Historien om en bog: Slør

Om en uges tid, nærmere bestemt til årets BogForum i Bella Center, udkommer min roman Slør på forlaget Kandor, der er specialiseret i horror. Slør er min trettende udgivelse, fjerde roman og hvis jeg betragter Slørs skabelse i forhold til mange af mine andre bøger, er det den, hvis liv har fulgt den mest direkte rute fra manuskript til færdig bog. Læs med.

For hvis det hele mere eller mindre lå klar i 2016, hvorfor skulle der så gå to år, før Slør kom på gaden? Oprindeligt stilede vi efter en udgivelse i 2017, men skød den et år. Det var der flere grunde til. En af dem var, at jeg havde andre bøger i pipelinen foran Slør, blandt andet romanen Scener fra et parforhold, der udkom tidligere på året hos Kandors moderforlag DreamLitt. En anden var at Slør skulle til redaktøren og rodes igennem. Og rodet igennem blev den. Ad to omgange blev der skrevet om og til, trukket fra og strammet op, og især Slørs dialog arbejdede jeg meget med, da jeg gerne ville have den mundret og realistisk. Det medførte, at jeg svedte og bandede over blandt andet brummelyde og ordvalg, samt nogle steder lod samtalen springe i forskellige retninger, for det er sådan en normal samtale opfører sig. Om det er lykkedes, må være op til læseren at vurdere. Endelig tog det lidt tid at blive enige om omslaget, og det var der en grund til.

Still fra The Gorgon (1964)

Still fra Dracula A.D. 1972 (1972), dansk titel Vampyren jager hotpants ;)

Alle de væsentlige personer i Slør er kvinder, nogle er veninder, andre lader som om, andre igen var det engang. Det er første gang, at jeg skriver en fortælling, hvor persongalleriet så entydigt er domineret af ét køn, og jeg fandt det hverken sværere eller skræmmende, at skrive om en hovedperson af det modsatte køn. For hvorfor? Jeg har gjort det tidligere, og jeg ihukommer altid hvad George R.R. Martin svarede, da en interviewer stillede et spørgsmål om netop det at skrive kvinder, når man er en mand. Lidt i samme dur lød Jens Christian Grøndahls ord, da han modtog Isak Dinesen-prisen (der gives til en forfatter, hvis hovedperson er af andet køn end forfatteren selv) i 2017. Han takkede for prisen, men fandt den lidt sær, da han ofte skrev kvindelige hovedpersoner, og mente “at en forfatters rolle er at evne at sætte sig i en andens sted”, en tanke, jeg kun kan tilslutte mig. Det er måske vores fornemste rolle, om den anden så er af et andet køn, et andet udseende eller for den sags skyld fra en planet tusind lysår borte.

Jeg glæder mig til at se, hvordan Slør bliver modtaget. Jeg er selv meget stolt af den, og blev ved hver gennemlæsning fanget af handlingen og stemningen, der kan fortolkes, diskuteres eller bare læses, hvis det er det man har lyst til.

Helt tilbage i 2011 blev min horror-roman Pandaemonium udgivet, og siden havde jeg egentlig ikke skrevet rigtig langt, når det kom til horror. De rædselsideer jeg havde fået, lagde sig mere til novelle-formen, og selv min horror-fortælling Al kødets gang fra 2015 kysser ikke de 50.000 ord, som jeg betragter som markskellet mellem at skrive kort og langt. I sommeren 2016 skulle det ændre sig, da en lille tanke forgrenede sig i mig. Noget om et bryllup og noget om veninder, funderet i en følelse alle kender, nemlig følelsen af at blive betragtet. Der skulle være noget voyeuristisk over min fortælling. Kolde, kuglerunde øjne, der bare kigger og kigger og kigger. Med de elementer gik jeg i gang, og mon ikke jeg gik i gang. I løbet af august, september og oktober 2016 fik jeg skrevet lige omkring 50.000 ord og havde egentlig den færdige historie klar.

Heldigvis var det sådan, at forlaget Kandor lidt tidligere på året havde opfordret mig til at sende eventuelle horror-manuskripter, jeg havde liggende, ind til dem. Det havde jeg så nu. Jeg sendte dem manuskriptet i december 2016 og lige inden verden gik i julestå, fik jeg en mail tilbage om, at de meget gerne ville udgive det. Så pludselig stod jeg med en bog, der næsten var færdig og et forlag, der gerne ville udgive, og det kun fem måneder efter jeg havde skrevet første linje i historien. Det var godt nok noget, jeg ikke havde prøvet før. Nu manglede vi blot at blive enige om, hvilken udgivelses-deadline vi skulle arbejde hen imod.

Slør er en blanding af forskellige genrer og spor. Den er til dels chick lit, til dels gotisk horror og til dels vikingemyte. De tre genrer er vævet omkring og gennem hinanden, og skaber en ret speciel fortælling om Pernille, der er til veninden Jeanettes bryllup på det smukke og gamle Rosensparre Gods. Hun er brudepige, men har ikke set Jeanette de sidste tre år, og de skiltes ikke på helt god fod. Men omslaget. Mens jeg skrev teksten, var jeg meget fascineret af de gamle Hammerfilms æstetik og farvevalg. I de film gløder farverne, grønt er så grønt at det gør ondt i øjnene. Rødt er nærmest neon. Sort en afgrund. Metal er enten dødrusten eller nypoleret. Alle de skin og nethindeangreb forsøgte jeg at få med i teksten, og derfor skulle de også med i forsiden. Det var jeg og forlaget dog ikke helt enige om, og der strøg en del forslag frem og tilbage, før vi blev enige om det nuværende cover. Det er jeg meget tilfreds med, da det netop har den vilde kontrast, der får det hele til at se tilvirket ud. Noget, som voyeurens blik grådigt kan falde på.

