Ti år som forfatter (næsten)

Om seks dage er det 10 år siden at jeg debuterede.

Forlaget hed Hexameter. Receptionen var i kælderen til Literaturhaus. Bogen hed Køtere dør om vinteren.

Jeg var 33. Jeg havde inviteret gæster. Jeg havde inviteret familie.

Jeg læste en af bogens 31 noveller op. Brølende kronhjort ved skovsø. Da jeg holdt en kunstpause inden sidste linje og pointen, begyndte folk at klappe. Det tænker jeg tit på.

Det var blevet mørkt, da jeg gik hjem alene. Jeg havde fire-fem øl i blodet, og en fremtid jeg ikke anede ville blive så stor som den er blevet. Jeg vidste kun, at nu var jeg forfatter.

Sådan så jeg ud i 2010. Jeg ligner næsten mig selv.

---

Her er min forsiden til min debut. Det er ikke særlig længe siden, undtagen når jeg tænker på det.

Hvordan opsummerer man 10 års liv i et enkelt indlæg, hvor det samtidig skal give bare lidt mening for den, der læser det?

Jeg kunne gå efter en oprigtig takketalestil, hvor jeg nævner de mange mennesker, jeg har mødt gennem min skrivning, som har støttet mit forfatterskab og virke, og dermed mig som kreativt menneske.

Eller jeg kunne vælge at fortælle om de afslag, misforståelser, skuffelser, mistede venskaber, skænderier, forliste manuskripter og følelser af utilstrækkelighed, der har været (og er) en del af min forfatterpakke.

Jeg kunne også hægte mentorbrilllerne på min knold af en næse, og strø om mig med velmenende råd til alle nybegynderne, der skriver deres første historie eller nærmer sig det okkulte øjeblik det er at debutere, for derved at give noget tilbage. Jeg ved bare ikke, om jeg har noget klogt at sige.

En fjerde mulighed er at brøle fra en papkasse om hvordan visse genrer og grupperinger i det danske boglandskab ikke inviteres med til højbords eller bare får lov til at gnave en fedtet knogle i skarnkassen, fordi der er ulige hold fra start. Selvfølgelig uden at lyde forsmået.

Jeg kunne fortælle om hvordan jeg har udviklet mig som skribent. Hvordan min forståelse af sprog, virkemidler, plot og tilgang til det at vride ord på papir er stærkere end tidligere, men at tvivlen stadig sidder på min skulder.

Sjette alternativ er at nævne alle de oplevelser jeg har haft som forfatter. De mennesker, jeg har givet hånd eller optrådt sammen med, de steder der har huset mig eller de øl fra lokale og skyggefulde bryggerier, jeg har drukket (øllene altså, ikke bryggerierne).

Jeg kunne forsøge at videregive de mange timer brugt på at redigere, de utallige mails der aldrig har modtaget et svar, de værker der aldrig har fundet læsere og de tekster der aldrig er nået ud over rampen.

Her står jeg med min første Niels Klim-pris. Uden briller gør en del.

Her er min første udgivelse. Det er lidt snyd. Det var nemlig i 2008.

Jeg kunne lave systematiske nedslag, et for hvert år i karrieren, hvor jeg trækker alle de positive fortællinger og sansninger frem, og dermed understreger hvor blødt det kan føles at opfinde verdener og levere dem i denne.

En tolvte variant kunne være mit syn på hvornår man er forfatter, hvad det vil sige at skrive eller do’s og don’ts, når det kommer til at være sig selv tro. I samme åndedrag kunne jeg tale om at involvere sig i forfattersager.

Jeg kunne fortælle om forskellen på at skrive på dansk og engelsk, og hvordan markederne er vidt forskellige, i tone såvel som i muligheder.

En fjortende idé kunne være at snakke om formater. Hvordan det er at skrive fiktion på maksimum 100 ord, designe en tekst til at fungere som sms eller opleve, at udvalgte tekster kun findes som lyd.

Jeg kunne også anvende mit tiår som en anledning til at offentliggøre svært tilgængelige tekster, så den gamle Silvestri bliver læst på ny.

Eller - jeg kunne bare fortælle om Køtere dør om vinteren.

Jeg kan ikke træffe en beslutning. De seksten muligheder overlapper sikkert også hinanden. Måske kan du hjælpe.

En ottende kandidat er at beskrive følelsen af at modtage et legat, eller blive hædret med en pris. Det adrenalinspark, der formår at vaske sorg og mørke bort er guddommeligt. Det er også kort. Det varer kun evigt på CV’et.

Jeg kunne opsummere fra min første novelle til min kommende samling om præcis hvor meget jeg har fået udgivet, hvorhenne og på hvor mange sprog - men vil det ikke bare udvikle sig til en runde købmandsregning?

En tiende vinkel kunne være alle de ting, jeg ikke har gjort, fordi skrivningen kom først. De fester, jeg ikke er gået til. De mennesker, jeg ikke har husket. Det årti, der nu hænger og blafrer bag mig som en optrevlet røgfane.

Jeg læser op til Ord under himlen forlængst siden.

Jeg læser op til 500mermaids.dk - der er så længe siden, at hjemmesiden ikke findes længere.

---

Jeg har stadig en lille uge til at skrive et jubilæumsskrift. Hvad skal jeg skrive om?

10 gange forsider, del 1

For et par måneder siden udkom min tiende bog, Scener fra et parforhold, hvis forside er noget ganske specielt. Netop den forside var der en del tovtrækkeri omkring, og det fik mig til at tænke over mine egne forsider, og hvad man egentlig vil opnå med en forside. Af den tanke blev dette indlæg født.

Forsiden er det første, man som læser ser, og derfor skal den helst være blikfang og samtidig matche bogens indhold. Stærke farver, omrids af mennesker og symmetri er klassiske elementer, der virker. Når det kommer til mine bøger, har jeg et sæt ideer, jeg synes er vigtige. Hvis min bog tilhører de fantastiske genrer, vil jeg meget gerne have, at forsiden er et fotografi, ud fra den tanke, at mange stadig tænker fantastik som BU-litteratur, og en tegnet forside understreger den tanke (tænk bare på de gyselige YA-fantasy, hvis forsider alle ligner hinanden. De er enten illustrerede, eller er portrætter photoshoppet til uigenkendelighed). Hvis det er realistisk, vil jeg derimod gerne gå i en mere grafisk og symbolsk retning. Herunder vil du kunne læse om mine forsider, hvilke tanker der stod bag dem, og måske en anekdote eller to. Jeg kan ikke garantere, at du kan bruge det til noget, men hvem ved, måske bliver det underholdende alligevel. Jeg har valgt at dele indlægget op i to, da det ellers vil blive en ren mur af information.

