Lyden af blade der falder fra Omi-træet

Trailer 75 - uddrag af Lyden af blade, der falder fra omi-træet

Pausen fra horror-samlingen er intakt, men dermed ikke sagt at samlingen er glemt - ved I ikke at den slags ting altid kommer tilbage? I stedet for vil jeg vende mit - og dit - blik mod noget ganske nyskrevet og i en helt anden genre, nemlig fantasy.


I løbet af et år skriver jeg et sted mellem 20 og 25 noveller, og derfor synes jeg det er vigtigt at prøve forskellige ting - for ikke at kede mig, og endnu vigtigere, for ikke at kede mine læsere. Lyden af blade, der falder fra omi-træet er en fortælling, hvor jeg har prøvet mange ting. Billedsproget og kulissen er taget fra japansk litteratur og malekunst. Handlingen er kronologisk, men går i begge retninger. Ja, nemlig. Historien kan læses bagfra, som en efterligning af manga. Og så er der absolut ingen vold og blod. Redaktøren valgte at kalde historien 'fin', ikke som "det er fint nok", men som i "fin som porcelæn". Du kan finde novellen i antologien Prisen på magi fra forlaget Kandor.

"De kommer ofte til mig, gør dyrene. Med bøjede hoveder og sitrende næsebor. De leder efter den mad, jeg så tit stiller ud. Mælk og nødder, frugtsaft og kød. Jeg går ingen steder, min kære. Alt hvad jeg nogensinde har ledt efter er lige her. Det er landsbyen, der holder mig i live. De kalder mig for Hokusai. Manden, der er vild med at male. Hver dag kommer der mennesker forbi. Mange af dem er rejst langt, endnu flere af dem er kommet her for at købe, men jeg sælger ikke. Mine værelser kan ikke undvære så meget som et øje eller en fod.

Jeg ønsker dog ikke at sende dem bort med uforrettet sag. Til dem tegner jeg det de ønsker. En drage, en sten, et minde. For det skal de intet betale. Blot tage imod, for hvordan kan jeg kræve penge for noget, der allerede er deres i første omgang? Mig betaler de ingenting, men de lægger deres mønter i landsbyen, for nattero og legemshvile. Derfor holder landsbyen mig i live; derfor giver de mig farver, pensler og papir.

Dyrene viser sig aldrig, når der er besøg fra den vide verden. Det er som ser de ikke mig som et menneske, men som noget andet, der hører til her. Af og til, når jeg ikke maler, tager jeg min stok og går en tur. Følger flodens løb og lader Omi-træerne skygge mig til. Så følger de efter mig, råbukkene, duerne og firbenene. Så kvækker frøerne i de lave hulninger, hvor floden bugter og inekterne spiller deres sjældne melodier i buskadsene. Men vi rører aldrig ved hinanden. Ingen fugl lander på min skulder, ingen ivrig kaninnæse snuser i min håndflade. Vi er her næsten sammen. To skridt fra hinanden betragter jeg dem og sætter dem ind i billederne ved siden af dig.

Men mest af alt taler jeg med dig, mens jeg maler. Jeg fortæller dig om mine tanker, når jeg bruger kniven på det bløde træ og udskærer dit ansigt. Det er min ungdoms sange jeg synger, lige inden jeg tilføjer den sidste smule rødt til dit hår. Det er fjerne historier fra lige så fjerne lande, fyldt med kejsere og troldmænd, jeg hvisker mens du kigger på mig med de dybe øjne. Min mund kan ikke stå stille, når jeg har dig så nær. Jeg er blevet en gammel tåbe med tårer løbende ned ad kinderne."

Nyheder i juli 2014

Så er der igen gået lidt tid i forfatterburet, og der bliver ved med at ske ting hist og her - heldigvis for det. Ellers kunne man jo blive lullet ind i en falsk tryghedsfølelse. Jeg har langt om længe fået lektøren til Ambrosia/Live og den er lidt et tveægget sværd. På den ene side er den faktisk rigtig god - og på den anden side er der nogle ting, der får denne herres kæphest væk fra den lune stald og ud over stepperne. Hop med, om du lyster.