Nyheder i januar 2017 - mere om Sand og sten, stål og glas, lidt om antologier, men først en profil

Jeg har det lidt som om jeg sidder på ryggen af en rodeotyr, der stadig er lukket inde i folden. En rodeoklovn ryger scenevant en smøg ved siden af mig, og siger drævende at det alt sammen nok skal gå, men lige om lidt ryger den lave dør op og så må jeg hellere til at holde fast. 2017 bliver et meget, meget travlt år - og der er kun gået 14 dage af det indtil videre. Mens jeg arbejder, bliver nyhederne ved med at tikke ind, og langt de fleste af dem er positive.

Året startede med nytårskur hos dronningen. Ak, hvem der blot var fotogen!

Profil

Forlaget DreamLitt overtog sidste år forlaget Kandor, der blandt andet udgav Kærlighedsfrugt. Næsten samtidig aftalte jeg med DreamLitt, at de skulle varetage e-bogsudgaven af Sand og sten, stål og glas. På den måde, og gennem en masse antologier, er jeg blevet DreamLitt-forfatter. Her for nylig oprettede de en ny hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse lidt om forlagets forfattere. Jeg har bidraget med en længere smøre, der er lige til at læse her. Det er dejligt, at forlaget gør sådan noget for deres forfattere, da det er med til at skabe lidt mere opmærksomhed, om udgivelserne såvel som ens forfatterskab. Ved overtagelsen af Kandor, overtog DreamLitt også en del af rigtig gode horror-forfattere ... så tjek dem endelig ud!

Sand og sten, stål og glas

Min opsamling bliver ved med at kaste nyheder af sig. Bibliotekerne har indtil videre købt over 80 eksemplarer, og for en science fiction-novellesamling i Danmark er det virkelig, virkelig godt. Hvad der er endnu dejligere, er at mange af dem også er lånt ud. Hillerød-bibliotekerne nævner opsamlingen i deres forslag til læsning i det nye år, og meget tyder på et andet oplag. Jeg har lige for et par dage siden fået en ny forsendelse hjem - så skulle du være interesseret, koster et signeret eksemplar 100 kroner ... eller 150, hvis det skal sendes.

Bibliotekar Jette Holst har skrevet et indlæg på Litteratursiden om Science fiction på sengebordet, hvor hun blandt andet nævner Sand og sten, stål og glas. Hun runder af med at sige:

"Under alle omstændigheder er "Sand og sten, stål og glas" en rigtig vellykket og interessant novellesamling, der både er spændende og velskrevet."  
 
Den 4/1 anmeldte K.E. Watz Sand og sten, stål og glas i Folketidende, og jeg var meget spændt på at høre hvad han sagde. I 2015 anmeldte han Kærlighedsfrugt sobert og positivt, med visse forbehold, men i denne omgang lod han forbeholdene blive. Jeg citerer:

".. man kan betegne fortællingerne som en blanding af psykologisk/litterær novellekunst og ren fremtidsprosa ... At rejse med Silvestri ind i fremtidssamfundene kan anbefales - det er en læseoplevelse af de spændende og meget specielle." - K.E.Watz, Folketidende

Hele anmeldelsen kan læses under opsamlingens side.

Hvis jeg overlever natten

I slutningen af sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten på det nystiftede forlag Enter Darkness. Min novelle In uteri åbner ballet, og samlingen har allerede fået to anmeldelser. Den første er på gyseren.dk, og anmelderen har følgende at sige om mit bidrag:

"Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen."

Hele samlingen roses også i anmeldelsen, og jeg vil især også takke forlæggeren for at tage en chance og etablere et horror-forlag til i Danmark. Vi har brug for dem alle!

Samlingens anden anmeldelse kommer fra Bognørden.dk, og er noget mere afdæmpet. Ud over at hun har misforstået min novelle, er hun dog rimelig positiv over for samlingen, og siger:

"Til gengæld var alle novellerne letlæselige og faktisk underholdt flere af dem, langt mere end jeg havde forudset. Så er du til en meget anderledes læseoplevelse og mørk underholdning, så er denne antologi et fint bud."

Andet 

I løbet af den næste måneds tid, får jeg et par håndfulde af mange af mine ældre udgivelser hjem, så der laver jeg en art udsalg. Du må meget gerne allerede sige til nu, hvis der er noget du lige står og mangler. Og så vil jeg slutte med en god nyhed: Forlaget Valeta, der i efteråret besluttede at fjerne de fysiske udgaver af Pandaemonium og Ambrosia/Live, har gjort det muligt stadig at bestille de fysiske bøger - dog skal det gøres direkte hos forlaget. Og heads up: Om et øjeblik er Pandaemonium uddød, så du skal skynde dig! 

Nyheder i september - om antologier, romaner, novellesamlinger og magasiner

I sidste måned skrev jeg en del om kontrakter og lignende. Denne omgang nyheder handler mest om gamle nyheder, der igen er blevet aktuelle, og så selvfølgelig en smule om hvad der er af helt nye nyheder ... kan man egentlig gradbøje det ord, eller tager jeg mig friheder? Nåh, det må jeg tænke lidt over. Onwards and upwards eller noget.

Mørke guders templer

Jeg har allerede tidligere været inde på antologien Mørke guders templer, der udkom her i sommer. Den har en noget speciel skabelsesberetning, du kan læse mere om i et tidligere indlæg, men nu har den heldigvis også fået en lektørudtalelse, og det er en af de gode. Forlaget HHP har lavet et blogindlæg om lektøren (blogindlægget kan du læse lige her), men der siges blandt andet følgende:

"Et rigtig vellykket bud på fornyelse af en subgenre, som fortjener sin plads i den danske fantasy-tradition. Bogen udfylder desuden et hul, da der ikke er megen dansk sword and sorcery litteratur." 

Jeg håber virkelig at bibliotekerne køber godt ind af antologien, da den, præcis som der bliver sagt i lektøren, er ret unik i Danmark ... og så fordi der er mange gode forfattere med, hvis værker kunne tåle en større udbredelse. Mit bidrag hedder En sang om vand, og kan mest af alt nok betegnes som en blanding mellem heroisk fantasy og en myte. Har du selv lyst til at investere i et eksemplar, kan du købe det lige her.