---

Køtere dør om vinteren (2010) var min debut, og mange af novellerne er kolde og hårde. Der er også en stemning af noget forladt og efterladt, noget glemt og gemt i de mange noveller, og det reflekterer forsiden. Efter flere bud besluttede vi os for det lidt forblæste vinterlandskab, hvor der trods alt står lidt målepinde, og en fjern bænk. Et løfte om at der findes liv, eller vil komme til det. Den klare, grønne farve gør kanterne skarpe, og understreger at nogle af disse historier kan man slå sig på. Forsiden er udført af Sophie Ivara Vinther Andersen, og et sjovt element er, at denne udsigt ikke findes længere. For på den tomme plads bag den hentydede indgang mellem de to pæle, ligger der nu et hus. Det kan man så tolke yderligere på, hvis man ønsker det. Fonten er en klassisk skrivemaskine, der leverer titlen uden så mange dikkedarer. Jeg er stadig meget tilfreds med min første forside, men jeg har egentlig aldrig hørt hvad andre mente. Det kan være, at jeg kommer til det nu.

---

Faderens sønner (2011) udkom på SFC, og denne gang blev der arbejdet lidt med kontrasten mellem det blå og gule/gyldne. Noget mørkt og noget lyst. Det er Manfred Christiansen, der har udført forsiden, og ham, der oprindeligt foreslog billedet af de mange statuer. De er hugget i træ, altså noget organisk, der umiddelbart ligger fjernt fra science fiction, men i baggrunden er der et hval-lignende væsen, der måske kunne være fra et andet sted end her. Samtidig er forsiden inspireret af de gamle Stig Vendelkær-science fiction, hvor omslaget ofte var lidt sært og skævt. Der er noget længselsfuldt over statuerne. Den enlige kvinde står blottet og søgende, manden og kvinden i forgrunden har vendt hinanden ryggen. Der er noget på spil, og netop det menneskelige drama spiller en stor rolle i mange af samlingens tekster. Det ser ud som om alle elementerne står på en scene. De optræder. Og hvad er det sorte, der i kager, løber ned over mandens bryst? Fordi forsiden var så aparte, valgte vi at føje titlen til i skinnende digital skrift, så alle var helt med på, at det handlede om science fiction. Det er en forside, hvor man kan blive ved med at opdage nye detaljer.

---

Pandaemonium (2011) var min romandebut, og en murstenszombiesplatterroman (fandeme et langt ord) kunne jo ikke have anden forsidefarve end rød. I tåger ligger en kvinde og rækker frem mod læseren. Hjælp mig, er det som om hun siger. Hendes hånd er i forgrunden, gulvet er sprøjtet til i blod og helt nede i hjørnet sidder en enkelt flue. Forsidebilledet fortsætter om på bagsiden, hvor man i samme tågede stil kan se mere af hendes krop. Ideen til forsiden kommer fra en af bogens tidligere scener, hvor der sker en fødsel i en lejlighed på Nørrebro. Det er ikke en vanlig fødsel, nejnej, det er en af de helt hampre, hvor grimheden males med bred pensel. I den scene er der en blodindsmurt og liggende kvinde. Fluen er blevet photoshoppet ind i billedet, da fluer er ret væsentlige i Pandaemoniums univers. De er blandt andet en væsentlig faktor i den oprindelige zombiesmitte. Selv om forfatternavnet og titlen er sat i forskellige fonte, er de begge udelukkende i versaler, for at understrege at det her er en monumental bog, og med sine 800 sider er det ikke en løgn. Forsiden er ikke elegant, men den er effektiv og ærlig. Og så er den genkendelig på lang afstand, hvilket heller ikke er så dårligt.  

---

Optisk bedrag (2012) udkom på forlaget Hexameter, det samme forlag der udgav min debut. Alle novellerne i Optisk bedrag handler om hvordan man anskuer verden, eller hvordan man opbygger en forventning om hvordan verden bør være. Fotografiet, der ligger til grund for forsiden, er taget af den japanske kunstner Kumi Yamashita og hedder from A to Z. Hun arbejder især med lys og skygge, og da vi så hendes værk, var der ingen tvivl. Det var det, der skulle være forsiden. At lade lys danne skygger, at lade præcise elementer som bogstaver danne noget så udefinerbart som et menneske matchede tanken bag novellesamlingen, og derfor blev billedet slet ikke manipuleret (bortset fra titlen). Læg dog mærke til, at i titlen er R'et blåt, mens resten af teksten er hvid. Er der en dybere mening med det, eller er det blot for at pirke til beskuerens øje? Det vil jeg ikke fortælle. Fonten er lige ud ad landevejen, men læg alligevel mærke til O'et i Optisk. For er det et O eller er det et 0? En spændende ting ved forsidens optiske illusion er at mange i første omgang ikke ser skyggen, men kun de belyste bogstaver. Det er først, når bogen lægges på siden, at de opdager omridset. Det matcher igen mange af bogens tekster, da de alle har et dybere lag end blot ordene på siderne. Der er herligheder gemt mellem linjerne. 

---

Ambrosia/Live (2014) er en særlig sag, da den har to forsider, og derfor to tanker. Direkte inspireret af kiosklitteraturen, pulpen, fra 1970erne, hvor man kunne købe en bog med to korte romaner slået sammen til en. Ofte var romanerne af forskellige forfattere, og det blev hyppigt gjort med krimier og thrillers. Ydermere var historierne sat op modsatrettet, hvilket betød, at man skulle vende og dreje bogen. Selve Ambrosia/Lives forsidebilleder er ikke den store tanke. Ambrosia starter med en enorm udgravning, så derfor en spade stukket ned i jord. Live handler om en fødsel, der bliver filmet, så derfor en kameralinse. De gamle filmstrimler på skrå blev valgt fordi begge historier har noget filmisk og dramatisk over sig, noget, der nok ville kunne begå sig på en scene. Det forskudte, hvor noget af det forrige/næste billede kan ses giver dynamik og bevægelse, og fodrer yderligere tanken om noget filmisk. Da bogen lod det være op til læseren selv, hvor denne ville starte, havde vi et langt hovedbrud om hvor stregkoden skulle stå. Den endte på Live, men i bakspejlet skulle vi måske have sat den på begge sider? Med to forsider to forskellige fonte. Ambrosia er eventyrlig og fantastisk, så derfor blev det en blød font. Live er mere direkte og formidlende, så derfor den bastante font. Den grå baggrund trækker ikke fokus væk fra billederne. Forsidens billeder fortsætter også ind på flapperne. På trods af de store forskelle, er forsiderne alligevel symmetriske. Dette blev valgt, da de fortællinger er bygget over de samme fire grundelementer, hvoraf det ene er en fødsel.   

---

Det var så de første fem, og jeg håber du har lyst til at læse med i anden del, hvor vi glider fra det mere fotografiske over i det grafiske.

Silvestris store juleudsalg.

