Årets (måske) sidste nyheder - om lektørudtalelse, anmeldelser, kommende events og lyrik

Det er blot en måned siden jeg sidst opdaterede med nyheder, men der er immervæk (herligt ord) sket en del siden sidst. Derfor vil jeg se at komme i gang, i stedet for at bruge al pladsen på en indledning.

Min nye novellesamling Kærlighedsfrugt, der udkom den 31. oktober, har fået en lektørudtalelse, og man man sige at det er en af de gode. Lektøren siger blandt andet:

"Der er tale om 14 meget forskellige gysernoveller, men det fungerer rigtig godt. Sproget er godt, og man får et godt billede af omgivelserne ... anbefales, hvis man mangler lidt på gyserhylden til de lidt ældre og voksne."

Jeg er tilfreds med udtalelsen, men den hyppige brug af ordet gyser skurrer i mine ører. Hvis man læser forordet til samlingen, vil man forstå hvorfor.

Selvsamme Kærlighedsfrugt har også fået sin første anmeldelse. Det er gyseren.dk, der står for den, og jeg vil tillade mig at citere Jette Holsts afsluttende bemærkning:

"Jeg synes bestemt, at det er lykkes Silvestri at vise forskellen mellem gys og horror, samtidig med at han demonstrerer genrens bredde. Han præsenterer i de 14 noveller læseren for alt lige fra varulve, vampyrer og genfærd, over psykopater, lovecraftiansk horror og monstre, til hekse og dæmoner. Alle serveres de på overraskende og anderledes måder, og selvom jeg ikke er lige vild med alle novellerne, er de gennemført og velskrevne og fortjener et stort publikum."


I 2015 ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. I den anledning præsenterede Politiken den 28. januar 28 nye digte af 28 kendte danske forfattere, som en genfortolkning af Halfdans ABC – de farverige børnerim, som generation efter generation har læst, elsket og lært udenad. Inspireret af denne nye ABC fik de to forfattere, Linda Nørgaard Framke og Brian P. Ørnbøl den idé, at det kunne være spændende at se noget tilsvarende fra en række dygtige forfattere, hvis navne Politiken blot næppe var kommet på, da de udvalgte deres 28. Idé blev hurtigt til virkelighed og de to redaktører kontaktede 28 mindre kendte forfattere fra hele landet, som hver fik et bogstav, at skrive ud fra. 

 

Jeg var så heldig at være en af de 28, og jeg valgte mig bogstavet H. Ud af det kom et digt, der især fokuserer på hvor stumt et H egentlig kan være. Hele samlingen er illustreret af Sara Hauge & Anne Mia Steno, og det fulde overskud går til at støtte Venligboerne. Hvis man vil købe e-bog eller lydbog, skal man følge dette link, og er man mere interesseret i papirudgaven, dette link. Selv om det efterhånden er sjældent at jeg skriver digte, var det fedt at få muligheden, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Ikke mindst fordi det er vand på min vanlige mølle om at udfordre sig selv som skribent. Hvis man har lyst til at høre samlingen blive præsenteret og efterfølgende købe et eksemplar, eller få sig en klejn chat med en at forfatterne, er der en lille reception på Absolon CPH på fredag den 11. december. Kom glad og tag alle vennerne med! Du kan melde dig til facebook-eventen lige her!

Nyhederne fortsætter dog. Først på måneden kom der en anmeldelse af Som et urværk, den tiende antologi i Lige under overfladen-serien, inden på Litteratursiden. Flere noveller, såsom Lars Ahn Pedersens Århundredets mand og Majbrit Høyrups Søhest, blev fremhævet af anmelderen Jette Holst, og sørme så om ikke også min novelle Taxa fik nogle gode ord med på vejen:

"Blandt mine favoritter er A. Silvestris novelle ”Taxa”. Her er det blevet muligt at rejse tilbage i tiden, men uden mulighed for at ændre noget. I taxaen sidder en mand på vej tilbage til sin søns fødselsdag, men hvorfor det så vigtigt for ham at nå frem? En både smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg."