Desuden kan jeg også med glæde fortælle, at min gotiske krimi Al kødets gang, der udkom på samme forlag for et år siden, stadig sælger bibliotekseksemplarer. Det er ret fedt at vide.

Kærlighedsfrugt

Min novellesamling Kærlighedsfrugt, der udkom sidste år, fortsætter også med at leve sit eget liv. I juli overtog forlaget DreamLitt forlaget Kandor, og en af de første ting de gjorde, var at transformere Kærlighedsfrugt, så man nu også kunne få den som e-bog. Så vil du gerne erhverve dig prisnomineret horror for en billig penge, så er det bare at følge linket.

Som om det ikke var nok, har de unge mennesker på Gladsaxe Gymnasium valgt at læse Kærlighedsfrugt i deres læseklub, og det betyder at jeg i begyndelsen af oktober skal en tur til deres gymnasium. Der skal jeg fortælle lidt om bogen og mit forfatterskab, men ellers er det en Q&A-session, og det bliver spændende at se hvad de gerne vil vide. Jeg har dog på fornemmelsen at en del af spørgsmålene kommer til at dreje sig om den sidste halvdel af bogen, hvor novellerne virkelig begynder at bortoperere tænder.

Monster 

I foråret var der deadline på at sende ind til Kandors antologi med temaet Monster, og det var en af de deadlines jeg vidste jeg ville overholde. Kandors antologier, i særdeleshed Vampyr og Varulv, har været noget at det lækreste horror, der er sprunget fra danske forfatteres fingre i det sidste årti, og jeg har store forhåbninger til Monster ... for jeg var så heldig, at jeg er kommet med i den. Min novelle hedder Om blod og blæk, og er en omskrivning af en novelle, der egentlig var designet til oplæsning, og blev læst op i februar under KBH Læser-festivalen. Novellen handler om tatoveringer og gammel gæld, og selvfølgelig gemmer der sig et monster et sted ... men hvor? Det var et meget stærkt felt, der sendte ind, og vinderen blev Teddy Vork. Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med ham, så må man nok hellere se at komme i gang, for Teddy er meget dygtig. Antologien udkommer inden vi skriver 2017. 

Goodreads Q&A

Siden 2012 har jeg haft en profil på Goodreads, hvor man kan rate bøger og skrive anmeldelser. Det er ikke fordi min side er meget besøgt, men for et par uger siden satte jeg mig ned og besvarede en række forfatterspørgsmål, så eventuelle læsere kan få et blik ind i værkstedet. Du er meget velkommen til at kigge derind - og selvfølgelig at bruge siden.

Himmelskibet 

Tidligere på året var jeg midt i en redigeringsproces af min kommende novellesamling Sand og sten, stål og glas, der er en opsamlings-samling, og en af punkterne var selvfølgelig at en redaktør læste mine udvalgte noveller igennem. Hun mente at jeg skulle fjerne novellen Bag glas, fordi den var "alt for eksperimenterende". Jeg er ikke helt enig med hende, men jeg endte med at fjerne den til gengæld for novellen, der så lægger titel til hele samlingen; et skifte jeg er meget tilfreds med. Hvad stiller man så op med en sådan novelle? Man sender den ind til Himmelskibet og spørger om de kunne være interesserede. Og det var de sgu. Bag glas er med i det nye nummer (49) af magasinet.

Men hvad var det så, der var så eksperimenterende ved den? Jo, den er skrevet på en blanding mellem dansk og engelsk. Ikke som i The Julekalender, hvor det bare er spas og lal, men ud fra hvad jeg mener at have observeret af trends i talesprog og anglificering af det danske sprog. Det overraskende er hvor hurtigt man som læser vænner sig til hybriden - til sidst lægger man slet ikke mærke til at det er to sprog blandet sammen (har mine betalæsere sagt), og det er meget fedt, for så går den ret specielle historie heller ikke tabt. Hvis du har fået lyst til at læse, kan du købe bladet lige her, eller låne det på biblioteket. 

Ambrosia/Live
 
Det er meget sjældent at jeg nævnes i aviser - men det skete faktisk i slutningen af august. Bibliotekar Jan M. Johansen havde forfattet et skriv om science fiction til Ugeavisen Odense, og der nævner han blandt andet Ambrosia/Live. Indlægget kan du læse her, og har du brug for at få den lidt større, kan du blot trykke på billedet:

Det var alt for denne omgang, men der er snart flere nyheder, for der er travlt i historiemageriet, og heldigvis for det. Pas på dig selv og dine.

Seks eksemplarer

De fleste indlæg på facebook, på instagram og her på min blog er positive, ser fremad og elsker det at være forfatter. Derfor synes jeg også I skal have bagsiden af medaljen, hvad der også kan ske når man er forfatter. Jeg har vendt og drejet tingene i hovedet, men det er noget som jeg simpelthen ikke kan forstå. Måske beskriver jeg i virkeligheden et symptom. Jeg håber I vil læse lige indtil der ikke er mere, og måske komme med nogle bud. Tak.

----

Hej.