Jesus smed kræmmerne ud af templet, så nu har de fået stand hos mig. Det er atter blevet tid til at sende gaver på tværs af landet, branke flæskesvær og mæske sig i konfekt og sovs. Men midt i al kulden og mørket, mens maven brummer blidt over de karamelsmagende juleøl, kan der også blive tid til at læse en bog eller to. Derfor sælger jeg lidt fra mit private lager, enten til dig, eller så du kan give det som gave. Jeg har dog ikke så mange af hver, så du skal være hurtig :)

Enkeltbøger

Som du kan se på biledet, sælger jeg fem af mine udgivelser. I kronologisk rækkefølge er det Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag, Ambrosia/Live, Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde. Du kan læse mere om dem ved at trykke på linket. Jeg har dog ikke så mange af hver, så du skal være hurtig :) Du kan bestille nederst i dette indlæg.

(5) Køtere dør om vinteren, 75 kroner

(5) Optisk bedrag, 75 kroner

(5) Ambrosia/Live, 75 kroner

(5) Sand og sten, stål og glas, 100 kroner

(7) Fast arbejde, 100 kroner

Bundles

Bundles er et andet ord for bunker, og det er præcis hvad der er her. Jeg har to bundles til salg.

Første bundle består af Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag og Ambrosia/Live. Mine første to novellesamlinger og venderomanen, der vandt Niels Klim-prisen for bedste kortroman i 2014. Sammenlagt koster de 200 kroner, så der er en lille besparelse at hente. Til gengæld får man over 50 noveller at hygge sig med :)

Det andet bundle er hele svineriet. Alle fem bøger, fra Køtere til Fast arbejde. Det er 1302 siders Silvestri, og sammenlagt koster de ikke mere end 375 kroner. Det er under 30 øre pr. side. Så bliver det næppe meget billigere.

Hvis du har lyst til at lave dit eget bundle, kan vi selvfølgelig også snakke om en pris. Du kan bestille nederst i dette indlæg.

Det med småt

Alle bøger vil selvfølgelig være personligt signeret, og ud over bøgernes pris, kommer der porto oveni som køber betaler. Det vil typisk være mellem 50 og 100 kroner. Hvis vi aftaler at overlevere bøgerne på et andet tidspunkt, er dette selvfølgelig ikke relevant.

Tak fordi du læste med. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket. Og så selvfølgelig glædelig jul.

---

Nyheder i april 2017 - om anmeldelser, bibliotekspenge og mit tyste projekt

Hvis marts var en boblende kedel, så har april været et damplokomotiv, der vinder fart. Nyhederne er adstadigt dryppet ind og med hensyn til arbejde har jeg ligget vandret i luften, men det kan du alt sammen høre nærmere om i et indlæg senere på ugen. Og nu, til sagerne.

Anmeldelser

I sidste nummer af Himmelskibet var der vanen tro en række anmeldelser af ny og nyere dansk fantastisk litteratur, og det inkluderede blandt andet en anmeldelse af min Sand og sten, stål og glas samt to antologier, hvori jeg medvirker. Det var anmelderen Thomas Winther, der stod for alle tre anmeldelser - men desværre er kun to af dem nået online.

Klaus Æ. Mogensen/Michael Bernth

Det er efterhånden blevet en stående munterhed, at de forskellige anmeldere af Sand og sten, stål og glas når frem til forskellige indbyrdes sammenhænge mellem novellerne, og det gør sig også gældende i denne omgang, men det kan I selv læse jer til i den fulde anmeldelse. Anmeldelsen rundes af med disse ord:

"Ud over de mange antologier som Silvestri har bidraget til, har han også en række selvstændige bøger bag sig, og denne bør stå i bogsamlingen ved siden af de andre, og har man ikke stiftet bekendtskab med science fiction-delen af hans forfatterskab, så er dette bestemt et godt sted at gøre det."

Sidste år udkom antologien Monster på forlaget Kandor. Den var den tredje i rædselsrækken (med Vampyr og Varulv som de to første), og jeg medvirkede med novellen Om blod og blæk. Den er netop en af de noveller, Thomas Winther fremhæver i anmeldelsen (de andre er vinderen Teddy Vork og Lars Ahn Pedersen), og han har følgende at sige:

"Silvestri har flere gange skrevet i samme weird fiction-tradition som bl.a. Clive Barker, og denne novelle er i denne tradition. Her er det monstrøse meget fysisk, men også meget hemmeligt. Det lurer skjult og kræver et offer fra sine følgerer, et offer som skal komme fra personen selv, men omvendt så bliver man også en del af væsenet. Dette er lige en novelle for mig, da den ikke kun handler om at beskrive et ubeskriveligt monster, men også i højere grad handler om at beskrive den indflydelse som mødet har på hovedpersonen."

En sidste ting: Himmelskibet er en af de meget få steder i Danmark, hvor fantastisk litteratur anmeldes, og som det ser ud nu, mangler de penge til at blive ved med at trykke det fysiske blad. Hvis du har lyst til at blive medlem, så kan du gøre det her.

På Eibes Bogblog har anmelderen Anika Eibe anmeldt horror-antologien Hvis jeg overlever natten fra sidste år, og min fortælling har mildest talt fået hende op af stolen:

"Jeg må dog sige at det er meget modigt at starte samlingen med A. Silvestris "In uteri". Det er en meget usympatisk hovedperson og med et meget stødende sprog, og selv om jeg normalt ikke er så nem at støde, så sad jeg med flagrende næsebor under hele læsningen.  Ikke dermed sagt at det er en dårlig novelle, men den er "in your face" og grænseoverskridende.  Men det er jo også lidt hans stil, jeg mindes i hvert fald at have set lidt af det samme i Kærlighedsfrugt. Han er i hvert fald en meget modig forfatter."

Det er sjældent, at jeg bliver irriteret over anmeldelser, men denne prikker lidt til mig, af to grunde. For det første fordi det 'stødende sprog'  med god grund er centreret om et enkelt element i fortællingen, og det virker ikke som om anmelderen har opdaget det, og så fordi det kendetegnes som min stil, hvilket jeg synes er at sætte mig i en kasse, der ikke rammer store dele af mit forfatterskab. Anika Eibe skal dog stadig have tak for at læse til ende, og heldigvis giver hun samlingen fire hjerter, hvilket er dejligt - og så er det altid fedt at være modig :)

Penge 

Moneter er omdrejningspunktet i næste del. I starten af april flød facebook over med hhv. jubelråb og vredesbrøl, lange takketaler og skummende had, alt sammen på grund af uddelingen af arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Jeg var så heldig at modtage legat i både 2015 og 2016, men i år fik jeg afslag på min ansøgning. Op til havde jeg lidt frygtet min reaktion på et afslag, men det viste sig at jeg blot trak på skuldrene. Jeg var i gang med at skrive, og jeg kunne ikke tage mig så meget af det. Selvfølgelig er jeg lidt ærgerlig, og selvfølgelig bider jeg mærke i at de år jeg fik legat nævnte jeg et socialrealistisk projekt, hvilket jeg ikke gjorde i år, men jeg har stadig den store følelse af 'nå, så blev det ikke sådan i år'. Økonomisk er det dog skideærgerligt, da det ikke er blevet lettere at leve af at være forfatter i Danmark (eller alle mulige andre steder).

