I oktober sidste år udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor. Det kan du læse mere om her, eller ved at kigge på bogens side her på bloggen. Den er blevet anmeldt et par steder, alle anmeldelserne er meget positive og den formåede også at være nomineret til Årets Horrorudgivelse 2015, så alt i alt må den siges at være en succes, i hvert fald når det kommer til indhold. Salg kniber det noget mere med, og det er vist ret symptomatisk.
For et par uger siden snakkede jeg med en læser, og han sagde at det virkelig var fedt, når forfatteren tog sig lidt tid til at forklare noget om de individuelle noveller i en samling. Det kunne jeg kun give ham ret i, så derfor får han sit ønske opfyldt nu. Værsåartig, en gennemgang af Kærlighedsfrugts noveller. Enjoy!
Hr. Shetanis sjældne fugle
Samlingens første novelle blev
oprindeligt skrevet til Drengelitteraturkonkurrencen, der løb over
et par år, men kom ikke med i antologien. Da jeg skulle vælge min
første novelle, altså den der var mest gyser, stod valget mellem
denne og en fortælling om en haj i en svømmehal. Jeg valgte Shetani
af to grunde. For det første var det en stærkere historie, og for
det andet dækkede den den del af horror, der har tråde i det
mytiske. Og så rammer den en helt anden trope, der er meget udbredt
i den skræmmende litteratur. Hvilken vil jeg lade være op til dig
at finde ud af ;)
Paintball
Jeg tror egentlig at Paintball
er samlingens ældste novelle, da jeg allerede havde et udkast til
den tilbage i '08. Hvor Shetani er børnegys, er Paintball
ungdomsgys, og når jeg tænker på den kalder jeg den altid min
'Dennis Jürgensen'-novelle. Som de fleste andre horrorinteresserede
i min alder, læste jeg meget DJ som yngre, og det har sat sig sine
spor. Derfor indeholder novellen også både humor og grimhed. Og så
er den blandt andet med til at monstergenren også bliver
repræsenteret.
Fingerleg
Novellen Fingerleg kom til
verden i 2012, og er en af de få noveller, jeg havde helt færdig,
før jeg satte mig ned for at skrive. Ideen kom simpelthen løbende
og hægtede sig fast. Jeg var ude for at læse op på en bar, og
inden vi begyndte drak og hørte folk musik som vanligt. Jeg
bemærkede en gruppe, der sad klods op ad de store højttalere, uden
at det rørte dem. Jeg stirrede, og så opdagede jeg at de brugte
tegnsprog. En hel gruppe døve. Klik-klik-klik sagde
historiemaskineriet, og ud kom en færdig fortælling. At den oven i
købet arbejder med krimigrenen af horror var kun fint.
I forstæderne løber man
Jeg har altid elsket denne titel, da
den virkelig har noget uundgåeligt over sig, en modus operandi.
Samtidig tager jeg udgangspunkt i noget meget hverdagsagtigt, nemlig
det at løbe. I forstæderne arbejder med noget weird fiction
og noget socialrealisme, og det er nok i den, de første virkelige
horror-tegn dukker op. Ikke på den grimme måde, men den
ubehagelige, snigende vis, hvor man ikke helt ved hvad der kommer til
at ske.
Hest
Det er sjældent
jeg 'genbruger'mine noveller, når jeg udgiver nye samlinger, men
Hest er undtagelsen der bekræfter reglen. Den vandt Fantastiks
novellekonkurrence i 2011, men havde kun været trykt i bladet
Himmelskibet. Derfor mente jeg at det kun var på sin plads at den
nåede ud til et bredere publikum. Hest ser jeg som en blanding
mellem et eventyr og folkeovertro, og i den begynder horror virkelig
at fortrænge gyseren. Noget uundgåeligt og unfair er på spil, der
er mørkt, der er skov og der er skygger.
Ved lejlighed
Jeg bruger ofte
det helt almindelige liv i mine fortællinger, og det er blandt andet
også grunden til at jeg har en tendens til at navngive mine figurer
ganske jævnt – for så kan det jo være hvem som helst, ikke
mindst læseren selv. Ved lejlighed er en sær størrelse, da
den rent tropemæssigt stikker i alle mulige retninger, og man kan
med held kalde den flere forskellige ting … så det vil jeg lade
være op til læseren. Dog tager den udgangspunkt i følelsen af
ensomhed, noget mange mennesker kender mere til end de egentlig har
lyst til.
I løngangen
Det er ingen
hemmelighed at jeg har en svaghed for klassiske setups, og i denne
historie er det en bar. Vores hovedperson drikker sine øl, er
journalist og en dag kommer en svedende løber ind på baren. Mens
han hurtigt destruerer et par bajere, begynder han at fortælle en
historie, sin historie, og den skal man helst være fuld for at tro
på. I løngangen handler om andre verdener end denne, om det
der lurer lige på den anden side af et usynligt forhæng, og sørme
også om eksistentiel angst. Og så er der noget rugende og fortættet
over den, der nok minder mest om noget af det tidlige King.