Inden da er der dog et par smånyheder. For det første har jeg redigeret Lyden af blade der falder fra omi-træet, der er med i Ny Dansk Fantasy 2014. Det var anden omgang tekstkigning, og det betyder at den burde være lige på trapperne - heldigvis. Det er en antologi, jeg ser meget frem til, da den kun indeholder otte noveller. Normalt er antologier på den anden side af de ti, så om det er manglende indsendelser, høj kvalitet eller historiernes længde, må hvile i fremtiden.

Ligeledes er en anden af mine noveller, En sang om vand, der er kommet med i antologien Mørke guders templer, også tilbage på sporet. Hele projektet blev ramt af et grelt teknisk uheld, og en overgang virkede det som om det hele gik i vasken. Heldigvis ikke. Hvornår den samling kommer ud, er dog stadig uvist.

Og så til lektøren:
Der er mange gode takter fra lektøren. Hun har helt fat i dobbeltheden bag udgivelsen og hvad der er ideen er med de to historier. De er 'velskrevne', og indholdsmæssigt er niveauet godt. Alt sammen noget, der egentlig burde sælge varen pænt til bibliotekerne. I stedet har den solgt moderat.
Men, og her kommer der et stort men. Hun ser sig nødsaget til (på 211 ord) at nævne at det er science fiction fem gange, tre gange alene i konklusionen. Ikke alene er det forkert (Ambrosia er en fantastisk fortælling), det er også ret mærkeligt. Især sætningen "man skal gide genren" (der også står i konklusionen), er helt hen i vejret, og som jeg skrev på facebook, lige da jeg havde fået lektøren: Ville man mon også have skrevet det ved en krimi? Eller ved en socialrealistisk roman?
Egentlig synes jeg ikke lektøren gør et dårligt arbejde, tværtimod virker det som om hun har læst bogen på dens egne præmisser. Det er i delefasen, at bedømmelsen lander på de frygtelige genre-ord. Noget der så langt fra var nødvendigt.
Dog er det spøjst at science fiction-mærkaten er så fremhævet. Jeg kunne nok forstå det, hvis Live var proppet med rumskibe, aliens og lyssværd ... men det er den ikke. Der er nogle få elementer (verdens undergang) der måske hører til i science fiction-genren, men det er også alt. Så ville jeg langt hellere have at den gode lektør havde holdt sig til den flotte formulering af dobbeltromanen, som hun faktisk giver: Dobbeltroman fra nutidsdanmark om verdens undergang og menneskeracens fortid.

Kæphesten er selvfølgelig genrespøgelset. Jeg er så pissetræt af det, for nu at tale nutidigt dansk. Ethvert værk fortjener at blive bedømt på sine kvaliteter som historie og efter hvilke tanker, det sætter i gang hos læserne. At hamre og banke løs på hvilken genre det er, er blot med til at slå endnu større skel mellem hvad der kan betragtes som god (rigtig?) litteratur og hvad der ikke kan. I al den tid jeg har skrevet har jeg prøvet at stille mig på barrikaderne i forsvar for det førstnævnte argument. Nu begynder jeg sgu at blive lidt træt. For det virker til, at lige meget hvor mange arrangementer, der bliver stablet på benene og på trods af et væld af forklaringer er der bare visse genrer, der, om ikke udskældes, så i hvert fald skal påpeges igen og igen som værende noget andet.

Det er også muligt at det er mig der er for fintfølende - det kan sagtens være tilfældet. Jeg tænker dog at det er markant. Og lidt skræmmende.

