Novembernyheder - om Bogmarkedet, udgivelse, science fiction og #ondoktober

Der er sket rigtig meget i november måned. Faktisk så meget, at der hver uge har været noget nyt i relation til mit forfatterskab. Det er ret fedt at opleve, og jeg håber at den megen opmærksomhed også er med til at få mit navn lidt længere ud end det ellers er kommet. Jeg har forsøgt at samle det hele her:

Sand og sten, stål og glas

Den 1/11 udkom min opsamling Sand og sten, stål og glas. Op til det, havde der været lidt opmærksomhed omkring den, ikke mindst i en artikel i BogMarkedet med titlen Litteraturens delebørn. Den artikel gik nærmere ind på samarbejdet mellem forlagene Calibat og DreamLitt, hvor Calibat har taget sig af den fysiske bog, og DreamLitt har taget sig af e-bogen - og den arbejdsfordeling fortsætter med de næste opsamlinger. Du kan læse hele artiklen her, hvor jeg også udbreder mig en smule undervejs om mine tanker bag samarbejdet.

Op til udgivelsen var der en del, der havde forudbestilt bogen, og derfor skulle der sendes signerede eksemplarer ud. For en uges tid siden modtog jeg en kasse med bøger, og filmede den noget episke begivenhed, det var at åbne for en spritny bog:

Jeg har stadig en håndfuld eksemplarer tilbage, og skulle du have lyst til at bestille et, kan du enten gøre det her på bloggen, eller skrive en mail til mig. Bogen koster 150 kroner med forsendelse ... eller også kan du finde mig på BogForum i næste weekend!

#flererumrakettertilfolket og BogForum

Midt i oktober blev jeg kontaktet af Jan M. Johansen, der blandt andet er aktiv på sitet bogsnak.dk. Han var ved at skrive en artikel om science fictions styrker generelt, lidt om dansk science fiction, og især hvad der måske manglede i den moderne science fiction. Han spurgte om jeg havde et par tanker, og dem havde jeg sjovt nok en del af. Af de tre fantastiske genrer er science fiction den, der kommer mindst til fadet. Det er der mange grunde til, men jeg synes det er på sin plads at kræve noget af genren. Og en af de ting, der opsummerer artiklen, er et ønske om det naturvidenskabelige kommer mere på banen i science fiction end det er lige nu, hvor dystopier er fremherskende på menuen. Det er jeg ikke modstander af, som du også kan læse af artiklen.

Selvsamme Jan M. Johansen vil i den kommende weekend på BogForum interviewe mig om min opsamling Sand og sten, stål og glas, der netop er science fiction. Det sker søndag på forlaget DreamLitts stand, klokken 11.30-12.30 - og om der er rumraketter nok i bogen, må du selv møde op for at høre.

Nyheder

Som om det ikke var nok med egen udgivelse, er der lidt mere på tapetet. Siden sidst er antologien Monster udkommet, og den ser jeg frem til at læse. Mit bidrag hedder Om blod og blæk, og den startede sit liv som oplæsningstekst tidligere på året. Da der blev indkaldt til Monster-konkurrencen, opdagede jeg at minimumslængden var det dobbelte af min oprindelige tekst. Derfor fik jeg prøvet at redigere en tekst større - og det er sjældent! Vinder af konkurrencen blev Teddy Vork, og hvis man interesserer sig for horror generelt og dansk horror i særdeleshed, er det et navn man enten kender eller fluks bør lære at kende. Bogen kan købes hos forlaget Kandor.

Ligeledes har jeg lagt absolut sidste hånd på min sms-novelle Kolde facts. Den er til opsætning, forsiden er skabt og den vil helt sikkert sidde lige i skabet om en uges tid, når det er BogForum. Kolde facts er horror, men det er en sær tekst, der egentlig ikke er det mindste uhyggelig ... medmindre man begynder at tænke over de beskeder man får. Jeg synes sms-formatet er spændende at arbejde i, da det kræver at man medtænker sin modtager på en helt anden måde end man f.eks. gør med en novelle. Forsiden er ikke offentliggjort endnu ... men du skal da lige have en snas ;) Det er dejligt at få afsluttet det projekt, da sms-novellen har været undervejs i næsten to år. Novellen kan snart købes hos smspress.dk.

