Realisme

Julis arbejde 2016 - om en roman, en anden roman og en novellesamling

I den sidste måneds tid har jeg haft ferie, og som de fleste ferier, er denne også gået med min skrivning. Jeg har haft et par projekter i gang, og alt i alt synes jeg det er gået som det skulle. Det har været rigtig fedt at kunne investere sig helt i det kreative arbede, og alligevel have tid til at drikke et par kolde øl om aftenen. Med det sagt, så lad os se hvad jeg har drevet det til.
 
I juli måned blev det 'kun' til en ny novelle. Til gengæld er den i den lange ende. Den er desuden min tredje novelle i år, der kommer over 10.000 ord, så måske er der ved at danne sig en trend.

Satori (13500 ord, horror)

Omdrejningspunktet i Satori er stegt flæsk med nye kartofler og persillesovs. Vi er i slutningen af sæsonen, og i Thøgers familiehave har det været en god sæson. Nu mangler der kun det sidste, før man virkelig kan lukke dørene for dette år, og begynde at planlægge det næste, og det er kåringen af Årets Øffer. Det er blevet en sær, men også ubehagelig fortælling, og hvad er det der satori egentlig. Jo, det er et begreb/ord fra buddhismen, der betyder at bevidstheden vågner op til sin sande natur :)

Sand og sten, stål og glas

I januar publicerede jeg et indlæg, hvor jeg luftede tanken om at få udgivet nogle opsamlings-samlinger, der skulle indeholde noveller, jeg tidligere havde fået udgivet. Det er nu blevet til sandhed, og hvad der forhåbentlig bliver den første af mange opsamlinger er nu godt undervejs. Jeg har brugt en del af min ferie på at redigere den, og den har fået titlen Sand og sten, stål og glas, og vil indeholde en otte science fiction-noveller, hvoraf de syv har været udgivet før. I skrivende stund er manus korrekturlæst, grafikeren er næsten i hus med forsiden (du kan se en teaser længere nede) og jeg sidder, næsten lige nu, og skriver forord og lidt om hver novelle. Udgivelsen er et samarbejde mellem Calibat og DreamLitt, og jeg synes især at det er fedt, at de begge gider lege med. Men nok om processen - her er de otte noveller (i vilkårlig rækkefølge), der vil udgøre Sand og sten, stål og glas:

Det bedste           
Ukrudt
Glemmer du, så husker jeg alt
Matthæus 20:16
Den allersidste dans
Sand og sten, stål og glas
Højdepunkt
I sit ansigts sved
Et parforhold

I 2014 begyndte jeg at skrive på en realistisk parforholdsroman. Det var der to grunde til. For det første ville jeg gerne vise, at bare fordi man som forfatter ofte bevæger sig i de fantastiske genrer, er det ikke lig med at man ikke kan skrive noget andet. Og så fordi jeg fik, synes jeg selv, en rigtig god idé. Her i juli blev den så endelig færdig. Et parforhold er en fuldblodsroman, i den lange ende. Den består af 41 kapitler, og hvad der er ganske specielt for den, er at hvert kapitel er skrevet i en særlig stil. F.eks. er kapitel 9 en mail, kapitel 14 et skuespil, kapitel 24 et sæt opgaver, kapitel 29 et interview, kapitel 32 en anekdote, kapitel 37 en sangtekst og kapitel 39 en anmeldelse. Alle kapitlerne handler dog om det samme forhold, og er fremadskridende i tid - så hændelserne i kapitel 4 kommer før dem i kapitel 38. Jeg synes jeg er lykkedes med at skabe en mosaik, der beskriver kærligheden på godt og ondt, og hvor man som læser selv kan vælge side i de konflikter der er - hvis man altså vil. Den handler om et par, men samtidig handler den om alle par. Den er uhyggelig banal og lige så kompliceret. Mine beta-læsere har været meget begejstrede for bogen, og lige nu er den sendt på forlagsrunde. Selv synes jeg den er ret unik, men det vil en forfatter vel altid selv mene om det han/hun har skrevet. 
Et satans arbejde (arbejdstitel)

