Årets absolut sidste nyheder - med indtalinger, interview og anbefaling

Den 7. december skrev jeg hvad jeg troede skulle blive årets sidste nyhedsindlæg, men siden da er jeg blevet klogere. Der er sket nogle ting hist og her, der retfærdiggør en ultimativ update her hvor året møver sig til hvile foran pejsen. Men siden du sikkert allerede har flæsk siddende i mundvigene, så vil jeg hurtigt rykke videre.

Den 12. december læste jeg op sammen med Nikolaj Johansen i Odense. Ligeledes spillede Ras Bolding koncert, og eventet var alt i alt udmærket besøgt. Det var Henrik Harksen, der havde inviteret os, og i den sammenhæng bedt os om at skrive helt nye tekster, der både var horror og julede. Jeg skrev to, men grundet tidsnød fik jeg kun læst den ene op. Da jeg kom hjem, slog det mig at det egentlig var ærgerligt, nu hvor fortællingen var skrevet, at den ikke blev læst op. Så det gjorde jeg. Først med den ene julefortælling, og så med den anden. Da jeg var færdig med det, tænkte jeg at jeg da lige så godt kunne indtale nogle flere. Det har jeg gjort lige siden, og det bliver jeg ved med. Det er min julegave til dig, din familie og til alle jer derude, der har brugt et par minutter på mig i løbet af året. Hvem ved, måske kan det være du har brug for en lille historie til at slå mave på, eller have noget anderledes i ørerne, når du løber julemaden af. Jeg håber du har lyst til at lytte og måske følge mig på soundcloud.com. Du kan også starte med at høre en af historierne lige her!



Førnævnte Nikolaj Johansen så også sit snit til at interviewe mig inden vi begge skulle på scenen. Det har han skrevet lidt om på sin blog Oktoberland, der forresten er et blik eller fem værd, men hvad der er mindst lige så vigtigt er at han filmede interviewet. Nikolaj er spoken word-performer og underviser blandt andet i kreativ skrivning. I den forbindelse laver han den tilbagevendende "video-skole" kaldet Bogfidusen, hvor han giver gode råd, kommer med skrivetips og generelt fortæller om hvordan det er at skrive. Tjek det ud - det er slet ikke ringe! Du kan også abonnere på hans youtube-konto lige her.

I sidste weekend var jeg for en kort bemærkning en facebook-celeb, da jeg figurerede på Tarup Biblioteks facebook-side. Her gav jeg mit personlige bogtip, hvor jeg foreslog alle at læse Julian Barnes. Det var bibliotekar Jan M. Johansen, der havde spurgt mig om jeg gad - og selvfølgelig. Du kan forresten følge Jan på den spændende facebook-side Den Grå Bibliotekar ved at følge linket. Da jeg, selv efter megen sved og tænders gnidsel, ikke kan få Tarup Biblioteks opslag til at vise sig her på min side, må du selv finde det online - men hey, så kan du jo også like det sted, nu du er i gang :)

Så er 2015 næsten slut, og jeg har i hvert fald ikke mere at fortælle om mig selv. Men lur mig om der ikke kommer et indlæg inden året slutning ... og når 2016 går i gang, lurer en årsrapport. Hold jer varme og mættede. 

November-nyheder - om bogudgivelse, kulturnatten og radioprogram

Efter et par måneders stilhed, er der atter lidt nyt at berette. Som i min sidste update, sker der en masse bag kulisserne, som jeg ikke kan snakke om endnu, men heldigvis er der løbende begivenheder, jeg kan løfte sløret for. I hvert fald er mit efterår indtil videre lige så travlt som jeg havde troet det ville blive.

Mine bøger - desværre mangler Kærlighedsfrugt

Den 31. oktober udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor. Den indeholder 14 horror-noveller med stigende "rædsels-indeks". Jeg har viet et helt indlæg til at fortælle om den, og det kan du læse lige her. Den 31. oktober om aftenen holdt jeg også en lille privat komsammen for at fejre min nye udgivelse. Der kom to mennesker, så det var tilpas demoraliserende, og ikke noget jeg regner med at gøre igen.