Aprils arbejde 2014

En tredjedel gennem året, men desværre ikke en tredjedel gennem årets projekter. Eller hedder det heldigvis? Nevermind. En af delene. Ligegyldigt hvilket af ordene man vælger, ændrer det ikke på at der er en hel del at rive i i biksen på Nørrebro. Efter lang tids tilløb er mit arbejdsværelse også kommet op at køre - så nu sætter jeg mig afsides, når der skal arbejdes. I løbet af april har jeg lagt størstedelen af min arbejdstid i kortromanen Al kødets gang, men heldigvis er det også blevet til mere og andet.


Sidste nat på Vågevej (realisme, 5300 ord)
Al kødets gang (horror, 22300 ord, kortroman, i gang)
Alchemy (horror, 1300 ord, engelsk)

I novellen Sidste nat på Vågevej ligger hovedpersonens stedfar Thomas for døden. Derfor har han indkaldt familien til at våge over ham denne sidste nat. Ikke fordi han elsker dem, eller sætter pris på dem, men fordi de alle sammen skylder ham. Kun hovedpersonen står ikke i gæld til den døende. Så hvorfor er han der så alligevel?

Kortprosastykket Alchemy er kød og metal, trafikuheld og forvandlinger. Sammensmeltning, sammensvejsning, sammenstyrtning. Og sang. Masser af mørke vers.

Arbejdsværelset i stearinlysenes skær.
Jeg har i mange år været tilknyttet anmeldersitet Metrord, der specialiserer sig i at anmelde selvudgiverlitteratur. Det er lang tid siden jeg sidst har anmeldt, men i april blev det til en enkelt af slagsen. Det er science fiction-romanen Skrymers Handske af Per Holbo, der er er blevet anmeldt, og hele teksten kan læses her. Jeg ville gerne have været mere positivt stemt, men jeg fandt det desværre svært.

I løbet af måneden har jeg også gennemlæst og håndrettet 15 horror-noveller, der i løbet af maj bliver tilskrevet, omskrevet og maltrakteret, så jeg forhåbentlig står klar med et færdigt manuskript til forlaget ved månedens udgang. Arbejdstitlen er stadig Kærlighedsfrugt. Ligeledes har jeg arbejdet solidt med et UV-materiale, der bliver færdigt i løbet af maj.

To af mine noveller - Den allersidste dans, der er med i den kommende antologi Undergang fra forlaget Valeta, og Lyden af blade der falder fra omi-træet i den kommende antologi Ny Dansk Fantasy 2014 fra forlaget Kandor - har også været igennem kødhakkeren, og er blevet rettet til og ved. Begge antologier udkommer inden for den overskuelige fremtid.

Og så forresten. Den syvende maj er der reception for Ambrosia/Live og fire andre bøger fra forlaget Valeta. Jeg vil sikkert befinde mig et sted i lokalet. Det foregår i Paludan Bogcafé i Fiolstræde, og starter klokken 19. Detaljer kan læses her.

Maj måned er et samlebånd. Så jeg må se at komme i gang.

Det er forår - og derfor er der nyheder!

Hvis jeg ikke husker meget forkert, er det første gang i bloggens historie, at der er to på hinanden følgende indlæg, der drejer sig om nyheder. Ofte handler min indlæg om antologier eller lignende, og selvom I ikke helt slipper for det, er der her fokus på en ganske anden del af forfatterlivet - nemlig at vise sit fjæs offentligt. I marts sker det hele to gange.

The smoothness ...
Første gang er allerede den kommende fredag (7. marts). Hvert år afholder de studerende på IKK (Institut for Kunst og Kultur) en todages festival, og i år er emnet science fiction. Da jeg på mine gode dage påstår at jeg ved lidt om det, er jeg i den heldige situation at en enkelt mail til dem har skaffet undertegnede og Lars Ahn Pedersen en plads i en paneldebat om Science fiction som lavkultur eller finkultur. Den finder allerede sted klokken 13.30, og for at I ikke skal kede jer over vores vante ansigter, er Bo Tao Michaëlis og Karsten Ifversen også en del af panelet. Det skal nok blive sjovt - og forhåbentligt informativt as well.

