Metrord

Nyheder midt i februar - om KBH Læser, februaryfiction, horror og Metrord

Årets anden måned har rundet det skarpe hjørne, og er nu godt på vej mod foråret. Jeg bruger en masse tid i forfattervækstedet, hvor jeg snedkerer nye fortællinger og pudser de allerede eksisterende af. Imens jeg arbejder på nyt, sker der hist og her ting til mit forfatterskab (gad vide om man snart skulle få et fysisk et af slagsen) og februar har ikke ligget på den lade side.

Som jeg allerede nævnte i mit forrige nyhedsindlæg, har jeg haft grabberne godt nede i KBH Læser denne omgang, og er medarrangør på to events. Midt i planlægningen spurgte de gode folk bag KBH Læser om jeg ikke kunne tænke mig at være folde ud-mand, en del af serie i bladet, hvor forskellige folk udbreder sig om et ord, der har at gøre med mænd - enten konkret eller som en del af et ord. Ud over at du kan finde det i det officielle program, lagde KBH Læser det også ud på deres Instagram. Du kan læse det lige her.

DAGENS FOLD UD MAND: I forbindelse med festivalens tema, MÆND, har vi bedt en række mennesker, om at folde manden ud i et lille litterært benspænd der lyder: Find en ”mand” og fold ham ud. Gerningsmænd Verden er bygget på gerninger. Store, små, onde, gode. Det betyder ikke så meget, hvad de er, men at de bliver udført. Jeg er resultatet af en ubrudt række af gerninger, det samme er du, det samme er træerne og den billige paprødvin og skjorten på tilbud i Kvickly og den sårede kat, du erhverver dig på Inges kattehjem. Vrøvl. Verden er bygget af gerninger. Det er et mønster, der, set udefra, sikkert har en symmetrisk og gennemskuelig orden. Det er farverigt, en dej, der står til evig hævning, og hvorfra der bages verdener, uden at gær og mel og æg gør andet end kemisk at udboble mere liv. Vrøvl. Verden er bygget til gerninger. Hver gerning er et stillads, en stålskinne på et brækket ben, et skud perlende biokemi direkte ind i hjernens kinesiske børnearbejderfabrik, og et sted bag det hele sidder den oprindelige gerningsmand og gnider sig i hænderne, mens dennes forbrydelser får verden til at snurre fedtet, en karrusel fyldt med glimtende lys, men uden heste. Vrøvl. Verden er gerninger. Af Amdi Silvestri, forfatter #kbhlæser #kbhlaeser #mænd #gerningsmænd #amdisilvestri
A photo posted by Kbh læser (@kbhlaeser) on

Siden 2007 har jeg været anmelder på sitet Metrord, der anmelder selvudgiverlitteratur. I 2007 var der uhyggeligt brug for et sådan site, da det ellers var umuligt for selvudgivere at få en anmeldelse. I de mellemliggende 8-9 år er der sket rigtig meget, og spørgsmålet er om der er brug for sitet på samme måde som der var engang. Der er sprunget et sandt flor af anmeldere op, og de tager sig blandt andet også af selvudgiversegmentet. I hvert fald har jeg valgt at sige stop, og har trukket mig ud af anmelderkollektivet. Jeg har en masse andre ting, jeg hellere vil bruge min tid på. Siden juli 2007 er det blevet til 27 anmeldelser, og du kan læse min sidste anmeldelse lige her.

I løbet af januar reklamerede forfatteren A. Rune for et tiltag med hashtagget #februaryfiction. Reglerne for det var simple. Skriv en tekst under 100 ord, hver dag, hvor du tilstræber at teksten skal have en begyndelse, en midte og en slutning. Oprindeligt havde jeg tænkt, at det havde jeg for travlt til ... men da det blev den 1. februar, kunne jeg ikke dy mig alligevel. Det har så resulteret i, indtil videre, 15 små stykker tekst. Desværre var jeg så dum at vælge Twitter som min udgivelsesplatform, og det har betydet lige omkring 1½ læser. Derfor reklamerer jeg nu også her igennem. Hvis du har lyst til at læse, kan du finde min twitter lige her - eller hvis du synes det er irriterende, har jeg også efterfølgende lagt mine fiktioner ud på Pinterest. I hvert fald håber jeg du har lyst til at læse med.

