Tekstoceanet - Den sociale antologi (kuldsejlet antologi)

Akkeja, manne. Der har været stille på Tekstoceanet de sidste par måneder, og det er fordi banken og andre projekter har krævet sit. Det betyder desværre også, at inden længe lukker vi ned for driften. Der er ikke besøgende nok, og så kan det være vanskeligt at drive forretning. Dog har et par af jer booket billetter til vinterens og forårets rejser, og selvfølgelig sejler vi de sidste par ture i al fordragelighed. Så stig ombord, så fyrer vi op under kedlerne og tøffer ud på det store Tekstocean.

Som læsere af min blog ved, har jeg deltaget i mange antologier, og det betyder også, at jeg har sendt ind til rigtig mange. Det har alle dage været sjovt at spille med på diverse forlags ideer - noveller om begyndelser, noveller om vampyrer, korte noveller, lange noveller - de forskellige krav har været en del af det skægge. Og langt de fleste antologier bliver også til noget. Nogle gange går der et par måneder, andre gange et par år. Dog er der også de sjældne få, der aldrig blev til noget - og det selvom der var blevet annonceret, hvem der var kommet med i den. En af de antologier var Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau.

Kortprosastykket Gråd har stået på min 'kommende' liste i 6 år. Nu forsvinder det.

I 2011 åbnede Det Poetiske Bureau for bidrag til Den sociale antologi. Der var et ønske om at de individuelle kunstnere udtrykte sig frit, og det betød også i valg af medium. Du kan læse hele det gamle opslag her. Jeg rodede i mine gemmer, og fandt tre tekster, jeg mente levede op til konceptet. En kortprosa-tekst med titlen Gråd og to digte, Demokrati og Det Er. På det tidspunkt var jeg næsten gået helt over til prosa, så det var sjovt lige at genbesøge lyrikken for en kort bemærkning. Jeg sendte teksterne ind, og skrev videre på helt andre projekter. 2011 var jo det år, hvor jeg endte med at have to udgivelser, så der var travlt dengang. Der gik et par måneder, og så i august fik jeg at vide at de gerne ville bruge den ene af mine tekster, nemlig kortprosastykket. Der ville være reception med mulighed for oplæsning i slutningen af 2011, sådan stod der i mailen, og hurra for det.

Jeg kan huske, at jeg var rigtig glad. Året før havde jeg fået antaget et par digte i Det Poetiske Bureaus antologi Fragmenter, og det var fedt at jeg nu også kunne notere mig kortprosaist på visitkortet, ved siden af lyriker, novelleforfatter og romanforfatter. Så jeg skrev tilbage, sagde tak og så skete der ikke mere. Til at begynde med noterede jeg mig det knapt - jeg havde jo travlt alle mulige andre steder, men da vi nåede 2012 og der stadig ikke var sket noget, begyndte jeg at undre mig. Set i bakspejlet undrer jeg mig også over, at jeg ikke sendte dem en mail, eller dukkede op i bureauet, da det dengang lå meget kort fra mit hjem, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg blev i stedet ved med, hele vejen igennem '12, og '13 for den sags skyld at undre mig. Når jeg mødte andre, jeg vidste var kommet med, spurgte jeg mig altid for, om de vidste noget om hvad der var sket, og ikke mindst om samlingen ville udkomme på et tidspunkt.

Gradvist stykkede der sig et billede sammen af at redaktionen på samlingen havde været ramt af mange plager. Ud over intern uenighed, blev en af hovedredaktørerne alvorligt syg, en anden gik fra projektet i vrede, der var vist en del problemer med noget grafik, vist noget med penge og derefter var der meget tvivl om, hvordan projektet skulle føres videre. Alt dette er gisninger, for jeg ved faktisk stadig ikke præcis hvad der skete - eller hvor sande, eller subjektive de fragmenter (pun intended) jeg har fået om hvorfor antologien gik i vasken egentlig er. To ting ved jeg dog helt klart. Nemlig at antologien ikke blev trykt og at der ikke blev meldt ud til forfatterne, at antologien ikke blev til noget. Måske ligger der stadig en dummy af Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau og samler støv. Måske er den aldeles glemt.