Plastret på såret kom et par dage senere, da årets bibliotekspenge rullede ind. Siden mit første år som modtager er jeg steget støt, og det var heldigvis også tilfældet i år. Dog var min stigning meget moderat (men de mangler så også at tælle 60 eksemplarer af Sand og sten, stål og glas), men den var der. Mere ærgerligt var det, at jeg på min liste kunne se at bibliotekerne var begyndt at kassere eksemplarer af min første novellesamling OG udgivelse, Køtere dør om vinteren, så hvis du har lyst til at læse den, kan det være du skal skynde dig, eller købe et eksemplar her hos mig.

Mit tyste projekt 

Ja, den slags har jeg også. Helt tilbage i 2014 begyndte jeg at jonglere med tanken om at få nogle af mine historier illustreret, ikke som graphic novel eller lignende, men som man ville illustrere en børnebog. Der var blot et indbygget problem i det, nemlig at mange af mine fortællinger ikke var rettet mod børn og unge. Jeg gik mine fortællinger igennem, og nåede frem til en lille håndfuld, der i hvert fald landede i en gråzone. En af de noveller var Brune Bamse, der er en del af Køtere dør om vinteren. Den historie handler om en dreng, der bliver stjålet, og hans trofaste hund, der jager efter ham for at redde ham. I januar fandt jeg den frem fra gemmerne, og omskrev den fra bunden. Ud af den gamle historie kom en ny novelle med titlen King. Og heldigvis havde jeg en tegner klar, der meget gerne ville illustrere, nemlig ingen ringere end Christoffer Gertz Bech, der også tegnede gengangerbilledet i min novellesamling Kærlighedsfrugt. Nu nærmer vi os et spændende sted, hvor mange af tegningerne er ved at være klar og jeg har fået lov til at vise jer en enkelt, der blandt andet forestiller King.

Tegnet af Christoffer Gertz Bech

Endnu er tegningen uden farver, men det er lige på trapperne. King er en historie, der kan læses af 10-12-årige, men mellem linjerne gemmer den på mange grimme sager, især om forholdet mellem forældre og børn, hvilket også retter den mod voksne. Skal jeg så nu til at lave en masse af den slags? Jeg tvivler på det, men vil absolut ikke udelukke, at det er noget jeg kan finde på igen. Som det ser ud lige nu, udkommer King engang til efteråret på Calibat. 

Det var vist alle nyheder for nu - men heldigvis er der snart flere. Pas på jer selv derude.

Februars arbejde 2017 - om February Fiction, samtaler og noveller

Så er der sat hak ved årets korteste måned, og de otteogtyve dage var fyldt til bristepunktet. Nu er det forår, det har verden fejret med kulde og regn, men det er jeg heldigvis glad for, da jeg sidder indenfor og skriver dette. Jeg har haft rigtig meget arbejde at se til i februar, og i dag glæder jeg mig til at kunne læne mig tilbage og bare slappe af. Men inden det sker, vil jeg kigge tilbage på februar.

I løbet af februar blev det til to noveller, der er meget forskellige i stil og tone.

Det tynde øl (10500 ord, realisme) NH
Blinde killinger (3200 ord, horror)

En del af lokalet jeg lod mig inspirere af.

Historien Det tynde øl er en Næsten her-fortælling. I den møder vi ølbryggeren Ewers Mault, der modtager en sær gave med posten ... nemlig intet mindre end hans konkurrents hoved, eller kranium er vel mere præcist. De har konkurreret indbyrdes i femten år, og Ewers har altid tabt. Men nu, her har han jo vundet, for hans konkurrent er død, og vil endda gerne ha' at Ewers drikker hans skål af hans eget kranium. Til at begynde med er Ewers euforisk af lykke, men som tiden går, går det op for Ewers at der også er en værdi i at have en konkurrent.

Blinde killinger er skrevet til eventet Blod og blæk, der løb af stablen den 3/3-17 i Wicked Workshops lokaler på Vesterbro. Jeg lod mig inspirere af selve lokalet og min opvækst på Lolland, og skrev en fortælling om en dreng, der har et meget usundt forhold til dyrs liv. Det var en rigtig svær tekst at skrive, da jeg er frygtelig glad for katte, og som det fremgår af titlen, så spiller de en væsentlig rolle. Blinde killinger et skrevet med oplæsning for øje, så det kan være jeg omskriver den en gang i fremtiden.

Omskrivning, redaktion, revidering

Ud over de nye tekster har jeg haft den store rettepen fremme, og det er blevet til en gevaldig masse. Først og fremmest fik jeg et hastemanus i mailboksen - et manus, der skulle ligge klar omkring en uge senere. Så det kastede jeg mig over, og nu tyder alt på at forfatteren når det til deadlinen. Fedt. Men jeg havde også mine egne ting at tænke på. Størst var det nok, at jeg fik revideret mit manus Et satans arbejde, og nu blot venter på en håndfuld sammenhængende dage, hvor jeg kan skrive det igennem ... og så! kan manus endelig komme ud til forlag. Det glæder jeg mig til.

Romaner er en ting - noveller noget andet. I løbet af februar har jeg redigeret min erotiske novelle Tilbud, der snart udkommer på forlaget DreamLitt. Jeg har redigeret novellen Bon voyage, voyage, et stykke horror på engelsk, der bliver en del af en samling hvor hovednavnene er Clive Barker og Ramsey Campbell (og hvis du har lyst til at hjælpe samlingen på vej, kan du donere her), det er blevet til tre science fiction-noveller, der skulle læses igennem og revideres, så de kunne blive sendt til Science Fiction Cirklens årlige konkurrence, der var yderligere tre (heldigvis korte) noveller, der skulle gennemtjekkes inden de blev sendt til et online magasin og det tror jeg så også var det. Jeg har grinet lidt af mig selv, når jeg endnu en aften sad med først kuglepen og så tastatur, for så kan jeg fandeme lære ikke at skrive så meget. Tingene skal jo også rettes igennem.

RED: Et par timer efter jeg skrev dette indlæg, faldt jeg over et link til George Saunders indlæg What writers really do when they write - og der ramte han plet med beskrivelsen af en en redigeringsproces. Tak for det!


Bogmarked og konkurrence 

I starten af februar åbnede jeg for salg af nogle af mine gamle titler, og det er gået rigtig godt med det. Der var blandt andet en kunde, der købte hele ni bøger i et hug. Faktisk er det gået så strygende, at der kun er nogle bogpakker og to eksemplarer af Sand og sten, stål og glas tilbage. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om det ved at følge linket.

Jeg afholdt ligeledes en konkurrence på facebook, hvor man kunne vinde en af bogpakkerne, og der er nu to sæt på vej til henholdsvis Tappernøje og Nordvest. Det var dejligt at se, at der stadig er interesse for at læse mine ældre udgivelser, og jeg glæder mig til at høre hvad de to nye læsere synes om Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag og Ambrosia/Live. 

