Det bedste fra fem års antologier - Del 3

Fortsat fra 24/12-14

Så er jeg allerede nået igennem ti antologier, men som tidligere nævnt, er det kun de antologier hvor jeg selv medvirker i. Hvis jeg ikke husker forkert er der også et par stykker, som jeg desværre ikke kan tage med her. Det drejer sig om Velkommen til Dybet fra Tellerup (2011) og Frem jog nattens magter (2012) fra Rollespilsforlaget. Selvsamme Rollespilsforlag har også udgivet antologien Ad mørke stier (2010) i samarbejde med HUF. Det er muligt at jeg har glemt nogen, og hvis du kan huske flere, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet.

Jeg kan allerede se nu, at jeg bliver nødt til at lave en "del 0" også, der handler om perioden 2007-2010. Der er nogle gode noveller og forfattere i de antologier, der ganske enkelt hverken kan eller må glemmes. Det er desværre også en af farerne ved at lave en liste som denne. At man unødigt kommer til at forbigå nogen. Det er selvfølgelig ikke min intention.

Reglerne er som følger: Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vampyr (2013). Forlaget KANDOR.

Martin Schjönning : De fattige blandt menneskene. Antologien Vampyr kom til verden gennem en konkurrence og vinderen blevet meget fortjent denne novelle. Vi befinder os i et hardcore narkomiljø, hvor lidelse er hverdag og håb er noget andre kender til. En gruppe narkomaner er centrum for historien og alting tilspidses, da en af dem findes død. Ingen OD - der er noget helt andet, men egentlig ikke grimmere på spil her. Novellens krydsfelt, hvor hverdagen for heltidsnarkomaner beskrives kontant, men uden medlidenhed og det overnaturlige aspekt slår hinandens toner smukt an. Et must at læse.

Runner-up: Christian Reslow : Verdens krig.

PIX - nygotiske skæbner (2013). H. Harksen Productions. CD med Ras Bolding.

Michael Kamp : Sort. Novellen begynder med at hovedpersonen Morten sidder og arbejder. Ved en pause står han og kigger ud over Københavns tage, og lige da han skal til at vende tilbage til arbejdet, lægger han mærke til at strømmen ryger forskellige steder. Det er ikke en normal strømafbrydelse. Det virker mere som en bevægelse, der gradvist slukker. Fra det punkt af går det op for Morten, at der er noget rædselsvækkende på spil ikke bare uden for hans vinduer, men alle steder. Novellen fungerer på et ubevidst plan og undlader man at læse den i høj sol, kryber den ind under huden på en.

Runner-up: Patrick Leis : Den syvende dør

Forvandlinger (2013). Forlaget Langdyssen.

Sarah Fürst : Lille kat. Min korteste begrundelse indtil videre, men det er fordi selve novellen kun er på fire sider. Det forhindrer den dog ikke i at være en lille perle. En kvinde aer sin kat, mens hun snakker stille og blidt til den. Hvisker den ord om fremtid og fortid, måske og engang. Novellens sprog er ligetil, men den formår at slå en linje, der rammer direkte ind i følelserne og hiver lidt af en selv med ud.

Runner-up: Lars Konzack : Ellevild.

Mestertyvens sidste ønske, Ny Dansk Fantasy 3 (2013). Forlaget KANDOR/Replikant

Jesper Rugård : Troldens hjerte. I dette eventyr, for det er et eventyr, spiller orkestret den sædvanlige melodi. Vi har en prins. Vi har en hvid hest. Vi har en trold og så har vi også en scene, der er sat. Men hvor mange ville gå en komisk vej, ryger denne novelle i en helt anden og langt mørkere retning. Uden helt at forfalde til horror, formår forfatteren at bringe nogle af de gamle takter fra folkeeventyrene frem. Helt tilbage fra den tid, hvor de blev fortalt omkring bålet og så sandelig ikke havde nogen happy ending.

Runner-up: Sofie Boysen : Hammerslag

Farvel, min astronaut, Lige under overfladen 8 (2013). Science Fiction Cirklen.