Et eksempel på en #februaryfiction.
Der findes mange måder at vurdere om man er forfatter på. Selv synes jeg grænsen for at kalde sig forfatter går ved at have udgivet et enkelt, selvstændigt værk på et forlag man er økonomisk uafhængig af. Ligegyldigt hvad man mener om den sag, er der alligevel små hak op ad forfatterstigen, og for hvert trin eksisterer man en lille smule mere. Det skete her for nylig for mig, da jeg opdagede at jeg langt om længe figurerede på bibliografi.dks liste over forfattere!

Det kan virke som en lille ting, og det er det også. Alligevel føles det godt at have taget det smølfeskridt videre. Så mangler jeg bare at de får opdateret listen til at inkludere alle de ting jeg har været med i ;)

Sidst men ikke mindst er der virkelig ved at ske noget med horror i Danmark, og det er så vanvittigt fedt at ord ikke kan beskrive det. E-reolen har haft et kort oplæg om genren, og enkelte biblioteker, som f.eks. Gribskov Bibliotekerne har en fane med titlen Horror - for voksne ... en overskrift der ikke ville have været der for bare fem år siden. Jeg håber virkelig at den gode bølge fortsætter.

Så er der ikke mere for nu, men vi får se om det bliver til endnu en nyhedsupdate inden februar ruller af samlebåndet og det endelig er forår igen. Vi snakkes ved!

Aprils arbejde 2014

En tredjedel gennem året, men desværre ikke en tredjedel gennem årets projekter. Eller hedder det heldigvis? Nevermind. En af delene. Ligegyldigt hvilket af ordene man vælger, ændrer det ikke på at der er en hel del at rive i i biksen på Nørrebro. Efter lang tids tilløb er mit arbejdsværelse også kommet op at køre - så nu sætter jeg mig afsides, når der skal arbejdes. I løbet af april har jeg lagt størstedelen af min arbejdstid i kortromanen Al kødets gang, men heldigvis er det også blevet til mere og andet.


Sidste nat på Vågevej (realisme, 5300 ord)
Al kødets gang (horror, 22300 ord, kortroman, i gang)
Alchemy (horror, 1300 ord, engelsk)

I novellen Sidste nat på Vågevej ligger hovedpersonens stedfar Thomas for døden. Derfor har han indkaldt familien til at våge over ham denne sidste nat. Ikke fordi han elsker dem, eller sætter pris på dem, men fordi de alle sammen skylder ham. Kun hovedpersonen står ikke i gæld til den døende. Så hvorfor er han der så alligevel?

Kortprosastykket Alchemy er kød og metal, trafikuheld og forvandlinger. Sammensmeltning, sammensvejsning, sammenstyrtning. Og sang. Masser af mørke vers.

Arbejdsværelset i stearinlysenes skær.
Jeg har i mange år været tilknyttet anmeldersitet Metrord, der specialiserer sig i at anmelde selvudgiverlitteratur. Det er lang tid siden jeg sidst har anmeldt, men i april blev det til en enkelt af slagsen. Det er science fiction-romanen Skrymers Handske af Per Holbo, der er er blevet anmeldt, og hele teksten kan læses her. Jeg ville gerne have været mere positivt stemt, men jeg fandt det desværre svært.

I løbet af måneden har jeg også gennemlæst og håndrettet 15 horror-noveller, der i løbet af maj bliver tilskrevet, omskrevet og maltrakteret, så jeg forhåbentlig står klar med et færdigt manuskript til forlaget ved månedens udgang. Arbejdstitlen er stadig Kærlighedsfrugt. Ligeledes har jeg arbejdet solidt med et UV-materiale, der bliver færdigt i løbet af maj.

To af mine noveller - Den allersidste dans, der er med i den kommende antologi Undergang fra forlaget Valeta, og Lyden af blade der falder fra omi-træet i den kommende antologi Ny Dansk Fantasy 2014 fra forlaget Kandor - har også været igennem kødhakkeren, og er blevet rettet til og ved. Begge antologier udkommer inden for den overskuelige fremtid.

Og så forresten. Den syvende maj er der reception for Ambrosia/Live og fire andre bøger fra forlaget Valeta. Jeg vil sikkert befinde mig et sted i lokalet. Det foregår i Paludan Bogcafé i Fiolstræde, og starter klokken 19. Detaljer kan læses her.

Maj måned er et samlebånd. Så jeg må se at komme i gang.