Nu stryger jeg den fra min liste over kommende udgivelser - og det vil sige, at kortprosastykket Gråd nok aldrig kommer ud. Heldigvis fik jeg udgivet kortprosa i antologien Vintage '13, så jeg kan alligevel kalde mig kortprosaist. Det er et vilkår, at udgivelser, egne såvel som i antologier, kan smuldre til ingenting, og af og til ved man ikke hvorfor. Med Den Sociale Antologi gik der noget galt efter teksterne var på plads, men hvad er ikke til at sige præcist og er egentligt også lige meget, for der kom ingen antologi ud af det. Men i Tekstoceanets dybder er der ikke noget, der forsvinder for altid, og derfor har jeg bjærget det originale dokument, så I får muligheden for at læse Gråd ... og digtene Demokrati og Det Er, der blev valgt fra i første omgang. Så må I vurdere om de er ældet med ynde eller ej.

Så er der gang i motoren, og det er næsten synd at vende om, nu hvor vi er kommet så langt. Men derinde på bredden venter vores liv på os, og det skulle man nødigt komme for sent til. Det var en blid tur på Tekstoceanet, og jeg håber du nød at mærke januarvinden kærtegne dine kinder med frostkys og isfingre. Tak fordi du var med, på denne næstsidste tur ud på Tekstoceanet, og skulle du have lyst til at sige noget, så skriv blot!

Det Der Samler by Amdi Silvestri on Scribd

Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst) 
Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)
Tekstoceanet - Tilfældet Poul Klimt (novelle)

Tekstoceanet - Poetiske obligationer (digte+grafik)

Velkommen tilbage ombord, både til letmatroserne og de faste passagerer. Det er tre uger siden vi sidst udforskede bølgen den blå, men heldigvis vendte vi sunde og raske tilbage fra den tur, der markerede indgangen til 2016's sejladser. Indtil videre har vi besøgt så herlige steder som en rørende slægtsfortælling fra Andeby, været en flue på væggen i ventetidshjemmet Hjertely, besøgt en sjælekonstruktør, løbet med fistelstemmer, hørt Gud, raset mod parnasset og fået et lille kig ind i kaptajnen på dette skibs sjæl. Nu stævner vi atter ud på det dybe Tekstocean og i dag skal vi langt tilbage, helt til dengang hvor jeg stadig havde langt hår og sitet digte.dk ikke var lukket ned. Så kast fortøjningerne og lad os sætte kul under motoren.

Tiden på digte.dk har jeg allerede berørt i et tidligere indlæg, men det kan ikke skade at fortælle lidt mere om den tid. Digte.dk blev lidt af et evigt eksperimentarium for mig. Jeg både hadede og elskede at være derinde. Elskede, fordi kunne jeg få afløb for alle de sære ord og vendinger, der insisterede på at krybe rundt i mit kranium, og hadede det, fordi jeg brugte alt for lang tid på at forvente at andre folk ville kommentere mine skriblerier. Vi taler her 2005-2006, et stykke fortid der sjovt nok virker

Sådan så digte.dk ud dengang.

fjernere på mig end 1990erne gør. En af de ting der automatisk fulgte med digte.dk, var at man lærte om et sted der hed Underskoven. Et forum, hvor man kunne komme og læse sine skriverier op. Jeg var fyldt med følelsen af at være skidedygtig, og trangen til at udbrede mig til flest mulige, så jeg begyndte at dukke op i Magstræde, hvor lyriksessionerne blev afholdt. Det var sjovt, og det var godt for mig at være der i en periode. Jeg fik trænet mine oplæsninger, blev sikker på hvordan man agerer foran et publikum og mistede heldigvis også et par kanter af selvfedheden. Dog, som vi nærmede os 2010, kom jeg der mindre og mindre, og til sidst holdt jeg helt op. Det var der mange grunde til. En af dem selvfølgelig at jeg nu primært skrev prosa. En anden at jeg begyndte at have rigtig travlt med helt andre ting.

I løbet af de mange oplæsningsår fik jeg kontakt med en masse andre, der ikke bare skrev, men også læste op, lavede musik, malede, komponerede, udgav og en helvedes masse andet. En kreativ bikube fyldt med lige dele honning og stik; tag ikke fejl, nogle gange var et velplaceret stik bedre end at blive druknet i honning, i hvert fald når man gerne ville udvikle sig. Rigtig mange af de kontakter har jeg den dag i dag, og det er altid rart at snakke med dem, når vi lige mødes. Et af de steder mange, der også læste op i Underskoven, frekventerede, hed Det Poetiske Bureau. Ud over at være meget aktiv på oplæserscenen, havde (og har) Det Poetiske Bureau også et forlag. Desværre blev de på et tidspunkt hjemløse, og indkaldte derfor nogle ordentlige håndfulde mennesker til at hjælpe dem - og jeg var en af dem.