Jesper Goll : Farvel, min astronaut. Cecilie er et flyvsk og anderledes barn. Kan det meste, og derfor siger skolen hende ikke særlig meget. Hun beslutter sig for at blive astronaut, og når Cecilie beslutter sig for noget, så bliver det sådan. Novellen handler om rejser i rummet, ikke svipture til Månen, men til fjerne systemer. Den handler om en ny måde at drive rumskibene på. Men mest af alt handler den om Cecilies far, der er historiens fortæller og som ser til, mens hans datter udlever sine drømme. Historien er en analogi, men det er også et af de bedste stykker science fiction på dansk i årevis. Den vandt også fortjent Niels Klim-prisen i kategorien Langnovelle i 2013.

Runner-up: Richard Ipsen : Biofeedback 2.0 

Fortsættes i morgen. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Del 1

Del 2

Trailer 81 - uddrag af I sit ansigts sved

I de sidste mange år har Science Fiction Cirklen (SFC) haft en årlig novellekonkurrence, hvor man kan sende ind til i håbet om at ens novelle bliver udvalgt til årets antologi. Selv deltager jeg hver år, selvfølgelig fordi jeg gerne vil på tryk, men lige så naturligt fordi det er et af de få steder, hvor der udgives science fiction i Danmark. Min deltagelse i konkurrencen sidste år medførte at novellen I sit ansigts sved blev en del af antologien Farvel, min astronaut.

Forsiden er konstrueret af Manfred Christiansen.

En af de ting jeg har det vanskeligst med når det kommer til science fiction, er at genren beskrives som værende ikke litterær. Derfor valgte jeg at lade mig inspirere af Steinbecks Mus og mænd. I novellen møder vi købmanden Tristan, hvis hjælper Steen ikke har alle mumitrolde i Dalen. Den verden de findes i har været igennem en katastrofe, og næsten alt elektrisk og elektronisk er enten ødelagt eller ude af funktion. Ombord på sin kærre har Tristan dog noget ganske særligt, der med lidt held vil kunne indbringe nok til et liv væk fra de støvede landeveje og de syge mennesker, der er fulgt i katastrofens kølvand. I sit ansigts sved var nomineret til Niels Klim-prisen i 2013.

"Det trækker allerede i Tristans mundvige. Smilet skal sidde ordentligt. Mens de har ventet, har han tjekket gården. Ingen tegn på ledninger, telefon eller strømførende. Ingen lyde fra maskiner. De er præcis så primitive som han håbede på. Gården er nymalet. Ingen afskalning. Bag ved hovedbygningen er en mindre frugthave. Det her er ikke et fattigmandsbo. De har midler på lommen. Passer på deres ting.

Steens tunge hoved ryger op. Måske har han sovet. Det sker nogle gange at Steen døser, uden at være klar over det. De store øjne ser på Tristan, som tager det lige et øjeblik før de genkender ham. Så sjosker han hen mod deres vogn, lige tidsnok til at stå i dens skygge, da hesten drejer om hjørnet.

Tristan har det som om en stor hånd rækker ned fra himlen og maser hans indvolde. En hest. De er rigere end han troede. Heste er så sjældne, at de knapt nok har en pris. De havde ingen immunitet mod sygdommen. Døde som fluer. Og blev så ædt af fluer. Som de fleste andre. En hest. Det kunne være en god byttehandel. Han ser allerede bjerge af rigdom begrave ham. Et svalt værelse. Med aircondition. Fjernsyn. Rindende vand, varmt og koldt.

Det er en hoppe. Den tunge gud vrider hans indvolde en ekstra gang. Det bliver bedre og bedre. En hoppe er mere værd end en hingst. Lige som en riffel er bedre end en pistol, et saltet stykke kød mere appetitligt end et fyldt med maddiker. Støvet hvirvles op, da vognen trækker ind på gårdspladsen. Den er mindre end hans. Bagi ligger store spoler tyk tråd. Så låser han sit blik på føreren.

