Flere nyheder i februar 2015 - med ny video, prisnominering og anmeldelse

På trods af at februar er årets korteste måned, er der alligevel sket så meget, at det er blevet tid til endnu en update. Det er dejligt, når tingene går så hurtigt og spændende i forfatterlivet. Den konstante fremdrift skaber nemlig energi, selv om den egentlig burde fjerne den.

 

I januar fortalte jeg om Niels Klim-prisen og bad jer alle sammen om at stemme på de forfattere, der faldt i jeres smag. Jeg havde tre tekster på den lange liste, og i går blev årets short-list åbenbaret og det er med stolthed at jeg kan fortælle, at jeg har hele tre tekster med i det endelige opløb.

I kategorien novelle har jeg teksten Den allersidste dans fra antologien Undergang og novellen Ukrudt fra antologien De sidste kærester på Månen. Det er et spændende felt, og jeg skal beslutte med mig selv, om jeg skal trække en af teksterne for at forbedre mine vinderchancer. Hvad siger du? Og hvilken af teksterne skal jeg evt. trække?

I kategorien kortroman har jeg teksten Live med fra dobbeltromanen Ambrosia/Live. Feltet her er mindre, men jeg glæder mig til at læse mine konkurrenter. 

Afstemningen starter den 1. marts og løber en måned. Jeg håber virkelig at du har lyst til at stemme, ikke bare på mig, men i det hele taget. Du kan se alle de nominerede ved at følge linket. Med lidt held vil de nominerede tekster (i hvert fald i novellekategorien) blive tilgængelige i en kort periode. Følg med mens jeg updater.

Sidste år lavede jeg en kort video, hvor jeg filmede min arbejdshule. Nu har jeg konstrueret en ny af slagsen (en video, ikke en arbejdshule), der både er længere og pænere. I den fortæller jeg om de forskellige "stationer" jeg bruger i mit arbejde med mine tekster og hvem ved, måske synes du det er spændende eller det kan være, du kan bruge noget af det selv.

Som nævnt i min sidste update, var der et par anmeldelser i Himmelskibet nummer 43 af antologier, hvori jeg medvirker. Om antologien Undergang har anmelderen Thomas Winther følgende at sige om min tekst Den allersidste dans (Jeps, den der er nomineret til årets Niels Klim-pris):

"Silvestris bidrag til samlingen er nærmest en symfoni der beskriver en dans af ødelæggelse imens verden går under. På bedste Silvestri-maner er det en mærkelig, men velkomponeret historie, og også et rigtigt godt eksempel på hvor forskellige bidragene til denne samling er."

Med de ord vil jeg runde af for nu. Der er blot en lang uge tilbage af februar og der er mange deadlines, men dem fortæller jeg mere om, når jeg kommer så langt. Alt godt og nyd det spirende forår.

Trailer 86 - uddrag af Ukrudt

Det hænder, at man får en ide til en historie. Det er egentlig kun en spæd en af slagsen; ikke meget mere end et par sider. Det er en god ide, men den kan ikke bære en lang fortælling. Selv om det slet ikke er sædvane her i biksen, kom historiens elementer endog til mig på engelsk. Derfor tænkte jeg selvfrølgelig: Nåhja, hvis det skal være sådan, så lad det være sådan og derfor skrev jeg den korte science fiction-tekst Garden of. Jeg forsøgte at sende den ind til et blad, men fik den tilbage. Den slags sker. Jeg lagde historien til side, både fysisk og mentalt, og vendte mig mod andre projekter.

Det blev februar 2014 og vanen tro havde SFC indkaldt til en science fiction-antologi. Da jeg altid plejer at sende flere noveller, havde jeg et par stykker klar, men jeg manglede en tredje. Så kom jeg i tanke om Garden of, der faktisk havde været en spændende ide. Derfor satte jeg mig til at oversætte den, gav den den danske titel Ukrudt og presto! - den voksede og blev over dobbelt så lang. Jeg sendte den ind sammen med resten, og som historien efterfølgende har vist, blev det den, der kom med i De sidste kærester på Månen. Og nu? Der er jeg i gang med at oversætte den tilbage til engelsk. Nogle historier er simpelthen ubehøvlede i kravet om opmærksomhed!

Min krop er en sol, min stamme dens system. Min hånd og trommen glider sammen. Rytmen forplanter sig gennem mig, gør hele min organisme til et instrument. Så åbner en af mine planeter munden og begynder at synge. De mørke toner skærer aftenluften i strimler, sangens ord om fremtid og håb og vilje.