Puha, der har godt nok samlet sig en bunke, men vi er stadig ikke færdige. Den 12. december, det vil altså sige på lørdag, er jeg en del af et fedt event i Odense. Dørene åbnes klokken 20, mellem 21 og 22 er der koncert med Ras Bolding, efterfulgt af oplæsning af Henrik S. Harksen, Nikolaj Johansen og undertegnede, og hele arrangementet rundes af med en fremvisning af The Nightmare Before Christmas ... og alting er gratis. Vi forfattere er blevet bedt om at møde op med nyskrevne tekster, og det gør vi så, og jeg glæder mig virkelig meget. Hvis du også vil med, kan du skrive dig på gæstelisten her. 

Så nåede vi vejs ende - eller næsten i hvert fald. Resten får vente, og det gør heller ikke spor. Jeg håber du har lyst til at investere i noget Silvestri til jul - hvis ikke til dig selv, så til dine nære og fjerne. Må sneen falde blidt på dig. 

Augusts arbejde 2015

Det er ikke sommer længere, det er ikke ferie længere og der er ikke meget tid til at skrive længere. Heldigvis er min lejlighed årstids-sikret, og lig tunnellerne under Stevns-fortet, holder den en behagelig temperatur året rundt. Det har været rigtig svært at starte på arbejdet igen efter ferien, men jeg har forsøgt at bevare momentum og få skrevet en masse. Det er heldigvis også sket.

 

I løbet af august skrev jeg to noveller, og arbejdede videre på min roman:

Fantomer (7000 ord, science fiction)

Den ellevte elefant (7100 ord, realisme)

Lea (12000 ord, i gang, roman)

Novellen Fantomer handler om Felix, der går en aftentur i en storby, hvor der næsten ingen mennesker er ude. De sidder i deres sorte lejligheder, med deres linser på. De linser giver dem mulighed for at se, føle og smage alt. Felix har ikke linser på. I stedet oplever han de andre mennesker, der som han, ikke har linser på. Han lever med dem, danser med dem, undgår dem. Og til sidst vender han blikket mod det arbejde, han har gang i. 

I Den ellevte elefant har Daniel Schwartz et frygteligt travlt liv, hvor han maksimalt fører fire samtaler om dagen. Mere kan han ikke holde ud. Han tænker aldrig på elefanter. Ikke før hans kone og søn tager på ferie i Thailand hos hans dagdriverbror Joakim, og vender hjem med en udskåret elefant. Det er svært for ham at tackle, og det bliver kun værre, da hans bror af mystiske årsager melder sin ankomst til jul.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår:

Cellemembran (om en kvinde, tusind tanker og overtro)

Den 20. august var jeg til oplæsningsarrangement i Odense i forbindelse med Spoken Word-festival. Det var Henrik Harksen fra forlaget HHP, der havde arrangeret at fem forfattere, der alle var udkommet hos ham hver især skulle læse et stykke af en tekst op, alt imens de blev akkompagneret af musikeren Ras Bolding. Eventet hed Gotisk Gys og Gru og det var en ret vild oplevelse - ikke mindst fordi der kom over 100 mennesker, og de sidste blev nødt til at stå i døren. Mellem de forskellige forfatteres oplæsninger (Niels Ole Busk, A. Silvestri, Nikolaj Johansen, Anders Edalis, Henrik Harksen) spillede Ras Bolding sets med to-tre numre, og kombinationen fungerede rigtig godt. Jeg læst op fra Al kødets gang, og jeg synes det gik ret godt. Det eneste jeg er lidt ærgerlig over er at den meget dygtige fotograf, der tog billeder af alle de optrædende, kom for sent til at fange mig. Heldigvis var Henrik Harksen hurtig på aftrækkeren, og knipsede et skud af mig. Jeg håber virkelig der kommer flere arrangementer af samme skuffe i fremtiden - det var fedt at være med.

September er proppet med projekter, så jo før jeg kommer i gang, desto bedre. Hav det fantastisk alle sammen!

