Kandor

Historien om en bog: Slør

Om en uges tid, nærmere bestemt til årets BogForum i Bella Center, udkommer min roman Slør på forlaget Kandor, der er specialiseret i horror. Slør er min trettende udgivelse, fjerde roman og hvis jeg betragter Slørs skabelse i forhold til mange af mine andre bøger, er det den, hvis liv har fulgt den mest direkte rute fra manuskript til færdig bog. Læs med.

312.jpg

For hvis det hele mere eller mindre lå klar i 2016, hvorfor skulle der så gå to år, før Slør kom på gaden? Oprindeligt stilede vi efter en udgivelse i 2017, men skød den et år. Det var der flere grunde til. En af dem var, at jeg havde andre bøger i pipelinen foran Slør, blandt andet romanen Scener fra et parforhold, der udkom tidligere på året hos Kandors moderforlag DreamLitt. En anden var at Slør skulle til redaktøren og rodes igennem. Og rodet igennem blev den. Ad to omgange blev der skrevet om og til, trukket fra og strammet op, og især Slørs dialog arbejdede jeg meget med, da jeg gerne ville have den mundret og realistisk. Det medførte, at jeg svedte og bandede over blandt andet brummelyde og ordvalg, samt nogle steder lod samtalen springe i forskellige retninger, for det er sådan en normal samtale opfører sig. Om det er lykkedes, må være op til læseren at vurdere. Endelig tog det lidt tid at blive enige om omslaget, og det var der en grund til.

Still fra The Gorgon (1964)

Still fra The Gorgon (1964)

Still fra Dracula A.D. 1972 (1972), dansk titel Vampyren jager hotpants ;)

Still fra Dracula A.D. 1972 (1972), dansk titel Vampyren jager hotpants ;)

Alle de væsentlige personer i Slør er kvinder, nogle er veninder, andre lader som om, andre igen var det engang. Det er første gang, at jeg skriver en fortælling, hvor persongalleriet så entydigt er domineret af ét køn, og jeg fandt det hverken sværere eller skræmmende, at skrive om en hovedperson af det modsatte køn. For hvorfor? Jeg har gjort det tidligere, og jeg ihukommer altid hvad George R.R. Martin svarede, da en interviewer stillede et spørgsmål om netop det at skrive kvinder, når man er en mand. Lidt i samme dur lød Jens Christian Grøndahls ord, da han modtog Isak Dinesen-prisen (der gives til en forfatter, hvis hovedperson er af andet køn end forfatteren selv) i 2017. Han takkede for prisen, men fandt den lidt sær, da han ofte skrev kvindelige hovedpersoner, og mente “at en forfatters rolle er at evne at sætte sig i en andens sted”, en tanke, jeg kun kan tilslutte mig. Det er måske vores fornemste rolle, om den anden så er af et andet køn, et andet udseende eller for den sags skyld fra en planet tusind lysår borte.

Jeg glæder mig til at se, hvordan Slør bliver modtaget. Jeg er selv meget stolt af den, og blev ved hver gennemlæsning fanget af handlingen og stemningen, der kan fortolkes, diskuteres eller bare læses, hvis det er det man har lyst til.

Helt tilbage i 2011 blev min horror-roman Pandaemonium udgivet, og siden havde jeg egentlig ikke skrevet rigtig langt, når det kom til horror. De rædselsideer jeg havde fået, lagde sig mere til novelle-formen, og selv min horror-fortælling Al kødets gang fra 2015 kysser ikke de 50.000 ord, som jeg betragter som markskellet mellem at skrive kort og langt. I sommeren 2016 skulle det ændre sig, da en lille tanke forgrenede sig i mig. Noget om et bryllup og noget om veninder, funderet i en følelse alle kender, nemlig følelsen af at blive betragtet. Der skulle være noget voyeuristisk over min fortælling. Kolde, kuglerunde øjne, der bare kigger og kigger og kigger. Med de elementer gik jeg i gang, og mon ikke jeg gik i gang. I løbet af august, september og oktober 2016 fik jeg skrevet lige omkring 50.000 ord og havde egentlig den færdige historie klar.

