Tekstoceanet - Den sociale antologi (kuldsejlet antologi)

Akkeja, manne. Der har været stille på Tekstoceanet de sidste par måneder, og det er fordi banken og andre projekter har krævet sit. Det betyder desværre også, at inden længe lukker vi ned for driften. Der er ikke besøgende nok, og så kan det være vanskeligt at drive forretning. Dog har et par af jer booket billetter til vinterens og forårets rejser, og selvfølgelig sejler vi de sidste par ture i al fordragelighed. Så stig ombord, så fyrer vi op under kedlerne og tøffer ud på det store Tekstocean.

Som læsere af min blog ved, har jeg deltaget i mange antologier, og det betyder også, at jeg har sendt ind til rigtig mange. Det har alle dage været sjovt at spille med på diverse forlags ideer - noveller om begyndelser, noveller om vampyrer, korte noveller, lange noveller - de forskellige krav har været en del af det skægge. Og langt de fleste antologier bliver også til noget. Nogle gange går der et par måneder, andre gange et par år. Dog er der også de sjældne få, der aldrig blev til noget - og det selvom der var blevet annonceret, hvem der var kommet med i den. En af de antologier var Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau.

Kortprosastykket Gråd har stået på min 'kommende' liste i 6 år. Nu forsvinder det.

I 2011 åbnede Det Poetiske Bureau for bidrag til Den sociale antologi. Der var et ønske om at de individuelle kunstnere udtrykte sig frit, og det betød også i valg af medium. Du kan læse hele det gamle opslag her. Jeg rodede i mine gemmer, og fandt tre tekster, jeg mente levede op til konceptet. En kortprosa-tekst med titlen Gråd og to digte, Demokrati og Det Er. På det tidspunkt var jeg næsten gået helt over til prosa, så det var sjovt lige at genbesøge lyrikken for en kort bemærkning. Jeg sendte teksterne ind, og skrev videre på helt andre projekter. 2011 var jo det år, hvor jeg endte med at have to udgivelser, så der var travlt dengang. Der gik et par måneder, og så i august fik jeg at vide at de gerne ville bruge den ene af mine tekster, nemlig kortprosastykket. Der ville være reception med mulighed for oplæsning i slutningen af 2011, sådan stod der i mailen, og hurra for det.

Jeg kan huske, at jeg var rigtig glad. Året før havde jeg fået antaget et par digte i Det Poetiske Bureaus antologi Fragmenter, og det var fedt at jeg nu også kunne notere mig kortprosaist på visitkortet, ved siden af lyriker, novelleforfatter og romanforfatter. Så jeg skrev tilbage, sagde tak og så skete der ikke mere. Til at begynde med noterede jeg mig det knapt - jeg havde jo travlt alle mulige andre steder, men da vi nåede 2012 og der stadig ikke var sket noget, begyndte jeg at undre mig. Set i bakspejlet undrer jeg mig også over, at jeg ikke sendte dem en mail, eller dukkede op i bureauet, da det dengang lå meget kort fra mit hjem, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg blev i stedet ved med, hele vejen igennem '12, og '13 for den sags skyld at undre mig. Når jeg mødte andre, jeg vidste var kommet med, spurgte jeg mig altid for, om de vidste noget om hvad der var sket, og ikke mindst om samlingen ville udkomme på et tidspunkt.

Gradvist stykkede der sig et billede sammen af at redaktionen på samlingen havde været ramt af mange plager. Ud over intern uenighed, blev en af hovedredaktørerne alvorligt syg, en anden gik fra projektet i vrede, der var vist en del problemer med noget grafik, vist noget med penge og derefter var der meget tvivl om, hvordan projektet skulle føres videre. Alt dette er gisninger, for jeg ved faktisk stadig ikke præcis hvad der skete - eller hvor sande, eller subjektive de fragmenter (pun intended) jeg har fået om hvorfor antologien gik i vasken egentlig er. To ting ved jeg dog helt klart. Nemlig at antologien ikke blev trykt og at der ikke blev meldt ud til forfatterne, at antologien ikke blev til noget. Måske ligger der stadig en dummy af Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau og samler støv. Måske er den aldeles glemt.

