5 år siden, i dag - Pandaemonium

Det er fem år siden min roman Pandaemonium udkom. Fem lange år, hvor det at være forfatter har ændret sig radikalt, både med hensyn til biblioteker, salg, digitalisering og muligheder, men lige så meget på det rent personlige plan. Jeg har nået meget i løbet af de fem år, er vokset som forfatter og er heldigvis nået længere ud med mine bøger og noveller, end jeg var i 2011. Lige så heldigt er det at jeg stadig udvikler mig som skribent, prøver nye ting af og stadig glædes over det at skrive. Inden jeg forfalder mere til nuet, vil jeg tillade mig en ordentligt skudefuld nostalgi - og jeg håber du har lyst til at følge med. Ikke mindst fordi det bliver spændende og personligt, men lige så meget fordi dette indlæg markerer første gang, jeg vil se på mig selv i bakspejlet. Sjovt nok har bogbidder.dk også valgt lige præcis nu til at hive Pandaemonium frem fra arkivet - lyt selv.

 

Den 11/11/2011 udkom Pandaemonium. Det var en helt særlig dag, for selv om jeg året før var debuteret med novellesamlingen Køtere dør om vinteren, og selvsamme (ja, fandeme så) dag kunne se min novellesamling Faderens sønner udkomme, var netop Pandaemonium vild ... for det var min første roman, og derved kunne jeg endegyldigt kalde mig forfatter. Det skete til BogForum, hvor mit forlag Valeta også var at finde. Dagen blev ikke mindre mindeværdig af at det var første gang jeg var på stedet som forfatter ELLER at jeg overrakte og snakkede med selveste Dennis Jürgensen, der tyve år tidligere havde udgivet Kadavermarch. Jeg skrev mig ind i den noget korte, men alligevel ret glorværdige, danske zombietradition, der på daværende tidspunkt ikke talte mange andre end førnævnte Dennis Jürgensen, Patrick Leis med hans Necrodemic-saga (der forresten udkommer i en helt nye udgave lige om lidt) og Michael Kamps Fordærv (der er et læs værd). Som teenager havde jeg læst Kadavermarch et utal af gange, havde set Romeros film til døde og elskede bare det overdrevne og overdrevent komiske i zombieapokalypser. Derfor var det ubeskriveligt fedt at skrive sig ind i traditionen.

Men hvad med historien bag? Jeg havde oprindeligt skrevet Pandaemonium mellem 2007 og 2009. De tre dele havde fået titlerne Pandoras Væske, Akilles Selv og Samsons År, altså titler trukket fra den græske mytologi. Jeg har meget skarpe billeder af mig selv siddende på ferier med min daværende kæreste og hamre i tasterne inden hun stod op, fordi hun så gerne ville læse næste del. Da jeg lider af en helt særlig sygdom, der går ud på at jeg altid tilstræber at være lidt anderledes (mine kolleger ville sikkert kalde mig hipster), vidste jeg helt fra starten af at persongalleriet skulle være på grænsen til klichéer. Der skulle være en kriminel, en politimand, en uskyldig kvinde, et barn og så videre og så videre - og grunden til at jeg valgte det klichéfyldte, var et forsøg på at indgyde liv i personerne på trods. I samme åndedrag føjede jeg referencer til alle mulige kendte zombieværker til teksten, så der både var noget for nye til genren, og til connaisseurerne, for jeg var mig klart bevidst om at selv om jeg hyggede mig med det kendte, skulle der alligevel være en god og dyb historie.  Det tilstræbte jeg ved at implementere et religiøst lag i historien, funderet i egyptiske og mesopotamiske forestillinger. Derved blev der skabt en dommedagsfortælling fyldt med levende døde, noget jeg ikke helt havde set før. Ligeledes var hele bogen holdt i et direkte og ret filmisk sprog, der til tider nærmest overforklarede situationer - jeg referede konsekvent til den som en 'B-film i bogform' - læseren skulle rives med! 2010 brugte jeg på at omskrive, tilskrive og redigere de tre dele. De oprindelige titler forsvandt, og blev erstattet med de latinske titler Natalicius, Mortalis og Terminus, der vel hurtigt kan oversættes til Fødsel, Dødelig og Afslutning. Dog tænker jeg altid på værket som en lukket ting - jeg tænker på det som Pandaemonium.