Jeg brugte det meste af 2015 på at skrive Et satans arbejde, og lige nu er jeg ikke færdig med den. I påskeferien læste jeg den igennem, stak sedler ind, noterede mig logiske spring og huller, hvor der skulle fyldes på, og hvor der skulle trækkes fra. Her i juli gik jeg så i gang med arbejdet. Jeg rettede og gjorde ved, skar omkring 10% helt væk og skrev mindst det samme fuldkommen om. Jeg inddelte romanen i kapitler (13 stk), jeg byttede rundt på forskellige sektioner og fact-tjekkede alle ting. Og nu er jeg kommet det skridt videre, men der venter mig en del arbejde endnu. Et parforhold skal igennem endnu en omskrivning og lugning, og så vil jeg til den tid se om jeg er færdig. Det er aldrig til at sige. Jeg vil dog bestræbe mig på at have den færdig inden årets udgang. Men hvad handler den så om? Jo, den handler om Asger, Viktor og Rodriguez, der er flyttemænd. De får til opgave at flytte en del af Helvede til Hellerup, hvor Satan har bygget en villa. Og derfra tager tingene så fart. Romanen er anderledes, rent sprogligt og opbygningsmæssigt. Den følger ikke nogen fortællermodel, den er skrevet som en erindring, så altså fyldt med alle mulige sidehistorier, og så er den fortalt af en fortæller, der efterhånden som historien skrider frem, ændrer personlighed. Den er komisk og den er dyb, den er filosofisk og den er fanden-i-voldsk, og jeg er selv helt forundret, når jeg læser den. Genre-mæssigt er vi nok i den fantastiske fortælling, men den er svær at bestemme. Hvis Et satans arbejde kommer ud, bliver det allertidligst i 2017 ... hvis der altså er et forlag, der vil have den.
Hvad ellers?

I august har jeg meget travlt med diverse møder og lignende, men sidst på måneden ligger mit undervisningsmateriale om horror klar - så bliver det spændende at se om der er nogen, der bruger det. Ellers vil jeg, vanen tro, nok skrive en novelle eller to, og så kigge på nogle af de andre projekter jeg har gang i. Tak fordi du læste med.

Året der gik: 2015, Del 1

Nu er det præcis 365 dage siden jeg sidst skrev min sidste årsrapport. Jeg har gjort det tre-fire gange før,fordi det er behageligt at sætte det forgangne år i en ramme, ikke ulig hvis det var et udstillingstykke i en glasmontre, og betragte det som en samlet størrelse. Jeg vil, vanen tro, lade første del være fyldt med de hårde facts, tal og lister. Min indbyggede bankmand insisterer nemlig på at bøgerne skal stemme.


2015 har været mit, indtil videre, travleste år. Det synes jeg at jeg skriver hvert eneste år, men på et eller andet tidspunkt må det vel nå et permanent leje. I år har jeg skrevet 21 noveller, jeg har oversat fem af mine noveller til engelsk, jeg har arbejdet som redaktør, udarbejdet undervisningsmateriale, udskrevet 20 Skår (små tekster under 1500 ord, ikke helt noveller, ikke helt kortprosa), forsøgt at gøre mig mere synlig på de sociale medier, indtalt en masse tekster og overtaget en formandspost. Ud over disse ting (som du kan høre en masse mere om i morgen, hvor årsrapporten lander her på bloggen), har jeg færdigskrevet to romaner. Men nok småsnak - lad os komme til fakta. Inden da kan du dog få lov til at nyde min kronologiske gif-collage for 2015:


--------------------------------------------------------------------------------

Science fiction
Taxa (3300 ord, januar) med i antologien Som et urværk, SFC
Jeg er ikonoklysmens messias (3300 ord, marts)
I fædrelandets tjeneste (4700 ord, marts)
Fantomer (7000 ord, august)

Horror
In uteri (7500 ord, maj)
Kolde facts (SMS-novelle, juli) udkommer på smspress.dk i 2016
Kimer, I klokker (3100, december)
Den sande fortælling om Krampus (3100 ord, december) indtalt

Realisme
Stig Attertag, manuskriptforfatter (8300 ord, januar) NH
Under spotlightet (4300 ord, april)
Update (3600 ord, juli)
Læserbrev til Sekundanten (3100 ord, juli) NH
Den ellevte elefant (7100 ord, august)
Fossiler (8500 ord, september) NH
En drøm om lighed (5300 ord, oktober) NH
Ægte, altid ægte (3000 ord, november)
Jeg tegner dig, Sebastian (4400 ord, december) indsendt til konkurrence