En klassisk bondeknold. Kunne sikkert æde en ko, og brokke sig over at yveret ikke var sejt nok. Kantede træk. Ikke et gram overflødigt fedt på den solbrændte krop. En riffel over benene. Militær. Så langt fra kvindens jagtgevær som bue og pil er fra et missil.

”Steen, for helvede. Vær lige med her,” siger han og dasker ham i nakken med flad hånd. I døren til huset dukker kvinden op. Hun har det lille barn på armen. Knægten ser frem fra hendes skørter. Der er et begejstret udtryk på hans ansigt. Tristan starter allerede smilet. De har en allieret i knægten. Stakkels dreng. Der sker helt sikkert ikke en skid herude. Andet end når en af hønsene lægger et specielt stort æg.

Hesten vrinsker, og vognen glider til holdt, men da er Tristan allerede på vej frem, med armene ud til siderne, som gjorde han klar til en omfavnelse.

”God eftermiddag,” råber han over støvet. ”Hvor er jeg glad for at se Dem. Deres kone var venlig nok til at lade mig og min kammerat få en skænk vand og vente i skyggen, til De kom hjem.”

Manden hopper ned fra vognen. Fødderne rammer den hårdtstampede jord med en tung lyd. De er iklædt den slags støvler, der kunne bringe en tusind kilometer, uden at man fik den mindste vabel. Manden slår med hånden i luften, og konen retter jagtgeværet mod dem. Så griber han riflen, og vender sig om. Ser på Tristan.

De er lige høje, men Tristans skuldre er kun halvt så brede. Med en fejende bevægelse tager han hatten af hovedet, og bukker.

”Tristan Markus, til Deres tjeneste.”

”Dæergomædaj,” svarer manden, og løfter riflen en smule. Tristan kender godt den slags rifler. Lasersigte. Varierende ammunition. Det våben alene ville kunne skaffe ham to gode trækhunde, eller en fantastisk. Så kommer han i tanke om pistolen i bæltet. Måske gør det ikke noget. Det der er vigtigt er at han ikke har trukket den.

”Min gode mand. Jeg er ikke her for at gøre Dem eller Deres noget ondt. Kun for at handle. Manden De ser stå i skyggen er min følgesvend Steen. Tag Dem ikke af hans udseende. Under skindet gemmer der sig en sand specialist. Der er ikke den ting, han ikke kan reparere, ikke den ting han ikke kan konstruere.”

Tristan gør alt hvad han kan for ikke at stirre på hesten. Den kan ikke være mere end to eller tre år gammel. Et pragteksemplar.

”Og dig? Hvad kan du?” svarer manden med accent. Tydeligvis andetsprog, men bedre end at skulle kommunikere på det muddermål, de kalder et sprog.

”Jeg forstår mig på metaller og legeringer. På alskens varer. Undskyld, men jeg fangede ikke Deres navn?”

”Måske fordi jeg aldrig gav dig det. Hvad vil du her? Vintermarkedet er først om tre måneder.”

Nyheder i april

Så er der gået halvanden måned siden sidst jeg gav nyheder - og i forhold til mange andre perioder, har de sidste fyrre dage været en smule stille. Det er dog langt fra det samme som at der ikke sker noget - faktisk tror jeg ikke at jeg har haft så mange jern i ilden, siden jeg som 20-årig kørte tre ugentlige rollespilsgrupper. Alle de projekter vil med tiden selvfølgelig dukke op her, men indtil da er her nys fra foråret:

 Efter lang tid i møllen, er Ambrosia/Live endelig færdig. Den er trykt, den er vendbar og den udkommer officielt den 1/5-2014 - eller om en lille uges tid. Det er mit første selvstændige værk siden efteråret 2012, og det skal blive rigtig fedt at få det femte værk op ved siden af de fire andre. Men A/L skal jeg nok komme til at snakke mere om - lur mig, om der ikke kommer et selvstændigt indlæg om bogen og måske en lille, semi-hemmelig lanceringsøl et sted på Nørrebro en gang i  løbet af maj måned.