En søgning på Pandaemonium og Silvestri, november 2016

I kølvandet på udgivelsen, blev der sendt anmeldereksemplarer ud i øst og vest. Desværre, og det mener jeg både skyldes årstallet og genreangsten, blev Pandaemonium ikke anmeldt i noget større dagblad. Det blev den til gengæld af blandt andet Litteratursiden og hele undergrundens anmelderkorps, og jeg må nok sige at deres ord stadig den dag i dag kan varme mig i de kolde vinteraftener, hvor man føler sig frygteligt overset som forfatter. Her er et lille uddrag af hvad de sagde dengang:

Janus Andersen, Horrorsiden:

" “Pandaemonium” er ikke til at komme udenom, hvis man interesserer sig for dansk horror, zombier eller bare monumental tjubang. Silvestri har endnu engang bevist, at han er svær at komme udenom inden for dansk fantastisk litteratur."

Arne Larsen, Litteratursiden:

"Monumental og stort anlagt dansk zombie-gyser, der må glæde enhver horror-fan – men der er ikke sparet på effekterne, så alle sarte maver og sjæle er hermed advaret."

Lisbeth Jensen, Litteratursiden:

"I bund og grund er ”Pandaemonium” en super fed zombieroman."

Jacob Krogsøe, Planet Pulp:

"I 1991 udkom Dennis Jürgensens Kadavermarch. En letbenet og underholdende zombieroman, som viste, at zombierne også gør sig godt, når scenen hedder Danmark. Og der er ingen tvivl om, at Pandaemonium skylder en del tak til Jürgensens take på de levende døde. Men når det er sagt, så er Pandaemonium også sin egen og er på mange områder en bedre roman end Kadavermarch." 

Jacob Lerche Lauridsen, apokalyptisk.dk

"Pandaemonium er et episk værk som ingen fans må gå glip af. Giv plads på hylden Kadavermarch, fordi danskerne har fået en ny zombie-bibel – og den er bedre!"

Daniel Henriksen, Trauma Magazine

"Pandaemonium efterlader sin læser med en følelse af, at have læst et episk massivt værk og for dette og splateffekterne, og for at foregå i Danmark og være dansk, skal den have 4 stjerner. Gu’ skal den så."

Som du kan se, fik Pandaemonium mange flotte ord med på vejen, mon ikke! Især det med at blive sammenlignet med Kadavermarch og fundet bedre, var ret vildt. For at være fair, var der også en  håndfuld af anmelderne, der fandt persongalleriet klichéfyldt, det religiøse lag irriterende og sproget repetitivt. Alt sammen elementer, jeg egentlig godt kan forstå, og det skal der også være plads til. Til mit forsvar kan jeg kun sige at persongalleriet og sproget var med vilje. I 2011 blev Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse også uddelt for første gang, og jeg må blankt indrømme at jeg var en kende olm over at Pandaemonium ikke i det mindste kom på shortlisten, når man ser hvor gode anmeldelser den fik.

Pandaemonium er uden tvivl et af mine vægtigste og vigtigste værker. Jeg har facebook-venner, der har fundet frem til mig udelukkende på grund af den roman. Så sent som i august i år, blev der kommenteret på min Instagram, at det var den fedeste roman ever. En kollega har udtalt, at denne bog bliver et kultværk, en anden, at havde det været alt andet end zombier, ville jeg nu være et alment kendt navn. Selv er jeg glad for Pandaemonium, men der er andre værker, der står mit hjerte nærmere ... og så alligevel ikke. 800 siders (777 faktisk) zombieroman efterlader et ret bredt spor. Og jeg har det godt med det. Som blandt andet genreforfatter, bliver det ikke meget mere genre end at skrive en murstenszombieroman.

Men hvad så med en opfølger? Det spørgsmål får jeg stadig indimellem, ikke mindst fordi der er et par ting, jeg ikke helt lukker i bogen ... og det korte svar er: Det tror jeg ikke. Det lange svar er lidt anderledes. 

Jeg har faktisk noter til en toer liggende. Jeg synes dog at zombiemarkedet er mere end overmættet, og at der ikke er brug for noget lige nu. Der er ingen grund til at skrive en zombiebog. Med det sagt, så peger alle mine noter i én retning. Hvor Pandaemonium var legende, humoristisk, action-præget og fanden-i-voldsk, ville en toer blive dyster, næsten socialrealistisk, kynisk og opstrammet. Fortællingen fortalt videre i et univers, hvor helvede virkelig er kommet på jord. Hvem ved, måske skriver jeg den til udgivelse i 2021, ti år efter ... hvis du altså gider læse den?