Hybrider og andet
Her er der tegnet ottetaller (6300 ord, fantastisk fortælling, februar)
Klæder skaber folk (8900 ord, fantastisk fortælling, maj) med i antologien ? Fra forlaget Silhuet
Tredimensionale Daniel (9600 ord, humor/fantastisk fortælling, juni)
Jeg ved godt du er der (8300 ord, weird, juli)
Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen (6000 ord, horror/humor, oktober)
Digtet H (lyrik, februar) med i antologien Halfdanske digte af halvkendte digtere

Større projekter
Et satans arbejde (135800 ord. Fantastisk fortælling. Roman. Oktober-juni)
Et parforhold (92000 ord. Realisme. Roman. Februar 2014-oktober 2015) indsendt til konkurrence

Skår
Skamstøtte (om et seminar, tarmtømninger og en stille smøg)
Håndskrift (om et uskrevet brev, en efterskole og en første gang)
Gallerispil (om to klassiske komponister, en rektor og et røvhul) indtalt
Aftensmad (om en glemsom mand, en dusk basilikum og et slag i hovedet)
Mælkebøttefrø (om en gravid kvinde, tusind mælkebøttefrø og en særlig regnbue)
Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)
Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)
Muskelmasse (om en mand, en vinter og et crossfit-program)
Verdensfald (om en kvinde, Karthagos ødelæggelse og tamponer) indtalt
Grevefejde (om en greve, de underjordiske og et damplokomotiv) indtalt
Dødebog (om 120 navne, en masse måder at dø på og statistik) udkommer på HVERMANDAG.dk
Automatpilot (om en affære, et flystyrt og børnetænder)
Tidspunkt (om Nørreport station, klokken 06.30 og vanskabte voksne)
Cellemembran (om en kvinde, tusind tanker og overtro)
Ordforråd (om en forladt verden, en sødmefuld robot og et skud gin) indtalt
Skattekiste (om en labyrint, en fortælling og tusind favne vand)
Teselskab (om en håndfuld tilladelser, et umuligt valg og en tepottes låg i himlen)
Morgenstund (om en varm seng, en dirrende nerve og et manglende SIM-kort)
Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)
Timeglas (om et spil go, en masse sand og to mennesker der kigger på hinanden)

Skrinlagt
Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)

--------------------------------------------------------------------------------

Som mange ved, satte jeg mig, for mange år siden, det forsæt at skrive 500 ord om dagen, ligegyldigt om det regner eller sner, højtid eller fest. Det mere end holder jeg, og jeg er efterhånden tættere på tusind ord om dagen end de femhundrede. Noveller er stadig det jeg skriver mest af, men romanen som form er ved at gro på mig, hvilket nok er heldigt hvis man skal se på hvad der sælger. Jeg har dog tænkt mig at blive ved med at sende ind til de konkurrencer der er - ikke mindst fordi det så er muligt at nogle af de noveller jeg skriver, rent faktisk kan få et hjem.

I morgen kommer jeg til at snakke meget om de ting, der har optaget mig i løbet af 2015 - blandt andet kommer du til at høre meget mere om alt det jeg lirede af i dette indlægs indledning, lidt om forfatteres vilkår og selvfølgelig også om mine udgivelser. Jeg håber du har lyst til at følge med, både i morgen og resten af 2016. Pas på dig selv derude. 2016 er stadig nyfødt og skal lige finde sine ben.

Oktobers arbejde 2015

Oktober blev slet ikke så slem som regnet med. I hvert fald ikke når det kom til vejret og hvad der ellers er populært at tale om. Jeg har arbejdet.

I løbet af oktober har jeg skrevet to noveller, og færdiggjort min roman, der samtidig har taget navneforandring.

Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen (6000 ord, horror/humor)
En drøm om lighed (5300 ord, realisme)
Et parforhold (roman, 92000 ord)

I Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen fungerer tyve forskellige menneskers skæbne som det sæt fingre, der endeligt slukker flammen på dit håbs stearinlys. For også du vil ende med at blive en af de savlende døde, når apokalypsen kommer. Der er ganske enkelt ingen vej udenom.