February Fiction

Sidste år startede forfatteren A.Rune initiativet February Fiction, der i al sin enkelhed går ud på, at man i februar skal skrive tekster, der holder sig under 100 ord, men som samtidig har en begyndelse, en midte og en slutning. Samtidig skal de publiceres online - jeg valgte Instagram. Jeg medvirkede i 2016, og jeg medvirkede også næsten hele vejen her i 2017. Det blev til fireogtyve FebFic fra min hånd af - og her kan du se en af dem:

Er det for småt, så tryk for stort :)

Som altid var det sjovt at skrive en ny historie hver dag - og jeg har lagt månedens produktion op på en underside her på bloggen, så du kan læse hvis du vil :) Jeg forsøgte at skrive i alle mulige genrer - fra det ondt realistiske til det mere komiske. Grunden til at jeg ikke kom helt i mål, var at der i initiativets sidste weekend blev ændret på reglerne, og det havde jeg hverken tid eller overskud til at leve op til. Dog håber jeg initiativet til næste år får endnu flere skribenter med.

Litteraturens rolle og vilkår i samfundet

Om eftermiddagen den 28. februar sad jeg i et panel på Husets Teater, hvor der blev diskuteret litteraturens rolle og vilkår. Det var min første offentlige optræden i min egenskab af formand for de skønlitterære i Dansk Forfatterforening, og sammen med mig i panelet sad Jacob Søndergaard, forlagschef på Rosinante. Vi blev taget ved hånden af Klaus Rothstein. Det var et meget velbesøgt arrangement, der tog udgangspunkt i Jacob Søndergaards tekst Skulle, burde, turde, ville, hvor en af hans hovedpointer er at man måske ikke skal forvente, at den smalle litteratur vokser sig bred - og at det er helt fint. Jeg fik også sagt min del, om hvordan det er at være forfatter, om at forsøge at nå ud til læserne og at jeg tænker, at vejen frem for at skaffe mere fokus og interesse på bøger og læsning, er at lade forskellige grupper og miljøer mødes, så det ikke enten er den 'fine' litteratur, der diskuteres eller den 'mainstream' litteratur, der læses. Der er brug for nogle broer, og ja, en af de broer er fra genrelitteraturen til den anden genrelitteratur, der tilfældigvis har flest tilhængere.

Efterfølgende fortsatte debatten, men med nye aktører, nemlig Peder Frederik Jensen og Susan Simonsen, der snakkede om litteraturens rolle i samfundsdebatten. Vi nåede langt omkring, både til genrelitteratur og bogmarkedets fremtid, og det var dejligt at sidde i et lokale med en masse tilskuere, der elskede at læse.

Er der mere?

Næh, egentlig ikke. Marts bliver også fyldt med omskrivning, men også med en særlig novelle om 1960erne, som jeg har samlet information ind til et stykke tid. Det bliver spændende at skrive den. Og så har jeg et par arrangementer i den kommende måned. Tak fordi du læste med :)

Silvestris kræmmerbod slår dørene op

Det er blevet søndag, og de officielle bogudsalg er i fuld gang, både i boghandlerkæderne, og her på min blog. Omkring midt i december løb jeg fuldkommen tør for mine egne bøger. For første gang siden 2010 havde jeg ikke ekstra-eksemplarer liggende til salg, og derfor tænkte jeg at i stedet for at bare at skaffe et par stykker, kunne jeg lige så godt se om jeg ikke kunne trække et udvalg af mine værker hjem, og på den måde gøre det lidt mere interessant for køberne. Jeg er notorisk elendig til at sælge mig selv, men jeg vil gøre mit bedste.

Bundles (et fremmedord for en ordentligt bunke)

Første bundle indeholder tre bøger - nemlig min debut Køtere dør om vinteren fra 2010, min samling Optisk bedrag fra 2012 og sidst, men ikke mindst min dobbelte kortroman Ambrosia/Live fra 2014. Det er sammenlagt over 50 noveller, og en prisvindende kortroman, og tilsammen koster de ikke mere end 200 kroner. Du kan selvfølgelig også godt købe en enkelt af bøgerne, men så kommer den til at stå dig i 80 kroner. Jeg har samlet et par af de venlige ting, der blev sagt om de tre bøger, og hvis du har lyst til at læse mere om dem, er det bare at scrolle ned i bunden af denne sektion. Det ville have været meget smartere hvis billederne var lige her, men når jeg forsøger det, så fucker hele indlæggets opsætning.
Andet bundle er der kun et enkelt af. Når man som forfatter medvirker i antologier, får man altid tilsendt et eksemplar - men i nogle tilfælde får man tilsendt mere end et. Det er tilfældet her. I andet bundle sælger jeg antologierne Undergang, Hvis jeg overlever natten og Universets mørke samlet. Og prisen? Det er 200 kroner. Til gengæld får du tre antologier, over 30 noveller, med nogle af Danmarks dygtige genreforfattere. Mine noveller er Itu (Universets mørke, vinder af Niels Klim-prisen), Den allersidste dans (Undergang, skamrost novelle) og In uteri (Hvis jeg overlever natten, novelle fremhævet som samlingens bedste). Som sagt er der kun en enkelt bundle - så du skal være hurtig. SOLGT!

Skulle du have lyst til at erhverve dig begge bundles, kan du få dem sammenlagt for 350 kroner. Så bliver det vist ikke meget billigere.

Det er lidt småt - med et klik bliver det meget større.

Enkeltbøger

Som du nok har lagt mærke til på indlæggets indledende billede, er det også muligt at erhverve sig lidt andre af mine værker. Jeg har et enkelt eksemplar liggende af Al kødets gang, min kortroman fra 2015, som anmelderne blandt andet roste for det virtuose sprog, så der skal man også være hurtig. Jeg har tre to et eksemplarer af min novellesamling Kærlighedsfrugt, også fra 2015. Den var nomineret til Årets Danske Horrorpris, er blevet rost for de dygtige historier og er af en læser blevet kaldt for den bedste horror-samling, hun nogensinde havde læst. Sidst, men så absolut ikke mindst, er min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016. Jeg har fem fire tre to eksemplarer liggende, og opsamlingen er blevet kaldt et must i bibliotekernes lektørudtalelse, fremhævet i anmeldelser som tankeprovokerende og har solgt rigtig godt. Men hvad koster de så? Jo, fordi det jo er et udsalg, koster de hver især kun 100 kroner.

Kolde facts og hvorfor ingen Pandaemonium?

Alle bøger vil selvfølgelig være personligt signeret, og ud over bøgernes pris, kommer der porto oveni som køber betaler. Det vil typisk være mellem 50 og 100 kroner. Hvis vi aftaler at overlevere bøgerne på et andet tidspunkt, er dette selvfølgelig ikke relevant. Hvis du skulle være interesseret i at købe mere end en bog/bundle, kan vi lige så selvfølgeligt forhandle os frem til en mere favorabel pris. Mine bøger vil nemlig så gerne læses :) Du kan skrive til mig her på min blog, på facebook eller på min mail, som du finder her.

