Sidste år fik jeg en henvendelse fra H.Harksen Productions. Der blev barslet med en ny ide til et horrorkoncept, og kunne det monstro være muligt at jeg havde lyst til at bidrage til antalogien? Jeg svarede ja og fik hurtigt sendt et fotografi - et fotografi, min novelle skulle tage udspring i. På den måde kom Hamskifte til verden, Indtil da havde det meste af den horror jeg havde bedrevet været blodig og fysisk - derfor valgte jeg at gå en ganske anden retning med Hamskifte, der på sin egen måde formår både at være bevægende og stille ... og rigtig modbydelig. Den kan, selvfølgelig, findes i sin fulde længde i antologien Pix.
"Nogle uddrives
venligt, men bestemt. Som når man på fjerdedagen beder en
irriterende gæst om at tage videre. Andre uddrives som om Satan selv
er trængt ind i dem og fra deres center vokser og vokser, indtil de
sprængtes i en regn af små kroppe. Det er ikke til at sige, hvorfor
det er sådan. Nogle siger, at det har noget at gøre med hvor gode
mennesker vi har været. Hvis det er sådan, er det ikke fair.
Hvorfor skal nogen så have femogfyrre år til at blive et godt
menneske, mens andre bare får femten? Der er kun en ting, der er
helt sikkert. At det sker før eller siden. Alle kender børnesangen:
Nogle
bliver store
Nogle
bliver små
Nogle
bliver lodne med haler på
Holmén blev
uddrevet, mens far holdt ham i sine arme. Det var ovre på et
øjeblik. Det er alt hvad han har fortalt om den dag. Ikke noget om,
hvad der uddrev Holmén, eller om der var noget varsel. I hans øjne
ved jeg bedre. Han nåede at se noget. Jeg ved ikke hvad det var, men
fra den dag af, blev hans spørgsmål til mig mørkere. Mere …
opgivende. Måske forandrede jeg mig også, selv om jeg ikke vidste.
Viden er en mærkelig følgesvend."