I skrivende stund er oplaget næsten udsolgt. Vi er nede på et et-cifret antal, mindre end 10, bøger ... og der er ingen planer om at genoptrykke bogen. Jeg har en stående aftale med forlaget Valeta. Når de har udsolgt, når der ikke findes en fysisk Pandaemonium længere, så siger de til. For så udlodder jeg det sidste eksemplar i en konkurrence. Signeret. Unikt. Særligt. Når det er væk, så er der stadig e-bøger tilbage, men ikke mere end det. Og så kan man måske begynde at tale om at en periode er endeligt afsluttet.

Tak fordi du læste med - og tak, hvis du altså har læst Pandaemonium eller en af mine andre bøger. Jeg håber du fandt det spændende, eller bare moderat interessant - og hvad er bedre at afslutte med end den oprindelige bogtrailer! ... men nederst finder du også lidt links ;)

Køb Pandaemonium
Læs om Pandaemonium
Se interview om Pandaemonium fra Fantasticon 

Tilføjelse 19/11-16. Mit forlag har meddelt mig, at efter årets udgang vil det ikke længere være muligt at købe Pandaemonium (og Ambrosia/Live) i papirform. Derfor skal du skynde dig, om du vil eje den/dem.

Trailer 74 - uddrag af Hvordan man slår sin kæreste ihjel

Jeg vil tage en lille pause fra horror-samlingens noveller, og i stedet hive en ældre sag frem af gemmerne. Selv om titlen Hvordan man slår sin kæreste ihjel kan lyde som noget der passer ind i førnævnte samling, er det mere et humoristisk stykke fiktion end et modbydeligt.

Lånt fra hjemmeside om selvhjælpsgrupper. Sort, I know.

Jeg skrev novellen, eller hvad man egentlig skal kalde det, tilbage i 2011, og jeg tænkte egentlig at den var for modbydelig, i modsætning til munter. Så læste jeg den for et par dage siden, og den fik mig faktisk til at grine. Derfor valgte jeg at dele den med jer. Selvfølgelig er humoren kulsort, og nogle af beskrivelserne ganske dunkle, men jeg tror de fleste vil kunne sætte pris på det sjove, ikke mindst gennem opstillingen af teksten, der minder om den gennemsnitlige selvhjælpsbog. Uddraget forklarer venligt fordele og ulemper ved et af de våben du har mulighed for at bruge:

"Hvordan skal jeg slå min kæreste ihjel?

Der er mange måder at slå sin kæreste ihjel på. Du har sikkert set din del af amerikanske gyserfilm, eller læst din del af overfladiske krimier. Derfor ved du også, at kun fantasien sætter grænser. På det strengeste må jeg dog fraråde, at du bliver alt for kreativ i dit valg af mordvåben. Mange mænd er blevet fældet på, at de ville være unikke og anderledes. Lad ikke sensationshungeren synke sine kløer i dig. Gør det enkelt, gør det simpelt.

Kniv

Nogle ting går aldrig af mode, og netop kniven er både versatil, let at skjule og ufattelig dødelig. Blandt andet er den udødeliggjort i kultklassikeren Psycho, men lad ikke det skræmme dig væk. En af de vigtigste ting er, at ethvert hjem har en kniv. Du skal ikke lede højt og lavt efter et mordvåben, nej, det ligger ude i køkkenskuffen. Størstedelen af alle knive i danske hjem er givet som gave, og der er en god chance for, at netop dine knive er en gave fra dine svigerforældre. Hvis det er tilfældet, vil du, ud over at slå din kæreste ihjel, også indirekte få ram på din svigerfamilie. Er din grund til at ville slå din kæreste ihjel nummer 4 (kedsomhed, red.), passer tingene blot sammen som et lækkert puslespil uden 50 brikker med identisk, blå himmel. Du bør dog være klar over, at den gennemsnitlige menneskekrop indeholder mellem 5 og 6 liter blod, og at anvende en kniv garanterer at store dele af førnævnte væske vil sprøjte ud. Kniven er et snavset våben. Derfor bør du også sikre, at du ved anvendelsen af selvsamme er et sted i huset, hvor det er let at tørre flader af. De fleste purister indenfor det at slå sin kæreste ihjel sværger til kniven, da dens historie er lang og glorværdig, og traditioner bør holdes i hævd."