Det Poetiske Bureau havde fundet et sted, hvor de ville reetablere sig. Det kostede 50.000 kroner, som de ikke lige havde. Derfor fik de den idé at udstede obligationer ... hvor hver obligation samtidig var et unikt kunstværk. På den måde kunne man trefoldigt gøre noget ikke bare for kunsten, men også for køberen og den individuelle forfatter/billedkunstner. Ud over salget blev der desuden indkaldt til en workshop - den video kan du se lige her. Jeg valgte at donere to af mine digte og et billeddigt, noget jeg lavede en hel del af den gang. Nu, for første gang siden 2011, hvor de kom til salg, har du mulighed for at læse dem offentligt. Som altid vil jeg elske en kommentar, et share eller et like (eller måske to?)

Jeg ved faktisk ikke hvordan det endte med obligationerne, men jeg ved at Det Poetiske Bureau helt sikkert overlevede, og i disse tider står for forskellige arrangementer rundt omkring. Ligeledes ligger deres butik/forlag i Møllegade på Nørrebro. Det kan sagtens være at der stadig er obligationer til salg, så hvis du har lyst til at erhverve dig en original Silvestri, så har du måske stadig chancen. Hvis du er interesseret i lyrik, er en del af Det Poetiske Bureaus profil også at udgive verdenskendte digtere, så de er klart et blik værd.

Så vender vi atter snuden mod de hjemlige himmelstrøg, hvor de første gnister af forår sætter sig som smykker i vores skæg og bakkenbarter. Jeg håber du bliver ved med at følge mig på min blog, og at du får lyst til at læse mine bøger - det er et enligt og fromt ønske fra denne kaptajn. Måske når vi endnu en udflugt med den gamle krydser inden februar siger farvel, men det er kun et måske, da maskinen skal tjekkes for fejl. Dog, vær klar når fløjten lyder, for så snupper vi endnu en tur på det vidunderlige Tekstocean. Splitte mine (og dine) bramsejl!

Obligations Dig Te

Årets (måske) sidste nyheder - om lektørudtalelse, anmeldelser, kommende events og lyrik

Det er blot en måned siden jeg sidst opdaterede med nyheder, men der er immervæk (herligt ord) sket en del siden sidst. Derfor vil jeg se at komme i gang, i stedet for at bruge al pladsen på en indledning.

Min nye novellesamling Kærlighedsfrugt, der udkom den 31. oktober, har fået en lektørudtalelse, og man man sige at det er en af de gode. Lektøren siger blandt andet:

"Der er tale om 14 meget forskellige gysernoveller, men det fungerer rigtig godt. Sproget er godt, og man får et godt billede af omgivelserne ... anbefales, hvis man mangler lidt på gyserhylden til de lidt ældre og voksne."

Jeg er tilfreds med udtalelsen, men den hyppige brug af ordet gyser skurrer i mine ører. Hvis man læser forordet til samlingen, vil man forstå hvorfor.

Selvsamme Kærlighedsfrugt har også fået sin første anmeldelse. Det er gyseren.dk, der står for den, og jeg vil tillade mig at citere Jette Holsts afsluttende bemærkning:

"Jeg synes bestemt, at det er lykkes Silvestri at vise forskellen mellem gys og horror, samtidig med at han demonstrerer genrens bredde. Han præsenterer i de 14 noveller læseren for alt lige fra varulve, vampyrer og genfærd, over psykopater, lovecraftiansk horror og monstre, til hekse og dæmoner. Alle serveres de på overraskende og anderledes måder, og selvom jeg ikke er lige vild med alle novellerne, er de gennemført og velskrevne og fortjener et stort publikum."


I 2015 ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. I den anledning præsenterede Politiken den 28. januar 28 nye digte af 28 kendte danske forfattere, som en genfortolkning af Halfdans ABC – de farverige børnerim, som generation efter generation har læst, elsket og lært udenad. Inspireret af denne nye ABC fik de to forfattere, Linda Nørgaard Framke og Brian P. Ørnbøl den idé, at det kunne være spændende at se noget tilsvarende fra en række dygtige forfattere, hvis navne Politiken blot næppe var kommet på, da de udvalgte deres 28. Idé blev hurtigt til virkelighed og de to redaktører kontaktede 28 mindre kendte forfattere fra hele landet, som hver fik et bogstav, at skrive ud fra. 