I den anden ende af måneden ligger datoen 29/3. Over vinteren har jeg arbejdet hårdt sammen med DFF om at få et arrangement om "de udskældte genrer" op at stå. Det er nu lykkedes, og det er med stolthed i stemmen at jeg kan afsløre, hvem der skal tage stilling til sådanne spørgsmål som: Hvordan er det lykkedes krimien at blive accepteret og hvorfor anses horror og science fiction som ungdomsgenrer i Danmark. Til at tage sig af science fiction, er Niels Dalgaard klar til at tale, på horror-delen er det Henrik S. Harksen der kommer med nogle pointer og for at belyse forlagenes side af projektet, vil repræsentanter for forlaget Valeta komme med deres guldkorn. Selv vil jeg (meget kort) tage mig af fantasy og ellers præsentere oplægsholderne for publikum. Hele balladen rundes af med en middag og sandsynligvis en større diskussion. Aftenen forløber fra 16:30 til 23:00.

Nok om mit grimme fjæs. Tidligt i morges fik jeg at vide over mailen, at jeg var så heldig at min novelle skrevet i 2013s døende dage er kommet med i antologien Dansk Fantasy 2014. Min novelle hedder Lyden af blade, der falder fra Omi-træet og er vel nærmest en blanding af en fabel og et eventyr. Og så kan den forresten læses både forfra og bagfra ;)

Samtidig skal det også nævnes at nu er det muligt at stemme om hvem der skal have Niels Klim-prisen i år. Undertegnede har som allerede nævnt tre kandidater, og ville frygtelig gerne fylde de tomme huller i reolen ud med science fiction-hæder. Derfor: Til stemmeurnerne!

Til sidst kommer måske den største nyhed. I skrivende stund er Ambrosia/Live færdigredigeret, har været hos korrekturmanden og er nu ved at blive vendt og drejet på forlaget. Hvad betyder det? Meget enkelt: Min første selvstændige udgivelse siden efteråret 2012 er lige på trapperne. Praised be the Lord!!