Sent håber jeg på en søn. Tidligt på en datter. I mine drømme håber jeg på ingenting, fordi en del af mig mener at det er bedst sådan. Jeg har stået ved min hytte og betragtet nyslåede forældrepar, der med hinanden i hånden vandrede ud gennem palisaden og satte foden i den mættede kratbevoksning. De havde deres nyfødte på armen, barnet svøbt i en blanding af visne blade og klæde. Jeg har stået samme sted, eller siddet på hug ved ildstedet og set dem vende tilbage med tomme hænder, men med ansigter fyldt med smil, der grædende og glædende slettede alle andre følelser. Når det hænder, er de altid i nærheden af hinanden, fletter fingre og ord. Det er den lette søgen efter en allieret, der kan dele ens skyld inden den bliver for mægtig.

Men det er ikke alt. Jeg har hørt de dæmpede skrig fra babyer, der fortabte i en labyrint af sult og mørke, kaldte på deres mor. Værst er det, når minutterne bliver til timer og intet afsluttes. Det er en nådegave, når skrigene fortaber sig, indtil de ikke engang er en del af baggrundsstøjen. Så ånder jeg atter den frie mands luft og kan glemme for en stund.

Det bliver ikke Centassa, der kommer til at gå Den nyfødtes vandring. Det er min pligt, min ret som barnets fader, og som alle pligter og rettigheder vejer de tungt på mine skuldre, fordi jeg forstår dem. Jeg elsker Centassa, jeg elsker vores barn, jeg elsker at det er lykkedes hende og jeg at skabe noget sammen og jeg vil drømme erindringer frem om hvad der kunne have været et ægte og langt liv. Men det er ikke nok til at jeg vil glemme hvad der er nødvendigt at gøre.

Jeg vil ikke stå ventende ved min hytte, eller hvile på hug ved ildstedet. Jeg vil bære mit barn i favnen, gå langs de sikre stier, indtil jeg når frem til lunden. Min mund vil være fuld af kød fra de små egerndyr, blod vil løbe fra min hud og dække mine læber. Da kan jeg ikke røres. I lunden vil jeg lægge mit barn i skyggen af det rødgrønne yatavan-træ, sige et par ord ud i luften og derefter vende det ryggen. På min vej tilbage mod landsbyen vil jeg gøre mine ører døve for den kraftige raslen fra træet, når dets sylespidse blade i langsom pantomime nærmer sig mit eget kød og blod. Ingen muskel vil fortrækkes i mit ansigt, hvis jeg fornemmer bladhanget gennembryde mit barns hud. Kun en ting vil være for andre at se; tårerne på mit ansigt, og ikke en af dem vil være af glæde.

For hver generation vokser vi os stærkere, men også færre. På et tidspunkt vil det blive anderledes. En gang i fremtiden vil vi være stærke nok, og når den dag oprinder, håber jeg blot at mine efterkommere er mangfoldige nok til at overleve planeten. Da jeg var barn, kun lige kommet ud af bleen og ind i sproget, blev jeg fortalt at over to tusind mennesker havde rejst den lange vej for at komme til dette sted. Vi landede, byggede vores hytter og døde. Det er den fortælling mine forældre gav mig.

Som med alderdom og blød hud tror jeg ikke rigtig på dem. Et tal så højt som to tusind er noget vi forestiller os. Jeg tror på at tallet findes, at det kan bruges til at vise hvor mange træer, hvor mange regndråber og hvor mange stjerner der er, men jeg ved at det intet har at gøre med mennesker. Ingenlunde så stort et antal er for os. I hele landsbyen tælles der 143. Flere kvinder end mænd.

Et fåtal er immune, en del er i færd med at blive det. Men vi kan ikke tage nogen smutveje. Vi er få, vores familier er for nært beslægtede. Avlede vi kun iblandt os selv, ville børnene blive forkerte. Defekte. Slet ikke i stand til at føre kampen videre. Derfor er rumskibet stadig i omløb omkring planeten.

Niels Klim-prisen 2014

Så er det blevet den tid på året igen, folkens.

Efter lang tid uden, blev der for en række år siden genetableret en dansk science fiction-pris, der gives for årets bedste fortællinger inden for tre længder. Den korte, den mellem og den lange science fiction-novelle. Niels Klim-prisen er ikke alene et godt tiltag, den er også en meget nødvendig pris, da det ville være synd at sige at science fiction eller noveller får meget opmærksomhed i Danmark. RED: I år er der også, for første gang, en kategori for oversatte noveller med - så altså fire forskellige i alt.