Nu stryger jeg den fra min liste over kommende udgivelser - og det vil sige, at kortprosastykket Gråd nok aldrig kommer ud. Heldigvis fik jeg udgivet kortprosa i antologien Vintage '13, så jeg kan alligevel kalde mig kortprosaist. Det er et vilkår, at udgivelser, egne såvel som i antologier, kan smuldre til ingenting, og af og til ved man ikke hvorfor. Med Den Sociale Antologi gik der noget galt efter teksterne var på plads, men hvad er ikke til at sige præcist og er egentligt også lige meget, for der kom ingen antologi ud af det. Men i Tekstoceanets dybder er der ikke noget, der forsvinder for altid, og derfor har jeg bjærget det originale dokument, så I får muligheden for at læse Gråd ... og digtene Demokrati og Det Er, der blev valgt fra i første omgang. Så må I vurdere om de er ældet med ynde eller ej.

Så er der gang i motoren, og det er næsten synd at vende om, nu hvor vi er kommet så langt. Men derinde på bredden venter vores liv på os, og det skulle man nødigt komme for sent til. Det var en blid tur på Tekstoceanet, og jeg håber du nød at mærke januarvinden kærtegne dine kinder med frostkys og isfingre. Tak fordi du var med, på denne næstsidste tur ud på Tekstoceanet, og skulle du have lyst til at sige noget, så skriv blot!

Det Der Samler by Amdi Silvestri on Scribd

Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst) 
Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)
Tekstoceanet - Tilfældet Poul Klimt (novelle)

Tekstoceanet - Poetiske obligationer (digte+grafik)

Velkommen tilbage ombord, både til letmatroserne og de faste passagerer. Det er tre uger siden vi sidst udforskede bølgen den blå, men heldigvis vendte vi sunde og raske tilbage fra den tur, der markerede indgangen til 2016's sejladser. Indtil videre har vi besøgt så herlige steder som en rørende slægtsfortælling fra Andeby, været en flue på væggen i ventetidshjemmet Hjertely, besøgt en sjælekonstruktør, løbet med fistelstemmer, hørt Gud, raset mod parnasset og fået et lille kig ind i kaptajnen på dette skibs sjæl. Nu stævner vi atter ud på det dybe Tekstocean og i dag skal vi langt tilbage, helt til dengang hvor jeg stadig havde langt hår og sitet digte.dk ikke var lukket ned. Så kast fortøjningerne og lad os sætte kul under motoren.

Tiden på digte.dk har jeg allerede berørt i et tidligere indlæg, men det kan ikke skade at fortælle lidt mere om den tid. Digte.dk blev lidt af et evigt eksperimentarium for mig. Jeg både hadede og elskede at være derinde. Elskede, fordi kunne jeg få afløb for alle de sære ord og vendinger, der insisterede på at krybe rundt i mit kranium, og hadede det, fordi jeg brugte alt for lang tid på at forvente at andre folk ville kommentere mine skriblerier. Vi taler her 2005-2006, et stykke fortid der sjovt nok virker

Sådan så digte.dk ud dengang.

fjernere på mig end 1990erne gør. En af de ting der automatisk fulgte med digte.dk, var at man lærte om et sted der hed Underskoven. Et forum, hvor man kunne komme og læse sine skriverier op. Jeg var fyldt med følelsen af at være skidedygtig, og trangen til at udbrede mig til flest mulige, så jeg begyndte at dukke op i Magstræde, hvor lyriksessionerne blev afholdt. Det var sjovt, og det var godt for mig at være der i en periode. Jeg fik trænet mine oplæsninger, blev sikker på hvordan man agerer foran et publikum og mistede heldigvis også et par kanter af selvfedheden. Dog, som vi nærmede os 2010, kom jeg der mindre og mindre, og til sidst holdt jeg helt op. Det var der mange grunde til. En af dem selvfølgelig at jeg nu primært skrev prosa. En anden at jeg begyndte at have rigtig travlt med helt andre ting.