Mit navn er A.Silvestri. Jeg er 38 år gammel, bor på Nørrebro i København og er forfatter. Jeg har skrevet de sidste 15 år. Siden 2007 har jeg lavet mange ting:

Jeg har fået udgivet syv selvstændige værker, alle for voksne.
Tre romaner og fire novellesamlinger. Tilsammen over 3000 sider.
Jeg har medvirket med noveller og digte i 38 antologier.
Jeg har medvirket i 19 blade/magasiner, med alt fra noveller over nekrologer til langdigte.
Jeg har fået udgivet 11 enkeltstående noveller online.
Jeg har fået udgivet to SMS-noveller.
Tilsammen har jeg fået udgivet 135 noveller.
Jeg er alsidig, eksperimenterende og arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for den fantastiske litteratur på dansk.
Over halvdelen af det jeg har skrevet er realistisk litteratur.
Jeg har siden 2010 optrådt til 79 forskellige events, oplæsninger, receptioner og foredrag.
Jeg har vundet tre priser, og været nomineret til yderligere fire.
Jeg har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond ad to omgange, og har modtaget oplæsningsstøtte fra samme Statens Kunstfond seks gange.
Jeg har fået udgivet fire tekster på engelsk.
Jeg har, ved siden af at være forfatter, fungeret som redaktør og udarbejdet undervisningsmaterialer.
Jeg er medlem af Dansk Horror Selskab, medlem af Dansk Forfatterforening og medlem af foreningen StORDstrømmen.
Jeg kører en blog, har en fanside på facebook og opdater dagligt min instagram med ting, der er relevante i forhold til mit forfatterskab.
Jeg har fuldtidsarbejde, og arbejder yderligere fem timer om dagen med mit forfatterskab. I weekender og ferier arbejder jeg fuldtid.
Jeg skriver minimum 500 ord om dagen, hver dag, alle dage.

I oktober 2015 udkom min syvende bog, novellesamlingen Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor.
Den indeholder 14 noveller, der udforsker skellet mellem gys og horror, og den er illustreret af Christoffer Gertz Bech.

Bibliotekernes lektør tog godt imod den, og anbefalede den som køb hvis man manglede på horror-hylderne. Anmelderne har også været meget enige om at niveauet i samlingen er højt, novellerne er velskrevne og formår at bringe uhyggen i centrum, uden at det overskygger fortællingerne. Ligeledes er de enige om at den fortjener et stort publikum. Kærlighedsfrugt ender også med at blive prisnomineret til Årets danske horrorudgivelse.

Kærlighedsfrugt udkom i et oplag på 100 eksemplarer. Af de 100 er 54 solgt til bibliotekerne, der stadig drypkøber. Fire eksemplarer er gået til Årets Danske Horrorudgivelse-juryen. Seks eksemplarer er blevet solgt til private. Seks eksemplarer. Seks eksemplarer. Seks eksemplarer er blevet solgt til private! SEKS EKSEMPLARER!!!

Jeg er forvirret, såret og forundret, vred ind til marven, uforstående og rasende, men mest af alt er jeg opgivende. Hvordan er det overhovedet muligt at skrive i de fantastiske genrer til voksne i et land som Danmark, hvis dette er symptomatisk? Hvorfor fanden bakker de fans, der må være derude, ikke op om forfatterne? Hvordan skal forlagene klare sig, hvis der ikke er noget salg? Er vi så dårlige til at reklamere? Hvis mit CV stod bag en realistisk forfatter, f.eks. en der skrev om sommerhuse, skilsmisser og midtvejskriser, ville jeg så stadig sælge seks eksemplarer med de samme anmeldelser, eller ville det se helt anderledes ud? Hvad nu hvis det var krimier? Er det bare mig, der er så dårlig, at jeg slet ikke har opdaget hvad der egentlig sker omkring mig? Hvad fanden skal jeg stille op? Hvad er meningen med at bruge tusindvis af timer på at skrive en bog, der bliver købt af seks mennesker? Er jeg den eneste der sidder med så elendige salgstal? Hvis du har nogle svar, vil jeg elske at høre dem. For lige nu har jeg mest af alt lyst til at skride fra det hele.  

----

Jeg har fået følgende respons(opdateres løbende).

- Manglende eller dårlig markedsføring, hvor forfatteren selv (mig) kunne have gjort mere.
- Folk gider ganske enkelt ikke læse noveller - og genren hjælper heller ikke.
- Det er en ringe/forvirrende/midt-mellem-to-stole-titel (titel som i hvad bogen hedder), der ikke appellerer til stampublikum og ikke fanger nye kunder.
- Uden hyldetid i boghandlere er der ikke mulighed for impulskøb og lignende.
- Forbrugeren/køberen er ikke bevidst om kvalitet, kun om volumen. Det er lige meget hvor godt produktet er, bare man får meget papir for pengene.
- Det danske marked er meget småt for atypiske udgivelser.
- Folk skal lige opdage forfatteren (mig).
- Forfatteren (mig) skal skrive mere mainstream.

Novellerne i Kærlighedsfrugt

I oktober sidste år udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor. Det kan du læse mere om her, eller ved at kigge på bogens side her på bloggen. Den er blevet anmeldt et par steder, alle anmeldelserne er meget positive og den formåede også at være nomineret til Årets Horrorudgivelse 2015, så alt i alt må den siges at være en succes, i hvert fald når det kommer til indhold. Salg kniber det noget mere med, og det er vist ret symptomatisk.

For et par uger siden snakkede jeg med en læser, og han sagde at det virkelig var fedt, når forfatteren tog sig lidt tid til at forklare noget om de individuelle noveller i en samling. Det kunne jeg kun give ham ret i, så derfor får han sit ønske opfyldt nu. Værsåartig, en gennemgang af Kærlighedsfrugts noveller. Enjoy!

Hr. Shetanis sjældne fugle

Samlingens første novelle blev oprindeligt skrevet til Drengelitteraturkonkurrencen, der løb over et par år, men kom ikke med i antologien. Da jeg skulle vælge min første novelle, altså den der var mest gyser, stod valget mellem denne og en fortælling om en haj i en svømmehal. Jeg valgte Shetani af to grunde. For det første var det en stærkere historie, og for det andet dækkede den den del af horror, der har tråde i det mytiske. Og så rammer den en helt anden trope, der er meget udbredt i den skræmmende litteratur. Hvilken vil jeg lade være op til dig at finde ud af ;)

Paintball

Jeg tror egentlig at Paintball er samlingens ældste novelle, da jeg allerede havde et udkast til den tilbage i '08. Hvor Shetani er børnegys, er Paintball ungdomsgys, og når jeg tænker på den kalder jeg den altid min 'Dennis Jürgensen'-novelle. Som de fleste andre horrorinteresserede i min alder, læste jeg meget DJ som yngre, og det har sat sig sine spor. Derfor indeholder novellen også både humor og grimhed. Og så er den blandt andet med til at monstergenren også bliver repræsenteret.