Apropos maj er der noget så spændende som zombie-festival i Odense! Ja, I hørte det. Allerede sidste år blev DHS (Dansk Horror Selskab) adspurgt om vi ikke havde en person, der vidste noget om den slags. Ind på scenen trådte yours truly, og nu er det blevet sådan at jeg hele to gange på samme dag skal afholde mit foredrag med den smukke titel Den litterære zombie – i Danmark og verden.  Jeg kommer blandt andet til at snakke om Patrick Leis, Dennis Jürgensen, Michael Kamp og den nye undergenre zombier er blevet til.

Hele festivalen virker ret professionelt opstillet, med masser af kræfter og investorer bag, så har du ikke andet at lave den 24/5, så slå et sving forbi Midterøen. Der er også andre foredrag, musik og sågar performance art.

Antologien Farvel, min astronaut er blevet anmeldt i Himmelskibet, og om min novelle I sit ansigts sved siges der:

"En uærlig handelsmand forsøger at snyde en bonde i et fremtids-Danmark hvor ‘impulsen’ (givetvis fra en atomkrig) har ødelagt det meste teknologi. Denne 30-siders historie udvikler sig til at være godt fængende, omend der er et par graverende anglicismer undervejs: “Han ved ikke andet end at køberen kommer til at betale gennem næsen. Og for en gangs skyld ikke urimeligt så.” Man synes nok at en skribent af Silvestris kaliber burde vide bedre." - Tue Sørensen, Himmelskibet

Jeg er ganske enig med Tue i, at den slags skidt skal luges væk. Samtidig kan visse ting godt glide under radaren, når man som forfatter har mange bolde i luften.

Det var alt for nu - stay tuned - næste gang er der mere!

Nyheder i januar

Selv om der blot er gået fire håndfulde dage af januar, er der allerede en del nyheder at berette om - så jeg sætter mig i den overdimensionerede slangebøsse og sparker bremsepinden væk.

Endnu en af mine noveller har fundet vej til en antologi - Universets mørke - der udkommer inden alt for længe på H. Harksen Productions. Min novelle bærer titlen Itu og er et eksperiment ud i horror og science fiction. Og når jeg siger eksperiment, mener jeg det i ordets betydning. Det bliver spændende at se hvordan læserne reagerer på den.

Sidste år udkom antologien Farvel, min astronaut og nu er der kommet en lektørudtalelse på den. Jeg blev lidt overrasket over at se hvor meget lektøren går op i enkeltnoveller, fremfor hele samlingen, hvilket jeg ellers troede var normen. Om min novelle har han følgende at sige:

"A. Silvestris post-apokalyptiske novelle I sit ansigts sved, der er inspireret af John Steinbecks Mus og mænd, bør fremhæves for den stramt komponerede og raffinerede handling, der foregår ude på landet efter, at en elektrisk impuls har ryddet alle elektriske ting af vejen."

Ligeledes fra sidste år er antologien Mestertyvens sidste ønske, der er blevet anmeldt på bogblogger.dk. Selv om anmelderen ikke er fuldt tilfreds med samlingen, er der enkelte noveller der fremhæves - her i blandt Jesper Rugårds Troldens hjerte og Sofie Boysens Hammerslag. Om min novelle har anmelderen følgende at sige:

"Mester Prosopido er skrevet af den særdeles produktive A. Silvestri. Mester Prosopido opsøges i sin alkymistiske butik af en ung mand der er parat til at ofre alt, for at få sin hjertes udkårne, hvilket han får lov til med renters rente. Mester A har her sammenskruet et misundelsesværdigt stilstykke ud i det klassiske gotiske gys, uden at kunne sætte fingeren på noget, er det eneste jeg savner: Lidt mere af Amdis egen sjæl."