Et interview med Michael Kamp

Tilbage i slutningen af 2008, barslede Metrord med et magasin, der fik titlen METR. Da der ikke blev udgivet så mange af dem, kom kun få til at høre mit interview med Michael Kamp. Da jeg rodede i mine gemmer, dukkede interviewet frem af det blå. Så uden yderligere introduktion kommer her ordene fra Michael:

”God litteratur skabes mellem teksten og læseren”

Et interview med Michael Kamp

Michael Kamp, født i 1974 og selvudgiver i den store stil venter i den anden ende af forbindelsen. Det er kun passende, at interviewet foregår over Messenger, og ikke face to face, da intervieweren og MK netop udelukkende er bekendte gennem internettet. Jeg gør klar, med en kop kaffe i hånden og en pakke smøger i vindueskarmen, klar til at udspørge MK om hans eget forfatterskab, hans holdning til det at selvudgive og hvad han generelt mener om litteratur. Dette er hvad der kom ud af det.

HVEM er Michael Kamp. Stik mig tre tillægsord og tre navneord
Hmm... Sjov, begavet og dyster. Nørd, B-menneske og film-entusiast.
Er en forfatter et normalt menneske ?
Haha. Jeg tror, en forfatter er et barn, hvor fortællelysten aldrig døde. Forfattere kan være ligeså forskellige som andre mennesker, så jeg tror ikke på nogen arketype. Det må være et ja.
Hvad fik dig til at vælge at selvudgive dine bøger, fremfor at rende forlagene på dørene?
Det er nok den klassiske historie. Jeg startede med at skrive i teenage-årene og sendte mine første forsøg på romaner ind til forskellige forlag. De blev alle sammen afvist. Heldigvis, vil jeg sige, for de var i høj grad en del af en læringsproces. Da jeg så havde skrevet Bobs Saga sendte jeg den igen ind til et forlag. De kunne godt lide den, men mente ikke, at den ville kunne tjene sig selv hjem. Fantasy-markedet i Danmark er overmættet, og de troede ikke på at en debutant kunne sælge godt nok til, at de ville tage chancen med bogen. Det gav mig et spark i røven, for de havde mere eller mindre blåstemplet manuskriptet, men afvist det af økonomiske årsager. Derfra var der ikke langt til at overveje en selvudgivelse, for jeg er jo ikke afhængig af om et projekt giver overskud eller ej. Det handler i høj grad om skriveglæde. Så efter en del søgen på nettet fandt jeg BoD og kunne godt lide deres struktur.
Det var netop mit næste spørgsmål. Hvorfor BoD?
Hovedårsagen til at jeg valgte dem var prisen og markedsføringen. Andre forlag som f.eks. forlaget Underskoven ville tage ca. 40.000 for at trykke et ordentligt oplag. Hos BoD kunne jeg få bogen udgivet for 1300,- og de bruger ikke oplag. De trykker udelukkende eksemplarer i takt med at folk bestiller dem i boghandlerne, så der er ingen kapital-risiko forbundet med udgivelserne. Det betyder at jeg på min skolelærer-løn havde råd til at udgive Bobs Saga selv, og så måtte jeg jo til at sætte mig ind i alt det tekniske. Der er både fordele og ulemper ved BoD, men indtil nu har fordelene opvejet ulemperne. Hos et almindeligt selvfinancieret forlag får jeg bare en ordentlig stak bøger tilsendt. Med BoD skal jeg udelukkende koncentrere mig om markedsføring, og så kører logistikken af sig selv, når folk bestiller bogen. Det betyder så også at jeg selv står med hele ansvaret og selv skal sørge for alt. Det skal man lige være klar over.
Nu vil jeg så ikke komme ind på hvad lærere tjener - men er det en overskudsforretning ?
Ja, det begynder at give overskud nu. Jeg har udgivet fire bøger selv igennem BoD nu. Det har givet mig et samlet overskud omkring 20.000,- men der er store udsving bøgerne imellem. Bobs Saga 1+2 er meget dyre at producere, fordi jeg skal ud og købe en kunstner til at lave forside og illustrationer. Det koster ca. 10.000 at producere et bind af Bobs Saga, og det har de endnu ikke tjent hjem. Til gengæld har Fordærv givet et overskud på 15.000, og Moderne Asetro har indtil nu tjent 10.000 hjem. Så det løber da rundt, men jeg har nok også været heldig.
