Anmeldelse

Hundrede ord, en køter og lidt kærlighed - et år efter

Jeg har efterhånden skrevet i mange år, og det er blevet til mange bøger. En af de ting, jeg har tænkt en del over på det sidste, er hvor forskellige de forskellige år som forfatter er. På dette tidspunkt i 2018, havde jeg allerede tre udgivelser ude og to i pipelinen, mens jeg lige nu har én udgivelse, der helt sikkert kommer ud i år og endnu en, der måske når det. Der er ingen tvivl om, at 2018 var lidt af en freak year, der ikke gentager sig, og alene det, at jeg også i år får en bog ud, er noget, jeg både er glad for og stolt af.

I tandem med mine tanker om gamle udgivelser, undres jeg over, hvor kort et liv en bog egentlig har. Det er ikke en ny tanke for mig. Jeg besøgte den allerede tilbage i 2015 i blogindlægget med den bidske titel Tillykke! Du har skrevet en død bog, som især omhandler, hvad man som forfatter måske kan gøre for at genoplive en gammel titel. Jeg synes stadig, at det har nogle gode pointer, men jeg tror ikke længere at man kan gøre fra eller til. Det eneste, der kan vække en backlist fra de døde, sådan for realz, er en bestseller, der undervejs mod himlen river de andre bøger med sig. Jeg forestiller mig en luftballon, hvor hver bardun er bundet til toppen af en gulerod.

Lige nu arbejder jeg på et undervisningsmateriale, skriver lidt på nogle katte-fortællinger og redigerer den roman/fortællekreds, der måske kommer ud i år. Og imens tænker jeg på alle de rosende ord og tilkendegivelser, jeg fik og efterfølgende har fået på netop de tre første bøger fra sidste år. Det er ikke alle forundt, og derfor har jeg behov for at dele dem med jer. Jeg håber, I har lyst til at læse med.


eIU7t2J5X99UmAwJmN9nlw.jpg

Scener fra et parforhold udkom i maj 2018 på forlaget DreamLitt, og var anderledes fra noget jeg tidligere havde udgivet. Ikke mindst formen, hvor hvert kapitel var en ny genre, var jeg meget spændt på hvordan ville blive modtaget. Bogen var samtidig et hak i ideen om, at jeg kun skriver i de fantastiske genrer.

Feedbacken var meget positiv. Lektørudtalelsen anbefalede den til ‘køb på alle biblioteker’, jeg blev sammenlignet med både Bob Dylan og Karl Ove Knausgård, ifølge en anmelder burde bogen husstandsomdeles og skulle man tro en læser burde den give mig det tre-årige arbejdslegat, da bogen virkelig var nytænkende.

Den måske dejligste oplevelse ved Scener kom fra den meget læser-feedback, og jeg modtager stadig billeder af bogen fra læsere rundt omkring i landet. For mig vidner det om, at Scener når ind og rører folk, lige der hvor de kan genkende sig selv, og det var en af de vigtigste grunde til at jeg skrev bogen. At ramme noget almen-menneskeligt, der kan være svært at sætte ord eller følelser på.


Næsten samtidig udkom FebruaryFICTION, der var et samarbejde med A.Rune, og indeholder 100 korte historier, 100 af os hver. Det var igen noget helt andet, end hvad jeg tidligere havde udgivet, og det var sjovt at se, hvordan de korte fortællinger var gode til at nå andre læsere og andre typer af læsere.

Anmeldelserne af FebruaryFICTION var positive, og roste især forskelligheden og den eksperimenterende tilgang til at fortælle en historie. Historierne blev brugt i undervisningsforløb, fulgt på Instagram og requested under oplæsninger. Men det vildeste ved denne udgivelse kom næsten præcis et år efter.

SMSpress, der udgav FebruaryFICTION, havde sendt bogen til vurdering hos Foreningen for Boghåndværk, og pludselig en dag dumpede en mail ind ad den digitale brevsprække. FebruaryFICTION havde vundet i kategorien Paperbacks og digitalt trykte bøger. Det var en særlig oplevelse, der kulminerede i en prisfest i Den Sorte Diamant komplet med udstilling af alle vinderne, der efterfølgende skulle på stor Europaturné. Lige nu ligger A.Runes og min bog et sted i Tyskland, hvor den bliver vendt og drejet. Gad vide om nogen forsøger at forstå historierne?