Novellen En drøm om lighed er en Næsten her-fortælling, der handler om Laut Drude. Han er en foretagsom ung mand, hvis fader desværre dør ung, og derfor må Laut blive manden i huset. Da han ikke er hverken stærk eller kan et håndværk, er der kun en ting tilbage for ham at gøre: At blive ulykkesfugl. At tage andre folks ulykke på sig.

Et parforhold vil jeg snakke om på et andet tidspunkt.

Det er også blevet til to Skår.

Teselskab (om en håndfuld tilladelser, et umuligt valg og en tepottes låg i himlen)
Morgenstund (om en varm seng, en dirrende nerve og et manglende SIM-kort)

Det var alt. Der kommer mere på bloggen i løbet af måneden.

Tekstoceanet - S-People:Falset

Hold på hat og briller, og andre løse dele (eller løsdele) I måtte have - for nu sætter vi ud på Tekstoceanet! Det er dybt og det er lavbundet, der er både varme og kolde strømme, og vores fartøj er alt mellem en robåd og en isbryder, med et hangarskib og et surfboard smidt ind for at krydre det hele. Men ligegyldigt hvilken del af det titaniske Tekstocean vi begiver os ud i eller på, så kommer det fra den samme kilde. Nemlig yours truly. Og lad os så skyde fra land.

Helt tilbage i 2003/4 var jeg stadig inde på et site, der hed digte.dk. Jeg skrev rigtig meget lyrik, men var allerede begyndt at drive mod de lidt længere historier. I samme periode begyndte jeg også at tage
Et af de gamle S-tog. Damn, det er længe siden.
toget dagligt, da jeg var begyndt at arbejde som lærer, og derfor kom jeg i berøring med rigtig mange forskellige mennesker. Det var en lidt anderledes tid dengang - folk snakkede mere med hinanden, det var de gamle S-tog (man måtte stadig ryge) og som jeg husker det, lugtede der altid af en blanding af våd hud og gamle skodder. Grunden til at folk snakkede mere med hinanden var ikke fordi det var en skønnere tid; smartphonen havde blot ikke gjort sit indtog endnu. Da jeg altid havde en sort kinabog på mig, begyndte jeg at skrive ned hvad folk snakkede om, dels for at finde ud af hvordan man egentlig skrev dialog, og dels fordi nogle af de ting folk snakkede om og sagde var alt for sære til bare at blive glemt. Mange af disse nedskrivninger blev til en serie, jeg kaldte for S-People (S for S-tog eller for Silvestri). De tekster lå i mange år inde på digte.dk, men jeg tog dem ned i 2008.

I 2013 var der et site på nettet kaldet overhørt.dk, der begyndte at blive populært - og det site gjorde, hvad jeg havde gjort for år tilbage. Der var to store forskelle mellem dem og mig. For det første var de et åbent site, hvor alle og enhver kunne skrive en overhørt samtale ind, og for det andet var de fleste af samtalerne ret korte. Derfor skrev jeg til folkene bag sitet om de havde lyst til at lave en feature med mig og mine S-people-tekster. De læste dem og blev meget begejstrede. Der blev snakket om at finde en illustrator til hver af teksterne og til at gøre dem til en slags føljeton. Jo, der var store armbevægelser og i sidste ende blev det ikke til en skid. Der kom ikke længere svar på mine mails, og dem der oprindeligt havde stiftet sitet, gav det videre til nogle nye, og siden har der faktisk ikke været noget bevægelse derinde. Det var noget jeg var ret ærgerlig over, da det ville have været fedt for mig, rent reklamemæssigt, med en ugentlig tekst på et site med over 50.000 fans på facebook. Oh well.

MEN - derfor skal I ikke snydes, og den første tekst i Tekstoceanet er S-People: Falset. Den står lige nedenfor, og I kan både læse den her, eller downloade den. Rettighederne er selvfølgelig stadig mine. Teksten har ikke været tilgængelig for offentligheden i syv år, men det gør den ikke dårligere. Når jeg genlæser den, får jeg lidt dårlig samvittighed, for jeg tænker at jeg skulle have grebet ind, måske endog reddet den ene af kvinderne, men det gjorde jeg ikke, og det er noget jeg må ha' siddende på sjælen resten af mit liv. Men ... det var bare alt for sjovt til at spolere. Jeg håber I kan li' den - I må meget gerne kommentere - og at I får lyst til at tage med mig på næste sejltur i, på eller ved Tekstoceanet. Anchors away!!!