Novellerne fra 2011

Selv om jeg egentlig er færdig med årsrapporten, tænkte jeg ved en gennemlæsning, at alle de forlag, der har udskrevet konkurrencer og noveller jeg har fået udgivet i løbet af året fortjener at få mere end et ord med på vejen.

Antologier:

Novellen Jacobs stige i antologien Dystre Danmark 2, H. Harksen Productions
En rigtig modbydelig historie, der graver dybt i min personlige angst og afmagt over for klovne og cirkus. Genren er horror, men læner sig mod splatter.

Novellen Morituri te salutant i antologien Det sker igen, forlaget KANDOR
Endnu en grim sag, skrevet ud fra ideen om, hvad et fascistisk samfund kan/kunne gøre ved mennesket og alle dets dårlige vaner. Genren er igen horror, men kombineret med science fiction.

Novellen Sjæleforsørger i ebogs-antologien Ti noveller fra fantasiens univers, Forlaget Virabooks
Kravet i denne konkurrence var at skrive i en af de fantastiske genrer. Jeg kombinerede to, og skrev en ret spøjs fortælling, der inkluderer Satan såvel som androider.

Novellen Holgers Danskere i antologien Sølvbyen, forlaget Siesta
Jeg blev kontaktet af Lonni Krause i 2010, og bedt om at skrive en fantastisk fortælling, der fandt sted i Helsingør. Som sagt, så gjort og jeg kan garantere, at der er mere end en Holger Danske, der kommer i problemer. Tak til Lonni for initiativet, og jeg håber at få chancen igen.

Novellen Harald Peder Kristensen i antologien Mit Østerbro fra BoD
Skriv om Østerbro var det eneste kriterium. Så da jeg faldt over en mindeplade på Frimurerlogen, skrev resten af historien sig selv. Historisk realisme bundet af en masse research.

Novellen Glemmer du, så husker jeg alt i antologien LUO5 - Den nye koloni, SFC
Efterhånden er det blevet til en god del science fiction fra min hånd, men heldigvis bliver ideerne ved med at komme. Denne novelle kobler ideen om en ryddet hukommelse med noget så særpræget som kærlighed og hustruvold.

Novellen Benspænd i antologien Bag Adonais spejl, forlaget KANDOR
Fantasy er ikke det, jeg har skrevet mest af, og denne historie der leger med meget levende begreber er også lige på grænsen til det man vil kalde fantasy. Det ændrer ikke på, at den er ret så underholdende. Døden er med, og det er Takt Og Tone også.

Blade og magasiner:

Novellen Stenhugger i Himmelskibet nummer 28. Foreningen Fantastik.
En gammel ide om hvordan man egentlig ville bygge fæstninger i en verden, hvor der findes alt fra flyvende fjender til teleportation fødte denne historie. Siden det er fantasy, gjorde jeg dog også plads til et mord, en bunke magi og lidt slaveri.

Novellen Den jeg elsker i fanzinet Science Fiction, nummer 18
Vinder af Knud Larns årlige konkurrence 2010, denne gang med temaet Danskerne og robotterne. Skrevet som en mail til kvinder, der er frygtelig træt af hvor kedelige og triste mænd egentlig er.

E-noveller:

Novellen Frelser hos eBooks2go.dk (Realisme)
Novellen Je ne sais quoi hos eBooks2go.dk (Fantastisk fortælling)
Novellen Lod hos eBooks2go.dk (Fantastisk fortælling)
Novellen Jeg ved det hos eBooks2go.dk (Realisme)
Novellen Klausul F hos eBooks2go.dk (Science Fiction)
Novellen Øen hos eBooks2go.dk (Humor/Splatter)
Sidste punkt er under et, da disse seks noveller kan erhverves samme sted. De spænder meget bredt i genre, fra realisme til fantastik og science fiction. Je ne sais quoi blev oprindeligt udgivet i samlingen Begyndelser fra Valeta, for et par år siden. Øen er stadig til gratis download og kan bedst betegnes som et anneks til min roman Pandaemonium.