Jeg har tre kandidater på den lange liste, som der skal nomineres fra inden den 15. februar. Får en novelle nok nomineringer, går den videre til afstemningsrunden hvorfra årets vindere bliver fundet. Skulle jeg komme i den heldige situation at gå videre, vil jeg så vidt det er mig muligt sikre at teksterne bliver tilgængelige her for en kort periode. Men nu - til de nominerede.

I kategorien novelle (den korteste) har jeg to kandidater:

Den allersidste dans: Med i antologien Undergang fra forlaget Valeta. Det var en ret fantastisk fortælling at skrive, ikke mindst fordi jeg eksperimenterede med unikke ord og vendinger, og forsøgte intet mindre end at rumme det meste af mennesket i en kort fortælling. Af Politiken nævnt som en af samlingens bedste noveller. Et kort uddrag kan læses her. 

Ukrudt: Med i antologien De sidste kærester på Månen fra SFC. Jeg har skrevet mange forskellige science fiction-noveller, men jeg havde aldrig prøvet kræfter med en koloniseringsfortælling. Derfor blev Ukrudt skabt og i den følger man menneskets kamp mod en planet, der ingen lyst har til at huse det.

I kategorien kortroman (den længste) har jeg en kandidat:

Live: Halvdelen af dobbeltværket Ambrosia/Live fra forlaget Valeta. En lang fortælling om en verden, der er ved at gå under. Det magtesløse galleri, der har fået den tvivlsomme ære at udspille de sidste par akter på Rigshospitalet står over for en fødsel. Den sidste af slagsen. Du kan læse meget mere på dobbeltromanens side her på bloggen.

For at kunne stemme til Niels Klim-prisen, både i nomineringsrunden og i selve afstemningsrunden, skal du oprette en bruger på følgende link. Når det er sket, modtager du en mail med instrukser for din videre færd. Er du allerede oprettet fra de tidligere år, burde der allerede ligge en mail i din boks.

Jeg håber du har lyst til at nominere mig - og nominere i det hele taget, for der er rigtig mange dygtige skribenter imellem kandidaterne. Dansk science fiction needs you! 

De sidste nyheder i 2014

Hvis man løfter hovedet og snuser godt ind, kan man næsten lugte 2015. Her på Nørrebro lurer det næste år under tagskægget og i arbejdsværelset, men inden vi forlader 2014 helt, er der kommet en del nyheder luntende. Alt sammen dejlige ting at afslutte et meget stressende arbejdsår med.

For at få os i gang, vil jeg fortælle en lille anekdote. Vi er tilbage i 2011. Jeg havde lige fået udgivet Pandaemonium og med en 800 siders roman på CV'et, mente jeg nok at kunne kalde mig forfatter. Da jeg et par måneder senere var i Fantask sammen med en kammerat, undrede det mig derfor at min zombieroman ikke stod på hylderne, for af alle steder burde Fantask vel have fantastisk litteratur stående? Så jeg spurgte manden bag disken, og modtog svaret "Vi fører ikke danske bøger." Jeg var rystet og også lidt ked af det. For når ikke engang 'nørdernes' egen biks gad sælge de danske værker, hvem fanden skulle så? Et tryk på spoleknappen og nu er det december 2014. Og pludselig modtager jeg en besked fra selvsamme kammerat. 'Tag et kig på Fantasks side' siger han - og der var den sørme. Endelig, langt om længe, efter mange år, solgte Fantask Pandaemonium. Dermed er det bevist, at alt vitterligt kommer til den som venter. I hvert fald hvis definitionen af 'alt' er at få sin zombieroman på hylden i en boghandel.

Hvert år anmelder Flemming Rasch science fiction-antologien fra SFC (De sidste kærester på Månen), og 2014 er ikke anderledes. Han gør altid et grundigt arbejde, og i år har han meget positive ord at sige om min novelle Ukrudt.

"Ukrudt er en ganske fremragende science fiction-novelle, hvor personer, verden og ide går op i en højere enhed. Menneskene på den primitive planet kæmper mod naturen og en af de måder de gør det på er meget barbarisk."

Tidligere på året var der Kulturnat i København, og der medvirkede jeg i arrangementet Nattens væsner i Dansk Forfatterforening. Jeg havde omskrevet Pontoppidans novelle Naadsensbrød til en varulvehistorie (Hjertely), men beholdt både tematikken og sprogtonen. På dagen blev der filmet, og nu er jeg sørme så en del af video, hvor du kan høre mig læse lidt op. Som en ekstra bonus har jeg høj hat på. Du kan se videoen ved at følge linket - og hvis det kun er mig, du vil se, begynder jeg cirka tre minutter inde.