Jeg ville godt snakke lidt om Bobs Saga. Har jeg ret i, at det hele begyndte med en rollespilsgruppe, der var på eventyr?
Ja, de fleste af karakterene i bøgerne stammer fra en rollespilsgruppe, sammen med en del af episoderne. Selve eventyret er nyt, men personerne og deres indbyrdes forhold er vokset ud af et rollespil. Det er meget tydeligt i bind 1, og skulle gerne glide lidt mere i baggrunden i de følgende bind. Efterhånden som den overordnede fortælling tager over, glider den oprindelige gruppe i baggrunden.
Du sagde selv tidligere at markedet for fantasy var overmættet. Hvorfor så skrive endnu en roman i genren ?
Fordi jeg ikke skriver for at tjene kassen på det. Jeg synes selv at Bobs Saga har noget at byde på som er anderledes end meget andet fantasy. En mere jordnær tilgang til heltene og den verden de lever i. Bob og hans venner er meget mere menneskelige end heltene i mange andre fantasy-serier. Jeg syntes ideen var god og havde potentiale til at udvikle sig, så jeg tog chancen.Jeg havde forventet et salg på omkring 50 bøger, men den solgte 200 og bibliotekerne har købt en hel del eksemplarer. Men det som for alvor har givet mig selvtillid omkring serien er de fan-mails jeg har fået fra folk, der kan lide den og vil høre hvornår næste bind er på gaden. Så er der virkelig noget ved at skrive. 200 eksemplarer er jo pebbernødder i forhold til de store forlag, men som fuldstændig ukendt, selvfinancieret forfatter er jeg nu ret stolt.
Er der A og B-litteratur ?
Nja - jeg er overbevist om, at god litteratur skabes mellem teksten og læseren. Jeg kan lovprise "Intet" overfor mine elever, men hvis ikke de forstår den, eller kan lide den, så er den ikke automatisk god litteratur. På samme måde kan jeg rynke på næsen af nogle af de bøger eleverne læser, men hvis de går fra bogen med den gode oplevelse, så er min holdning egentlig underordnet. Jeg synes selv der er klar forskel på A og B-litteratur, men forskellen er subjektiv.
Inde på Metrord har vi anmeldt alle dine bøger. Hvad synes du om at have en side, der udelukkende anmelder selvudgiverlitteratur ?
MetrOrd er en genial side, for det er virkelig svært at få hul igennem til publikum, når man er selvfinancieret. Aviserne rører ikke ved selvudgivelser og det har nok været den sværeste del af processen at komme igennem. Der gik næsten et år fra Bobs Saga 1 udkom, til jeg fik min første anmeldelse af den. De selvfinancierede forfattere har brug for sådan et sted. Og det er jo også sjovt at følge med i, hvad andre udgiver. Jeg læser selv alle anmeldelserne derinde.
Hvordan havde du det, da du sendte den første bog ind til Metrord? Hvad var forventningerne ?
Jeg var selvfølgelig spændt, fordi jeg ikke rigtig kendte vilkårene. Det er altid lidt specielt at sende sit hjerteblod til anmeldelse, men jeg kendte ikke MetrOrd specielt godt på det tidspunkt, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente. Altså hvordan bøgerne generelt blev behandlet af anmelderne.
Det ved du så nu. Er standarden af anmeldelserne i orden ?
Det er nogle meget personlige anmeldelser, hvilket selvfølgelig er både godt og skidt. Det er tydeligt, når der er bøger anmelderen ikke bryder sig om, men det er jo også hele formålet med anmeldelsen. Jeg er et par enkelte gange studset lidt over nogle anmeldelser, men de fleste synes jeg har en glimrende standard.
Hvad er dit råd til folk, der vil selvudgive ?
Der er flere, men det allervigtigste er: Få ærlige mennesker til at gennemlæse det, du vil udgive. Du skal kunne tåle at høre kritik, for hvis du får udgivet noget værre lort, så bliver det svært at komme tilbage på markedet. Og så skal man passe på med agenter... Jeg fik kontakt til en, der ville markedsføre mine bøger og lovede guld og grønne skove. Jeg er evigt mistænktsom overfor ting, der er for gode til at være sande, så jeg så tiden an og ganske rigtigt. En dag stak han af med kassen. Jeg mistede nogle tusinde på den konto, men det er en lærestreg.
Sandhedens time: Hvor mange selvudgivne bøger har du selv købt ?