31890924_2149192805097165_1335517714164219904_n.jpg
62451329_576267479448177_717037153615347712_n.jpg

31313131.jpg
king_413824.jpg

I august udkom King på forlaget Calibat, og for tredje gang det år var den forskellig fra alt, jeg tidligere havde fået udgivet. En omskrevet novelle illustreret af meget dygtige Christoffer Gertz Bech, udgivet i billedbogsformat uden rigtig at være en billedbog. Nærmest fra dag 1 haglede det ned over King med ros, og den kom både fra børn og voksne.

Anmelderne var vilde med den, en kaldte den for sin yndlingsgyser, en anden for en ‘hård men forfriskende fortælling’, en tredje ‘ at den får min anbefaling, fordi den er smertefuld’. Størst blev det dog, da King fik seks hjerter i Politiken, blev skamrost og efterfølgende blev nævnt i listen over årets ti bøger til børn og unge, samt blev en del af anmelder Steffen Larsens officielle foredrag på landets biblioteker. Den dag i dag tikker det stadig ind med kommentarer.

En enorm del af Kings succes var Christoffers tegninger, der ikke bare understøttede, men udbyggede min tekst. Der opstod en særpræget vekselvirkning, der forstærkede fortællingen og gjorde den til den slags bog, man kan læse flere gange og opdage nye ting i. Ligeledes skal grafiker Manfred Christiansens arbejde ikke glemmes, da han tog Christoffers tegninger og manipulerede dem der, hvor det gav mening. Efterfølgende fik vi lavet en håndfuld giclée-tryk af midtersidens illustration, og måske hænger de lige nu på hærdede børns værelser rundt omkring i Danmark. Hvis dit barn er glad for King, kunne det måske være, at han eller hun har lyst til at nominere den til en Orla.


Og det var så det. Bøgerne står på biblioteket, og jeg håber, at de bliver ved med at finde nye læsere. For når alt kommer til stykket, er det den eneste vigtige grund til at skrive. At nå ud til andre og give dem en oplevelse. Tak fordi I læste med.

Nyheder i januar 2017 - mere om Sand og sten, stål og glas, lidt om antologier, men først en profil

Jeg har det lidt som om jeg sidder på ryggen af en rodeotyr, der stadig er lukket inde i folden. En rodeoklovn ryger scenevant en smøg ved siden af mig, og siger drævende at det alt sammen nok skal gå, men lige om lidt ryger den lave dør op og så må jeg hellere til at holde fast. 2017 bliver et meget, meget travlt år - og der er kun gået 14 dage af det indtil videre. Mens jeg arbejder, bliver nyhederne ved med at tikke ind, og langt de fleste af dem er positive.
Året startede med nytårskur hos dronningen. Ak, hvem der blot var fotogen!

Profil

Forlaget DreamLitt overtog sidste år forlaget Kandor, der blandt andet udgav Kærlighedsfrugt. Næsten samtidig aftalte jeg med DreamLitt, at de skulle varetage e-bogsudgaven af Sand og sten, stål og glas. På den måde, og gennem en masse antologier, er jeg blevet DreamLitt-forfatter. Her for nylig oprettede de en ny hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse lidt om forlagets forfattere. Jeg har bidraget med en længere smøre, der er lige til at læse her. Det er dejligt, at forlaget gør sådan noget for deres forfattere, da det er med til at skabe lidt mere opmærksomhed, om udgivelserne såvel som ens forfatterskab. Ved overtagelsen af Kandor, overtog DreamLitt også en del af rigtig gode horror-forfattere ... så tjek dem endelig ud!

Sand og sten, stål og glas

Min opsamling bliver ved med at kaste nyheder af sig. Bibliotekerne har indtil videre købt over 80 eksemplarer, og for en science fiction-novellesamling i Danmark er det virkelig, virkelig godt. Hvad der er endnu dejligere, er at mange af dem også er lånt ud. Hillerød-bibliotekerne nævner opsamlingen i deres forslag til læsning i det nye år, og meget tyder på et andet oplag. Jeg har lige for et par dage siden fået en ny forsendelse hjem - så skulle du være interesseret, koster et signeret eksemplar 100 kroner ... eller 150, hvis det skal sendes.

Bibliotekar Jette Holst har skrevet et indlæg på Litteratursiden om Science fiction på sengebordet, hvor hun blandt andet nævner Sand og sten, stål og glas. Hun runder af med at sige:

"Under alle omstændigheder er "Sand og sten, stål og glas" en rigtig vellykket og interessant novellesamling, der både er spændende og velskrevet."  
 