Al kødets gang

For omkring halvandet år siden kom Henrik Harksen fra forlaget HHP til mig og spurgte om jeg ikke havde lyst til at skrive en kortroman til hans forlag. Den skulle være en del af en ny serie med undertitlen gotisk krimi, og hvordan jeg tolkede det, var op til mig. Jeg svarede at det kunne jeg godt, og nu er det så 2015 og kortromanen (på grænsen til at være en roman) er nu lige på trapperne.

 

Efter den indledende aftale, kom der en mail, hvor min nu forlægger skrev til mig, at han gerne ville se hvad jeg kunne gøre med følgende elementer: En familie og en mørk og dyster hemmelighed fra fortiden. Da jeg så hvad han havde foreslået, kunne jeg ikke gøre andet end at grine, for den konstellation af plot-elementer måtte vel næsten høre til de mest brugte - på linje med uopnåelig kærlighed mellem to unge fra forskellige kår eller hjem/ud/hjem-tanken. Efter jeg var færdig med at grine, begyndte jeg så at tænke, og noget af det første der faldt mig ind var, at når jeg var blevet serveret noget, der var set før, skulle jeg netop lade det lede mig og ikke stritte imod. Så jeg tilføjede yderligere elementer, der spillede på nogle af horrors konventioner - som f.eks. et gammelt hus og en dyb kælder.

Selv om jeg jonglerede og legede med nogle elementer, der kan opfattes som klichéer, forstod jeg også hurtigt, at der skulle være mere end det i fortællingen. Faktisk havde jeg ikke skrevet mere end en side eller to, før jeg tænkte at sproget i sig selv måtte gøres til en faktor. Resultatet af det er blevet, at Al kødets gang både kan læses som en gotisk krimi (med vægt på gotisk) og som et stykke realisme (på grænsen af socialrealisme). Hvad jeg er rigtig stolt af er at de to måder at se fortællingen på, ikke udelukker hinanden. 

Forsiden er direkte forbundet med fortællingen. Søren, der har forladt sit barndomshjem af uvisse grunde og for mange år siden, bliver kaldt hjem fordi hans mor ikke længere kan klare sig selv og Sørens eneste anden familie ikke er interesseret i at tage vare på hende. Søren bliver dog lokket med udsigten til at arve familiens formue og firma, ting der tilsammen vil kunne gøre livet meget komfortabelt for ham. Jeg er meget glad for at forsiden kommunikerer en blanding af det gotiske og det krimi-fokuserede. Der er noget ganske ildevarslende over løkker, der kan strammes til og samtidig er reb både et effektivt redskab til at begå mange forbrydelser og ladet med symbolik. Det er sådan lidt mumser, hvis man spørger mig.

Er det så anderledes at have skrevet en fortælling, fordi man bliver bedt om det? Ja, selvfølgelig er det det og nej, det er det ikke. Inden jeg skrev Al kødets gang havde jeg allerede en spøgelsesagtig outline liggende til noget større, og det var den idé der blev skrevet sammen med forlæggerens tanker - så på den måde kan man sige at jeg faktisk fik de resterende brikker til historien, netop ved at blive bedt om at skrive den. Skriveprocessen har dog været identisk - ikke mindst fordi jeg har haft mine sædvanlige frie hænder til at vride og vende fortællingen som jeg ville. Forlæggeren og jeg har kommunikeret en del frem og tilbage over mail, slutningen er blevet skrevet om, og der er blevet tilføjet nogle flere kapitler i forhold til første udkast, men alle de ting ville også være sket med et 'normalt' manus. Så egentlig vil jeg gå i rette mig selv. Det har været præcis det samme som at skrive noget uden at blive bedt om det, og det gør Al kødets gang lige så meget mit barn som mine andre udgivelser.

Jeg håber du har lyst til at købe den og læse den. Jeg synes i hvert fald den er det værd. Så meget, at jeg i dette indlæg har holdt kortene helt tæt ind til kroppen, for ikke at ødelægge noget. Al kødets gang udkommer den 15. juli på HHP og kan købes ved at følge linket.