- Emil Blichfeldt

For at runde indlægget af, har jeg ansøgt om et skriveophold på Hald Hovedgård - og været så heldig at få det. Så i en uge, om ikke alt for længe, pakker jeg løbeskoene, den bærbare computer og en håndfuld bøger og tager en tur uden for hovedstaden for at skrive. På hvad? Ja, det får I at se.

Året der gik: 2013, Del 1

Det er den tid på året, hvor der skal ses tilbage - fordi det er en trend, men mest så jeg selv kan holde styr på de ting, jeg går og laver. Sidste år var årsrapporten tredelt - det ser ud som om den også bliver det i år. En statistik, en tekst og nogle billeder.

2013 blev på alle måder mere travl end 2012, og det på trods af at jeg ikke havde en selvstændig udgivelse. Til gengæld medvirkede jeg i seks antologier og et blad. Der hvor tiden virkelig blev røvet var dog væk fra tastaturet, men det kan der læses meget mere om i del 2. Nu kommer de hårde facts på bordet.

Det er efterhånden nødvendigt med projekt-struktur!

Som de andre år har jeg holdt mit fortsæt med at skrive 500 ord om dagen - faktisk er jeg også i år gået langt over det tal. I løbet af 2013 skrev jeg 24 noveller, seks stykker kortprosa, halvdelen af en roman og redigerede to af mine egne kortromaner. I løbet af dette år har jeg også haft besøg af over 60.000 mennesker på min blog - og selv når man tager al spam-trafikken væk, er jeg ganske tilfreds. Og nu - the facts!

--------------------------------------------------------------------------------

Science Fiction

I sit ansigts sved (11400 ord, februar) med i antologien Farvel, min astronaut fra SFC

Høns (1800 ord, maj) nummer to i konkurrence i anledning af Køges 750 års jubilæum.

Den allersidste dans (5100 ord, maj) med i antologien Undergang fra forlaget Valeta

Besynderlig mand set ved Søerne (1200 ord, december) artikel

Horror

Margrethe-skål (11000 ord, april )

Sølv og silke (6800 ord, september)
Transfusion (7900 ord, september)

Sammen (5200 ord, december)

Realisme

Stumtjener (2400 ord, februar)

Om Carmen (5200 ord, marts)

Listen (11700 ord, juni)

Bafuye bahagaze (8300 ord, juli)

Time share (2900 ord, august)
Man skyder da dyr (7100 ord, august)

Transpiration (5200 ord, oktober)

Flagermus (4900 ord, november) med i konkurrence

Fantastisk fortælling/hybrider

Triumvirat og øl (realisme/weird fiction, 6900 ord, januar)

Mester Prosopido (fantastisk fortælling/horror, 9100 ord, marts) med i antologien Mestertyvens sidste ønske fra Kandor/Replikant

Blot en mindre undergang (fantastisk fortælling/humor, 6900 ord, april)

Krystal (fantastisk fortælling/realisme, 2500 ord, maj)

Hr. Shetanis sjældne fugle (fantastisk fortælling, 2500 ord, maj)

En sang om vand (fantastisk fortælling/horror, 7100 ord, oktober) med i antologien Mørke guders templer fra H. Harksen Productions

Itu (horror/science fiction, 5500 ord, november) indsendt til konkurrence

Lyden af blade der falder fra Omi-træet (fantastisk fortælling,5500 ord, december)

Skrinlagt

Alle zoner (science fiction, skrinlagt ved 12500 ord, januar)

Andet

Garden of/Equal footing/DNAed/Rotation (science fiction, sammenlagt 4000 ord, juli)

Santa's suit/Last minute shopping (horror, sammenlagt 500 ord, december)

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg er stadig mere end tilfreds med mine novellers skæbne, da mange af dem finder vej ud i verden. Ligeledes har mange af årets noveller allerede en plads i fremtidige novellesamlinger. En spøjs tendens er at jeg sidste år har arbejdet rigtig meget med genrehybrider - om det er et udslag af tilfældigheder eller om jeg finder genrerne for snævre, må dette år vise.