Den 9. oktober var der traditionen tro kulturnat i København, og der optrådte jeg sammen med en stor håndfuld andre oplæsere i Dansk Forfatterforening. Årets emne var CutUp-Rifbjerg, hvor alle oplæserne direkte eller indirekte skulle forholde til sig til Rifbjergs problematikker eller fokusområder. Jeg stillede op med to af mine Skår - Gallerispil, der handler om en ung fyr der indkaldes til samtale fordi han mistænkes for et tyveri og Ordforråd, hvor hovedpersonen er en gammel mand, der lærer sin robot hvad det vil sige at være menneske. Med de to omgange tekst ramte jeg de Rifbjergske områder ungdom og alderdom, og fik samtidig sneget lidt science fiction med. Som du kan se, især på herren bagerst, var jeg et sandt hit.

Den 1. oktober var jeg i Den Røde Sofa, som er et interview-program på Den2Radio. Der blev jeg interviewet af Helle Tofft om mit forfatterskab, mine holdninger og mine tanker. I løbet af den store time vi snakkede, kom vi blandt andet ind på hvorfor jeg skriver så mange forskellige ting og i mange forskellige genrer, hvorfor jeg synes det er usandsynligt vigtigt at forfattere hjælper hinanden og om de fantastiske og realistiske genrers vilkår. Det er muligt at en eller to vil blive fornærmet, og så må det være sådan. I det mindste er der også inkluderet oplæsninger fra både Optisk bedrag og Pandaemonium, så hvis ikke andet er der da altid det. Hvis du har lyst, kan du høre det hele her.

Det var de store, forkromede nyheder for nu. Jeg venter stadig på at Al kødets gang får mere end en anmeldelse, men i det mindste er den udlånt indtil marts på et par af landets biblioteker. Det føles også lidt mærkeligt at have udgivet to bøger i år, og ikke være en officiel del af BogForum. Resten af året kommer jeg til at bruge på at skrive en roman færdig, redigere en anden, vurdere en helvedes masse litteratur og tilbringe lidt mere tid foran mit tastatur. Jeg lover dig at du nok skal få alt det spændende at vide. Tak fordi du læste med.

Første nyheder i marts - med lidt fra februar

Selv om marts måned har mindre end en uge hængende fra sig, er der med et sprunget en bombe af nye ting, der direkte har at gøre med mit forfatterskab. Men den første nyhed er faktisk fra februar - så lad bolden rulle.

Min novellesamling fra sidste år, Optisk bedrag, fik heldigvis den længe ventede lektørudtalelse, og den siger blandt andet følgende:

"De dysfunktionelle eller skadede og ensomme personer han skaber og de udpenslede voldelige og perverse scener gør, at mange af novellerne ikke er for sarte sjæle. Novellerne er af svingende kvalitet, men mange af dem er rigtig godt skruet sammen og A. Silvestri er en sand gysets mester, når det rigtig lykkes."

Selv om det er fine ord, er der to ting der skurrer en smule. For det første er samlingen kaldt for "gyser-noveller", hvad der egentlig ikke passer. Selv at kalde dem horror vil til dels være forkert. Den anden ting er, at en god håndfuld af novellerne hverken er modbydelige eller udpenslende - her kan jeg f.eks nævne Flyttelæs, der handler om en flyttemand der opdager hvad der virkelig har værdi og Valuta for pengene, som du kan læse et uddrag af her på bloggen. Men jeg skal egentlig ikke brokke mig. Alt i alt er jeg ganske tilfreds.

Nu vi er ved Optisk bedrag, tonser jeg til året første oplæsning. Det er i Nykøbing Falster, den 15/3 og der vil jeg både læse op og blive interviewet om samlingen af Thorvald Berthelsen. Arrangementet er støttet gennem Forfattercentrum og som paraply står den litterære forening Stordstrømmen, der er en interessegruppe for forfattere, der enten bor eller har direkte tilknytning til Storstrømsområdet. Mød op. Jeg ved det bliver skægt.

Og så er vi ved marts.