En tragedie
Kærligheden og
det gotiske er en standard i horror-litteraturen, og med En tragedie
tager jeg fat i begge dele. Ung kærlighed, distance, en lang rejse
og et mere end venligt nik til Skruen strammes af Henry James
er hovedingredienserne i novellen. Jeg ønskede at fortælle noget
skræmmende, snigende, uden at gøre brug af overdreven vold eller
effekter, og det synes jeg virkelig jeg har formået med denne
fortælling, der af mindst en læser er blevet udnævnt til
samlingens uhyggeligste. En tragedie sikrer også en
ekskursion til en enorm, men lidt glemt undergenre af horror.
Labyrinthine
Det måtte ske, og
denne fortælling er en homage til Lovecraft, og ikke bare det, den
er en homage til den specifikke novelle The shadow out of time.
Hvis du ikke har læst den, gemmer der sig en treat. Da jeg skrev
den, ajourførte jeg mig hele tiden med oplægget, og derfor antog
jeg også en adjektiv-rig fortælleform, når det kom til at
beskrive. Med det sagt er fortællingen helt sin egen, sat i en
setting hvor programmering og computere er i fokus, og på den måde
kan man godt sige at jeg også får sneget lidt science fiction ind.
Drag
For mig hænger
musik og horror uløseligt sammen, og derfor blev jeg nødt til at
skrive denne fortælling. Den er også den eneste af novellerne, der
ikke udspiller sig i Danmark, men det var nødvendigt at
transmogriffe den til USA. I den følger vi hovedpersonen Angelique,
der alle dage har været den bedste, men nu må sande at en
konkurrent er kommet til. Det kan Angelique ikke li', og så må
konkurrenten jo skaffes af vejen. Drag er en ubehagelig
historie, der gemmer sig under en let fernis. Den rammer mange
forskellige troper, og nu er der vist ingen fare for at vi ikke er
nået til horror-land. Nåhja, og så leger den også lidt med køn.
Svigermors skarpe tunge
Parforhold er
vanskeligt, især når man har det lidt svært med sin svigermor, men
elsker kæresten. Det er sådan Simon har det. Det værste ved hans
svigermor er at hun altid kommer med gamle ting til dem. Genbrug.
Arvestykker. Sågar en stabel originale margrethe-skåle med
brændemærker og afskallet maling. Heldigvis ved Simons kæreste
godt hvordan han har det med svigermor, så hun forkæler ham ved at
lave frikadeller. Og sikke nogen frikadeller det er. I denne novelle
leger jeg meget med forventninger, med overtro og faktisk også lidt
med ulækkerheder.
Kærlighedsfrugt
I titelnovellen
drejer det sig om kærlighed og seksualitet, om den utrolige
tiltrækning, der bare kan opstå ud af ingenting. Det var en novelle
jeg meget hurtigt havde på plads, og jeg kan huske at da jeg tænkte
plottet til ende var det med et par panderynker af ubehag.
Kærlighedsfrugt arbejder også med flere troper, det er vist
en tendens jeg har, men nu bliver der ikke længere lagt fingre
imellem. Den er grafisk, den er grim og hvis man har fobi over for
kryb og lignende, vil denne fortælling med garanti blive hængende
længe i erindringen.
Transfusion
Som forfatter ved
man godt, at man af og til overskrider nogle grænser, og det tror
jeg tæller dobbelt for netop horror-genren, fordi den beskæftiger
sig med det grimme og forbudte. Transfusion er en af de
historier, der roder godt og grundigt op i et tabu, og forklarer det
på en helt nye måde. I fortællingen er fokus på samtale, på et
gammelt hus og en masse ting i skyggerne, så det gotiske får også
lov til at komme på visit igen. Der er noget dæmonisk over
Transfusion. Noget, hvor man ikke helt ved om det er godt eller
dårligt.
Sammen
Samlingens sidste
novelle, og også meget klart horror. Billedsiden er enorm, alting
bliver forklaret og udpenslet, det eneste der mangler er en
altoverskyggende grund. Og er det ikke netop sådan ægte rædsel er?
Aldeles grundløs? Eller synes den bare grundløs, lige indtil man
opdager den virkelige grund, der gør alting endnu mere slemt? Sammen
er eksperimenterende, men for mig står den også som et lækkert
punktum for Kærlighedsfrugt.
Så nåede vi
igennem. Jeg håber du har fået lyst til at læse novellesamlingen,
eller i hvert fald et par af novellerne. Du kan købe den ved at følge linket, eller låne den på dit bibliotek. Og hvis du har lidt
tid, må du gerne skrive en kommentar – måske om hvilken novelle
du bedst kunne lide, og hvilken du ikke kunne. Vi forfattere lever
nemlig af feedback ;) Pas på dig selv derude!