Fingerleg

Novellen Fingerleg kom til verden i 2012, og er en af de få noveller, jeg havde helt færdig, før jeg satte mig ned for at skrive. Ideen kom simpelthen løbende og hægtede sig fast. Jeg var ude for at læse op på en bar, og inden vi begyndte drak og hørte folk musik som vanligt. Jeg bemærkede en gruppe, der sad klods op ad de store højttalere, uden at det rørte dem. Jeg stirrede, og så opdagede jeg at de brugte tegnsprog. En hel gruppe døve. Klik-klik-klik sagde historiemaskineriet, og ud kom en færdig fortælling. At den oven i købet arbejder med krimigrenen af horror var kun fint.

I forstæderne løber man

Jeg har altid elsket denne titel, da den virkelig har noget uundgåeligt over sig, en modus operandi. Samtidig tager jeg udgangspunkt i noget meget hverdagsagtigt, nemlig det at løbe. I forstæderne arbejder med noget weird fiction og noget socialrealisme, og det er nok i den, de første virkelige horror-tegn dukker op. Ikke på den grimme måde, men den ubehagelige, snigende vis, hvor man ikke helt ved hvad der kommer til at ske.

Hest

Det er sjældent jeg 'genbruger'mine noveller, når jeg udgiver nye samlinger, men Hest er undtagelsen der bekræfter reglen. Den vandt Fantastiks novellekonkurrence i 2011, men havde kun været trykt i bladet Himmelskibet. Derfor mente jeg at det kun var på sin plads at den nåede ud til et bredere publikum. Hest ser jeg som en blanding mellem et eventyr og folkeovertro, og i den begynder horror virkelig at fortrænge gyseren. Noget uundgåeligt og unfair er på spil, der er mørkt, der er skov og der er skygger. 

Ved lejlighed

Jeg bruger ofte det helt almindelige liv i mine fortællinger, og det er blandt andet også grunden til at jeg har en tendens til at navngive mine figurer ganske jævnt – for så kan det jo være hvem som helst, ikke mindst læseren selv. Ved lejlighed er en sær størrelse, da den rent tropemæssigt stikker i alle mulige retninger, og man kan med held kalde den flere forskellige ting … så det vil jeg lade være op til læseren. Dog tager den udgangspunkt i følelsen af ensomhed, noget mange mennesker kender mere til end de egentlig har lyst til.

I løngangen

Det er ingen hemmelighed at jeg har en svaghed for klassiske setups, og i denne historie er det en bar. Vores hovedperson drikker sine øl, er journalist og en dag kommer en svedende løber ind på baren. Mens han hurtigt destruerer et par bajere, begynder han at fortælle en historie, sin historie, og den skal man helst være fuld for at tro på. I løngangen handler om andre verdener end denne, om det der lurer lige på den anden side af et usynligt forhæng, og sørme også om eksistentiel angst. Og så er der noget rugende og fortættet over den, der nok minder mest om noget af det tidlige King.

En tragedie

Kærligheden og det gotiske er en standard i horror-litteraturen, og med En tragedie tager jeg fat i begge dele. Ung kærlighed, distance, en lang rejse og et mere end venligt nik til Skruen strammes af Henry James er hovedingredienserne i novellen. Jeg ønskede at fortælle noget skræmmende, snigende, uden at gøre brug af overdreven vold eller effekter, og det synes jeg virkelig jeg har formået med denne fortælling, der af mindst en læser er blevet udnævnt til samlingens uhyggeligste. En tragedie sikrer også en ekskursion til en enorm, men lidt glemt undergenre af horror.

Labyrinthine

Det måtte ske, og denne fortælling er en homage til Lovecraft, og ikke bare det, den er en homage til den specifikke novelle The shadow out of time. Hvis du ikke har læst den, gemmer der sig en treat. Da jeg skrev den, ajourførte jeg mig hele tiden med oplægget, og derfor antog jeg også en adjektiv-rig fortælleform, når det kom til at beskrive. Med det sagt er fortællingen helt sin egen, sat i en setting hvor programmering og computere er i fokus, og på den måde kan man godt sige at jeg også får sneget lidt science fiction ind.

Drag

For mig hænger musik og horror uløseligt sammen, og derfor blev jeg nødt til at skrive denne fortælling. Den er også den eneste af novellerne, der ikke udspiller sig i Danmark, men det var nødvendigt at transmogriffe den til USA. I den følger vi hovedpersonen Angelique, der alle dage har været den bedste, men nu må sande at en konkurrent er kommet til. Det kan Angelique ikke li', og så må konkurrenten jo skaffes af vejen. Drag er en ubehagelig historie, der gemmer sig under en let fernis. Den rammer mange forskellige troper, og nu er der vist ingen fare for at vi ikke er nået til horror-land. Nåhja, og så leger den også lidt med køn.

Svigermors skarpe tunge

Parforhold er vanskeligt, især når man har det lidt svært med sin svigermor, men elsker kæresten. Det er sådan Simon har det. Det værste ved hans svigermor er at hun altid kommer med gamle ting til dem. Genbrug. Arvestykker. Sågar en stabel originale margrethe-skåle med brændemærker og afskallet maling. Heldigvis ved Simons kæreste godt hvordan han har det med svigermor, så hun forkæler ham ved at lave frikadeller. Og sikke nogen frikadeller det er. I denne novelle leger jeg meget med forventninger, med overtro og faktisk også lidt med ulækkerheder.

Kærlighedsfrugt

I titelnovellen drejer det sig om kærlighed og seksualitet, om den utrolige tiltrækning, der bare kan opstå ud af ingenting. Det var en novelle jeg meget hurtigt havde på plads, og jeg kan huske at da jeg tænkte plottet til ende var det med et par panderynker af ubehag. Kærlighedsfrugt arbejder også med flere troper, det er vist en tendens jeg har, men nu bliver der ikke længere lagt fingre imellem. Den er grafisk, den er grim og hvis man har fobi over for kryb og lignende, vil denne fortælling med garanti blive hængende længe i erindringen.