Trailer 77 - uddrag af Itu

Det hænder at man får nogle meget sære ideer. Faktisk er de ideer og tanker så sære, at muligheden for at de nogensinde bliver rigtig brugt i en fortælling, er tæt på nul. Det hænder også at der kommer en besynderlig indkaldelse til en antologi, og så finder de to abnormiteter hinanden. Det var sådan novellen Itu blev skabt.

Itu er en del af den kommende science fiction/horror-antologi Universets mørke fra H. Harksen Productions. I den roder jeg med en ide om tid, ikke som noget liniært eller konkret, men som en enorm, biologisk sump af rester og tider. Novellen starter (som I kan læse) ganske normalt ud, men efterhånden regredierer den tekstmæssigt til et ubehageligt kaos uden underliggende orden. Da jeg skrev novellen var jeg overbevist om at den aldrig ville finde noget hjem. Det gjorde den til min store overraskelse, og jeg vil elske at høre hvad mine læsere synes, når de engang får mulighed for at læse historien til ende.

"Han stod lige under uret. Med den ene hånd strakt frem, i en tiggende gestus. Jeg havde lyst til at give ham et eller andet, men jeg vidste instinktivt at det ikke handlede om penge. Ej heller mad, omsorg eller glæde. At det han ønskede sig kunne ingen give ham. Egentlig havde jeg travlt; jeg var ventet på Axeltorv om mindre end en halv time, men alligevel blev jeg stående. Bevægede mig langsomt, cirklende, som var jeg en løve i færd med at nidstirre mit bytte. Drengen var dragende i sin velkendte ækelhed.

En eller anden måtte have ringet til politiet, for pludselig banede to betjente sig gennem mylderet. Folk havde stillet sig op som var det en trafikulykke. Strakte hals for at kunne se. Betjentene bad utålmodigt folk om at flytte sig og passe deres egne sager, men ingen tog notits af ordensmagten. Nu ved jeg at det slet ikke var som en trafikulykke. Hvor mennesker samles i skadefro over at de stadig er i live og den stakkels idiot er død. Den analogi, der ville have passet her, var natsværmere. Der flaksede hjernedøde rundt og rundt om den blålige lampe fyldt med elektricitet, lykkeligt uvidende om fremtiden fyldt med pludselig død.

Jeg så på mit ur. På det punkt var jeg gammeldags. Der var lidt over tyve minutter til mit møde. Som alle de andre strakte jeg hals, selv om jeg stod på forreste række. En af betjentene satte sig på hug foran drengen og begyndte at snakke til ham. Den anden blev stående med hænderne i siden og et udtryk af kedsomhed plastret på ansigtet. De fik sikkert opgaver som den her ti gange i døgnet.

Drengen ændrede ikke holdning eller blik. Først nu opdagede den ene betjent drengens baghoved. Kedsomheden raslede af ham og han kontaktede stationen over radioen. Imens blev den anden siddende og spurgte højt drengen, om han var kommet til skade eller om han vidste hvor hans mor var. Intet af det rykkede så meget som et atom i drengens ansigt. Jeg skulle lige til at gå, da betjenten tog fat i drengens fremstrakte hånd og gjorde mine til at trække af med ham. Det var der virkeligheden flækkede som en overmoden melon.

Men jeg så til, greb drengen fat i politimandens hånd og klemte til. Først troede jeg at drengen stadig havde en hånd, men tænderne der voksede frem af kødet og dannede kæber, der lignede en ulvs var gået i stedet for fingrene. Med en knasende lyd bed tænderne tværs gennem politimandens hånd. Stumperne sprang og dansede på de sorte og rødbrune fliser. Jeg stirrede, til øjnene var ved at trille ud af hovedet på mig. Den sårede politimand gloede lamslået på sin hånd, hvorfra senerne dinglede. Først nu nåede smerteimpulserne til hans hjerne og et tågeagtigt skrig vaklede ud af hans mund. På det tidspunkt var drengen i fuld gang med … at blive til noget andet.