Pandaemonium er nok den af mine bøger, der har solgt mest - så hvorfor er den ikke her på tilbudsmarkedet? Det er meget enkelt. Jeg har ingen eksemplarer. Der er næsten ingen eksemplarer tilbage. Det er bog, som snart er uddød. Men - og det er et stort MEN - forlaget er åbent for at genoptrykke Pandaemonium, hvis tilstrækkeligt med købere er interesseret. Så er du en af dem, må du meget gerne sige til - enten her, eller på forlaget Valetas side på facebook.

Tak fordi du læste med.

Januars arbejde 2017 - om en skudefuld noveller, en del omskrivning og en smule øreblafren

For mig er der noget særligt ved januar. Jeg er ikke den store nytårsforsætter, da jeg altid har ment at hvis man vil ændre noget, er datoen vel ligegyldig, men det ændrer ikke på at januar konsekvent er en af mine mest produktive måneder. Måske er det fordi man dag for dag kan mærke at det bliver lysere, eller fordi udenfor ikke byder til det store. Med andre ord er der gevaldigt gang i butikken, og heldigvis for det.

Giovanni Strazzas La Vergine velata, 1850erne

I løbet af januar måned blev det til hele tre noveller, i vidt forskellige genrer og stilarter.

Planetens kurer (8700 ord, science fiction)
Tackling (4700 ord, realisme)
Orgie (2350 ord, fantastisk fortælling)

I novellen Planetens kurer følger vi Marcus Chang, det første og enlige menneske, der er blevet inviteret som repræsentant for planeten Jorden til en handelsstation tæt ved Mælkevejens centrum. Marcus Chang er frontløberen, menneskets hero, der med mandat er sendt ud for at forhandle, charmere og argumentere sig til den bedst mulige handel. I denne novelle morede jeg mig med at smide al logisk videnskab over skulderen, og byggede derved en historie, der minder meget om den mere kolorerede del af tidligere tiders space opera. Det var en ganske sjov detour.

Tackling er til gengæld helt nede på jorden (haha). Hver uge mødes gutterne, de fleste af dem i fyrrerne, til en omgang bold i den lokale hal. Der bliver gået til stålet, det er en ren fest, ikke mindst for Lasse, der som ung var lidt af et håb, men blev bænksat med en skade. Skrevet i nutid, og helt nede i øjenhøjde følger vi den måske vigtigste halve time i Lasses liv.

Til sidst er den korte tekst Orgie. Om en mand, der ikke er der. Om en kvinde, der er der alt for meget. Om en seng, der er fyldt med hvidt, og en kærlighed, der er alle steder samtidig. Om ensomme dage siddende i vindueskarmen, og nætter hvor der burde være en at holde om. Og om marmor. Især om marmor.

Omskrivning

I 2010 udkom min debut Køtere dør om vinteren. I den er en novelle med titlen Brune Bamse, der

handler om hunden King som hjælper sin ejer, den seks-årige Thomas. Nu har jeg hevet den novelle frem igen, med henblik på at få den illustreret, og derfor skulle den omskrives. Og omskrevet, det blev den godt nok. Den udkom i '10, men er nok skrevet i '07, og jeg skal hilse og sige, at der sker en masse på 10 år. Men jeg skrev den om, hold kæft hvor jeg skrev den om. Og så, da jeg havde skrevet den om, blev den ved med at nage. "Det kan du gøre bedre," sagde en indre stemme, og jeg måtte give den ret. Så jeg skrev den om igen. Rettede til. Og skrev den om igen. Og nu ligger der et kort manus, omkring de 5000 ord, hos en illustrator. Historien har fået titlen King, og hvis alt flasker sig, kommer der noget ud af det i år. Nåhja, og så er der også noget med Helvede i den.
  
KBH Læser

Hvert år er der KBH Læser, en litteraturfestival i Kbh hvis fokus er læsning og kærlighed til litteraturen. I år er temaet Vækst, og det kommer der en masse sjov ud af. Ikke mindst den 3. marts, hvor Dansk Horror Selskab blænder op for en kombineret oplæsning/maleriudstilling. Fire oplæsere (Anne-Marie Vedsø Olesen, Steen Langstrup, Helene Hindberg og mig selv, vuf vuf) og fire visuelt begavede (Thomas Schwerdtfeger, John Kenn Mortensen, Patrick Leis og Tom Kristensen) fylder dagen godt ud med rædsler. Du kan læse meget mere om eventet her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Netop i forbindelse med KBH Læser har en række mennesker også fået lov til at komme med anbefalinger, og det gjorde jeg her for et par dage siden, både på deres facebook og Instagram. Du kan selv se her.

➡️ANBEFALING: VÆKST⬅️ 🔹Amdi Silvestri er forfatter og formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. Han anbefaler antologien 'Monster' til Kbh Læsers væksttema: Denne anbefaling ikke kun på en bog, men på mange. Siden 2010 har det danske undergrundsmiljø indenfor horror, science fiction og fantasy for voksne været i en rivende udvikling, og der udkommer mindst et par antologier om året, der fungerer som udstillingsmontre for en række forfattere, der kun bliver bedre, og for en række debutanter, der her får lov til at strække vingerne for første gang. Hvis et så rigt og mangfoldigt miljø som dette ikke passer ind i et tema om vækst, så ved jeg ikke hvad gør. Jeg har valgt antologien 'Monster' til at illustrere dette, da den både fremviser en række dygtige, danske horrorforfattere - mange med selvstændige udgivelser bag sig og en håndfuld helt nye talenter. Som i mange antologier er novellerne vidt forskellige, men har det tilfælles, at de hver forsøger at fortolke begrebet monster på forskellige måder, fra det fysisk frastødende til det monster, der er en selv. Og skulle denne antologi ikke falde i smag, er der heldigvis mange flere. I løbet af de sidste 10 år er der nemlig udkommet lige omkring 50 forskellige. Gå endelig på opdagelse, og ja, det er for voksne ;)

Et billede slået op af Kbh læser (@kbhlaeser) den 31. Jan 2017 kl. 4:32 PST

Og ellers?

Jeg er i gang med at aftale nogle optrædener senere på året, jeg har lige redigeret min erotiske novelle Tilbud, der nok udkommer inden alt for længe og så gør jeg klar til det helt store salgsfremstød. Jeg håber du hænger på ... og jeg vil forsøge at gøre det samme. Tak for nu.  

5 år siden, i dag - Pandaemonium

Det er fem år siden min roman Pandaemonium udkom. Fem lange år, hvor det at være forfatter har ændret sig radikalt, både med hensyn til biblioteker, salg, digitalisering og muligheder, men lige så meget på det rent personlige plan. Jeg har nået meget i løbet af de fem år, er vokset som forfatter og er heldigvis nået længere ud med mine bøger og noveller, end jeg var i 2011. Lige så heldigt er det at jeg stadig udvikler mig som skribent, prøver nye ting af og stadig glædes over det at skrive. Inden jeg forfalder mere til nuet, vil jeg tillade mig en ordentligt skudefuld nostalgi - og jeg håber du har lyst til at følge med. Ikke mindst fordi det bliver spændende og personligt, men lige så meget fordi dette indlæg markerer første gang, jeg vil se på mig selv i bakspejlet. Sjovt nok har bogbidder.dk også valgt lige præcis nu til at hive Pandaemonium frem fra arkivet - lyt selv.