Heldigvis var det sådan, at forlaget Kandor lidt tidligere på året havde opfordret mig til at sende eventuelle horror-manuskripter, jeg havde liggende, ind til dem. Det havde jeg så nu. Jeg sendte dem manuskriptet i december 2016 og lige inden verden gik i julestå, fik jeg en mail tilbage om, at de meget gerne ville udgive det. Så pludselig stod jeg med en bog, der næsten var færdig og et forlag, der gerne ville udgive, og det kun fem måneder efter jeg havde skrevet første linje i historien. Det var godt nok noget, jeg ikke havde prøvet før. Nu manglede vi blot at blive enige om, hvilken udgivelses-deadline vi skulle arbejde hen imod.

Slor_forside.jpg

Slør er en blanding af forskellige genrer og spor. Den er til dels chick lit, til dels gotisk horror og til dels vikingemyte. De tre genrer er vævet omkring og gennem hinanden, og skaber en ret speciel fortælling om Pernille, der er til veninden Jeanettes bryllup på det smukke og gamle Rosensparre Gods. Hun er brudepige, men har ikke set Jeanette de sidste tre år, og de skiltes ikke på helt god fod. Men omslaget. Mens jeg skrev teksten, var jeg meget fascineret af de gamle Hammerfilms æstetik og farvevalg. I de film gløder farverne, grønt er så grønt at det gør ondt i øjnene. Rødt er nærmest neon. Sort en afgrund. Metal er enten dødrusten eller nypoleret. Alle de skin og nethindeangreb forsøgte jeg at få med i teksten, og derfor skulle de også med i forsiden. Det var jeg og forlaget dog ikke helt enige om, og der strøg en del forslag frem og tilbage, før vi blev enige om det nuværende cover. Det er jeg meget tilfreds med, da det netop har den vilde kontrast, der får det hele til at se tilvirket ud. Noget, som voyeurens blik grådigt kan falde på.

DXxaksqU8Ac6CC_.jpg

Aprils arbejde 2014

En tredjedel gennem året, men desværre ikke en tredjedel gennem årets projekter. Eller hedder det heldigvis? Nevermind. En af delene. Ligegyldigt hvilket af ordene man vælger, ændrer det ikke på at der er en hel del at rive i i biksen på Nørrebro. Efter lang tids tilløb er mit arbejdsværelse også kommet op at køre - så nu sætter jeg mig afsides, når der skal arbejdes. I løbet af april har jeg lagt størstedelen af min arbejdstid i kortromanen Al kødets gang, men heldigvis er det også blevet til mere og andet.


Sidste nat på Vågevej (realisme, 5300 ord)
Al kødets gang (horror, 22300 ord, kortroman, i gang)
Alchemy (horror, 1300 ord, engelsk)

I novellen Sidste nat på Vågevej ligger hovedpersonens stedfar Thomas for døden. Derfor har han indkaldt familien til at våge over ham denne sidste nat. Ikke fordi han elsker dem, eller sætter pris på dem, men fordi de alle sammen skylder ham. Kun hovedpersonen står ikke i gæld til den døende. Så hvorfor er han der så alligevel?

Kortprosastykket Alchemy er kød og metal, trafikuheld og forvandlinger. Sammensmeltning, sammensvejsning, sammenstyrtning. Og sang. Masser af mørke vers.

Arbejdsværelset i stearinlysenes skær.
Jeg har i mange år været tilknyttet anmeldersitet Metrord, der specialiserer sig i at anmelde selvudgiverlitteratur. Det er lang tid siden jeg sidst har anmeldt, men i april blev det til en enkelt af slagsen. Det er science fiction-romanen Skrymers Handske af Per Holbo, der er er blevet anmeldt, og hele teksten kan læses her. Jeg ville gerne have været mere positivt stemt, men jeg fandt det desværre svært.

I løbet af måneden har jeg også gennemlæst og håndrettet 15 horror-noveller, der i løbet af maj bliver tilskrevet, omskrevet og maltrakteret, så jeg forhåbentlig står klar med et færdigt manuskript til forlaget ved månedens udgang. Arbejdstitlen er stadig Kærlighedsfrugt. Ligeledes har jeg arbejdet solidt med et UV-materiale, der bliver færdigt i løbet af maj.

To af mine noveller - Den allersidste dans, der er med i den kommende antologi Undergang fra forlaget Valeta, og Lyden af blade der falder fra omi-træet i den kommende antologi Ny Dansk Fantasy 2014 fra forlaget Kandor - har også været igennem kødhakkeren, og er blevet rettet til og ved. Begge antologier udkommer inden for den overskuelige fremtid.