#ondoktober

I 2006 var dansk horror noget, der nærmest kun eksisterede i fantasien og de meget få forlag. Ud over en amputeret håndfuld navne, var der ikke nogen forfattere, der gjorde det store i det. På bare 10 år ser tingene meget anderledes ud, og nu har vi indtil flere forlag, der udgiver horror, et selskab (Dansk Horror Selskab), der kæmper for at udbrede horror og en støt voksende fangruppe. Hvad vi også har er en række formidlere, der elsker genren, og gerne vil dele den kærlighed med verden ... cue #ondoktober. Hashtagget blev skabt af Randers Bibliotek, og brugt på instagram i år. I løbet af oktober måned fokuserede de på alt hvad horror er, selvfølgelig op mod Halloween, og forhåbentligt vender hashtagget tilbage til næste år. Det var rigtig fedt at se horror komme ud til helt nye modtagere på den måned. Gad vide hvordan tingene ser ud i 2026?

Vi laver lidt gysersjov fra den 11 oktober og frem til Halloween. Hop endelig med på vognen hvis I har lyst. /Jacob #ondoktober#gys #halloween #randersbib #randers

A photo posted by Randers Bibliotek (@randersbib) on Oct 5, 2016 at 5:06am PDT

Det var alt for nu - men jeg ved at november bliver en spændende måned ... ikke mindst fordi Pandaemonium har fem års fødselsdag ;)

Tekstoceanet - Novellen Hjertely

Efter at første færd fik glat og problemfrit, tror jeg vi er klar til at tage endnu en tur på Tekstoceanet. Denne gang bliver det særligt spændende, da der ikke kun er en tekst, men hele to og tilmed et videoklip. Sidste gang drev vi rundt i en gammel del af Tekstoceanet, hvorimod vi nu skal noget tættere på vores nutid. Vi skal kun tilbage til sidste år, nærmere bestemt oktober 2014.

Hvert år i oktober ruller Kulturnatten i København forbi. Der er masser af muligheder for at se spændende ting, komme steder hen der ellers normalt er lukket for offentligheden, og opleve et væld af kulturtilbud. Et af dem er oplæsning i Dansk Forfatterforening, og selv om de mange oplæsere altid er dejlige at høre på, er det også en lækker idé lige at svinge forbi, så man kan se de mange flotte vægmalerier. Men - op til kulturnatten havde ordet kultur rullet rundt i kraniet på mig - mere specifikt spørgsmålet: Hvorfor bliver horror ikke betragtet som kultur? Hvad er det, der præcis er galt med det? De tanker blevet meget hurtigt erstattet af min kontrære personlighed, der sagde: Jamen, Silvestri, så må du jo skrive noget der helt sikkert passer ind i den gængse opfattelse af kultur.

Hvis du vil læse Naadsensbrød, skal du bare klikke her!

I samme periode havde jeg fornyet min kærlighed til det moderne gennembrud ved, blandt andet, at læse nogle noveller af Herman Bang, og lidt af Henrik Pontoppidan. Og der skete noget, da jeg gik i gang med at læse netop Pontoppidans tekst Naadsensbrød (1887). Novellen fortæller, hvordan en gammel kone bliver trukket på Kassen (fattiggården) mod sin vilje, og den er meget kontant. Da jeg var halvvejs igennem, tænkte jeg: "Det her er godt nok grumt," og da jeg var færdig, tænkte jeg "Den her vil jeg skrive om til en horror-fortælling". Som sagt, så gjort. I løbet af måneden op til Kulturnatten skrev jeg novellen Hjertely, der både brugte Pontoppidans historieopbygning og tematik, holdt på store dele af det oprindelige sprog og samtidig formåede at være oprigtigt ubehagelig. Jeg valgte at sætte historien tættere på vores tid (1970erne) og fokusere på noget, der hedder et ventetidshjem. Det var et sted, hvor forældre kunne placere deres børn, hvis disse var for vanskelige. En del af de børn, der blev placeret var handicappede i den ene eller anden retning, og det var ikke usædvanligt, at nogle forældre aldeles "glemte" at besøge deres børn. Det kan du alt sammen læse dig til. Jeg tror egentlig, at man vil kalde sådan en novelle for en pastiche. Det kan også kaldes en efterligning, eller en hyldest. Det betyder i sidste ende ikke så meget.