 

Den 11/11/2011 udkom Pandaemonium. Det var en helt særlig dag, for selv om jeg året før var debuteret med novellesamlingen Køtere dør om vinteren, og selvsamme (ja, fandeme så) dag kunne se min novellesamling Faderens sønner udkomme, var netop Pandaemonium vild ... for det var min første roman, og derved kunne jeg endegyldigt kalde mig forfatter. Det skete til BogForum, hvor mit forlag Valeta også var at finde. Dagen blev ikke mindre mindeværdig af at det var første gang jeg var på stedet som forfatter ELLER at jeg overrakte og snakkede med selveste Dennis Jürgensen, der tyve år tidligere havde udgivet Kadavermarch. Jeg skrev mig ind i den noget korte, men alligevel ret glorværdige, danske zombietradition, der på daværende tidspunkt ikke talte mange andre end førnævnte Dennis Jürgensen, Patrick Leis med hans Necrodemic-saga (der forresten udkommer i en helt nye udgave lige om lidt) og Michael Kamps Fordærv (der er et læs værd). Som teenager havde jeg læst Kadavermarch et utal af gange, havde set Romeros film til døde og elskede bare det overdrevne og overdrevent komiske i zombieapokalypser. Derfor var det ubeskriveligt fedt at skrive sig ind i traditionen.

Men hvad med historien bag? Jeg havde oprindeligt skrevet Pandaemonium mellem 2007 og 2009. De tre dele havde fået titlerne Pandoras Væske, Akilles Selv og Samsons År, altså titler trukket fra den græske mytologi. Jeg har meget skarpe billeder af mig selv siddende på ferier med min daværende kæreste og hamre i tasterne inden hun stod op, fordi hun så gerne ville læse næste del. Da jeg lider af en helt særlig sygdom, der går ud på at jeg altid tilstræber at være lidt anderledes (mine kolleger ville sikkert kalde mig hipster), vidste jeg helt fra starten af at persongalleriet skulle være på grænsen til klichéer. Der skulle være en kriminel, en politimand, en uskyldig kvinde, et barn og så videre og så videre - og grunden til at jeg valgte det klichéfyldte, var et forsøg på at indgyde liv i personerne på trods. I samme åndedrag føjede jeg referencer til alle mulige kendte zombieværker til teksten, så der både var noget for nye til genren, og til connaisseurerne, for jeg var mig klart bevidst om at selv om jeg hyggede mig med det kendte, skulle der alligevel være en god og dyb historie.  Det tilstræbte jeg ved at implementere et religiøst lag i historien, funderet i egyptiske og mesopotamiske forestillinger. Derved blev der skabt en dommedagsfortælling fyldt med levende døde, noget jeg ikke helt havde set før. Ligeledes var hele bogen holdt i et direkte og ret filmisk sprog, der til tider nærmest overforklarede situationer - jeg referede konsekvent til den som en 'B-film i bogform' - læseren skulle rives med! 2010 brugte jeg på at omskrive, tilskrive og redigere de tre dele. De oprindelige titler forsvandt, og blev erstattet med de latinske titler Natalicius, Mortalis og Terminus, der vel hurtigt kan oversættes til Fødsel, Dødelig og Afslutning. Dog tænker jeg altid på værket som en lukket ting - jeg tænker på det som Pandaemonium.

En søgning på Pandaemonium og Silvestri, november 2016

I kølvandet på udgivelsen, blev der sendt anmeldereksemplarer ud i øst og vest. Desværre, og det mener jeg både skyldes årstallet og genreangsten, blev Pandaemonium ikke anmeldt i noget større dagblad. Det blev den til gengæld af blandt andet Litteratursiden og hele undergrundens anmelderkorps, og jeg må nok sige at deres ord stadig den dag i dag kan varme mig i de kolde vinteraftener, hvor man føler sig frygteligt overset som forfatter. Her er et lille uddrag af hvad de sagde dengang:

Janus Andersen, Horrorsiden:

" “Pandaemonium” er ikke til at komme udenom, hvis man interesserer sig for dansk horror, zombier eller bare monumental tjubang. Silvestri har endnu engang bevist, at han er svær at komme udenom inden for dansk fantastisk litteratur."

Arne Larsen, Litteratursiden:

"Monumental og stort anlagt dansk zombie-gyser, der må glæde enhver horror-fan – men der er ikke sparet på effekterne, så alle sarte maver og sjæle er hermed advaret."

Lisbeth Jensen, Litteratursiden:

"I bund og grund er ”Pandaemonium” en super fed zombieroman."

Jacob Krogsøe, Planet Pulp:

"I 1991 udkom Dennis Jürgensens Kadavermarch. En letbenet og underholdende zombieroman, som viste, at zombierne også gør sig godt, når scenen hedder Danmark. Og der er ingen tvivl om, at Pandaemonium skylder en del tak til Jürgensens take på de levende døde. Men når det er sagt, så er Pandaemonium også sin egen og er på mange områder en bedre roman end Kadavermarch." 

Jacob Lerche Lauridsen, apokalyptisk.dk

"Pandaemonium er et episk værk som ingen fans må gå glip af. Giv plads på hylden Kadavermarch, fordi danskerne har fået en ny zombie-bibel – og den er bedre!"

Daniel Henriksen, Trauma Magazine

"Pandaemonium efterlader sin læser med en følelse af, at have læst et episk massivt værk og for dette og splateffekterne, og for at foregå i Danmark og være dansk, skal den have 4 stjerner. Gu’ skal den så."

Som du kan se, fik Pandaemonium mange flotte ord med på vejen, mon ikke! Især det med at blive sammenlignet med Kadavermarch og fundet bedre, var ret vildt. For at være fair, var der også en  håndfuld af anmelderne, der fandt persongalleriet klichéfyldt, det religiøse lag irriterende og sproget repetitivt. Alt sammen elementer, jeg egentlig godt kan forstå, og det skal der også være plads til. Til mit forsvar kan jeg kun sige at persongalleriet og sproget var med vilje. I 2011 blev Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse også uddelt for første gang, og jeg må blankt indrømme at jeg var en kende olm over at Pandaemonium ikke i det mindste kom på shortlisten, når man ser hvor gode anmeldelser den fik.