Pandaemonium bliver ved med at blive læst og anmeldt - og takterne er stadig i den rigtig gode ende. En af mine gode forfattervenner sagde til mig sidste år, at han havde på fornemmelsen at mit zombie-epos ville gå hen og blive en ægte kultklassiker. Selv om jeg tager ordene med et gran salt, er jeg begyndt at tænke om der er noget om snakken. Denne gang er det bloggeren Cautious, der har været så venlig, og hun siger blandt andet:

"Silvestris basse her er nok én af de mest vellykkede zombiefortællinger jeg har sat mine små fedtede fingre på nogensinde. Og det er store ord, for jeg er normalt ret kræsen når det kommer til danske forfattere. Der skal meget til at imponere mig, indenfor vores egen lille andedam, men denne er nok én af de klammeste bøger jeg har læst, og dét er jo sådan set en fin kompliment til genren."

Og så en af de rigtig sjove ting ved at være forfatter. Efter at have udgivet et trecifret antal noveller, er det altid dejligt når en af de gamle høns vender hjem. Tilbage i 2009 afholdt forlaget Valeta en novellekonkurrence, som jeg var så heldig at være en af vinderne af. Det var min novelle Je ne sais quoi, der møvede sig med ombord i det der skulle blive antologien Begyndelser. Den har nu fået sin første anmeldelse i tre år, inde på Litteratursiden, og om min novelle siger Jette Holst følgende:

"”Je ne sais quio” handler om Niels, hvis kone døde pludseligt, og nu er han taget til Paris for at genfinde livet, men i stedet ender han med at springe ud fra Notre Dame. Og det der skulle være en afslutning, bliver en ny begyndelse. Med kulsort humor fortæller A. Silvestri her en grum historie om kærlighed og døden, og på vanlig vis vender han op og ned på læserens begrebsverden."

SÅ tror jeg ikke der er mere - men det må vist også være nok for en uge. Jeg tørrer sveden af panden og kaster mig ud mine nye projekter.

Selv den græske hedebølge...

..har ikke formået at lægge en dæmper på mit forfattervirke. Mens jeg har været væk, er der sket en hel del ting i mit skriveunivers.

For det første er der kommet et interview med mig op inde på Novelleforlaget.dk. Her er jeg blevet spurgt om min holdning til novellen som genre, hvordan jeg skriver og hvem jeg egentlig ser som mine "forbilleder". Du kan læse hele interviewet på deres hjemmeside, og hvorfor ikke afslutte det med at købe en novelle eller to af undertegnede. De har sommerpris lige nu.

Min medforfatter i antologien Bag Adonais spejl, Majbrit Høyrup, har pløjet hele samlingen igennem, og har følgende at sige om mit bidrag. Læs hele hendes beretning her:

"Denne sidste novelle i samlingen, Benspænd af A. Silvestri handler om Døden, der har sine problemer med de andre Begreber: Skæbnen, Tilfældet og mange andre. Historiens humor er den sproglige finurlighed, der kommer ud af personificeringen af flere og flere begreber indtil det helt absurde. Dialogen flyder let og mundret."
Steen Østergaard Olsen har læst tre noveller fra Novelleforlaget på sin telefon. En af de tre var min novelle Forhæng. Om den har han følgende at sige:

"Forhæng er noget af det mest ubehagelige, som jeg har læst. Det tror jeg ikke, at forfatteren vil blive ked af at høre......Hvis det er målet for A. Silvestri at skrive kvalmende bøger, er det fint nok med mig, men han skal ikke regne mig med blandt de potentielle købere. Jeg kan sagtens læse bøger, som er kvalmende, men ikke hvis det er selve formålet at skrive kvalmende tekster. Jeg er ikke i stand til at se en mening med Forhæng ud over at chokere." 

Selvfølgelig er det ærgerligt at Forhæng ikke falder i hans smag, men jeg håber han vil genlæse den. Måske opdager han noget han ikke så første gang. Hele anmeldelsen kan læses her.

Det var det for nu. Arbejdet kalder.