Hans ansigtstræk flød ud, en dej der blev rørt sammen. Tøjet flænsede under et indre tryk og ud af drengens brystkasse voksede stødtænder. Musklerne stod frem som tove i hans hals, indtil det der havde været hovedet blev kløvet på langs indefra. Med et grynt faldt hans forover, og jeg kunne se direkte ned i halshullet. Tænder, som på en lampret fyldte hele svælget. Lynhurtigt kastede drengen sig over den sårede politimand, og de faldt omkuld på gulvet. Det gav et ryk i politimanden, da stødtænderne maste sig igennem hans maveregion og brød frem af ryggen. Det var alt sammen sket på under tre sekunder."

Marts arbejde 2014

For første gang siden efteråret, kunne jeg her i mandags tage mig en løbetur, kun iført t-shirt og shorts. Som alle ved er det et ømt syn - men i det mindste bebuder det at den lange vinter er ved at smelte bort. Når der kommer mere lys, kommer der også mere energi - og det har jeg også brug for med alle de projekter, der ligger og venter. Men inden vi kommer til de nye ting - så lad os se hvad det blev til i marts:

Monument (realisme, 4200 ord)
Mimesis (fantastisk fortælling/horror, 6400 ord)

I Monument er historiens jeg godt ved muffen, ja, der er faktisk ikke det, han ikke kan købe. Undtagen selvfølgelig sin døde kone tilbage. Heldigvis kan han stille så mange andre ting op for at få orden på sit liv - ting der har at gøre med mursten og mørtel, tavshed og død.

Mimesis udforsker pizzamanden Alessandros liv. Født i Napoli, opvokset i Napoli og har drevet virke i Napoli. Han savner sin hjemby, for der hvor han er findes Napoli slet ikke. Faktisk er der ikke noget der eksisterer, før en mand ved navn David viller det til at findes. Det inkluderer Alessandro. Det inkluderer Alessandros minder.

Sidst på måneden var der genreaften i Dansk Forfatterforening. Det var lykkedes mig at få lov til at invitere et par oplægsholdere, så Niels Dalgaard, Henrik S. Harksen og Helle Tofft fra forlaget Valeta tog sig af at fortælle om henholdsvis science fiction, horror og forlæggerbranchen. Det var nogle meget forskellige oplæg, men heldigvis var det relativt store publikum interesserede og kom med mange spørgsmål. Selv havde jeg lavet et oplæg for lægmand om fantasy, og det virkede som om det faldt i god jord hos tilhørerne. Med yderligere arbejde kunne det være fundament for et regulært foredrag.

I løbet af marts blev sidste hånd også lagt på min dobbeltroman Ambrosia/Live - der er kommet prøvetryk fra pressen og nu florerer der også en bogtrailer til mit kommende værk. Derfor har jeg selvfølgelig set mit nødsaget til at oprette en side her på bloggen, der udelukkende handler om A/L - so behold. Der er lidt tom lige nu, men der kommer mere på i fremtiden. Den officielle udgivelsesdato er 15/4.

Efter et møde med mit forlag, ser fremtiden meget lys ud for undertegnede. Selv om der er meget, der endnu ikke kan siges, vil jeg med fremskudt hage påstå at verden kommer til at se noget nyt fra mig ca. hvert halve år i det næste lange stykke tid. Lige nu arbejder jeg på en horror-samling - 12-13 noveller, der alle er skrevet, men nu skal igennem redigeringsmøllen. Ligeledes er der en hel del længere ting i støbeskeen - en kortroman og ikke mindst Odd ... troede I jeg havde glemt den? ;)

April byder på rigtig meget skrivning - og et par eksperimenter eller to ... for ikke at nævne en oplæsning i Næstved den 25/4. Følg med!

Februars arbejde 2014

Årets anden måned er passé og som altid er jeg glad for at se den forsvinde i bakspejlet. Den er altid lige de der par dage for kort til at man helt kan nå det man skal. De otteogtyve dage var proppet med forskellige skriverelaterede ting, men  vanen tro lægger vi ud med det, det er lykkedes mig at skrive færdigt. Som noget nyt føjer jeg en række billeder til hver historie. Disse billeder er på min Pinterest-profil og har alle noget at gøre med fortællingen.