Og så forresten. Den syvende maj er der reception for Ambrosia/Live og fire andre bøger fra forlaget Valeta. Jeg vil sikkert befinde mig et sted i lokalet. Det foregår i Paludan Bogcafé i Fiolstræde, og starter klokken 19. Detaljer kan læses her.

Maj måned er et samlebånd. Så jeg må se at komme i gang.

Trailer 68 - uddrag af Drag

For omkring to år siden indkaldte forlaget Kandor til en samling, der udelukkende skulle indeholde vampyrhistorier. Det blev så siden hen til antologien Vampyr, der med en række noveller af dygtige folk virkelig blev et læs værd. Dum som jeg var havde jeg ikke nærlæst reglerne, og derfor troede jeg at man godt måtte sende flere historier. Så på deadline-dagen tog jeg en dyb indånding og skrev novellen Drag i en sitting. Næsten 6000 ord blev det til - og så rystede jeg bare på hovedet, da det gik op for mig at man kun måtte deltage med en novelle. Jeg måtte vælge, og (heldigvis) faldt mit valg på den lange novelle Som vinden blæser, der kom med i antologien. Det ændrer dog ikke på, at Drag blev ret vellykket - og for første gang kan du, elskede læser, få lov til at tage et kig.

Hvor er det fra? Italienske Vogue.
Vores 'heltinde' Angelique synger for mænd i en natklub. Hun er dygtig, men der er en der er dygtigere end 'hende'. Ydmygelsen er total, da 'hendes' boss kræver at hun ser den anden 'kvinde' optræde for at lære nogle tricks. Den slags fornedrelse er der kun et logisk svar på: Den anden må væk. For evigt.

"”Hvad laver du her? Det er kun for sangerinderne”. Stemmen var mørk, og da han vendte sig om, mødte et gyseligt syn ham. En tyk mand, lige så behåret som en bjørn og med et busket overskæg kiggede på ham med hænderne i siden. Den grønne læbestift under overskægget gjorde intet for hans udseende. John tænkte hurtigt.
”Jeg har en audition. Men jeg ved ikke, hvem jeg skal snakke med”. Løgnen flød fra hans læber som smør af nybagt brød. Bjørnen betragtede ham. Han var tydeligvis ved at klæde om. En kjole med spaghettistropper hang fra hans brede skuldre, men var ikke lukket i ryggen.
”Det har jeg ikke hørt noget om. Kristal, har du hørt noget om en audition?” sagde han, og skiftede stemme midt i sætningen.
”De er sikkert i gang med at udskifte mig. Det er fordi jeg er fed og gammel” vrælede stemmen fra før.
”Hold nu op, Kristal. Du vil bare være den smukkeste. Du er den smukkeste”
”Jeg er en afdanket kost. Hvorfor gør jeg det her hver aften? Alle hader mig” tudede stemmen videre.
Bjørnen så på John med et undskyldende blik.
”Jeg bliver nødt til at snakke med hende. Du skal have fat i en der hedder Keith. Det er ham der spiller klaver i bandet. Vi har pause om to timer” sagde han. Overskægget vibrerede. John nikkede.
”Tak. Er der et sted, jeg kan vente?”
Bjørnen pegede på den anden åbne dør.
”Derinde. Du kan tage dig en kop kaffe imens” sagde han, og vendte John ryggen. Fra klubben hørte John de sidste sangtoner glide ud af instrumenterne. Han småløb hen til den lukkede dør. På den var en stor guldstjerne, og neden under den stod med store bogstaver Cruora. Han tog i den. Døren svingede op ind til et rum, domineret af en stor garderobe og et lige så stort makeup-spejl.
Sangen endte. Der lød tunge fodtrin på trappen. John så sig febrilsk fra side til side. Han blev nødt til at finde et sted at skjule sig. Selv om Cruora skulle dø, kunne det ikke være nu. Det måtte være efter det sidste set. Ellers ville de begynde at lede efter ham for hurtigt.
Hans blik faldt på garderoben. Den var dyb og havde dobbeltlåger. Kun den ene af dem stod åben. Hvis Cruora gjorde som han, var alt det tøj der var brug for i løbet af aftenen i den åbne side. Lige ved hånden, så man kunne skifte hurtigt. Han maste sig ind mellem det knitrende stof. Chiffon, silke og satin gled blødt over hans maskeløse ansigt. Der hang en mærkelig lugt i skabet. Sød og krydret. En eksotisk parfume.
Da døren til rummet gled op, stod han i mørket med tilbageholdt åndedræt. I hans hånd ventede kniven."