Mens jeg skrev fortællingen, legede jeg lidt med tanken om at klæde mig ud i anledningen af oplæsningen. En uges tid før Kulturnatten var der et gammelt teater, der solgte ud af deres kostumer. For 150 kroner var jeg så heldig ikke alene at erhverve mig en silkevest, men også en høj hat og så var en udklædning ikke til at komme udenom. Ligeledes fandt jeg i mine gemmer en yderst kedelig fagbog fra 70erne, der rent fysisk var tung og god at se på. Den klæbede jeg så min tekst ind i. Dette blev mit ensemble til Kulturnatten, og jeg tror langt de fleste synes det var en oplevelse. Om det var på grund af min udklædning eller min oplæsning, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Jeg har svært ved at se Hjertely få en plads i en novellesamling, eller i en antologi. Den er ret aparte og den eneste mulighed jeg kan forestille mig må være en række tekster, hvor forskellige forfattere eksperimenterer med de gamle kanonforfattere. Hvis du skulle være en redaktør, der synes det lyder spændende, så giv mig lige et kald :) Ellers er der ikke så meget mere at føje til. Nederst ligger hele teksten, som du kan fornøje dig med. Og lige over den er videoen, der blev optaget samme aften. Hvis du ikke kan vente på mig, går jeg på i et minuts tid fra 3:13.

Så tror jeg ikke der er mere at sige, andet end at jeg håber du har lyst til at tage med på endnu en tur på Tekstoceanet. Hvem ved - næste gang kan det være vi dykker helt ned på den dybe bund, eller strander på et næs. Du er også meget velkommen til at smide en kommentar eller lignende, og hvis du ikke har læst den første tekst endnu, ligger den lige her. Jeg håber vi ses igen, manne!

Hjertely

Flere nyheder i februar 2015 - med ny video, prisnominering og anmeldelse

På trods af at februar er årets korteste måned, er der alligevel sket så meget, at det er blevet tid til endnu en update. Det er dejligt, når tingene går så hurtigt og spændende i forfatterlivet. Den konstante fremdrift skaber nemlig energi, selv om den egentlig burde fjerne den.

 

I januar fortalte jeg om Niels Klim-prisen og bad jer alle sammen om at stemme på de forfattere, der faldt i jeres smag. Jeg havde tre tekster på den lange liste, og i går blev årets short-list åbenbaret og det er med stolthed at jeg kan fortælle, at jeg har hele tre tekster med i det endelige opløb.

I kategorien novelle har jeg teksten Den allersidste dans fra antologien Undergang og novellen Ukrudt fra antologien De sidste kærester på Månen. Det er et spændende felt, og jeg skal beslutte med mig selv, om jeg skal trække en af teksterne for at forbedre mine vinderchancer. Hvad siger du? Og hvilken af teksterne skal jeg evt. trække?

I kategorien kortroman har jeg teksten Live med fra dobbeltromanen Ambrosia/Live. Feltet her er mindre, men jeg glæder mig til at læse mine konkurrenter. 

Afstemningen starter den 1. marts og løber en måned. Jeg håber virkelig at du har lyst til at stemme, ikke bare på mig, men i det hele taget. Du kan se alle de nominerede ved at følge linket. Med lidt held vil de nominerede tekster (i hvert fald i novellekategorien) blive tilgængelige i en kort periode. Følg med mens jeg updater.