I løngangen (horror, 10800 ord)
Magnum opus (science fiction, 10300 ord)

Titel: I løngangen Sted: Bar. Persongalleri: Journalist og forhindringsløber. WTF: En løbetur fra København til Ankara, der kun tog lidt over en time. Andet: Træer, græs og blomster der er bygget af tid og skygger. Alt i alt en noget anderledes og grim historie.

I Magnum opus handler det om Alex, der er funebarista. I fremtiden anvendes afdødes data til at skabe musik ud af, som så senere bliver spillet til den dødes begravelse. Til at hjælpe sig har Alex computeren Sebastian. Men de to er ikke helt enige om hvordan deres nyeste klient skal behandles.

Ud over mine noveller, hvor sidstnævnte allerede er sendt ind til SFCs årlige novelleindkaldelse, har jeg også været på et godt og langt ophold på Hald Hovedgaard. Der skrev jeg udelukkende på en realistisk roman, der har titlen Lea. Den bruger et væld af stilarter og udtryksformer, så der er en mulighed for at det blive ret unikt. Indtil videre står ordtælleren på lidt under de 33.000 ord.

Men det hele skulle jo ikke kun gå op i mig selv. Som allerede nævnt i mit tidligere indlæg, har jeg arbejdet på et undervisningsmateriale til en novellesamling. Dette har jeg nu umiddelbart lagt en sidste hånd på, og slutproduktet er jeg ret tilfreds med. 21 sider fyldt med arbejdsspørgsmål, supplerende læsning, begrebsindføring og hvad der ellers er af gode ting. Det har været meget tidskrævende og jeg har ikke tal på hvor mange aftener jeg har siddet oppe til sent for at finde på de nødvendige og bedste vendinger. Du hopper i sædet - for du vil gerne vide hvad det så er for en samling. Det er ganske tys-tys ... indtil jeg får grønt lys fra forlaget.

Min novelle En sang om vand, der snart optræder i antologien Mørke guders templer fra H.Harksen Productions har også været en gang gennem redigeringsmøllen, og det ser ganske godt ud. Ligeledes har jeg i denne måned skrevet et satirisk stykke prosa som optakt til arrangementet i DFF, men desværre var jeg for sent ude til at det kunne komme med i medlemsbladet. Og som en sidste ting er det også blevet til en ansøgning om arbejdslegat. Helst det tre-årige, men hvis det ikke kan være på anden måde, må jeg vel nøjes med et et-årigt.

Marts er rolig i forhold til februar, men det er ikke det samme som at der intet er på programmet. Der skal skrives en anmeldelse til Metrord, konstrueres et oplæg om fantasy til førnævnte arrangement, og så er det blevet på tide at jeg hiver min gothic crime-fortælling frem fra gemmerne. Al kødets gangs skelet står klar - men kød, blod og sener skal også skrives til. Nu må vi se hvor meget jeg når.

Det er forår - og derfor er der nyheder!

Hvis jeg ikke husker meget forkert, er det første gang i bloggens historie, at der er to på hinanden følgende indlæg, der drejer sig om nyheder. Ofte handler min indlæg om antologier eller lignende, og selvom I ikke helt slipper for det, er der her fokus på en ganske anden del af forfatterlivet - nemlig at vise sit fjæs offentligt. I marts sker det hele to gange.

The smoothness ...

Første gang er allerede den kommende fredag (7. marts). Hvert år afholder de studerende på IKK (Institut for Kunst og Kultur) en todages festival, og i år er emnet science fiction. Da jeg på mine gode dage påstår at jeg ved lidt om det, er jeg i den heldige situation at en enkelt mail til dem har skaffet undertegnede og Lars Ahn Pedersen en plads i en paneldebat om Science fiction som lavkultur eller finkultur. Den finder allerede sted klokken 13.30, og for at I ikke skal kede jer over vores vante ansigter, er Bo Tao Michaëlis og Karsten Ifversen også en del af panelet. Det skal nok blive sjovt - og forhåbentligt informativt as well.