I løbet af de mange oplæsningsår fik jeg kontakt med en masse andre, der ikke bare skrev, men også læste op, lavede musik, malede, komponerede, udgav og en helvedes masse andet. En kreativ bikube fyldt med lige dele honning og stik; tag ikke fejl, nogle gange var et velplaceret stik bedre end at blive druknet i honning, i hvert fald når man gerne ville udvikle sig. Rigtig mange af de kontakter har jeg den dag i dag, og det er altid rart at snakke med dem, når vi lige mødes. Et af de steder mange, der også læste op i Underskoven, frekventerede, hed Det Poetiske Bureau. Ud over at være meget aktiv på oplæserscenen, havde (og har) Det Poetiske Bureau også et forlag. Desværre blev de på et tidspunkt hjemløse, og indkaldte derfor nogle ordentlige håndfulde mennesker til at hjælpe dem - og jeg var en af dem.

Det Poetiske Bureau havde fundet et sted, hvor de ville reetablere sig. Det kostede 50.000 kroner, som de ikke lige havde. Derfor fik de den idé at udstede obligationer ... hvor hver obligation samtidig var et unikt kunstværk. På den måde kunne man trefoldigt gøre noget ikke bare for kunsten, men også for køberen og den individuelle forfatter/billedkunstner. Ud over salget blev der desuden indkaldt til en workshop - den video kan du se lige her. Jeg valgte at donere to af mine digte og et billeddigt, noget jeg lavede en hel del af den gang. Nu, for første gang siden 2011, hvor de kom til salg, har du mulighed for at læse dem offentligt. Som altid vil jeg elske en kommentar, et share eller et like (eller måske to?)

Jeg ved faktisk ikke hvordan det endte med obligationerne, men jeg ved at Det Poetiske Bureau helt sikkert overlevede, og i disse tider står for forskellige arrangementer rundt omkring. Ligeledes ligger deres butik/forlag i Møllegade på Nørrebro. Det kan sagtens være at der stadig er obligationer til salg, så hvis du har lyst til at erhverve dig en original Silvestri, så har du måske stadig chancen. Hvis du er interesseret i lyrik, er en del af Det Poetiske Bureaus profil også at udgive verdenskendte digtere, så de er klart et blik værd.

Så vender vi atter snuden mod de hjemlige himmelstrøg, hvor de første gnister af forår sætter sig som smykker i vores skæg og bakkenbarter. Jeg håber du bliver ved med at følge mig på min blog, og at du får lyst til at læse mine bøger - det er et enligt og fromt ønske fra denne kaptajn. Måske når vi endnu en udflugt med den gamle krydser inden februar siger farvel, men det er kun et måske, da maskinen skal tjekkes for fejl. Dog, vær klar når fløjten lyder, for så snupper vi endnu en tur på det vidunderlige Tekstocean. Splitte mine (og dine) bramsejl!

Obligations Dig Te

Samme tid sidste år...

...berettede jeg med højt løftede arme om min roman, der just var blevet antaget. I år er der også nogle nyheder

Efter et par ugers skriven frem og tilbage, ser det nu ud til at forsiden til min kommende novellesamling er lige på trapperne. Desuden har den fået titlen Faderens sønner, og jeg har oprettet en helt speciel side til den her på bloggen. Jeg regner med at bruge slutningen af august og starten af september på at andenredigere novellerne, og så håbe at den kommer godt undervejs.

Bag Adonais spejl har nu fået sin lektørudtalelse, og den er ganske god. Om min novelle, Benspænd, siges følgende:

"...til mere symbolske og mytologiske historier, som f.eks A.Silvestris Benspænd, hvor død, skæbne og dommedag personificeres og får et humoristisk tvist"

Lektøren fremhæver ydermere, at kun få af antologiens skribenter er kendte i den bredere offentlighed. Han nævner både undertegnedes og Thomas Strømsholts respektive novellesamlinger, men misser desværre Jonas Wilmann, der også har en selvstændig udgivelse i lommen.

Det poetiske bureau udgav sidste år en antologi med titlen Fragmenter. I år har de gentaget succesen, og jeg har fået et stykke kortprosa med i den nye antologi der får titlen Den Sociale Antologi. Mit prosastykke bærer titlen Gråd, og handler om at dele den smerte, der ellers kun er forbeholdt en selv.