Sidste år lavede jeg en kort video, hvor jeg filmede min arbejdshule. Nu har jeg konstrueret en ny af slagsen (en video, ikke en arbejdshule), der både er længere og pænere. I den fortæller jeg om de forskellige "stationer" jeg bruger i mit arbejde med mine tekster og hvem ved, måske synes du det er spændende eller det kan være, du kan bruge noget af det selv.

Som nævnt i min sidste update, var der et par anmeldelser i Himmelskibet nummer 43 af antologier, hvori jeg medvirker. Om antologien Undergang har anmelderen Thomas Winther følgende at sige om min tekst Den allersidste dans (Jeps, den der er nomineret til årets Niels Klim-pris):

"Silvestris bidrag til samlingen er nærmest en symfoni der beskriver en dans af ødelæggelse imens verden går under. På bedste Silvestri-maner er det en mærkelig, men velkomponeret historie, og også et rigtigt godt eksempel på hvor forskellige bidragene til denne samling er."

Med de ord vil jeg runde af for nu. Der er blot en lang uge tilbage af februar og der er mange deadlines, men dem fortæller jeg mere om, når jeg kommer så langt. Alt godt og nyd det spirende forår.

Junis arbejde 2014

Så er jeg blevet solskoldet og derefter brun. Jeg har været en tur på Bornholm og er kommet hjem igen. Og der står kolde øl i køleskabet og løbeture på programmet. Men nok om det der fandens privatliv. Til forfattergerningen! I forhold til resten af året har jeg slappet af i juni måned, men det er heldigvis ikke det samme som at ligge på den lade side. Det er blevet til en del skriblerier:

Det grå guld (fantastisk fortælling/humor, skrinlagt ved 2800 ord)
Vi savner dig (sms-novelle, realisme)
Udyr (7800 ord, horror)
Hjertely (3400 ord, horror)

I novellen Udyr er vi i Nødebo, omkring år 1700. Skovløberen Marsk har forskanset sig i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor skraber og knurrer det. Der er blevet spildt masser af blod, og der vil blive spildt endnu mere. Alligevel har Marsk håb for fremtiden. Han skal bare holde ud i omkring et år endnu. Så bliver alting godt.

Hjertely er en ret forunderlig sag. Tag et styk horror-element (varulv), en location (ventetidshjem), en tidsperiode (1970-75) og en dansk forfatter (Henrik Pontoppidan). Bland det hele sammen og det du så står med er en sært skræmmende pastiche over den altid modbydelige Naadsensbrød fra 1887. Stilistisk var den et helvede at skrive, men jeg er meget glad for resultatet.

Siden sidst jeg skrev har jeg også forsøgt mig lidt mere ud i youtube og videoer - efter sigende skulle det være rart for ens læsere at kende lidt til personen bag bøgerne. Det er indtil videre blevet til to videoer - en hvor jeg kort fortæller noget om Pandaemonium og en, hvor det handler om at løbe og skrive. Du kan se dem lige her:

Pandaemonium-video, on location
Løbevideo

Apropos Pandaemonium faldt jeg over dette på et bibliotek - det er godt at se at der findes biblioteker, og bibliotekarer derude, som tager deres kunders læsevaner alvorligt. Der skal være nok til alle!

"Brød og Pandaemonium til folket!"

Med de ord vil jeg runde af for nu. I juli kommer jeg til at arbejde videre på anden del af Odd - den har ligget stille længe, da der var andre projekter. Men med lidt held er jeg færdig med del 2 inden årets udgang - og så er der blot the endgame tilbage. God sol og høj bægerføring til jer alle!

Januars nyheder 2013

På den sidste dag i årets første måned er tiden kommet til et kig på de nyheder, der har samlet sig i løbet af januar.

