Det bedste fra årenes antologier - 2015-edition

Måske kan en eller to af jer, der læser min blog fast, huske at jeg sidste år mellem jul og nytår lavede en art føljeton. I den "kårede" jeg de bedste enkelte noveller fra en ordentlig bunke antologier, og det har jeg også tænkt mig at gøre i år. Hvis du ikke kan huske det jeg lavede sidste år, eller bare ikke har læst det, kan du kigge på nedenstående links. I hver af de fire dele kigger jeg på fem antologier.

Del 1

Del 2 

Del 3 

Del 4 

Afrunding 

Siden omkring 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det på denne front godt, men det halter stadig meget med at få et større publikum. Det er der mange grunde til en. En af dem er den meget svingende kvalitet af de individuelle noveller i antologierne, en anden, i visse tilfælde, mangelfuld redaktion og så det faktum, at de mange antologier har det med at være oppe i tiden meget kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier, der ligegyldigt en antologis kvalitet altid dukker op.

Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Det synes jeg man skylder forfatterne, der har skrevet fortællingerne. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:

Fra hver af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

 
I 2015 udkom tre antologier, der kan betragtes som genrelitteratur. Og ja - det tæller også en krimisamling. Og lad os så komme i gang!

Universets mørke (2015). H. Harksen Productions.
Majbrit Høyrup : Killinger. Killinger er en sær blanding af horror og science fiction. I den følger man en opdrætter, der er meget opsat på at få det bedst mulige kuld. Dyrene er hybrider. Dels kat, dels noget andet. Det, der gør at historien virkelig fungerer, er at Høyrup har brudt med den vanlige historiestruktur og i stedet for beskriver et tableau, et øjeblik, en dag i hovedpersonens liv. Det gør at man som læser følger med på sidelinjen og selv fylder de huller ud der opstår. Et dygtigt stykke håndværk, der samtidig stiller en række etiske spørgsmål, der aldrig bliver for gamle.
Runner-up: Thomas Daugaard : Ud over kanten

Tågevals (2015). Forlaget Kandor
David Garmark : Tågevals. Samlingens titelnovelle vandt også den tilhørende konkurrence, og det kan man sagtens forstå. I den møder vi de meget gamle brødre Vilhelm og Karl, der er ude at fiske. Det er tidligt, der er tåget og mellem deres ellers friske ordveksling gemmer der sig det faktum, at Vilhelm i tidernes morgen stjal en kvinde fra Karl. Garmark får skabt en fremragende kulisse, en scene der er forplumret af lige dele vand og tåge, og hvor man som læser sidder med en klar forestilling om at dette sted er umuligt at undslippe. Der er en sær uundgåelighed i fortællingen, og for den skal forfatteren have stor ros.
Runner-up: Mogens Fjord Christensen : Påskedage

Som et urværk, Lige under overfladen 10 (2015). Science Fiction Cirklen.
Richard Ipsen : Skøjteløber. En af de smukkeste præmisser for science fiction er at tage udgangspunkt i noget, der helt reelt eksisterer. Det gør Richard Ipsen i denne fortælling, der har mikroplastic som omdrejningspunkt, men formår at flette så forskellige dyr som skøjteløbere og kaskelothvaler sammen i en fortælling, der ikke alene peger frem mod en tid, der kan ligge lige om hjørnet, men som også gør det på en måde, hvor den miljøbevidste pegefinger kun er halvt løftet. Jeg ser denne fortælling som en del af Ipsen-universet, da han endnu engang formår at bringe ting, der på overfladen intet har at gøre med hinanden, sammen i en fortættet og næsten mytisk historie.
Runner-up: Lars Ahn Pedersen : Århundredets mand

Det var alt for i år. Da jeg rundede af sidste år, var det på en alt i alt positiv bølge. Der udkom en masse noveller i Danmark, og ikke mindst en masse fantastik. I løbet af 2015 er min meget positive holdning grundstødt en smule.