Pandaemonium er uden tvivl et af mine vægtigste og vigtigste værker. Jeg har facebook-venner, der har fundet frem til mig udelukkende på grund af den roman. Så sent som i august i år, blev der kommenteret på min Instagram, at det var den fedeste roman ever. En kollega har udtalt, at denne bog bliver et kultværk, en anden, at havde det været alt andet end zombier, ville jeg nu være et alment kendt navn. Selv er jeg glad for Pandaemonium, men der er andre værker, der står mit hjerte nærmere ... og så alligevel ikke. 800 siders (777 faktisk) zombieroman efterlader et ret bredt spor. Og jeg har det godt med det. Som blandt andet genreforfatter, bliver det ikke meget mere genre end at skrive en murstenszombieroman.

Men hvad så med en opfølger? Det spørgsmål får jeg stadig indimellem, ikke mindst fordi der er et par ting, jeg ikke helt lukker i bogen ... og det korte svar er: Det tror jeg ikke. Det lange svar er lidt anderledes. 

Jeg har faktisk noter til en toer liggende. Jeg synes dog at zombiemarkedet er mere end overmættet, og at der ikke er brug for noget lige nu. Der er ingen grund til at skrive en zombiebog. Med det sagt, så peger alle mine noter i én retning. Hvor Pandaemonium var legende, humoristisk, action-præget og fanden-i-voldsk, ville en toer blive dyster, næsten socialrealistisk, kynisk og opstrammet. Fortællingen fortalt videre i et univers, hvor helvede virkelig er kommet på jord. Hvem ved, måske skriver jeg den til udgivelse i 2021, ti år efter ... hvis du altså gider læse den?

I skrivende stund er oplaget næsten udsolgt. Vi er nede på et et-cifret antal, mindre end 10, bøger ... og der er ingen planer om at genoptrykke bogen. Jeg har en stående aftale med forlaget Valeta. Når de har udsolgt, når der ikke findes en fysisk Pandaemonium længere, så siger de til. For så udlodder jeg det sidste eksemplar i en konkurrence. Signeret. Unikt. Særligt. Når det er væk, så er der stadig e-bøger tilbage, men ikke mere end det. Og så kan man måske begynde at tale om at en periode er endeligt afsluttet.

Tak fordi du læste med - og tak, hvis du altså har læst Pandaemonium eller en af mine andre bøger. Jeg håber du fandt det spændende, eller bare moderat interessant - og hvad er bedre at afslutte med end den oprindelige bogtrailer! ... men nederst finder du også lidt links ;)

Køb Pandaemonium
Læs om Pandaemonium
Se interview om Pandaemonium fra Fantasticon 

Tilføjelse 19/11-16. Mit forlag har meddelt mig, at efter årets udgang vil det ikke længere være muligt at købe Pandaemonium (og Ambrosia/Live) i papirform. Derfor skal du skynde dig, om du vil eje den/dem.

Tekstoceanet - Genrernes fest

Nu har vores skib ligget i tørdok i tre uger, men det er atter blevet klart til at slå smut hen over Tekstoceanets dirrende overflade. Den sidste tur gik til Anders And-land, og før det mødte vi en overgearet fan og en omskrevet (ikke omskåret) kanonforfatter. I denne omgang glider vi ud af smult vande, men vi skal ikke så langt væk, at vi taber land af sigte. Vi skal til marts måned 2014 - eller, hvis dublonerne skal passe, så lige omkring årsskiftet.

I 2010 blev jeg medlem af Dansk Forfatterforening (efter min debut med Køtere dør om vinteren), og i 2013 blev jeg opfordret til at træde ind i den skønlitterære styrelse. Det er den forgrening af foreningen, der tager sig mest af de skønlitterære forfattere, mens f.eks. lyrikstyrelsen tager sig mest af lyrikerne. Da jeg ikke er det store foreningsmenneske, og derfor aldrig havde siddet i en bestyrelse før, var det sjovt for mig at opleve hvordan sådan noget foregik. Jeg fandt dog hurtigt ud af to ting. For det første var det ikke så forvirrende, som jeg havde gået og troet - og for det andet var der næsten ikke nogen af mine forfatterkolleger, der skrev science fiction, horror eller fantasy. Medmindre jeg snakkede med forfattere fra B&U-afdelingen. Logisk blev det så min kæphest at ændre folks syn på de fantastiske genrer.

Sådan ser Dansk Forfatterforening ud indvendig.

En af de funktioner den skønlitterære styrelse har, er at finde ud af hvad der skal afholdes af kurser og arrangementer i løbet af året. Jeg havde længe gået med en tanke om at præsentere de fantastiske genrer for mine kolleger, da jeg lider af den overbevisning at de fleste har masser af fordomme om science fiction og horror, men de ved meget lidt når det kommer til stykket. Heldigvis var resten af ledelsen og formanden med på ideen. Som om det ikke var nok, ansøgte jeg om midler til at aflønne oplægsholdere, og fik dem tilmed. Du kan læse en smule om hvordan det gik i mit gamle indlæg her på bloggen, eller tage et kig på den oprindelige event-beskrivelse inde på facebook. For det er nemlig slet ikke selve aftenen, der er vigtig lige nu.

Op til arrangementet skulle der reklameres, og ud over facebook og diverse andre platforme, var jeg også blevet bedt om at skrive en tekst til arrangementet, der så kunne trykkes i foreningens blad Forfatteren. Det gik jeg så i gang med, og hurtigt fandt jeg ud af, at det ville være meget sjovere hvis jeg skrev det som en lille fortælling i stedet for en informationstekst. Tiden gik, og jeg sendte teksten ind til bladet. Og her gik der så rod i tingene. Redaktøren havde ikke plads til teksten, jeg troede der

var blevet aftalt plads til den, men nej ... og desuden blev der ikke trykt noget skønlitterært i bladet. Jeg var øv og jeg var ærgerlig. Røvirriterende, at jeg havde siddet og skrevet den fortælling uden at den blev brugt. For fremtiden vidste jeg så at jeg hellere måtte tjekke op på forretningsgangen med mere i stedet for bare at følge mit eget hoved.

I sidste ende gjorde det måske ikke så meget. Eventet var velbesøgt, der blev snakket og diskuteret til sent og folk fra de fantastiske genrer blandede sig indbyrdes. I skrivende stund brygger jeg på endnu et event, der har at gøre med de ting jeg har nævnt, men i denne omgang bliver det noget andet end klassiske oplæg. Jeg har også på fornemmelsen, at events som dette er med til at gøre de fantastiske genrer synlige og accepterede blandt både andre forfattere og læsere. Men nu er vi på Tekstoceanet, og vi har lige fået den gamle tekst i nettet. Du kan læse den nederst, du er meget velkommen til at kommentere og ellers håber jeg du ikke blev for søsyg.

Så er turen færdig for nu, men jeg håber selvfølgelig at du sender et venligt nik til kaptajnen, som så vil skrive dig på næste turs passagerliste. Vi har nemlig kun berørt en smule af Tekstoceanet, og næste gang har jeg på fornemmelsen at vi går de store søfarere, som Odysseus, i kølvandet og kigger på nogle tekster, der kun kan beskrives som højbårne. Må vinden blæse i din retning!  

Genrernes Fest