I den anden ende af måneden ligger datoen 29/3. Over vinteren har jeg arbejdet hårdt sammen med DFF om at få et arrangement om "de udskældte genrer" op at stå. Det er nu lykkedes, og det er med stolthed i stemmen at jeg kan afsløre, hvem der skal tage stilling til sådanne spørgsmål som: Hvordan er det lykkedes krimien at blive accepteret og hvorfor anses horror og science fiction som ungdomsgenrer i Danmark. Til at tage sig af science fiction, er Niels Dalgaard klar til at tale, på horror-delen er det Henrik S. Harksen der kommer med nogle pointer og for at belyse forlagenes side af projektet, vil repræsentanter for forlaget Valeta komme med deres guldkorn. Selv vil jeg (meget kort) tage mig af fantasy og ellers præsentere oplægsholderne for publikum. Hele balladen rundes af med en middag og sandsynligvis en større diskussion. Aftenen forløber fra 16:30 til 23:00.

Nok om mit grimme fjæs. Tidligt i morges fik jeg at vide over mailen, at jeg var så heldig at min novelle skrevet i 2013s døende dage er kommet med i antologien Dansk Fantasy 2014. Min novelle hedder Lyden af blade, der falder fra Omi-træet og er vel nærmest en blanding af en fabel og et eventyr. Og så kan den forresten læses både forfra og bagfra ;)

Samtidig skal det også nævnes at nu er det muligt at stemme om hvem der skal have Niels Klim-prisen i år. Undertegnede har som allerede nævnt tre kandidater, og ville frygtelig gerne fylde de tomme huller i reolen ud med science fiction-hæder. Derfor: Til stemmeurnerne!

Til sidst kommer måske den største nyhed. I skrivende stund er Ambrosia/Live færdigredigeret, har været hos korrekturmanden og er nu ved at blive vendt og drejet på forlaget. Hvad betyder det? Meget enkelt: Min første selvstændige udgivelse siden efteråret 2012 er lige på trapperne. Praised be the Lord!!

Året der gik: 2013, Del 1

Det er den tid på året, hvor der skal ses tilbage - fordi det er en trend, men mest så jeg selv kan holde styr på de ting, jeg går og laver. Sidste år var årsrapporten tredelt - det ser ud som om den også bliver det i år. En statistik, en tekst og nogle billeder.

2013 blev på alle måder mere travl end 2012, og det på trods af at jeg ikke havde en selvstændig udgivelse. Til gengæld medvirkede jeg i seks antologier og et blad. Der hvor tiden virkelig blev røvet var dog væk fra tastaturet, men det kan der læses meget mere om i del 2. Nu kommer de hårde facts på bordet.

Det er efterhånden nødvendigt med projekt-struktur!

Som de andre år har jeg holdt mit fortsæt med at skrive 500 ord om dagen - faktisk er jeg også i år gået langt over det tal. I løbet af 2013 skrev jeg 24 noveller, seks stykker kortprosa, halvdelen af en roman og redigerede to af mine egne kortromaner. I løbet af dette år har jeg også haft besøg af over 60.000 mennesker på min blog - og selv når man tager al spam-trafikken væk, er jeg ganske tilfreds. Og nu - the facts!

--------------------------------------------------------------------------------

Science Fiction

I sit ansigts sved (11400 ord, februar) med i antologien Farvel, min astronaut fra SFC

Høns (1800 ord, maj) nummer to i konkurrence i anledning af Køges 750 års jubilæum.