Gennem mange dialoger med alt fra forfattere, forlæggere, bibliotekarer, læsere og formidlere, kan jeg forstå at der nærmest ikke findes mennesker, der gider læse noveller. Den korte form er ikke populær, med undtagelse af hvis det er en forfatter, hvis forfatterskab de førnævnte grupper allerede er bekendt med. Så går det udmærket med både salg og udlån. Kobler man dette, hvad der virker til at være et faktum, med at de fantastiske genrer stadig bliver betragtet som børnelitteratur, medfører det selvfølgelig at de ovennævnte noveller nok desværre ikke er læst af andet end en håndfuld.

Det gør mig lidt trist, da det så måske ikke er den rigtige vej for de fantastiske genrer at gå, hvis de gerne vil nå ud til et større publikum. Men hvad så? Har du nogle forslag?  

Majs nyheder - om antologier og anmeldelser

Der er fjorten dage tilbage af maj, min lejlighed flyder med noter og jeg er dybt begravet i mange projekter. Som jeg har nævnt før på bloggen, er det sådan jeg fungerer bedst; jeg bliver rastløs, hvis jeg ikke har noget at rive i. Lige nu er det en blanding af oversættelse, redigering og romanskrivning, der fylder mest. Heldigvis lever mine færdige tekster også deres eget liv og vækker en smule genklang derude i verden.

Læserne af mit indlæg om april måneds arbejde ved at jeg var med i to nye antologier - og de har sørme begge to fået en anmeldelse.

StORDstrømmen Antologi 2015 er blevet anmeldt i Folketidende og anmelderen K.E.Watz har følgende at sige om min novelle:

"Læsefryd finder man også i A.Silvestris novelle "Spillemaskinen", hvis handling udspilles på Lolland - i nærheden af Toreby, hvor forfatteren kommer fra."

Ord som disse er ikke hverdagskost, da det er yderst sjældent jeg berører min opvækst eller min hjemstavn i min skrivning. På stående fod tror jeg faktisk kun jeg har brugt området i én anden novelle - Detour, der er med i min debut Køtere dør om vinteren fra 2010.

Antologien Tågevals fra Kandor er også blevet anmeldt. Det er Jette Holst, der står for den inde på Litteratursiden og hun har følgende at sige om min novelle:

"Tanja Christensen og A. Silvestri, som henholdsvis har skrevet første og sidste novelle i antologien, kan bestemt også fremhæves. Begge er skrevet med en jeg-fortæller. I ”Befrieren” følger vi en mand, som er hentet ind til forhør i forbindelse med en ulykke på Glostrup Station, og vi hører hans tanker gennem forløbet. I ”Redningsmand” står hovedpersonen for en dommer og forklarer sine gerninger. Begge har en anderledes vinkel på temaet mord, og selvom de tilsyneladende minder om hinanden, er de alligevel vidt forskellige."

Det bliver spændende at se hvordan en samling med krimi-noveller klarer sig på markedet. Alt tyder jo på at krimi-genren har godt tag i folk, men har genren så hårdt et greb at det er nok til at bryde den modstand, mange læsere synes at have mod noveller?

Også i år indkaldte Science Fiction Cirklen til antologi, og vanen tro sendte jeg en del noveller ind. Heldigvis var mindst en af dem god nok til at komme med, og det betyder at hele verden (i hvert fald den dansktalende del) i starten af september kan læse mit bidrag Taxa i antologien LUO 10 - Som et urværk. Som sædvanlig glæder jeg mig til at læse hvad de andre bidragsydere har fundet på. 

Det var vist alt for nu - men gad vide om der ikke kommer en update til inden længe. Tschüss!

Aprils nyheder - om antologier, sms-novelle og arbejdslegat

Vi nærmer os slutningen af april og maskinerne kører på maksimum i forfatterværkstedet. Var dette en alternativ virkelighed, hvor min computer var dampdrevet, ville det meste af Nørrebrogade være fyldt med hvid og grålig damp. Jeg ved egentlig ikke om jeg er ked af, at det ikke forholder sig sådan. En dampdrevet datamat har alligevel en vis pondus. Der er sket en del ting i april måned, ikke mindst noget jeg havde afskrevet som en umulighed. Så lad os komme i gang.