På samme dag fik jeg beskeden om hvornår jeg atter er at finde i et par antologier. Den første er Pix fra H. Harksen Productions, hvor jeg medvirker med novellen Hamskifte, en aparte historie der i forhold til mine tidligere horror-produktioner er mere afdæmpet, men måske også derfor mere skræmmende. Den er at finde på hylderne midt i februar. Den anden, antologien Vampyr fra forlaget KANDOR,  udkommer den 1. marts og indeholder min novelle Som vinden blæser, der finder sted på et slaveskib på vej fra Guldkysten til De Vestindiske Øer. Begge samlinger er fyldt med cremen af den nye bølge af danske horror-forfattere, og jeg er voldsomt overbevist om antologierne kommer til at sætte deres aftryk.

Pandaemonium har fået endnu en anmeldelse, og også den ligger i den helt gode ende (4 ud af 5 stjerner). Det er Daniel Henriksen på Trauma Magazine der står for den, og han siger blandt andet:

"Silvestris massive zombieværk er spundet løst op omkring oldtidens overtro og mystik og drager paralleller til flere kulturer og mytologier. Jeg fornemmer inspiration fra Kings The Stand og Romero og Fulcis film, men uden at Pandaemonium virker plagierende. Silvestri har en forkærlighed for insekter og kropsvæsker, og handlingen præsenteres gennem en overflod af blod, masse, væske, kranier, huller og forrådnelse .. eller også er det måske bare betegnende for genren. Pandaemonium er udpenslet splat. Vi kan jo lide det."

I sommeren 2012 blev jeg interviewet et par gange af de gode folk bag Novelleforlaget.dk. Nu er det muligt at se et af disse interviews på nettet, så hvis du gerne vil have et glimt, så er det bare at følge linket. Jeg snakker om min novelle Forhæng, der til dato er en af mine højest ratede e-noveller.  

Optisk bedrag venter stadig på en lektørudtalelse, som jeg virkelig håber at den får. Men i mellemtiden er der sket noget sjovt. Bibliotekerne er begyndt at købe voldsomt ind af den. Jeg ved ikke hvordan det skal tolkes, men med de positive briller på kan det vel betyde at mit navn ganske roligt er ved at blive et man lægger en smule mærke til. 

I løbet af februar bliver det afgjort, hvem der går fra det indledende heat videre til hovedkonkurrencen om Niels Klim-prisen 2013. Det kommer jeg til at holde nøje øje med, da jeg næsten har en håndfuld kandidater på listen. Du kan læse mit indlæg om prisen her, og så håber jeg du har lyst til at stemme.

Alt for nu. May you live in interesting times.   

Nyheder i oktober, del 2

 
Jeg advarede jer - og nu sker det - anden omgang nyheder. Men inden jeg kommer til det, vil jeg lade mig selv få ordet for en kort bemærkning:

Oktober har været meget travl, med en masse oplæsninger, bunker af redigering og en konstant strøm af nye tekster. Blandt andet har jeg skrevet min første tekst på engelsk, Flotsam, og jeg er ganske tilfreds med resultatet. Jeg tror dog ikke det bliver en trend, da jeg foretrækker mit modersmål.

Den største nyhed er nok - som læsere af tidligere indlæg har bemærket - at jeg har lagt absolut sidste hånd på min samling Optisk bedrag. Den udkommer om lidt over fjorten dage, og indeholder 21 noveller samt en dedikation, der er meget vigtig for mig. Samtidig med at jeg har rettet Optisk bedrag til, har jeg også rettet min samling fra 2010, Køtere dør om vinteren, og det er med glæde at jeg kan fortælle at begge samlinger nu også kommer som e-bøger.

I den kommende måned vil jeg være at opleve en del steder - til København læser, til BogForum og ikke mindst til receptionen for min novellesamling. I oktober læste jeg blandt andet op i BoBWHAT i Griffenfeldsgade sammen med Brian P. Ørnbøl og Charlot Roslev, og hvis man skal tro på publikum var det en bragende succes. Det åbner måske for flere arrangementer, hvor noveller er i fokus.

Lige om et øjeblik er det november, og den måned byder også på et hav af udfordringer. Forhåbentligt kan jeg dog læne mig en smule tilbage, og se om laurbærene kan holde.