Sitet bogblogger.dk har anmeldt antologien Varulv, som jeg er så heldig at optræde i. Emil Blichfeldt har anmeldt antologien synkront med Teddy Vorks novellesamling Sprækker, og om min novelle Udyr har han følgende at sige:

"Stærke kvinder kan også være varulve, hvilket A. Silvestri viser i sin historie, Udyr, hvor kvindens mand holder sig selv indespærret med sine tre døtre for at undgå at blive ædt af sin kone. Kvinden er tydeligvis et monster, men ganske langsomt går det op for læseren at faren, måske er det ægte udyr ... Silvestri skriver fænomenalt og har et kæmpe potentiale."

Og så er jeg der næsten ikke flere nyheder - undtagen denne. Besøgsantallet på min blog har nu rundet 50.000 besøg fra Danmark. Der er flere fra USA, men jeg har på fornemmelsen at der nok ikke er så mange amerikanere, der er interesserede i lille mig. Det har taget mig seks år at nå til 50.000, så det er ikke hver dag min blog overrendes. Tælleren er gået forbi her i sidste uge, og en af de store grunde til det, er nok indlægget, jeg skrev den 1. december. Derfor vil jeg linke til det, fordi jeg synes det er en vigtig sag - decemeber eller ej, og så ellers sige godt nytår - vi ses på den anden side, hvor jeg vil se tilbage på skriveåret 2014, komplet med lister, billeder og selvlir.

En julebøn fra den ukendte forfatter.  

Det bedste fra fem års antologier - Del 4

Fortsat fra 25/12-14

I fjerde ombæring har jeg valgt at slå de nyeste noveller (dem fra 2014), sammen med de ældste noveller (dem fra perioden 2007-2010). På den måde tænker jeg at der bliver bundet en ganske fornøjelig og måske rød sløjfe på hele min mission. Hvis jeg kender mig selv ret, vil jeg dog nok ende med at lave et afrundingsindlæg i morgen.

I disse perioder er der, ligesom jeg skrev i går, også en række antologier, jeg desværre ikke kan anmelde. Det drejer sig om følgende: Horror.dk fra Tellerup (2007), Cirkler fra Ny Science Fiction (2007), Fra skyggerne fra H. Harksen Productions (2007), Refleksioner fra Ny Science Fiction (2009), Nær og fjern fra Science Fiction Cirklen (2013), Skybrud fra HUF (2014), De andres blod fra Valeta (2014) og Drifter fra KANDOR (2014). Du er atter meget velkommen til at korrigere mig, hvis jeg har glemt noget.

Reglerne er som følger: Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I overfladen, Lige under overfladen 2 (2008). Science Fiction Cirklen. 
Gudrun Østergaard: Den grønne jakke. I novellen møder vi Ivara på tretten år. Hun lever i en enorm by, der i stedet for at vokse i bredden har gjort det i højden. Samfundet lever efter dekretet "Det gamle skal svinde og nyt starte op. En regel, der gør at man hvert forår ødelægger gamle ting, for blot at modtage nye. Men en dag opdager hun en defekt sluse, der fører ned gennem tårnet og Ivare, iført den grønne jakke hun reddede fra destruktion sidste forår. En flot novelle, der peger mod et ungdomspublikum uden at slække på den sociale kommentar. Historien er desuden genoptrykt i Gudrun Østergaards novellesamling Tidsfordærv.
Runner-up: Camilla Wandahl : Kælderfødt.

Dystre Danmark (2009). H. Harksen Productions.
Lars Ahn Pedersen : Mordene på Katrina. I denne fremtidsfortælling møder vi et jeg, der er blevet forladt af sin kæreste Katrina. Fordi han ikke har formået at tackle sorgen og vreden over at være blevet forladt, har han anskaffet sig en robot, der måske nok ligner Katrina, men som hovedpersonen selv tænker "Hun er ... min private ejendom, og der er ingen love mod det, jeg gør ved hende". En uhyggeligt stærk novelle, der griber fat i noget almenmenneskeligt og serverer det råt for usødet. Novellen er desuden i gang med at blive filmatiseret og er desuden genoptrykt i Lars Ahn Pedersens novellesamling Månebase Rødhætte.
Runner-up: Malan Jacobsen : Katrine 05

Den hemmelige dal, Lige under overfladen 3 (2009). Science Fiction Cirklen.
Lars Ahn Pedersen : Alien ghost ballet. Ja, det er korrekt. Samme forfatter snupper også bedste novelle i denne antologi. Spøgelserne er universets kræmmere, og de har fundet en "køber" til Schelander, der er koreograf. Handelen er meget enkel. Schelander skal tage til en meget fremmed planet og der skal han hjælpe de lokale med en særlig opførsel af Svanesøen. Kombinationen af kunst, space opera og et vanvittigt (velfungerende) præmis gør historien til en lækkerbisken. Novellen er denne listes længste, men det gør ikke noget, når den er så velskrevet som den er. Den er genoptrykt i Lars Ahn Pedersens novellesamling Månebase Rødhætte.
Runner-up: Simon Christiansen : Simulacra.