Den 4/1 anmeldte K.E. Watz Sand og sten, stål og glas i Folketidende, og jeg var meget spændt på at høre hvad han sagde. I 2015 anmeldte han Kærlighedsfrugt sobert og positivt, med visse forbehold, men i denne omgang lod han forbeholdene blive. Jeg citerer:

".. man kan betegne fortællingerne som en blanding af psykologisk/litterær novellekunst og ren fremtidsprosa ... At rejse med Silvestri ind i fremtidssamfundene kan anbefales - det er en læseoplevelse af de spændende og meget specielle." - K.E.Watz, Folketidende

Hele anmeldelsen kan læses under opsamlingens side.

Hvis jeg overlever natten


I slutningen af sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten på det nystiftede forlag Enter Darkness. Min novelle In uteri åbner ballet, og samlingen har allerede fået to anmeldelser. Den første er på gyseren.dk, og anmelderen har følgende at sige om mit bidrag:

"Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen."

Hele samlingen roses også i anmeldelsen, og jeg vil især også takke forlæggeren for at tage en chance og etablere et horror-forlag til i Danmark. Vi har brug for dem alle!

Samlingens anden anmeldelse kommer fra Bognørden.dk, og er noget mere afdæmpet. Ud over at hun har misforstået min novelle, er hun dog rimelig positiv over for samlingen, og siger:

"Til gengæld var alle novellerne letlæselige og faktisk underholdt flere af dem, langt mere end jeg havde forudset. Så er du til en meget anderledes læseoplevelse og mørk underholdning, så er denne antologi et fint bud."

Andet 

I løbet af den næste måneds tid, får jeg et par håndfulde af mange af mine ældre udgivelser hjem, så der laver jeg en art udsalg. Du må meget gerne allerede sige til nu, hvis der er noget du lige står og mangler. Og så vil jeg slutte med en god nyhed: Forlaget Valeta, der i efteråret besluttede at fjerne de fysiske udgaver af Pandaemonium og Ambrosia/Live, har gjort det muligt stadig at bestille de fysiske bøger - dog skal det gøres direkte hos forlaget. Og heads up: Om et øjeblik er Pandaemonium uddød, så du skal skynde dig! 

De sidste nyheder i 2014

Hvis man løfter hovedet og snuser godt ind, kan man næsten lugte 2015. Her på Nørrebro lurer det næste år under tagskægget og i arbejdsværelset, men inden vi forlader 2014 helt, er der kommet en del nyheder luntende. Alt sammen dejlige ting at afslutte et meget stressende arbejdsår med.

For at få os i gang, vil jeg fortælle en lille anekdote. Vi er tilbage i 2011. Jeg havde lige fået udgivet Pandaemonium og med en 800 siders roman på CV'et, mente jeg nok at kunne kalde mig forfatter. Da jeg et par måneder senere var i Fantask sammen med en kammerat, undrede det mig derfor at min zombieroman ikke stod på hylderne, for af alle steder burde Fantask vel have fantastisk litteratur stående? Så jeg spurgte manden bag disken, og modtog svaret "Vi fører ikke danske bøger." Jeg var rystet og også lidt ked af det. For når ikke engang 'nørdernes' egen biks gad sælge de danske værker, hvem fanden skulle så? Et tryk på spoleknappen og nu er det december 2014. Og pludselig modtager jeg en besked fra selvsamme kammerat. 'Tag et kig på Fantasks side' siger han - og der var den sørme. Endelig, langt om længe, efter mange år, solgte Fantask Pandaemonium. Dermed er det bevist, at alt vitterligt kommer til den som venter. I hvert fald hvis definitionen af 'alt' er at få sin zombieroman på hylden i en boghandel.

Hvert år anmelder Flemming Rasch science fiction-antologien fra SFC (De sidste kærester på Månen), og 2014 er ikke anderledes. Han gør altid et grundigt arbejde, og i år har han meget positive ord at sige om min novelle Ukrudt.

"Ukrudt er en ganske fremragende science fiction-novelle, hvor personer, verden og ide går op i en højere enhed. Menneskene på den primitive planet kæmper mod naturen og en af de måder de gør det på er meget barbarisk."

Tidligere på året var der Kulturnat i København, og der medvirkede jeg i arrangementet Nattens væsner i Dansk Forfatterforening. Jeg havde omskrevet Pontoppidans novelle Naadsensbrød til en varulvehistorie (Hjertely), men beholdt både tematikken og sprogtonen. På dagen blev der filmet, og nu er jeg sørme så en del af video, hvor du kan høre mig læse lidt op. Som en ekstra bonus har jeg høj hat på. Du kan se videoen ved at følge linket - og hvis det kun er mig, du vil se, begynder jeg cirka tre minutter inde.