Et interview med Michael Kamp

Tilbage i slutningen af 2008, barslede Metrord med et magasin, der fik titlen METR. Da der ikke blev udgivet så mange af dem, kom kun få til at høre mit interview med Michael Kamp. Da jeg rodede i mine gemmer, dukkede interviewet frem af det blå. Så uden yderligere introduktion kommer her ordene fra Michael:

”God litteratur skabes mellem teksten og læseren”

Et interview med Michael Kamp

Michael Kamp, født i 1974 og selvudgiver i den store stil venter i den anden ende af forbindelsen. Det er kun passende, at interviewet foregår over Messenger, og ikke face to face, da intervieweren og MK netop udelukkende er bekendte gennem internettet. Jeg gør klar, med en kop kaffe i hånden og en pakke smøger i vindueskarmen, klar til at udspørge MK om hans eget forfatterskab, hans holdning til det at selvudgive og hvad han generelt mener om litteratur. Dette er hvad der kom ud af det.

HVEM er Michael Kamp. Stik mig tre tillægsord og tre navneord
Hmm... Sjov, begavet og dyster. Nørd, B-menneske og film-entusiast.
Er en forfatter et normalt menneske ?
Haha. Jeg tror, en forfatter er et barn, hvor fortællelysten aldrig døde. Forfattere kan være ligeså forskellige som andre mennesker, så jeg tror ikke på nogen arketype. Det må være et ja.
Hvad fik dig til at vælge at selvudgive dine bøger, fremfor at rende forlagene på dørene?
Det er nok den klassiske historie. Jeg startede med at skrive i teenage-årene og sendte mine første forsøg på romaner ind til forskellige forlag. De blev alle sammen afvist. Heldigvis, vil jeg sige, for de var i høj grad en del af en læringsproces. Da jeg så havde skrevet Bobs Saga sendte jeg den igen ind til et forlag. De kunne godt lide den, men mente ikke, at den ville kunne tjene sig selv hjem. Fantasy-markedet i Danmark er overmættet, og de troede ikke på at en debutant kunne sælge godt nok til, at de ville tage chancen med bogen. Det gav mig et spark i røven, for de havde mere eller mindre blåstemplet manuskriptet, men afvist det af økonomiske årsager. Derfra var der ikke langt til at overveje en selvudgivelse, for jeg er jo ikke afhængig af om et projekt giver overskud eller ej. Det handler i høj grad om skriveglæde. Så efter en del søgen på nettet fandt jeg BoD og kunne godt lide deres struktur.
Det var netop mit næste spørgsmål. Hvorfor BoD?
Hovedårsagen til at jeg valgte dem var prisen og markedsføringen. Andre forlag som f.eks. forlaget Underskoven ville tage ca. 40.000 for at trykke et ordentligt oplag. Hos BoD kunne jeg få bogen udgivet for 1300,- og de bruger ikke oplag. De trykker udelukkende eksemplarer i takt med at folk bestiller dem i boghandlerne, så der er ingen kapital-risiko forbundet med udgivelserne. Det betyder at jeg på min skolelærer-løn havde råd til at udgive Bobs Saga selv, og så måtte jeg jo til at sætte mig ind i alt det tekniske. Der er både fordele og ulemper ved BoD, men indtil nu har fordelene opvejet ulemperne. Hos et almindeligt selvfinancieret forlag får jeg bare en ordentlig stak bøger tilsendt. Med BoD skal jeg udelukkende koncentrere mig om markedsføring, og så kører logistikken af sig selv, når folk bestiller bogen. Det betyder så også at jeg selv står med hele ansvaret og selv skal sørge for alt. Det skal man lige være klar over.
Nu vil jeg så ikke komme ind på hvad lærere tjener - men er det en overskudsforretning ?
Ja, det begynder at give overskud nu. Jeg har udgivet fire bøger selv igennem BoD nu. Det har givet mig et samlet overskud omkring 20.000,- men der er store udsving bøgerne imellem. Bobs Saga 1+2 er meget dyre at producere, fordi jeg skal ud og købe en kunstner til at lave forside og illustrationer. Det koster ca. 10.000 at producere et bind af Bobs Saga, og det har de endnu ikke tjent hjem. Til gengæld har Fordærv givet et overskud på 15.000, og Moderne Asetro har indtil nu tjent 10.000 hjem. Så det løber da rundt, men jeg har nok også været heldig.
