Efter et par måneders stilhed, er der atter lidt nyt at berette. Som i min sidste update, sker der en masse bag kulisserne, som jeg ikke kan snakke om endnu, men heldigvis er der løbende begivenheder, jeg kan løfte sløret for. I hvert fald er mit efterår indtil videre lige så travlt som jeg havde troet det ville blive.
Den 31. oktober udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor. Den indeholder 14 horror-noveller med stigende "rædsels-indeks". Jeg har viet et helt indlæg til at fortælle om den, og det kan du læse lige her. Den 31. oktober om aftenen holdt jeg også en lille privat komsammen for at fejre min nye udgivelse. Der kom to mennesker, så det var tilpas demoraliserende, og ikke noget jeg regner med at gøre igen.
Den 9. oktober var der traditionen tro kulturnat i København, og der optrådte jeg sammen med en stor håndfuld andre oplæsere i Dansk Forfatterforening. Årets emne var CutUp-Rifbjerg, hvor alle oplæserne direkte eller indirekte skulle forholde til sig til Rifbjergs problematikker eller fokusområder. Jeg stillede op med to af mine Skår - Gallerispil, der handler om en ung fyr der indkaldes til samtale fordi han mistænkes for et tyveri og Ordforråd, hvor hovedpersonen er en gammel mand, der lærer sin robot hvad det vil sige at være menneske. Med de to omgange tekst ramte jeg de Rifbjergske områder ungdom og alderdom, og fik samtidig sneget lidt science fiction med. Som du kan se, især på herren bagerst, var jeg et sandt hit.
Den 1. oktober var jeg i Den Røde Sofa, som er et interview-program på Den2Radio. Der blev jeg interviewet af Helle Tofft om mit forfatterskab, mine holdninger og mine tanker. I løbet af den store time vi snakkede, kom vi blandt andet ind på hvorfor jeg skriver så mange forskellige ting og i mange forskellige genrer, hvorfor jeg synes det er usandsynligt vigtigt at forfattere hjælper hinanden og om de fantastiske og realistiske genrers vilkår. Det er muligt at en eller to vil blive fornærmet, og så må det være sådan. I det mindste er der også inkluderet oplæsninger fra både Optisk bedrag og Pandaemonium, så hvis ikke andet er der da altid det. Hvis du har lyst, kan du høre det hele her.
Det var de store, forkromede nyheder for nu. Jeg venter stadig på at Al kødets gang får mere end en anmeldelse, men i det mindste er den udlånt indtil marts på et par af landets biblioteker. Det føles også lidt mærkeligt at have udgivet to bøger i år, og ikke være en officiel del af BogForum. Resten af året kommer jeg til at bruge på at skrive en roman færdig, redigere en anden, vurdere en helvedes masse litteratur og tilbringe lidt mere tid foran mit tastatur. Jeg lover dig at du nok skal få alt det spændende at vide. Tak fordi du læste med.
Mine bøger - desværre mangler Kærlighedsfrugt |