For omkring to år siden indkaldte forlaget Kandor til en samling, der udelukkende skulle indeholde vampyrhistorier. Det blev så siden hen til antologien Vampyr, der med en række noveller af dygtige folk virkelig blev et læs værd. Dum som jeg var havde jeg ikke nærlæst reglerne, og derfor troede jeg at man godt måtte sende flere historier. Så på deadline-dagen tog jeg en dyb indånding og skrev novellen Drag i en sitting. Næsten 6000 ord blev det til - og så rystede jeg bare på hovedet, da det gik op for mig at man kun måtte deltage med en novelle. Jeg måtte vælge, og (heldigvis) faldt mit valg på den lange novelle Som vinden blæser, der kom med i antologien. Det ændrer dog ikke på, at Drag blev ret vellykket - og for første gang kan du, elskede læser, få lov til at tage et kig.
Vores 'heltinde' Angelique synger for mænd i en natklub. Hun er dygtig, men der er en der er dygtigere end 'hende'. Ydmygelsen er total, da 'hendes' boss kræver at hun ser den anden 'kvinde' optræde for at lære nogle tricks. Den slags fornedrelse er der kun et logisk svar på: Den anden må væk. For evigt.
 |
| Hvor er det fra? Italienske Vogue. |
"”Hvad laver du her? Det er kun for sangerinderne”.
Stemmen var mørk, og da han vendte sig om, mødte et gyseligt syn
ham. En tyk mand, lige så behåret som en bjørn og med et busket
overskæg kiggede på ham med hænderne i siden. Den grønne
læbestift under overskægget gjorde intet for hans udseende. John
tænkte hurtigt.
”Jeg har en audition. Men jeg ved ikke, hvem jeg skal
snakke med”. Løgnen flød fra hans læber som smør af nybagt
brød. Bjørnen betragtede ham. Han var tydeligvis ved at klæde om.
En kjole med spaghettistropper hang fra hans brede skuldre, men var
ikke lukket i ryggen.
”Det har jeg ikke hørt noget om. Kristal, har du
hørt noget om en audition?” sagde han, og skiftede stemme midt i
sætningen.
”De er sikkert i gang med at udskifte mig. Det er
fordi jeg er fed og gammel” vrælede stemmen fra før.
”Hold
nu op, Kristal. Du vil bare være den smukkeste. Du er
den smukkeste”
”Jeg er en afdanket kost. Hvorfor gør jeg det her
hver aften? Alle hader mig” tudede stemmen videre.
Bjørnen så på John med et undskyldende blik.
”Jeg bliver nødt til at snakke med hende. Du skal
have fat i en der hedder Keith. Det er ham der spiller klaver i
bandet. Vi har pause om to timer” sagde han. Overskægget
vibrerede. John nikkede.
”Tak. Er der et sted, jeg kan vente?”
Bjørnen pegede på den anden åbne dør.
”Derinde.
Du kan tage dig en kop kaffe imens” sagde han, og vendte John
ryggen. Fra klubben hørte John de sidste sangtoner glide ud af
instrumenterne. Han småløb hen til den lukkede dør. På den var en
stor guldstjerne, og neden under den stod med store bogstaver Cruora.
Han tog i den. Døren svingede op ind til et rum, domineret af en
stor garderobe og et lige så stort makeup-spejl.
Sangen endte. Der lød tunge fodtrin på trappen. John
så sig febrilsk fra side til side. Han blev nødt til at finde et
sted at skjule sig. Selv om Cruora skulle dø, kunne det ikke være
nu. Det måtte være efter det sidste set. Ellers ville de begynde at
lede efter ham for hurtigt.
Hans blik faldt på garderoben. Den var dyb og havde
dobbeltlåger. Kun den ene af dem stod åben. Hvis Cruora gjorde som
han, var alt det tøj der var brug for i løbet af aftenen i den åbne
side. Lige ved hånden, så man kunne skifte hurtigt. Han maste sig
ind mellem det knitrende stof. Chiffon, silke og satin gled blødt
over hans maskeløse ansigt. Der hang en mærkelig lugt i skabet. Sød
og krydret. En eksotisk parfume.
Da døren til rummet gled op, stod han i mørket med
tilbageholdt åndedræt. I hans hånd ventede kniven."