Transfusion

Som forfatter ved man godt, at man af og til overskrider nogle grænser, og det tror jeg tæller dobbelt for netop horror-genren, fordi den beskæftiger sig med det grimme og forbudte. Transfusion er en af de historier, der roder godt og grundigt op i et tabu, og forklarer det på en helt nye måde. I fortællingen er fokus på samtale, på et gammelt hus og en masse ting i skyggerne, så det gotiske får også lov til at komme på visit igen. Der er noget dæmonisk over Transfusion. Noget, hvor man ikke helt ved om det er godt eller dårligt.

Sammen

Samlingens sidste novelle, og også meget klart horror. Billedsiden er enorm, alting bliver forklaret og udpenslet, det eneste der mangler er en altoverskyggende grund. Og er det ikke netop sådan ægte rædsel er? Aldeles grundløs? Eller synes den bare grundløs, lige indtil man opdager den virkelige grund, der gør alting endnu mere slemt? Sammen er eksperimenterende, men for mig står den også som et lækkert punktum for Kærlighedsfrugt.

Så nåede vi igennem. Jeg håber du har fået lyst til at læse novellesamlingen, eller i hvert fald et par af novellerne. Du kan købe den ved at følge linket, eller låne den på dit bibliotek. Og hvis du har lidt tid, må du gerne skrive en kommentar – måske om hvilken novelle du bedst kunne lide, og hvilken du ikke kunne. Vi forfattere lever nemlig af feedback ;) Pas på dig selv derude!

Kærlighedsfrugt

I går var det Allehelgensaften, og samtidig udgivelsesdato for min nyeste bog Kærlighedsfrugt. Det er en novellesamling, det er en genreudgivelse (hvis det er vigtigt?) og den er en ordentlig krabat - 360 sider proppet med 14 noveller. Men det var en bumlet tur fra idé og samling til selve udgivelsen.

I 2013 var jeg så småt begyndt at samle ind til en samling. Jeg havde medvirket i diverse horror-antologier og var ved at finde mine ben som skribent. Da jeg samtidig skrev meget, var det lykkedes at opbygge en pulje af noveller, der endnu ikke var udgivet. Jeg fik kontakt til et forlag, der meget gerne ville udgive mine noveller, vi lavede en mundtlig aftale og så var alt smukt og dejligt. Jeg arbejdede mig frem til et manus og sendte det til dem. Stor var min overraskelse da jeg nogle måneder fik at vide, at de ikke ville binde an med det alligevel. Det medførte diverse samtaler, og jeg var oprigtigt vred, da jeg har det vanskeligt med folk og forlag, der løber fra deres ord. Så ideen om en horrorsamling fik lov til at synke lidt til bunds igen, og jeg kastede mig over andre projekter.

I 2014 udkom Ambrosia/Live og så stod jeg pludselig uden den næste bog i horisonten. Jeg fiskede mit horror-projekt frem, rensede det for fedt og blod (vrøvl, jeg tilføjede mørke og rædsler) og sendte det til forlaget Kandor, der antog det meget hurtigt. Oprindeligt bestod samlingen af 21 noveller, men efter lidt snak frem og tilbage, blev det antal skåret til 14. Jeg omskrev og redigerede, novellerne føg frem og tilbage, jeg omskrev og redigerede og der gik mange måneder. Fra slutningen af 2014 til midten af sommeren tænkte, blødte og fantaserede jeg Kærlighedsfrugt. Nogle af novellerne røg, fordi de ikke var gode nok. Andre, fordi de stilistisk ikke passede ind i samlingen. For jeg havde en idé, en tanke, med det hele.

I Danmark kalder de fleste horror-genren for gyser (eller gys og gru); et ord jeg alle dage har fundet meget barnligt. Det signaler lidt gummiflagermus og et rart spøgelse, der bare vil have så mange  vanillekransehuller som muligt. Horror er derimod rædselsvækkende, grimt og frygteligt. Der er ingen tvivl om at gyser og horror er meget i familie med hinanden, men jeg har aldrig tænkt at de var synonyme. Der måtte være nogle parametre, der adskilte det ene fra det andet. Efter at have tænkt, læst og gjort ved, forfattede jeg et forord til Kærlighedsfrugt, hvor jeg prøver at forklare forskellen. Men, ikke alene forklarer jeg forskellen (i min optik). De 14 noveller går gradvist fra at være gyserhistorier til at være horror-fortællinger. Hver novelle er "værre" end den forrige, og jeg håber at novellesamlingen kan være med til at vise nogle af forskellene. Ikke mindst håber jeg at ordet horror kan blive en del af det danske sprog, da jeg synes ordet horror også indeholder ordet gyser, mens det modsatte ikke er tilfældet.

Vi gav novellesamlingen undertitlen 14 rædsler, både for at vise hvor mange noveller der var i samlingen, men også for at understrege at hver historie havde sin egen rædsel. Fortællingerne strækker sig i alle retninger. Der er spøgelseshistorier. Der er monsterfortællinger. Der er meget overnaturlige historier. Der er meget realistiske historier. Der er knive, og der er klør. Der er helvede, og der er Hyundai. Der er Lovecraft, og der er love. Der er sjældne fugle og svinsk sex. Forsiden var redaktøren og jeg meget enige om. Der er så meget i det simple billede, og jeg kan selv blive ved med at kigge på det.

Lige nu, i disse dage, er der en konkurrence inde på forlaget Kandors facebook-side. Hvis du sharer deres opslag om Kærlighedsfrugt, er du med i en lodtrækning om tre eksemplarer af bogen. Det betyder altså muligheden for en gratis bog, alene med et tryk på en knap. Skynd dig, skynd dig, inden det er for sent!