Året der gik: 2013, Del 2

Efter tre hviledage og alt for meget hverdag kastet i kraniet med omkring 150 i timen, er der blevet plads til anden del af årsrapporten. Det er tilmed den spændende del, hvor jeg tager beretterbukserne på og både anvender navneord og tillægsord. Så spænd hjelmen og kom med!
-----------------------------------------------------
Antologien Pix
2013 blev et af de år, hvor helt nye ting åbnede sig for mig som forfatter. Det var sjældent at jeg ikke arbejdede på flere projekter ad gangen, men hvor min travlhed indtil sidste år havde været meget præget af min egen skrivning, begyndte den ydre verden nu også at trænge sig på. En ting er at finde tid og rum til at skrive sine egne ting, når man også har et job ved siden af. Noget helt andet er at finde tiden, når man ud over det førnævnte også skal bruge tid på planlægning, ansøgningsskriv og (gyys!) samtale med rigtige, levende mennesker!
-------------------------
I løbet af de foregående 12 måneder deltog jeg i rigtig mange novellekonkurrencer, selv om jeg havde lovet mig selv at drosle lidt ned. Dog var der, lige som i 2012, enkelte konkurrencer jeg ikke skrev til og det har fungeret rigtig godt. De mange indkaldelser til antologier har hovedsageligt været inden for de fantastiske genrer, men det har overraskende nok været dejligt for mig, da jeg har set det som en mulighed for at eksperimentere med form såvel som indhold. Årets sidste novelle (Lyden af blade der falder fra Omi-træet) er et eksempel på dette, da den kan læses både forfra og bagfra.
-------------------------
2013 blev ikke et stort oplæserår for mig. Jeg var kun ude at læse op syv gange, og af disse var blot lidt over halvdelen oplæsninger hvor mit navn stod på plakaten. Det håber jeg kommer til at ændre sig til det bedre i 2014. Til gengæld for at jeg ikke var ude at læse, blev 2013 året hvor jeg trådte ind i ikke bare en, men to bestyrelser. I begyndelsen af året indtrådte jeg i Dansk Forfatterforenings skønlitterære bestyrelse og i efteråret trådte jeg ind i Dansk Horror Selskabs bestyrelse. Da jeg aldrig har været den store foreningsmand, og egentlig har det bedst med at overlade beslutninger til andre, er det kommet som lidt af et paradigmeskift. Efterhånden er jeg dog blevet vænnet til begge dele, selv om de ofte tager en del tid. Heldigvis er tiden rigtig godt brugt, da minutterne vender tilbage med renter i form af oplevelser og menneskemøder. En dejlig ting der er kommet ud af min tilknytning begge steder er et kursus/oplægsaften til foråret, hvor blandt andet folk fra de danske science fiction og horror-miljøer kommer ind og snakker i Forfatterforeningen.  På den måde håber jeg at der kan blive lidt fokus på nogle genrer, der ikke helt har fået lov til at blive hørt.
-------------------------
Desværre lykkedes det mig ikke at få en selvstændig udgivelse i 2013. En periode så det ud som om det ville lykkedes lige på falderebet, men desværre. Til gengæld kan det være at 2014 byder på hele to udgivelser med mit navn på - slet ikke noget jeg gider brokke mig over. Antallet af besøgende på min blog eksploderet i år. Selv om en stor del af dem nok er det rene spam med mere, er det trods alt en så markant ændring at jeg klapper mig selv på skulderen. En del af den øgede besøgsmængde har helt sikkert at gøre med Pandaemonium, min romandebut fra 2011. Den er blevet anmeldt et par gange til i 2013 og på Bogforum oplevede jeg flere gange at folk, der allerede havde læst den, alligevel måtte eje en signeret kopi. Det er en ret fed følelse at stå med.
-------------------------
2013 var også mit jubilæumsår som forfatter, da det var i 2008 min første novelle kom på tryk. På en og samme tid er det en meget tæt og en meget fjern fornemmelse. I det hele taget blev 2013 lidt et milepælenes år, da jeg rundede 100 udgivne noveller, deltagelse i over 25 antologier og samtidig rundede at skrive 100 noveller på de sidste fem år (ja, nogle af dem er doblere i de udgivne, men ikke alle). Dog må jeg vente med min femte selvstændige udgivelse til næste år.
-------------------------
Som allerede nævnt i Del 1, skrev jeg i løbet af året 24 noveller plus det løse. Så hvilke ser jeg en spændende fremtid for i de næste par år? Jeg håber at novellerne Man skyder da dyr og Time share får en masse følgesvende, da de begge er skrevet med henblik på samme novellesamling. Ligeledes tror jeg at novellen Sammen virkelig kan skabe væmmelsesrynker i panden på de fleste mennesker. Som den sidste håber jeg Stumtjener en dag bliver udgivet. Den er meget realistisk og meget direkte - og nok en af de strammeste tekster jeg har skrevet.
-------------------------
Allerede nu ved jeg at 2014 bliver et mættet år. Jeg står som tovholder på en oplægsaften, skal selv holde foredrag om zombier i Odense, regner med at skrive en kortroman og en roman i løbet af året, skal kigge alvorligt på en anden persons novellesamling. Hvad jeg stadig mangler er at få opkaldt en novelle-antologi efter mit bidrag (jeg står stadig måbende over at en af 2013's noveller ikke automatisk blev valgt til dette) og så vil jeg stadig gerne se en anmeldelse af en af mine værker i et landsdækkende blad/avis. Mange tak til jer der stadig kigger med her og følger med i mit skriverliv. Det er jo, trods alt, også for jer, mine læseres skyld, at jeg skriver mine historier. Gracias.