Som en sidste ting, og fordi jeg har en snert OCD i sindet, har jeg taget konsekvensen af et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet. Nemlig klassikeren - Hvad skriver du egentlig for noget? Inde på siden Udgivelser har jeg indsat et lagkagediagram, der viser alle de noveller jeg regner med at have udgivet pr. 1. januar 2012. Det tæller både novellerne fra Køtere dør om vinteren og novellerne jeg skyder på kommer med i Faderens sønner. Som det forhåbentligt fremgår af det kolorerede diagram, breder jeg mig en del ud, og skriver i mange forskellige genrer. Nogle af historierne burde egentlig være i mere end en genre, men jeg har vurderet med hård hånd.

Alt for nu - der skal arbejdes.

Et års skrivning - Del 2

Jeg ved, at alle har ventet spændt på fortsættelsen - men nu er den søde ventetid overstået. Onwards and upwards.

--------------
2010 blev for mig et meget godt skriveår. På de fleste andre fronter blev det et horribelt lorteår, men er der ikke noget med, at man ikke kan få det hele (sagt med tilpas jysk distance).

I løbet af 2010 var jeg ude at læse op omkring 10 gange. Den mest intime seance, altså hvor jeg var specielt inviteret, var på Det Poetiske Bureau. Her læste jeg op sammen med bl.a. Toke Blicher-Hansen, og selv om der ikke var det største publikum, var det alligevel en ganske god aften. Jeg synes dog også jeg bør nævne min poesi-oplæsning til Z-faktor i Odense. Jeg havde aldrig medvirkt i sådan en konkurrence, og selv om jeg ikke kom videre, var publikum og dommere meget glade for mit digt. Selvsamme digt, Symbol, blev forresten udgivet i digt-antologien Fragmenter fra Det Poetiske Bureau.
-------------
På konkurrencefronten var jeg en meget travl mand. Jeg medvirkede i SFCs årlige novellekonkurrence, Forlaget Darklights klima-konkurrence, Fragmenter-konkurrence på Det Poetiske Bureau, Byens Forlags terror-konkurrence, Fantastiks årlige novellekonkurrence,Ny Science Fictions fantasy-konkurrence og Forlaget Kandors fantasy-konkurrence. Jeg blev dømt ude i terror-konkurrencen og Fantastiks konkurrence, mens jeg slap igennem de andre steder. De to sidste konkurrencer venter jeg stadig svar på. Jeg er meget tilfreds med hvordan det kører, og som tingene ser ud lige nu bliver jeg ved med at sende ind til alt hvad jeg falder over. Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg arbejder ganske godt, når jeg har nogle meget skarpe kriterier, jeg skal overholde.
---------------------------------
Gennem et par år har jeg været tilknyttet Novelleforlaget.dk. I skrivende stund ligger der fire af mine noveller derinde, som hver især kan erhverves for den sølle sum af 25 kroner.Men nok med den meget slet skjulte reklame. Midt på året blev jeg kontaktet af kvinderne bag sitet, der spurgte om jeg ikke havde lyst til at være med i et nyt initiativ. De vidste fra tidligere snakke, at jeg var lærer i udskolingen, og eftersom de var svangre med et søstersite, Novelleundervisning.dk, havde de brug for folk til at lave undervisningsmaterialer. Jeg tænkte WTF og har nu fået et sideerhverv som undervisningskonsulent (tror jeg nok den officielle titel blev). Det er en ganske anden måde at bruge sin kreativitet på, men lige meget hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke helt finde ud af, hvordan fanden jeg blev kanon-"specialist". I år kommer der sikkert også til at være lidt her fra min hånd.
------
2010 har virkelig stået i "gennembrudets" tegn. Midt på året fik jeg, med fjorten dages mellemrum, et jatak til et manuskript. Ikke det samme, nej - men en roman, og en novellesamling. Sidstnævnte udkom den 20. november på forlaget Hexameter, og har indtil videre fået et par ganske gode anmeldelser. Det var en vild følelse at stå med sit første, selvstændige værk i hænderne. At Køtere dør om vinteren samtidig var en helstøbt forestilling med flot opsat tekst og lækkert layout gjorde kun tingene endnu bedre. Valeta var det andet forlag, der takke ja - og de ville gerne have mit mammut-værk fyldt med splat og vold og zombier og andre knasende sager. Jeg sidder i øjeblikket og førstegangsredigerer manus, og det bliver en voldsomt stor sag. Titlen mangler stadig, men det kradser i min hovedbund. Indtil videre er udgivelsen sat til maj 2011. Meeeeen, to ting er ikke nok. I mange år har jeg været en del af SFC's folk, der ofte optrådte i antologier og lignende blade. Jeg må have gjort mig bemærket, for SFC har ganske enkelt tilbudt at udgive en samling udelukkende med science fiction-noveller fra min hånd. Jeg har fundet novellerne, og en del af dem skal omskrives, men jeg har i hvert fald en masse at lave på hele redigeringsfronten efterhånden som 2011 bliver ældre.
------------
Som det fremgik af første del af dette indlæg, nåede jeg i løbet af 2010 at skrive 19 noveller. Og her til morgen sad jeg og kiggede dem igennem på skrømt. For hvilke har jeg egentlig de højeste håb for? Novellen De mennesker, jeg skrev som den sidste i år, håber jeg virkelig rammer et eller andet. Den er meget anderledes, fucker rundt med hele novelleformen og er samtidig dygtig. En anden spændende kandidat er novellen Faderens Sønner, der er skæv science fiction. Den tredje kandidat bliver horror-fortællingen I forstæderne løber man, fordi den får læseren til at tro, at han ved hvad der sker. Måske ender det med at det er nogle helt andre der bliver udvalgt - en lurende mistanke har jeg nok til Et studie i lyst, der kombinerer seksuelle eskapader med fantasy.
----------------------