Du kan bestille bogen ved at følge linket, og hvis du har lyst til at læse nogle uddrag, kan du bare klikke her. 

Jeg håber virkelig at du har lyst til at læse Kærlighedsfrugt - ikke mindst fordi den er fin og grum, og jeg har skrevet den lige præcis til dig - men også fordi det er en række gode historier, der passer perfekt ind i vintermørket.

Aprils nyheder - om antologier, sms-novelle og arbejdslegat

Vi nærmer os slutningen af april og maskinerne kører på maksimum i forfatterværkstedet. Var dette en alternativ virkelighed, hvor min computer var dampdrevet, ville det meste af Nørrebrogade være fyldt med hvid og grålig damp. Jeg ved egentlig ikke om jeg er ked af, at det ikke forholder sig sådan. En dampdrevet datamat har alligevel en vis pondus. Der er sket en del ting i april måned, ikke mindst noget jeg havde afskrevet som en umulighed. Så lad os komme i gang.

I løbet af april måned er der udkommet to antologier, hvori jeg medvirker. I Tågevals fra forlaget Kandor drejer det sig om kriminoveller, der ellers ikke er min metier, men det er lykkedes mig at snige novellen Redningsmand med. Den handler om en pensioneret lærer, der er ganske besat af lykke og af at gøre det rigtige. Hvis nogen vil mene, efter endt læsning, at den ikke helt kvalificerer sig som en kriminovelle, vil jeg give dem ret ... den overholdt blot indkaldelsens kriterier. Den anden antologi er en medlemsantologi for medlemmerne af interesseorganisationen StORDstrømmen, der figurerer under Dansk Forfatterforening. Den bærer titlen StORDstrømmen Antologi 2015, og i den har jeg den meget gamle novelle Spillemaskinen med. Den novelle er en af de få ting jeg har skrevet, der direkte anvender indtryk og følelser om og fra min hjemstavn, og den blev oprindeligt skrevet i 2009. Jeg tænkte blot at den virkelig passede ind i antologi, hvor de medvirkende 39 forfattere og 11 grafikere alle har tilknytning til det gamle Storstrøms Amt. Som forfatter er det rigtig fedt for mig at medvirke med disse noveller, da de begge er ret realistiske - et desværre meget overset element af mit forfatterskab, på trods af at mine realistiske fortællinger udgør næsten halvdelen af alt jeg skriver.

Selv om det er en gammel nyhed, skal den alligevel med her. For omkring et halvt år siden udkom min sms-novelle Vi savner dig på forlaget smspress.dk. Der har den ligget meget roligt, men på det seneste er den med i et reklamefremstød ... og det har direkte påvirket salget. Derfor vil jeg også lige nævne den her - så har du endnu ikke forsøgt dig med sådan en satan, kan du investere i den lige her eller , hvis du er heldig, låne den på dit lokale bibliotek.

Det sidste, og det mest utrolige, har jeg gemt til sidst. Hvert år i februar ansøger mange af landets forfattere Statens Kunstfond om et arbejdslegat, og jeg er ingen undtagelse. I år var tredje år jeg søgte, og som de andre år regnede jeg ikke med at få noget. Derfor åbnede jeg også mailen, jeg modtog her i marts uden de store følelser. De kom så væltende ned fra himlen, for ufatteligt nok havde jeg modtaget et legat. Ikke et af de helt store, ikke det forjættede 3-årige, men heller ikke et af de helt små. Jeg anede bogstaveligt talt ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. Det føltes fuldkommen uvirkeligt og det gør det egentlig stadig. Nu, hvor jeg har fået det lidt på afstand, er jeg selvfølgelig meget glad for pengene og æren ... men jeg er faktisk gladere for det mit legat repræsenterer. I mange, mange, mange (læs: næsten altid) år er de fantastiske genrer blevet mødt med hån eller ligegyldighed, som noget, der ikke kunne tages alvorligt. Det var i hvert fald ikke noget, der kunne betragtes som kunst eller støtteværdigt, det var underlødigt og det var nichépræget. Jeg tror nu ikke træerne vokser ind i himlen, men jeg håber alligevel at det faktum at jeg, der også er genreforfatter, modtager et legat er vidne om at tiderne er ved at ændre sig. At der bliver plads til science fiction, horror og fantasy for voksne og at den brede vifte af mange dygtige forfattere jeg kender til også har en reel chance for at modtage anerkendelse, både i form af at blive betalt for deres arbejde, men også i den bredere offentlighed. Disse ting er, om noget, vigtigere end alt andet.

Det var alt for denne gang, men jeg ved at der kommer spændende nyheder i maj! Stay tuned!

Trailer 82 - uddrag af Udyr

Forlaget Kandor har gennem mange år afholdt forskellige novellekonkurrencer og ditto indkaldelser. Det er altid spændende, hvad forlaget finder på, og indtil videre er det blandt andet blevet til en konkurrence omhandlende dark erotica, en anden om vampyrer, en tredje om hvordan den voksende fascisme kan komme til at se ud på den lange bane og endelig den jeg vil snakke om nu, nemlig antologien Varulv.

Forsiden er af Dusan Kostic

Der var mange kriterier til novellen, men en af dem jeg holdt meget af, var at novellen skulle være skrevet til voksne - virkelig vand på min "de fantastiske genrer er IKKE kun børnelitteratur"-mølle. Et andet var at den skulle hive varulven ned i sølet igen, efter den var blevet pudset af og havde indtaget en glimmerrolle på linje med vampyren. Ud fra alt det skrev jeg en fortælling om skovløberen Laust, der har spærret sig inde i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor lusker varulven omkring. Det har den gjort i årevis. For på en måde er den lige så meget en fange som Laust er. Og når alt kommer til alt er det store spørgsmål nok, hvem det er, der har lagt navn til novellens titel Udyr. Utroligt nok vandt min novelle konkurrencen, noget jeg er rigtig stolt af. Ikke mindst når man ser resten af feltet, der alle er dygte skribenter. Desuden håber jeg snart at den får et væld af anmeldelser. Det fortjener den.