Sitet bogblogger.dk har anmeldt antologien Varulv, som jeg er så heldig at optræde i. Emil Blichfeldt har anmeldt antologien synkront med Teddy Vorks novellesamling Sprækker, og om min novelle Udyr har han følgende at sige:

"Stærke kvinder kan også være varulve, hvilket A. Silvestri viser i sin historie, Udyr, hvor kvindens mand holder sig selv indespærret med sine tre døtre for at undgå at blive ædt af sin kone. Kvinden er tydeligvis et monster, men ganske langsomt går det op for læseren at faren, måske er det ægte udyr ... Silvestri skriver fænomenalt og har et kæmpe potentiale."

Og så er jeg der næsten ikke flere nyheder - undtagen denne. Besøgsantallet på min blog har nu rundet 50.000 besøg fra Danmark. Der er flere fra USA, men jeg har på fornemmelsen at der nok ikke er så mange amerikanere, der er interesserede i lille mig. Det har taget mig seks år at nå til 50.000, så det er ikke hver dag min blog overrendes. Tælleren er gået forbi her i sidste uge, og en af de store grunde til det, er nok indlægget, jeg skrev den 1. december. Derfor vil jeg linke til det, fordi jeg synes det er en vigtig sag - decemeber eller ej, og så ellers sige godt nytår - vi ses på den anden side, hvor jeg vil se tilbage på skriveåret 2014, komplet med lister, billeder og selvlir.

En julebøn fra den ukendte forfatter.  

Septembers tre nyheder

De første ruskende tegn på vinter har vist sig, når man kommer hus- og gadehjørner for tæt. Energiniveauet er lavere, end det har været et stykke tid. Tingene går frygteligt hurtigt i skrivebiksen, samtidig med at de går alt for langsomt. Det er et sært, limbomættet grænseland. Heldigvis er der et par konkrete lækkerheder at berette om, så det hele ikke bliver så metafysisk.


Den 7/9 anmeldte Politiken antologien Undergang fra forlaget Valeta og jeg var mildest talt chokeret. Tænk, at en af de store aviser anmeldte ikke alene en antologi, men også en, hvis historier alle lå placeret i de fantastiske genrer og var skrevet til voksne. Det var dog ikke alt sammen positive ting, der blev sagt og flere af disse er blevet diskuteret på denne blog. Jeg vil dog vælge at vedblive positiv og håbe, at det er første spadestik i en helt ny tradition. Anmelderen, Anne-Marie Vedsø Olesen, var især glad for blandt andet min novelle, og skrev følgende ord:

"I Amdi Silvestris Den allersidste dans, danser syv par i hver sin beskyttende boble, mens jordkloden går under af solstorme. Men boble efter boble brister, Silvestri skriver særegent poetisk og uden slinger i valsen, om man så må sige, og får midt i al gruen skabt en smuk hyldest til menneskeheden og mangfoldigheden."

Det er næsten fem måneder siden min dobbeltroman Ambrosia/Live udkom, og den bliver stadig ved med at få anmeldelser. Den ottende af slagsen står Thomas Winther, anmelder på bladet Himmelskibet, for, og han har en del pæne ting at sige:

"Vi får ikke at vide hvilken trussel det er jorden står over for [i Live], men dette er heller ikke vigtigt for historien, da personerne alligevel ikke kan gøre noget ved det, men kun kan forholde sig til deres egen situation. Man savner som læser heller ikke en afklaring af hvad det er for en trussel der hænger over dem, for det er egentligt ikke vigtigt. 

Ambrosia / Live læses hver for sig, men står stærkt sammen, og giver samlet en rigtig god bogudgivelse."


Den 4/9 var der oplæsning på Staden i København, hvor jeg var inviteret til at læse op sammen med Kenneth Krabat, Peter-Clement Woetmann, Linda Nørgaard Framke og Steffen Baunbæk Pedersen under paraplyen Poesi på Staden. Det blev en rigtig fin aften, også selv om jeg var udmattet af de seneste par uger og ikke leverede mit bedste. Det gjorde nogle af de andre heldigvis - og hvis du ikke var der, kan du se en sammenklipning af arrangementet på youtube. Du skal bare klikke på linket. Det var alt for nu. Tak fordi du læste med.