Den allersidste dans (5100 ord, maj) med i antologien Undergang fra forlaget Valeta

Besynderlig mand set ved Søerne (1200 ord, december) artikel

Horror

Margrethe-skål (11000 ord, april )

Sølv og silke (6800 ord, september)
Transfusion (7900 ord, september)

Sammen (5200 ord, december)

Realisme

Stumtjener (2400 ord, februar)

Om Carmen (5200 ord, marts)

Listen (11700 ord, juni)

Bafuye bahagaze (8300 ord, juli)

Time share (2900 ord, august)
Man skyder da dyr (7100 ord, august)

Transpiration (5200 ord, oktober)

Flagermus (4900 ord, november) med i konkurrence

Fantastisk fortælling/hybrider

Triumvirat og øl (realisme/weird fiction, 6900 ord, januar)

Mester Prosopido (fantastisk fortælling/horror, 9100 ord, marts) med i antologien Mestertyvens sidste ønske fra Kandor/Replikant

Blot en mindre undergang (fantastisk fortælling/humor, 6900 ord, april)

Krystal (fantastisk fortælling/realisme, 2500 ord, maj)

Hr. Shetanis sjældne fugle (fantastisk fortælling, 2500 ord, maj)

En sang om vand (fantastisk fortælling/horror, 7100 ord, oktober) med i antologien Mørke guders templer fra H. Harksen Productions

Itu (horror/science fiction, 5500 ord, november) indsendt til konkurrence

Lyden af blade der falder fra Omi-træet (fantastisk fortælling,5500 ord, december)

Skrinlagt

Alle zoner (science fiction, skrinlagt ved 12500 ord, januar)

Andet

Garden of/Equal footing/DNAed/Rotation (science fiction, sammenlagt 4000 ord, juli)

Santa's suit/Last minute shopping (horror, sammenlagt 500 ord, december)

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg er stadig mere end tilfreds med mine novellers skæbne, da mange af dem finder vej ud i verden. Ligeledes har mange af årets noveller allerede en plads i fremtidige novellesamlinger. En spøjs tendens er at jeg sidste år har arbejdet rigtig meget med genrehybrider - om det er et udslag af tilfældigheder eller om jeg finder genrerne for snævre, må dette år vise.

Næste del vil handle om de oplevelser jeg har haft som forfatter i løbet af 2013 - som blev et ganske anderledes år end 2012. Og der lover jeg at skrive sammenhængende og tilmed vise billeder. Indtil da må I hygge jer med årets første tømmermænd.

Trailer 62 - uddrag af Hamskifte

Sidste år fik jeg en henvendelse fra H.Harksen Productions. Der blev barslet med en ny ide til et horrorkoncept, og kunne det monstro være muligt at jeg havde lyst til at bidrage til antalogien? Jeg svarede ja og fik hurtigt sendt et fotografi - et fotografi, min novelle skulle tage udspring i. På den måde kom Hamskifte til verden, Indtil da havde det meste af den horror jeg havde bedrevet været blodig og fysisk - derfor valgte jeg at gå en ganske anden retning med Hamskifte, der på sin egen måde formår både at være bevægende og stille ... og rigtig modbydelig. Den kan, selvfølgelig, findes i sin fulde længde i antologien Pix.

"Nogle uddrives venligt, men bestemt. Som når man på fjerdedagen beder en irriterende gæst om at tage videre. Andre uddrives som om Satan selv er trængt ind i dem og fra deres center vokser og vokser, indtil de sprængtes i en regn af små kroppe. Det er ikke til at sige, hvorfor det er sådan. Nogle siger, at det har noget at gøre med hvor gode mennesker vi har været. Hvis det er sådan, er det ikke fair. Hvorfor skal nogen så have femogfyrre år til at blive et godt menneske, mens andre bare får femten? Der er kun en ting, der er helt sikkert. At det sker før eller siden. Alle kender børnesangen:

Nogle bliver store

Nogle bliver små

Nogle bliver lodne med haler på

Holmén blev uddrevet, mens far holdt ham i sine arme. Det var ovre på et øjeblik. Det er alt hvad han har fortalt om den dag. Ikke noget om, hvad der uddrev Holmén, eller om der var noget varsel. I hans øjne ved jeg bedre. Han nåede at se noget. Jeg ved ikke hvad det var, men fra den dag af, blev hans spørgsmål til mig mørkere. Mere … opgivende. Måske forandrede jeg mig også, selv om jeg ikke vidste. Viden er en mærkelig følgesvend."