Næste del vil handle om de oplevelser jeg har haft som forfatter i løbet af 2013 - som blev et ganske anderledes år end 2012. Og der lover jeg at skrive sammenhængende og tilmed vise billeder. Indtil da må I hygge jer med årets første tømmermænd.

Decembers (og årets) sidste nyheder

Endnu et skriveår er ved at finde dets plads i annalerne, men inden året fuldkommen rinder ud, er der en smule nyheder tilbage.

For det første har Farvel min astronaut fået endnu en anmeldelse (eller det er vel nærmere en gennemgang) af Flemming Rasch på egen blog, og han har følgende at sige om min novelle:

"I sit ansigts sved: Tre kræmmere kommer forbi Jens Hansens Bondegård i et dystopisk Sjælland. Det er den kloge bonde mod plattenslageren. Egentlig ikke meget sf i den, bortset fra rammen, men sproget rammer helt i plet i et velkomponeret plot og beskrivelserne fungerer så godt, at man næsten føler man er der."

Resten af gennemgangen er klart værd at læse, så gør dig selv en tjeneste og tjek den ud. 

Tre af mine noveller, der blev sendt ind til konkurrencer har været så heldige (eller gode, eller begge dele) at blive dømt gode nok til at indgå i antologier, der udkommer til næste år. Det drejer sig om Den allersidste dans, der bliver en del af Valetas antologi Undergang, En sang om vand, der kommer med i antologien Mørke guders templer fra H. Harksen Productions og en tredje novelle, jeg endnu ikke må fortælle noget om. Det kommer nok inden alt for længe. En fjerde novelle er med i opløbet om en kontant præmie, men det ved jeg først noget om i slutningen af januar.

I mange år har Knud Larn kørt en årlig konkurrence til fanzinet Science Fiction. Det var også tilfældet i år, og jeg var så heldig at løbe af med sejren med min novelle Voisinismen. Egentlig er den ikke en novelle, men langt mere et leksikonopslag, der i detaljer gennemgår en fremtidig kunstretning. For nu at blære mig, er det tredje gang i træk jeg vinder konkurrencen, og derfor har jeg også besluttet ikke at deltage for fremtiden.

I det hele taget bliver januar en spændende måned. Jeg har mange jern i ilden, og flere af dem drejer sig om ting og sager, jeg ikke tidligere har rørt som forfatter. Men hey, en gang skal jo være den første. Indtil da ønsker jeg jer alle sammen et godt nytår, og vi ses på den anden side af den 31. til min vanlige årsrapport. 

Nyheder i november

Selv om der på det sidste ikke har været så mange nyheds-updates på bloggen, er det ikke ensbetydende med at der ikke sker noget i lejligheden her på Nørrebro - tværtimod er her ganske travlt. Jeg har voldsomt på fornemmelsen, at når vi nærmer os foråret springer der en sand bombe fyldt med nyheder. Men indtil da er her heldigvis lidt:

For det første har Jette Holst anmeldt Farvel, min astronaut og om min novelle har hun følgende at sige:

"A. Silvestri er nærmest også altid garant for en god fortælling. ’I sit ansigts sved’ foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. Det meste af verdens elektronik er lagt øde af ’Impulsen’, og de overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen."

I samme åndedrag har hun også anmeldt Nær og fjern (nummer syv i LUO-serien). Anmeldelsen af den kan læses lige her.

Vi bliver ved science fiction, da årets Niels Klim-nomineringer nu er i fuld gang. I år har jeg tre noveller med på billetten - to i kategorien novelle og en i kategorien langnovelle. Selvfølgelig vil jeg gerne have at folk stemmer på mig, så derfor vil det igen kun være fair hvis jeg præsenterer teksterne:

BjørnBjørn: En videnskabsmand, der samtidig er motionsløber, bliver optændt af ideen om den perfekte løbetid. Selvfølgelig er kroppen og ens form væsentlig, men omgivelser, de ydre forhold er mindst lige så vigtige. Heldigvis opfinder han en dingenot, der gør ham i stand til at optimere løberuter. Der er dog noget han ikke har taget højde for. BjørnBjørn kan læses i Proxima nummer 96.