I løbet af april måned er der udkommet to antologier, hvori jeg medvirker. I Tågevals fra forlaget Kandor drejer det sig om kriminoveller, der ellers ikke er min metier, men det er lykkedes mig at snige novellen Redningsmand med. Den handler om en pensioneret lærer, der er ganske besat af lykke og af at gøre det rigtige. Hvis nogen vil mene, efter endt læsning, at den ikke helt kvalificerer sig som en kriminovelle, vil jeg give dem ret ... den overholdt blot indkaldelsens kriterier. Den anden antologi er en medlemsantologi for medlemmerne af interesseorganisationen StORDstrømmen, der figurerer under Dansk Forfatterforening. Den bærer titlen StORDstrømmen Antologi 2015, og i den har jeg den meget gamle novelle Spillemaskinen med. Den novelle er en af de få ting jeg har skrevet, der direkte anvender indtryk og følelser om og fra min hjemstavn, og den blev oprindeligt skrevet i 2009. Jeg tænkte blot at den virkelig passede ind i antologi, hvor de medvirkende 39 forfattere og 11 grafikere alle har tilknytning til det gamle Storstrøms Amt. Som forfatter er det rigtig fedt for mig at medvirke med disse noveller, da de begge er ret realistiske - et desværre meget overset element af mit forfatterskab, på trods af at mine realistiske fortællinger udgør næsten halvdelen af alt jeg skriver.

Selv om det er en gammel nyhed, skal den alligevel med her. For omkring et halvt år siden udkom min sms-novelle Vi savner dig på forlaget smspress.dk. Der har den ligget meget roligt, men på det seneste er den med i et reklamefremstød ... og det har direkte påvirket salget. Derfor vil jeg også lige nævne den her - så har du endnu ikke forsøgt dig med sådan en satan, kan du investere i den lige her eller , hvis du er heldig, låne den på dit lokale bibliotek.

Det sidste, og det mest utrolige, har jeg gemt til sidst. Hvert år i februar ansøger mange af landets forfattere Statens Kunstfond om et arbejdslegat, og jeg er ingen undtagelse. I år var tredje år jeg søgte, og som de andre år regnede jeg ikke med at få noget. Derfor åbnede jeg også mailen, jeg modtog her i marts uden de store følelser. De kom så væltende ned fra himlen, for ufatteligt nok havde jeg modtaget et legat. Ikke et af de helt store, ikke det forjættede 3-årige, men heller ikke et af de helt små. Jeg anede bogstaveligt talt ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. Det føltes fuldkommen uvirkeligt og det gør det egentlig stadig. Nu, hvor jeg har fået det lidt på afstand, er jeg selvfølgelig meget glad for pengene og æren ... men jeg er faktisk gladere for det mit legat repræsenterer. I mange, mange, mange (læs: næsten altid) år er de fantastiske genrer blevet mødt med hån eller ligegyldighed, som noget, der ikke kunne tages alvorligt. Det var i hvert fald ikke noget, der kunne betragtes som kunst eller støtteværdigt, det var underlødigt og det var nichépræget. Jeg tror nu ikke træerne vokser ind i himlen, men jeg håber alligevel at det faktum at jeg, der også er genreforfatter, modtager et legat er vidne om at tiderne er ved at ændre sig. At der bliver plads til science fiction, horror og fantasy for voksne og at den brede vifte af mange dygtige forfattere jeg kender til også har en reel chance for at modtage anerkendelse, både i form af at blive betalt for deres arbejde, men også i den bredere offentlighed. Disse ting er, om noget, vigtigere end alt andet.

Det var alt for denne gang, men jeg ved at der kommer spændende nyheder i maj! Stay tuned!