selv prøve at se hvordan man udregner bibliotekspenge inde på mit søstersite.

Netop bibliotekspengene er vigtige. Selv om man skal betale skat af dem, hvilket kan føles noget øv, er de alligevel et skulderklap. Det, man har lavet, er godt nok eller interessant nok eller populært nok til at man får en form for løn for det arbejde, man har lagt i at skrive. At min timeløn, efter skat, så er omkring 1½ krone, er en anden historie. Som forfatter har du meget lidt fast indkomst, og derfor er pengene rare at få. Man kan regne med hvornår de kommer, lægge budget ud fra dem og evt. betale restskat med dem. De er et dejligt fikspunkt i en ellers noget rodløs tilværelse.  

Som forfatter kommer jeg fra antologiernes verden. Med det mener jeg at jeg skriver mange noveller og medvirker i mange antologier. Det vigtige ved det, når det kommer til bibliotekspenge er, at deltagelse i antologier IKKE AUTOMATISK BLIVER REGISTRERET! Med andre ord, det skal du selv have styr på. Hvis du som jeg medvirker i mere end en antologi, er det meget klart noget du ikke må snyde dig selv for. Et slag på tasken er nok, at for hver 10 antologier du medvirker i, svarer det til et selvstændigt værk. Alt sammen værd at tage med.

Men hvordan gør man så? For det første skal du være registreret som modtager af bibliotekspenge. Det gør du ved at følge dette link. Når først du er oprettet, er det for life. Hvis du udgiver selvstændige værker, bliver de automatisk indregnet, men når det kommer til antologier, skal du udfylde et skema. Det skema er her: ANTOLOGISKEMA. Det skema skal du udfylde for HVER antologi du medvirker i. Inden du kommer så langt, skal du dog lige have lidt på plads. Kulturstyrelsen skal have noget information, nemlig TITELBLAD, KOLOFON og KOMPLET INDHOLDSFORTEGNELSE til HVER antologi. Jeg plejer at tage billeder med min telefon af siderne, da Kulturstyrelsens upload-system understøtter billeder. Og så må du bare vente. Og vente. Og vente. For det irriterende er, at de antologier du har medvirket i og nu har sendt oplysninger om, ikke bliver medregnet før næste år. Det har jeg dog prøvet at tage i opløbet, da jeg allerede nu har indsendt information om nogle antologier, jeg har medvirket i. Det bliver spændende at se hvad der sker. Jeg håber dog at Kulturstyrelsen i længden har tænkt sig at bruge et andet system. Det er ikke fair over for forfatterne.

Jeg håber du kunne bruge mit indlæg til noget - der er i hvert fald ikke noget værre end at snyde sig selv.