Jeg ville godt snakke lidt om Bobs Saga. Har jeg ret i, at det hele begyndte med en rollespilsgruppe, der var på eventyr?
Ja, de fleste af karakterene i bøgerne stammer fra en rollespilsgruppe, sammen med en del af episoderne. Selve eventyret er nyt, men personerne og deres indbyrdes forhold er vokset ud af et rollespil. Det er meget tydeligt i bind 1, og skulle gerne glide lidt mere i baggrunden i de følgende bind. Efterhånden som den overordnede fortælling tager over, glider den oprindelige gruppe i baggrunden.
Du sagde selv tidligere at markedet for fantasy var overmættet. Hvorfor så skrive endnu en roman i genren ?
Fordi jeg ikke skriver for at tjene kassen på det. Jeg synes selv at Bobs Saga har noget at byde på som er anderledes end meget andet fantasy. En mere jordnær tilgang til heltene og den verden de lever i. Bob og hans venner er meget mere menneskelige end heltene i mange andre fantasy-serier. Jeg syntes ideen var god og havde potentiale til at udvikle sig, så jeg tog chancen.Jeg havde forventet et salg på omkring 50 bøger, men den solgte 200 og bibliotekerne har købt en hel del eksemplarer. Men det som for alvor har givet mig selvtillid omkring serien er de fan-mails jeg har fået fra folk, der kan lide den og vil høre hvornår næste bind er på gaden. Så er der virkelig noget ved at skrive. 200 eksemplarer er jo pebbernødder i forhold til de store forlag, men som fuldstændig ukendt, selvfinancieret forfatter er jeg nu ret stolt.
Er der A og B-litteratur ?
Nja - jeg er overbevist om, at god litteratur skabes mellem teksten og læseren. Jeg kan lovprise "Intet" overfor mine elever, men hvis ikke de forstår den, eller kan lide den, så er den ikke automatisk god litteratur. På samme måde kan jeg rynke på næsen af nogle af de bøger eleverne læser, men hvis de går fra bogen med den gode oplevelse, så er min holdning egentlig underordnet. Jeg synes selv der er klar forskel på A og B-litteratur, men forskellen er subjektiv.
Inde på Metrord har vi anmeldt alle dine bøger. Hvad synes du om at have en side, der udelukkende anmelder selvudgiverlitteratur ?
MetrOrd er en genial side, for det er virkelig svært at få hul igennem til publikum, når man er selvfinancieret. Aviserne rører ikke ved selvudgivelser og det har nok været den sværeste del af processen at komme igennem. Der gik næsten et år fra Bobs Saga 1 udkom, til jeg fik min første anmeldelse af den. De selvfinancierede forfattere har brug for sådan et sted. Og det er jo også sjovt at følge med i, hvad andre udgiver. Jeg læser selv alle anmeldelserne derinde.
Hvordan havde du det, da du sendte den første bog ind til Metrord? Hvad var forventningerne ?
Jeg var selvfølgelig spændt, fordi jeg ikke rigtig kendte vilkårene. Det er altid lidt specielt at sende sit hjerteblod til anmeldelse, men jeg kendte ikke MetrOrd specielt godt på det tidspunkt, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente. Altså hvordan bøgerne generelt blev behandlet af anmelderne.
Det ved du så nu. Er standarden af anmeldelserne i orden ?
Det er nogle meget personlige anmeldelser, hvilket selvfølgelig er både godt og skidt. Det er tydeligt, når der er bøger anmelderen ikke bryder sig om, men det er jo også hele formålet med anmeldelsen. Jeg er et par enkelte gange studset lidt over nogle anmeldelser, men de fleste synes jeg har en glimrende standard.
Hvad er dit råd til folk, der vil selvudgive ?
Der er flere, men det allervigtigste er: Få ærlige mennesker til at gennemlæse det, du vil udgive. Du skal kunne tåle at høre kritik, for hvis du får udgivet noget værre lort, så bliver det svært at komme tilbage på markedet. Og så skal man passe på med agenter... Jeg fik kontakt til en, der ville markedsføre mine bøger og lovede guld og grønne skove. Jeg er evigt mistænktsom overfor ting, der er for gode til at være sande, så jeg så tiden an og ganske rigtigt. En dag stak han af med kassen. Jeg mistede nogle tusinde på den konto, men det er en lærestreg.
Sandhedens time: Hvor mange selvudgivne bøger har du selv købt ?