Begyndelser (2009). Forlaget Valeta.
Christian Reslow : Firmus Anima. Hovedpersonen i fortællingen vågner op i et totalt mørke, så desorienteret, at det kun er ved at mærke efter, at han kan konstatere, at han er en mand. Langsomt finder han ud af, at han er i en hytte af en slags og det er meget langt fra noget europæisk land. Der er høns, der gokker udenfor. Der er varmt og fugtigt. Og der er nogen, der nærmer sig hytten. En novelle, der selv om den er kort, er tilpas ironisk til at blive siddende i hukommelsen og en, der med lethed kunne omdannes til en kortfilm.
Runner-up: Charlot Roslev : Fangen på fortet.

Prisen på magi, Ny Dansk Fantasy 4 (2014). Forlaget KANDOR.
Patrick Leis : Lysnat. Der gøres klar til fest i den lille bjerglandsby. Andan Unger klikker manchetknapperne på plads og klapper sin tykke mave. Det sker kun en gang om året, og så må man være i sit stiveste puds. Imens binder Gretchen det røde bånd om kjolelivet og forsøger at se ubekymret på sin datter, der glæder sig til al den festivitas. Ikke mindst lodtrækningen, der for en heldig vinder kan betyde god mad hele vinteren. En mørk novelle, der glimrer ved sit dygtige håndværk og evnen til at tage læseren ved næsen.
Runner-up: Lars Kramhøft : Prisen på magi.

Undergang (2014). Forlaget Valeta.
Mikkel H. Carlsen : La Gioconda ved Tidernes Ende. Alt ramler omkring kunsthistorikeren Pawels ører, men heldigvis sker det imens han med beundring betragter Mona Lisa. Montren smadres og i ren og skær rædsel tager Pawel maleriet for at beskytte det. Intet ondt må overgå mesterværket, ligegyldigt hvad. Han jager gennem Paris, forbi lidende og skrigende mennesker, alt sammen for at finde et sted, hvor maleriet og han kan være i sikkerhed. Imens falder støvet gult og tungt over kærlighedens by. En meget smuk novelle, der samtidig formår at være noget af det mest umenneskelige jeg har læst. Dygtigt.
Runner-up: Kasper Grandetoft : Klong Prem.

De sidste kærester på Månen, Lige under overfladen 9 (2014). Science Fiction Cirklen.
Christian Kaarup Baron : Den oligocæne forbindelse. En tidsrejsefortælling, der ikke nøjes med at rejse nogle få århundreder frem eller tilbage, men rykker sig langt ind i Jordens urtid. Er det muligt at anvende de millioner af år, hvor jorden var mere eller mindre tom, til landbrugsproduktion? Måske oprette en forskningsstation med tilhørende anlæg? Det ser sådan ud. Men enhver ide, der først engang er opstået, må næsten per definition også være opstået et andet sted. En spændende science fiction-novelle, der trækker på biologi og socialisme, to elementer der tilsammen gør alt lidt nyt.
Runner-up: Glen Stihmøe : Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen - og Emma.

Varulv (2014). Forlaget KANDOR.
Jonas Wilmann : Urdybet. Hovedpersonen, hvis navn vi ikke får oplyst (det er nemlig streget ud), er på overfladen helt normal. Lever i en kernefamilie. Får ingen sex. Ingen anerkendelse. Fantaserer om grimme ting, tegner skitser i sin notesbog. En aften er han ude med drengene og knalde fadbamser. De lyver til hinanden om hvor meget ungfisse de får, han er ikke bedre end dem. Så træder en selvhjælpsnordmand ind fra siden. Hovedpersonens problemer kan sagtens afhjælpes. Det eneste, der kræves er en smule hypnose. En god novelle, der hiver sig selv op til et helt nyt niveau ved at have tegninger, overstregninger og ulæselighed direkte indført på siderne.
Runner-up: Gudrun Østergaard : Agernø

Afrundes i morgen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Del 1

Del 2 

Del 3