A.Silvestri, realistisk forfatter

Ja - det er nemlig rigtigt.

Hvad der også er fuldkommen korrekt er, at jeg har fået udgivet science fiction, horror, fantasy, fantastiske fortællinger, lyrik og sågar noget historisk. De ting eksisterer side om side, den ene hverken værre eller bedre end den anden, eller næste. Men ... sådan er det bare ikke.

For et års tid siden lavede jeg et lagkagediagram over alle de noveller, jeg har fået udgivet (inklusiv mine egne samlinger), og på daværende tidspunkt så det sådan ud:


De kolde, hårde og konkrete facts fortæller at den genre, der er i førersædet i mit forfatterskab, er den realistiske. Det vil altså sige fortællinger, der handler om denne verden, i denne tid, med de normer og regler og skæbner, der findes i vores hverdag. Der er ingen tidsrejser, man kan kigge langt efter sjæleædende monstre, og hvis der er nogen, der spænder en langbue er det en forstadsfatter, og ikke en elver. 

Det er en sandhed uden modifikationer, at jeg ikke er Danmarks mest læste forfatter. Dog er der en håndfuld (omkring 11, vil jeg skyde på) der kender til det jeg laver, og ikke en af dem kender mig for de realistiske fortællinger jeg har skrevet (ret mig hvis jeg tager fejl). Mine femten sekunders berømmelse kommer fra de af mine tekster, der falder indenfor de fantastiske genrer. Det brokker jeg mig ikke det mindste over - jeg elsker det spekulative lige så højt som en skifting efterladt af en ufo - men jeg studser over hvad der dog er i vejen med de realistiske af mine fortællinger.

Det kan være de er dårlige - det er endda meget muligt. Det kan også være de er uvedkommende, banale, kedelige eller ligefrem ligegyldige. Alt det, og mere til, er de med sikkerhed for nogle læsere. Det kan også være, at det er fordi mine romaner i de fleste tilfælde falder indenfor de fantastiske genrer. Det er nok en del af forklaringen. Men - og dette men er helt for egen regning - jeg tror det handler om at folk ikke aner at den del findes. 

Er det vigtigt om folk læser de realistiske eller de fantastiske ting? Så længe de læser, er det vel godt. Ja, det er det. Det er helt vidunderligt at blive læst, selv hvis læseren ikke kan li' historien eller fortællestilen. Hvorfor så trutte i mit eget horn på denne måde? Fordi jeg oprigtigt mener at der ingen forskel er på realistiske og fantastiske fortællinger. Den ene type er ikke pr. definition bedre end den anden og sådan lader det desværre til at holdningen stadig er i Danmark. Så dette indlæg er både til dem, der aldrig har læst noget af mig (fordi han skriver sådan noget med monstre og rumvæsner) og til dem, der "kun" har læst min fantastiske produktion.

Så hvad nu? Tjah. I stedet for at brokke mig, kommer der her en liste med alle mine realistiske skriv, til at hjælpe alle dem der gerne vil læse noget realistisk, men ikke bryder sig om det fantastiske. Selvfølgelig må de fantastiske læsere også meget gerne læse med. Jeg har listet fortællingerne efter hvor de kan findes. Happy reading!

P.S. : Skulle man være interesseret i at erhverve sig mine to novellesamlinger (Køtere+Optisk), så skriv en besked. Then I have a special price just for you ;)

----

SMS-novellen Vi savner dig


Kakao
Og fuglene er sat fri
Klor
Fuldbyrdet
Brølende kronhjort ved skovsø
Kæreste
Sudoku
Sne
Grund
Strejfer
Éclair
Alma Mater
Detour
Blot lyd
Splitscreen
Porno


Flyttelæs
Laphroaig
August
Optisk bedrag
Sashimi
Valuta for pengene
Ansigt
Nu da om
Interstate zero

I antologier

Novellen Intensiv i antologien Vintergækkerne nikker 
Novellen Flagermus i antologien Furesø noveller
Digtene Scirocco og Hvis Du Har To Glas Kan Vi Dele Og Dele i antologien Fragmenter
Novellen Redningsmand i antologien Tågevals 
Novellen Solnedgange i e-antologien Du danske sommer 
Kortprosastykket Oktober:Revere 33 i antologien Vintage '13 

Trailer 99 - uddrag af Holger skal dø

Noget, der lader til at være en meget stor hemmelighed, er at jeg skriver rigtig mange realistiske fortællinger. Historier, der finder sted i denne verden, uden lurende varulve, uden aliens og tidsrejser, uden magiske frakker og diverse eleksirer. Vores helt egen og kendte verden. Det faktum kommer der et indlæg om meget snart, men inden da vil jeg præsentere jer for den korte novelle Holger skal dø.