Nul. :) Jeg køber aldrig bøger, men låner dem på biblioteket.
Mange mennesker mener, at forlag er til for at vælge mellem skidt og kanel. Kommer der for mange selvudgivne bøger ?
Det er jo den store diskussion omkring selvudgivelser. Forlag er et filter for meget bras, men det er et kommicielt filter. Der kan være gode tekster, der ikke kan tjene sig selv hjem og derfor ikke udgives. Samtidig er det noget man skal være sig meget bevidst som selvfinacieret. Man er død-afhængig af at have nogle ærlige testlæsere, der tør sige: "Det her er virkelig skidt!" Selvudgivelser har et dårligt rygte og en del af rygtet er fortjent. Jeg tror ikke der kan komme for mange selvudgivne bøger, for boghandlerne lader som regel være med at bestille dem hjem. Det kan selvfølgelig være svært at gøre opmærksom på sine egne gode udgivelser, midt i alt det andet der også flyder rundt, men sådan er vilkårene jo. Der er jo også stor forskel på, om man udgiver selv for at få det store gennembrud, eller man skriver for sin egen skyld. Publikum har jo altid den mulighed, at de kan lade være med at købe bøgerne, hvis de finder dem dårlige.
Som du selv siger, er markedet meget kommercielt. Fokuserer forlagene på de forkerte ting ?
Jeg tror, at de fokuserer meget på de sikre ting. Bestseller-udgivelserne. De brede udgivelser. Det er jo klart, for et forlag er en forretning, der skal give overskud, men nogle af de interessante og smalle udgivelser lider under det. Jeg tror ikke de tager så mange chancer som de har gjort
Du har lige været med i en antologi, udgivet på Tellerup. Er følelsen anderledes her? Du er jo udgivet sammen med bl.a. Dennis Jürgensen og Peter Mouritzen
Følelsen er meget anderledes, netop fordi jeg blev inviteret til at være med i udgivelsen. Mathias Clasen, der har samlet og redigeret novellerne, havde læst Fordærv og ville gerne have mig med. Jeg blev selvfølgelig enormt stolt, men fik også en smule præstationsangst. Det er barske vilkår, når læserne på den ene side af min novelle kan læse en novelle af Dennis Jürgensen og på den anden side se en af de andre store danske forfattere. Det er et barsk selskab at blive sammenlignet med. Heldigvis har den fået gode anmeldelser.Men det er også en lidt mere fjern følelse, fordi man er fjernet fra hele den praktiske proces, som jeg er blevet vant til.
Så det at udgive selv, har banet vejen for at blive udgivet på forlag
Ja, og det er forhåbentlig ikke den sidste titel, der kommer ud hos de etablerede forlag. Jeg dropper ikke selvudgivelserne, men jeg vil vende tilbage til de store forlag med nogle af projekterne.
Michael, hvornår bliver dine historier seriøse, istedet for alle de der gags og jokes ?
Min nyeste mini-roman er overhovedet ikke humoristisk. Jeg snakker lidt frem og tilbage med et forlag om den, men den er noget helt andet end de andre. Jeg skriver hovedsagligt i de fantastiske genrer og nogle af de projekter, der ligger et par år ude i fremtiden, er mere alvorlige i deres udtryk.
Med vilje ?
Næh, mere at historierne er alvorligere i deres grundform. Der vil nok altid være en vis portion humor i historierne, det er en del af mig, men når de handler om mere alvorlige ting, er humoren selvfølgelig behersket.
Hvornår kommer din nye bog?
Det kommer helt an på om forlaget ender med at sige ja eller nej. De vil gerne udgive den, men den er på længde med Fordærv og det mener de ikke kan bære en selvstændig udgivelse.Så hvis jeg ender med selv at udgive den - før jul. Ellers en gang til foråret.

Her ender interviewet, jeg takker og kigger på min kolde kaffe. Med et enkelt museklik er forbindelsen cuttet, og jeg sider tilbage med alle ordene. Michael Kamp er uden tvivl en mand, der er på vej frem, og det er spørgsmålet, om han for fremtiden vil være at opleve inde på Metrords side, eller om han nu sætter af mod de etablerede forlag. Det vil fremtiden vise. Jeg slukker computeren, drejer mig væk fra skærmen og sætter det sidste punktum.

A.Silvestri