Jeg er meget taknemmelig for alle de ildsjæle i Danmark, der til stadighed kultiverer novellen som en genre på lige fod med romanen. De mange konkurrencer ser jeg også som et fantastisk tegn på, at de generelt udskældte genrer endelig igen får en chance for at vise hvad de kan. Det er ligeledes rigtig fedt at se, hvor stærk undergrunden i Danmark er. Der er rigtig mange dygtige forfattere derude, og jeg håber at de alle sammen bliver ved med at skrive.

Endnu et års skrivning, Del 2

Så kommer anden del af årsrapporten, der endog har billeder med. Jeg har hørt et sted, at billeder skaffer en flere læsere, så man ved sgu aldrig. Det skader i hvert fald ikke at prøve. So here goes.
-----------------------------------------------------

2011 blev for mig et meget turbulent skriveår, hvor jeg virkelig fik følt helt tæt på hvad det vil sige at være forfatter. Når jeg ser tilbage på de 12 måneder, var der hele tiden mindst to ting i gang. Den ene var som oftest at skrive, men jeg fik også læst meget korrektur og redigerede tekster nonstop. Fridagene var meget få, og der var langt mellem dem - men som jeg startede med at sige, så har dette år givet mig en langt større forståelse af hvad det vil sige at være forfatter.
-------------------------

I løbet af året medvirkede jeg i et væld af skrivekonkurrencer. Det gav få afslag og en masse antagelser, som jeg bryster mig godt og grundigt af. En af de ting, jeg var rigtig tilfreds med var, at det ikke kun var inden for en genre, at jeg kunne gøre mig bemærket. Og jeg fandt ud af, at ideerne blev ved med at komme fygende, nogle gange så voldsomt at jeg nærmest blev sneblind. En af de noveller, som står som noget specielt for mig i 2011, var novellen Harald Peder Kristensen, der er med i antologien Mit Østerbro. Jeg havde aldrig før skrevet historisk realisme, men det gik over al forventning. Dog tror jeg ikke, at det er en genre, jeg kommer til at gøre meget i. Men det er godt at vide at jeg kan, hvis den rette ide viser sig.
-------------------------

Fjorten officielle optrædener blev det til i løbet af året, og jeg fik virkelig prøvet nogle ting. For det første var jeg et officielt punkt på BogForum, og fik derved lov til at føle mig højt på strå og spise kirsebær med de store for en stakket stund. Det var sjovt at opdage, at nogle folk blandt andet var kommet for at opleve mig. Og så fik jeg givet min første ægte autograf. En anden "for første gang" var under Fantasticon, hvor Lars Ahn interviewede mig om min roman Pandaemonium. Jeg havde aldrig plapret så længe om mig selv i offentlighed, men det virkede som om det gik meget godt. Du kan selv bedømme lige her. En tredje ting jeg vil nævne er min optræden sammen med fem kolleger i Kristuskirken i marts. Vi havde hver især taget Langfredag under kraftig behandling, og det blev en minderig aften. Min tekst kan du læse under punktet Silvestri og kristendommen på netop denne blog! Som det sidste vil jeg nævne mit forsøg som interviewer/vært til Sfærisk Fredag, hvor jeg i mit hjem interviewede Kaspar Colling Nielsen for et live publikum. Det var rigtig hyggeligt, og jeg er sikker på at tilhørerne gik derfra med følelsen af at have oplevet noget.
-------------------------

I 2010 fik jeg min debut, nemlig Køtere dør om vinteren, en bog som jeg stadig er vanvittigt stolt af. Men i 2011 fik jeg ikke kun en selvstændig udgivelse, men to! De udkom samme dag, den 11.oktober, men ud over forfatteren er det også noget af det eneste de har tilfælles. Den ene er en kolossal zombieroman, kaldet Pandaemonium som er udgivet på forlaget Valeta. Den anden er en, i forhold til romanen, slank samling af science fiction-noveller som bærer titlen Faderens sønner. Udgivelsen af den tog SFC sig af. Med tre bøger på CV'et har jeg ganske godt, i særdeleshed fordi de viser at jeg besidder en eller anden form for bredde. De tre bøger minder nemlig ikke særlig meget om hinanden. Jeg har store forhåbninger for både Pandaemonium og Faderens sønner i løbet af 2012, og jeg håber også at folk der kan lide en af de to, vil bruge et par håndører på min første udgivelse. Ud over de to selvstændige udgivelser, fik jeg i løbet af 2011 udgivet 15 noveller i ebogs-form, i antologier eller i magasiner.
-------------------------