Alt i alt er jeg ganske tilfreds med som tingene kører nu. At være oversat til engelsk, indtalt som lyd, udgivet med to ting klar i horisonten, tidligere pris-vinder og så videre er alt sammen lidt vildt, når man sådan smider det op på en række. Alligevel vækker det en del angst i mig....for kan det virkelig fortsætte så godt? Eller skal jeg bare holde kæft nu, for ikke at jinxe det?

Sidste nyt i sommeren

Sommeren er slut om 90 minutter, og dermed venter en tid med mere mørke og sikkert en del horror fra mine dødelige fingre. Siden sidst er der sket en del ting og sager, så lo and behold - jeg opdaterer igen min personlige teater.

Det poetiske bureau indbød i begyndelsen af sommeren til at indsende digte til deres antologi Fragmenter. Stor var glæden her på Nørrebro, da jeg fik at vide, at de havde accepteret to af mine digte. Begge er nogle lidt ældre sager, men det gør dem ikke dårligere. Det drejer sig om Hvis du har to glas kan vi dele og dele, der handler om hvordan vi er slaver af vores barndom. Det andet, Scirocco, er et øjebliksbillede fra en ørken der aldrig har eksisteret. Det bliver spændende at se det færdige produkt, der lanceres 18. september på Det poetiske bureau.

Netop Det poetiske bureau har også inviteret mig til at læse op til Sfærisk Fredag, den 17. september. Her vil jeg være en del af et firkløver, hvor de andre tre er Ina Munk Christensen, Maria Kudahl og Toke Blicher-Hansen. Det bliver en lang seance, hvor undertegnede skal underholde i omkring tre kvarter. Mød glad op. Det kan kun blive sjovt. I direkte forbindelse med det, har jeg her på bloggen oprettet et håbefuldt faneblad, der fortæller Gud og hvermand, hvor jeg kan høres.

På Novelleforlaget.dk er jeg blevet månedens novelle i august/september. Det er min science fiction-novelle Alting på sin plads, der har fået den ære. Hvis du er hurtig, kan du lige nå at downloade den gratis.

Som den sidste ting, er jeg blevet færdig med første redigering af min kommende novellesamling Køtere dør om vinteren. I øjeblikket kigger redaktøren og jeg på forsider, og med lidt held vil andenredigeringen være i hus inden septembers udgang. Derfra og til udgivelsen er der pludselig ikke så langt.