Titlen siger ligesom det hele. Der er ikke noget at rafle om. Holger, han skal dø - og på det punkt adskiller han sig ikke meget fra resten af os. En tanke, jeg ofte pirker til er hvordan man vil reagere, når det går op for en. Når det virkelig manifesterer sig. Jeg tror de fleste mennesker ynder at tænke om sig selv at de vil tage det med ophøjet ro, men jeg tror også at de fleste mennesker tager fejl, deriblandt mig selv. Jeg har ikke lyst til at forlade dette sted. Og jeg har ikke den fjerneste anelse om hvordan jeg vil reagere, når jeg kommer tæt på. Holger, han behøver ikke at gætte, for han står midt i det.

"Holger sætter sig ind på bagsædet af taxaen, og vifter med en irriteret mine Lise og Mirandas hjælpsomme hænder af. Han smækker døren. Et skær af smerte rykker ind på hans ansigt. Det er den samme smerte, det samme sted, for den har efterladt en sirlige forgrening af rynker i dens epicenter.

”Ved du godt, at du kører med en død mand?” siger Holger og vifter med den ene hånd for at får taxachaufførens opmærksomhed i bakspejlet. Han får øje på sig selv. Et skrumpehoved, et dødningekranium med luft nok til at tale som en levende. Taxachaufføren åbner munden med en fedtet smasken, men Holger løfter hånden inden ord findes.

”Nej. Lad være med at tale. Hvis du ikke siger noget, betaler jeg dig femhundrede ekstra.”

Holger sveder rigtig meget, selv om der ikke er varme på i taxaen. Hatten virker alt for stor til hans kemoskaldede hoved, skjorten skræddersyet for et år siden i Tunesien hænger som på en fremmed mands skuldre. Holgers knogler er overalt, de stikker frem i anderledes og syge vinkler, det er som om de ophæver sig selv til en højere potens. Når han sover, ganger de sig med hinanden, så der om morgenen er flere af dem.

Taxachaufføren kigger på Holger i bakspejlet. Holgers øjne er rødrandede og magiske. De forsvinder nemlig snart. Holger kan ikke forstå, hvorfor bilen ikke kører endnu. De står stadig i indkørslen og vinker. Inger, Lise, Miranda, Torsten og Emil og lille Marie, der spurgte ham hvor han havde gemt den rigtige morfar henne. Så husker dumme Holger. Han har jo slet ikke sagt hvor han skal hen.

”Sankt Lukas-stiftelsens hospice,” siger Holger, efterfulgt af adressen. Han kigger ikke mærkværdigt eller anderledes i spejlet. Han ved nok ikke hvad et hospice er, men det gør Holger. Meget bedre end han gjorde for et halvt år siden. Endelig starter motoren, en lav tyskerknurren og perlegruset sprøjter, da bilen svinger ud på vejen. Holger kigger på sine hænder. De havde sagt at kemoen ville være hård ved dem, men neglene er som elfenben. Tykke og hvide. Den slags negle, der kan grave sig ud af en kiste, eller bruges som spigre, når det bliver tid til at finde vejen ud ad Helvede.

De kører igennem villakvarteret, væk fra huset Holger har boet i i 35 år. Bilen, der stod i indkørslen var den samme. Servicet, de spiste af, var det samme. Katten, Miss Missy, var også den samme, men ville ikke have at Holger kælede den. Holger sukker og sukket får ham til at hoste voldsomt. Hvert stød sender tidevand gennem luftrøret. Det er som om ting river sig løs. Holger kigger ikke efter blod mere; han ved det er der.