Høns: En skoleklasse er på ekskursion på Køge Museum, der lige har fået en ny attraktion. Nu er det muligt at være en flue på væggen og se historiske begivenheder udfolde sig ... hvad de så sandelig også gør foran hele klassen. Høns vil inden længe blive gjort læsbar lige her på siden.

I sit ansigts sved: Langnovelle. Jette Holst har lige beskrevet den så flot, så jeg ser ingen grund til at blande mig i hendes ord. Det eneste jeg vil tilføje er at historien er inspireret af Steinbecks Mus og mænd. Min novelle kan, selvfølgelig, læses i sin fulde længde i antologien Farvel, min astronaut.

For at stemme, skal du (hvis det ikke allerede er tilfældet) tilmelde dig systemet og så er det ellers bare at nominere løs. Følg det venlige link lige her.

Som den tredje nyhed, der sjovt nok også er science fiction, er der i Proxima nummer 97 en afskrift? af panelet med Richard Ipsen, Lars Ahn Pedersen og undertegnede på Dancon i 2012. Der snakkede vi om vores forhold til de fantastiske genrer, i særdeleshed science fiction, og afslørede et godt kendskab til hinandens tekster. Da jeg aldrig har set mig selv nedfældet, er det gået op for mig at det der med at fatte sig i korthed er noget andre bruger ... Der er mange gode pointer i vores snak, så giv Proxima et kig hvis du alligevel er i nærheden. Og så kan dette blogindlæg vel passende nok afsluttes med den legendariske whiskydrikning klokken tidligt om morgenen fra selvsamme panel.

Til lige at ryste søvnen væk fra øjenkrogene. Akja, det var nu et herligt panel. Foto: Majbrit Høyrup

I dag er det ...

... Pandaemoniums fødselsdag og i disse sekunder truttes og trommes der på Nørrebrogade. Det er vel også kun passende sådan at fejre en mastodont på den måde. Alligevel er det ganske mærkeligt, at der allerede er gået to år siden zombie-eposet udkom. 11-11-11. Og jeg der egentlig aldrig troede at jeg skulle blive romanforfatter.

Den efterhånden velkendte forside.

Det er weekendens overståede Bogforum, der er med til at jeg husker dette. For søndag var jeg på Valetas stand og læse op, og der oplevede jeg folk der købte bogen, selv om de allerede havde læst den. Med andre ord: De måtte eje den til deres samling. Det føles sgu godt at få den anerkendelse. Selvfølgelig håber jeg at det bliver ved på den måde.

Men verden går videre, og siden torsdag har jeg fået to nye antologier, hvori jeg medvirker, i hånden. De er meget forskellige, hvilket jeg selvfølgelig er glad for, da jeg håber det er med til at vise bredde.

 

Den første er antologien Vintage '13, der udkom i anledning af det frie, lyriske forum Underskovens 10 års jubilæum. Som nogle måske ved startede jeg med at skrive en del poesi og da jeg flyttede til København frekventerede jeg i nogle år netop Underskoven. Med i samlingen er et stykke kortprosa med titlen Oktober: Revere 33. Den er i virkeligheden en del af en prosakreds på 12 stykker ... og måske bliver de allesammen tilgængelige i fremtiden.

Farvel, min astronaut er ottende indskud i SFCs antologiserie Lige under overfladen. Nummer syv udkom tidligere på året og dermed er det første gang der udkommer to antologier på et år. Min novelle hedder I sit ansigts sved og foregår et godt stykke tid efter samfundet er brudt sammen. Den tager en del af sin inspiration fra Steinbecks Mus og mænd - da jeg altid har holdt meget af den historie og længe havde gået med en tanke om at bruge den til noget.

Der er halvanden måned tilbage af året. Jeg kan afsløre at jeg ikke ligger på den lade side, men det er for tidligt at sige om der når at komme endnu en update, før nissehorderne angriber.