"

”Det er ikke alle ulve, der er normale ulve,” sagde farfar Poul og bankede forsigtigt sovsen ud af den spinkle kridtpibe, før han stak sin egen blanding af tobak og skovens urter ned i det runde hoved. Øjeblikket efter bredte en krydret og skarp lugt sig i hytten. Marsk sad ved siden af ham på en skammel. Øjnene store og runde som skillinger.

”Nej, der findes også andre ulve. I Slesvig kalder de dem for werwolf, fordi de tror, at det er mænd, der forvandler sig til blodtørstige bæster. De siger, at det er fuldmånen, der vækker noget balstyrigt i onde folks hjerter og nøder dem at dræbe og fortære andre mennesker. Men det er slet ikke sådan det er, Marsk min dreng. Nej, det er slet ikke sådan det er.”

Farfar sugede ind på piben og holdt røgen i munden et stykke tid, før han blæste kunstfærdige røgringe, der ivrigt steg forbi hans furede pande.

”Slesvigerne har ret i, at det er mennesker, der forvandles til uvæsner, ulve, nattekræ. Der hvor de tager fejl er på det vi har mellem benene, Marsk. Det er ikke mændene, der forvandles. Det er kvinderne. Og ikke enhver kvinde, for så ville vi drukne i hylen og knogleknasen. Det rammer kun kvinder, der har begået en dødelig synd, og som ingen tegn på angren udviser. For ser du, det er langt værre, når en kvinde synder uden at bede om tilgivelse.”

”Hvorfor, farfar,” spurgte Marsk med tilbageholdt åndedræt.

”Fordi Gud Herren, Hans navn være priset, afskyr når verdens kvinder intet har lært af, hvad der hændte i Paradisets have. Når de håner ham ved at gentage den oprindelige synd som Eva begik. Når de i hån synder, hvor de burde sidde på knæ og tigge om tilgivelse. Når det sker, så vender Gud dem ryggen og lader den faldne engel, Lucifer, straffe dem. Lucifer har mange væsner under sig. Dæmoner og djævle om hvem jeg ikke vil sige andet end, at de er nederdrægtige. En af disse sender Lucifer ud, en ånd i ulveham, der i hånden bærer endnu en ulveham.”

Farfar nikkede, smaskede med læberne og tog en slurk vand. Farmor rystede på hovedet ved ildstedet. Hun brød sig ikke om, at han fyldte børnene med mørke historier, så de fik mareridt.

”Du inviterer maren indenfor, Poul, det er hvad du gør,” sagde hun og brød suppens overflade med den store træslev Marsks oldefar havde snittet.

”Så lad hende komme. Jeg kan stadig et brydetag eller to,” gnæggede farfar på en måde som Marsk ikke helt forstod.

”Det er ikke dig jeg er angst for, Poul. Det er drengen,” svarede hun og pegede med sleven, men historien flød allerede videre fra den gamle mands læber.

”Når først Satans udsending kommer efter en sjæl, er der ingen vej at rende. Den ulveham ånden bærer gives til synderinden, der ifører sig den. Straks forvandles hun til en ulv og løber bort. Hver morgen ved daggry forvandles hun tilbage til en kvinde. Det siges dog, at hun stadig er en ulv i sindet. Men når skumringen rammer, indtager ulven atter hendes krop. Sådan skal hun leve i syv år,” sagde han og pustede endnu en røgring op mod loftet. ”Men det er ikke det værste.”

”Hvad er det værste?” spurgte Marsk ivrigt. Han var ligeglad med, hvad farmor havde sagt. Han fik ikke mareridt."

Første nyheder i august (and the winner is!)

Det er kun den anden august, men siden jeg allerede har en del at fortælle, regner jeg med at der kommer en update til inden måneden er kørt til ende. Denne gang er der lidt om konkurrencer og lidt om Ambrosia/Live - så lad os komme i gang.

Selv om det kun er en måned siden deadlinen for noveller til forlaget Kandors Varulv-antologi faldt, er der allerede faldet en afgørelse - og lo and behold! jeg har faktisk vundet konkurrencen med mit bidrag Udyr! Forlaget skriver, som begrundelse for valget, følgende:

"Novellen er valgt for sin store originalitet, for sin gennemførte stemning og for at være noget af det mest modbydelige horror, jeg har læst i mange år."

Jeg har kort fortalt om novellen i dette indlæg, og jeg håber selvfølgelig at rigtig mange har lyst til at læse den og resten af antologien, der både har kendte navne og newcomers på forfatterbladet. Det vides dog ikke hvornår den udkommer. Et stort tillykke til alle de andre der også kom med.

Jeg deltog også i en lille konkurrence stillet an af Frie Forfattere, hvor temaet var Den danske sommer. Heldigvis havde jeg en novelle (Solnedgange) liggende fra tidligere på året, der virkelig passede til emnet - og den gik hen og fik tredjepladsen. Den burde udkomme som en del af en e-bogs-antologi i løbet af denne måned. Tillykke til de andre.

Ambrosia/Live har fået to nye anmeldelser de sidste fjorten dage - en lunken en og en med fem af de dejlige, gyldne stjerner. Anmelderne har følgende at sige:

"Det trækker op at den er velskrevet og Silvestri tydeligvis kender sit fag. Og, selvfølgelig, at den er morsom." - Daniel Henriksen, Trauma Magazine

"Det har været en spændende rejse gennem Silvestris fortælling og jeg glæder mig til at læse hvad der ellers er af bøger fra denne forfatter." - N.Wagner, Bogrummet.dk 

Det er sjovt at se hvordan Ambrosia/Live virkelig deler vandene - det, der det ene sted er et kritikpunkt, er et andet et klart plus. Det er spændende at opleve det meget subjektive forhold de forskellige læsere har til den samme historie, og mange tak til alle der tager sig tiden til at læse og anmelde mine bøger.