 

Jeg var så heldig at være en af de 28, og jeg valgte mig bogstavet H. Ud af det kom et digt, der især fokuserer på hvor stumt et H egentlig kan være. Hele samlingen er illustreret af Sara Hauge & Anne Mia Steno, og det fulde overskud går til at støtte Venligboerne. Hvis man vil købe e-bog eller lydbog, skal man følge dette link, og er man mere interesseret i papirudgaven, dette link. Selv om det efterhånden er sjældent at jeg skriver digte, var det fedt at få muligheden, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Ikke mindst fordi det er vand på min vanlige mølle om at udfordre sig selv som skribent. Hvis man har lyst til at høre samlingen blive præsenteret og efterfølgende købe et eksemplar, eller få sig en klejn chat med en at forfatterne, er der en lille reception på Absolon CPH på fredag den 11. december. Kom glad og tag alle vennerne med! Du kan melde dig til facebook-eventen lige her!

Nyhederne fortsætter dog. Først på måneden kom der en anmeldelse af Som et urværk, den tiende antologi i Lige under overfladen-serien, inden på Litteratursiden. Flere noveller, såsom Lars Ahn Pedersens Århundredets mand og Majbrit Høyrups Søhest, blev fremhævet af anmelderen Jette Holst, og sørme så om ikke også min novelle Taxa fik nogle gode ord med på vejen:

"Blandt mine favoritter er A. Silvestris novelle ”Taxa”. Her er det blevet muligt at rejse tilbage i tiden, men uden mulighed for at ændre noget. I taxaen sidder en mand på vej tilbage til sin søns fødselsdag, men hvorfor det så vigtigt for ham at nå frem? En både smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg."

Puha, der har godt nok samlet sig en bunke, men vi er stadig ikke færdige. Den 12. december, det vil altså sige på lørdag, er jeg en del af et fedt event i Odense. Dørene åbnes klokken 20, mellem 21 og 22 er der koncert med Ras Bolding, efterfulgt af oplæsning af Henrik S. Harksen, Nikolaj Johansen og undertegnede, og hele arrangementet rundes af med en fremvisning af The Nightmare Before Christmas ... og alting er gratis. Vi forfattere er blevet bedt om at møde op med nyskrevne tekster, og det gør vi så, og jeg glæder mig virkelig meget. Hvis du også vil med, kan du skrive dig på gæstelisten her. 

Så nåede vi vejs ende - eller næsten i hvert fald. Resten får vente, og det gør heller ikke spor. Jeg håber du har lyst til at investere i noget Silvestri til jul - hvis ikke til dig selv, så til dine nære og fjerne. Må sneen falde blidt på dig. 

Sidste nyt i sommeren

Sommeren er slut om 90 minutter, og dermed venter en tid med mere mørke og sikkert en del horror fra mine dødelige fingre. Siden sidst er der sket en del ting og sager, så lo and behold - jeg opdaterer igen min personlige teater.

Det poetiske bureau indbød i begyndelsen af sommeren til at indsende digte til deres antologi Fragmenter. Stor var glæden her på Nørrebro, da jeg fik at vide, at de havde accepteret to af mine digte. Begge er nogle lidt ældre sager, men det gør dem ikke dårligere. Det drejer sig om Hvis du har to glas kan vi dele og dele, der handler om hvordan vi er slaver af vores barndom. Det andet, Scirocco, er et øjebliksbillede fra en ørken der aldrig har eksisteret. Det bliver spændende at se det færdige produkt, der lanceres 18. september på Det poetiske bureau.

Netop Det poetiske bureau har også inviteret mig til at læse op til Sfærisk Fredag, den 17. september. Her vil jeg være en del af et firkløver, hvor de andre tre er Ina Munk Christensen, Maria Kudahl og Toke Blicher-Hansen. Det bliver en lang seance, hvor undertegnede skal underholde i omkring tre kvarter. Mød glad op. Det kan kun blive sjovt. I direkte forbindelse med det, har jeg her på bloggen oprettet et håbefuldt faneblad, der fortæller Gud og hvermand, hvor jeg kan høres.

På Novelleforlaget.dk er jeg blevet månedens novelle i august/september. Det er min science fiction-novelle Alting på sin plads, der har fået den ære. Hvis du er hurtig, kan du lige nå at downloade den gratis.

Som den sidste ting, er jeg blevet færdig med første redigering af min kommende novellesamling Køtere dør om vinteren. I øjeblikket kigger redaktøren og jeg på forsider, og med lidt held vil andenredigeringen være i hus inden septembers udgang. Derfra og til udgivelsen er der pludselig ikke så langt.