Nul. :) Jeg køber aldrig bøger, men låner dem på biblioteket.
Mange mennesker mener, at forlag er til for at vælge mellem skidt og kanel. Kommer der for mange selvudgivne bøger ?
Det er jo den store diskussion omkring selvudgivelser. Forlag er et filter for meget bras, men det er et kommicielt filter. Der kan være gode tekster, der ikke kan tjene sig selv hjem og derfor ikke udgives. Samtidig er det noget man skal være sig meget bevidst som selvfinacieret. Man er død-afhængig af at have nogle ærlige testlæsere, der tør sige: "Det her er virkelig skidt!" Selvudgivelser har et dårligt rygte og en del af rygtet er fortjent. Jeg tror ikke der kan komme for mange selvudgivne bøger, for boghandlerne lader som regel være med at bestille dem hjem. Det kan selvfølgelig være svært at gøre opmærksom på sine egne gode udgivelser, midt i alt det andet der også flyder rundt, men sådan er vilkårene jo. Der er jo også stor forskel på, om man udgiver selv for at få det store gennembrud, eller man skriver for sin egen skyld. Publikum har jo altid den mulighed, at de kan lade være med at købe bøgerne, hvis de finder dem dårlige.
Som du selv siger, er markedet meget kommercielt. Fokuserer forlagene på de forkerte ting ?
Jeg tror, at de fokuserer meget på de sikre ting. Bestseller-udgivelserne. De brede udgivelser. Det er jo klart, for et forlag er en forretning, der skal give overskud, men nogle af de interessante og smalle udgivelser lider under det. Jeg tror ikke de tager så mange chancer som de har gjort
Du har lige været med i en antologi, udgivet på Tellerup. Er følelsen anderledes her? Du er jo udgivet sammen med bl.a. Dennis Jürgensen og Peter Mouritzen
Følelsen er meget anderledes, netop fordi jeg blev inviteret til at være med i udgivelsen. Mathias Clasen, der har samlet og redigeret novellerne, havde læst Fordærv og ville gerne have mig med. Jeg blev selvfølgelig enormt stolt, men fik også en smule præstationsangst. Det er barske vilkår, når læserne på den ene side af min novelle kan læse en novelle af Dennis Jürgensen og på den anden side se en af de andre store danske forfattere. Det er et barsk selskab at blive sammenlignet med. Heldigvis har den fået gode anmeldelser.Men det er også en lidt mere fjern følelse, fordi man er fjernet fra hele den praktiske proces, som jeg er blevet vant til.
Så det at udgive selv, har banet vejen for at blive udgivet på forlag
Ja, og det er forhåbentlig ikke den sidste titel, der kommer ud hos de etablerede forlag. Jeg dropper ikke selvudgivelserne, men jeg vil vende tilbage til de store forlag med nogle af projekterne.
Michael, hvornår bliver dine historier seriøse, istedet for alle de der gags og jokes ?
Min nyeste mini-roman er overhovedet ikke humoristisk. Jeg snakker lidt frem og tilbage med et forlag om den, men den er noget helt andet end de andre. Jeg skriver hovedsagligt i de fantastiske genrer og nogle af de projekter, der ligger et par år ude i fremtiden, er mere alvorlige i deres udtryk.
Med vilje ?
Næh, mere at historierne er alvorligere i deres grundform. Der vil nok altid være en vis portion humor i historierne, det er en del af mig, men når de handler om mere alvorlige ting, er humoren selvfølgelig behersket.
Hvornår kommer din nye bog?
Det kommer helt an på om forlaget ender med at sige ja eller nej. De vil gerne udgive den, men den er på længde med Fordærv og det mener de ikke kan bære en selvstændig udgivelse.Så hvis jeg ender med selv at udgive den - før jul. Ellers en gang til foråret.

Her ender interviewet, jeg takker og kigger på min kolde kaffe. Med et enkelt museklik er forbindelsen cuttet, og jeg sider tilbage med alle ordene. Michael Kamp er uden tvivl en mand, der er på vej frem, og det er spørgsmålet, om han for fremtiden vil være at opleve inde på Metrords side, eller om han nu sætter af mod de etablerede forlag. Det vil fremtiden vise. Jeg slukker computeren, drejer mig væk fra skærmen og sætter det sidste punktum.

A.Silvestri