Andre spændende ting skete også i 2011. En af de store ting for mig var, at jeg blev optaget i det nystiftede Dansk Horror Selskab, en forening der arbejder for at udbrede kendskabet til genren horror og forhåbentligt derigennem kan vise de danske læsere, at horror så ganske bestemt ikke er er for børn. En helt anden var, at jeg for første gang er blevet inviteret til at bidrage til en antologi. Jeg kan i skrivende stund ikke sige så meget om den, andet end at den udkommer i løbet af 2012.
-------------------------

Som læserne af Del 1 allerede ved, skrev jeg i løbet af 2011 21 noveller. Der er nogle af dem, der for mig er store kandidater til udgivelse i løbet af 2012. Den første jeg vil nævne er Vinterklæder, et ufatteligt sørgmodigt stykke realisme, som jeg skrev i løbet af et enkelt døgn. Humlen, en helt nede på jorden-fantasyfortælling håber jeg også vil gøre sig godt i den konkurrence, hvori den nu medvirker. En sidste udvalgt bliver BjørnBjørn, et skævt stykke science fiction, der leger med tid og motion og Assistens Kirkegård.
-------------------------

2010 var et vildt år, men 2011 blev endnu vildere. 2012 skal virkelig være på mærkerne, hvis det skal have en chance for at nå i nærheden af de to forrige. Jeg vil dog hjælpe det så meget på vej som jeg kan, ved at færdigredigere min næste novellesamling (og forhåbentligt få den udgivet), blive ved med at skrive solen sort og vise mit ansigt så mange steder som det sig er muligt. Tak til alle jer, der har fulgt mine skriverier i løbet af 2011 - og endnu mere tak til dem, der også har investeret i mine bøger. Wir sehen uns - over and out.

Endnu et års skrivning, Del 1

Et skriveår til er gået, og 2011 har været et meget travlt et af slagsen. Ligesom sidste år bliver den todelt - og første del som dine øjne snart bevæger sig over, er en hyldest til min OCD-side - nemlig systematik. I 2011 fik jeg skrevet 21 noveller, et enkelt langdigt og så nogle løse ting.

-------------------------------------

Science Fiction
Sidesporet (6300 ord, februar) med i Faderens sønner
Stævnemøde (7100 ord, juli) med i Faderens sønner
BjørnBjørn (4600 ord, november)
Æskulap (5800 ord, december) indsendt til konkurrence

HorrorLabyrinthine (10900 ord, februar)
Morituri te salutant (9200 ord, maj) med i antologien Det sker igen fra forlaget Kandor
Hest (6600 ord, juni) vinder af Fantasticons novellekonkurrence
Tagged (3000 ord, august)Ved lejlighed (7400 ord, september)

Realisme
Sashimi (2700 ord, marts)
Harald Peder Kristensen (3300 ord, april) med i antologien Mit Østerbro
Sildig vækkelse (7000 ord, maj) med i den kommende antologi Manden med tinkruset fra Darklights
Carne vale (2700 ord, juni)
Kreta (2200 ord, september) indsendt til konkurrence
Vinterklæder (2500 ord, oktober)
Ansigt (realisme, november)

Fantasy
Fantasy (1800 ord, langdigt, juni)
Humlen (9500 ord, december) indsendt til konkurrence
Et horn i siden (4100 ord, december) indsendt til konkurrence

Fantastisk Fortælling
Sjæleforsørger (8900 ord, marts) med i antologien 10 noveller fra fantasiens univers fra Virabooks
Lod (8400 ord, august) kan købes online på eBooks2go

Genremash,Hvordan man slår sin kæreste ihjel (8500 ord, januar)

Skrinlagt
Anbefalet (fantastisk fortælling, skrinlagt ved 9000 ord, oktober)

Andet
Kapitel 2 i Valetas juleføljeton, Sort Sne

-------------------------------------
Efterhånden går det mere end godt for min produktion. Af de noveller, jeg skrev i 2009, er tæt ved 70% udgivet i en eller anden form. Af de noveller, jeg skrev i 2010 er tæt på 75% udgivet. Jeg ved ikke helt hvordan det går til, men hvis jeg er heldig, fortsætter det gode løb i fremtiden. Anden del af min årsrapport vil blandt andet snakke lidt om mine to selvstændige udgivelser, nogle af året store oplevelser og måske også løfte en flig for fremtiden. Stay tuned!