”De griner allerede igen, vidste du det?” siger Holger til taxachaufføren. ”Jeg havde en flaske rødvin med og jeg fortalte min gamle historie med nonnen og sømanden, men de klukkede bare høfligt, selv om jeg skruede op for alt det frække. Nu skåler de og snakker om mig, men så begynder de at snakke om andre ting, fordi det har de ikke kunnet mens jeg var der. Jeg er sådan en beskidt ting. En plet, der bare bliver større, jo mere man gnider på den. Lige indtil den bare forsvinder en dag, og så kan man næsten ikke huske hvorfor man brugte alle de kræfter, når den i sidste ende bare ville blive til intet til sidst. Hvis du spidser ører, kan du høre dem skåle i vinglas med den vin i, jeg kom med. Det kan jeg godt forstå de gør. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var i deres sted.”

Augusts arbejde 2015

Det er ikke sommer længere, det er ikke ferie længere og der er ikke meget tid til at skrive længere. Heldigvis er min lejlighed årstids-sikret, og lig tunnellerne under Stevns-fortet, holder den en behagelig temperatur året rundt. Det har været rigtig svært at starte på arbejdet igen efter ferien, men jeg har forsøgt at bevare momentum og få skrevet en masse. Det er heldigvis også sket.


I løbet af august skrev jeg to noveller, og arbejdede videre på min roman:

Fantomer (7000 ord, science fiction)
Den ellevte elefant (7100 ord, realisme)
Lea (12000 ord, i gang, roman)

Novellen Fantomer handler om Felix, der går en aftentur i en storby, hvor der næsten ingen mennesker er ude. De sidder i deres sorte lejligheder, med deres linser på. De linser giver dem mulighed for at se, føle og smage alt. Felix har ikke linser på. I stedet oplever han de andre mennesker, der som han, ikke har linser på. Han lever med dem, danser med dem, undgår dem. Og til sidst vender han blikket mod det arbejde, han har gang i. 

I Den ellevte elefant har Daniel Schwartz et frygteligt travlt liv, hvor han maksimalt fører fire samtaler om dagen. Mere kan han ikke holde ud. Han tænker aldrig på elefanter. Ikke før hans kone og søn tager på ferie i Thailand hos hans dagdriverbror Joakim, og vender hjem med en udskåret elefant. Det er svært for ham at tackle, og det bliver kun værre, da hans bror af mystiske årsager melder sin ankomst til jul.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår:

Cellemembran (om en kvinde, tusind tanker og overtro)

Den 20. august var jeg til oplæsningsarrangement i Odense i forbindelse med Spoken Word-festival. Det var Henrik Harksen fra forlaget HHP, der havde arrangeret at fem forfattere, der alle var udkommet hos ham hver især skulle læse et stykke af en tekst op, alt imens de blev akkompagneret af musikeren Ras Bolding. Eventet hed Gotisk Gys og Gru og det var en ret vild oplevelse - ikke mindst fordi der kom over 100 mennesker, og de sidste blev nødt til at stå i døren. Mellem de forskellige forfatteres oplæsninger (Niels Ole Busk, A. Silvestri, Nikolaj Johansen, Anders Edalis, Henrik Harksen) spillede Ras Bolding sets med to-tre numre, og kombinationen fungerede rigtig godt. Jeg læst op fra Al kødets gang, og jeg synes det gik ret godt. Det eneste jeg er lidt ærgerlig over er at den meget dygtige fotograf, der tog billeder af alle de optrædende, kom for sent til at fange mig. Heldigvis var Henrik Harksen hurtig på aftrækkeren, og knipsede et skud af mig. Jeg håber virkelig der kommer flere arrangementer af samme skuffe i fremtiden - det var fedt at være med.


September er proppet med projekter, så jo før jeg kommer i gang, desto bedre. Hav det fantastisk alle sammen!

Al kødets gang

For omkring halvandet år siden kom Henrik Harksen fra forlaget HHP til mig og spurgte om jeg ikke havde lyst til at skrive en kortroman til hans forlag. Den skulle være en del af en ny serie med undertitlen gotisk krimi, og hvordan jeg tolkede det, var op til mig. Jeg svarede at det kunne jeg godt, og nu er det så 2015 og kortromanen (på grænsen til at være en roman) er nu lige på trapperne.


Efter den indledende aftale, kom der en mail, hvor min nu forlægger skrev til mig, at han gerne ville se hvad jeg kunne gøre med følgende elementer: En familie og en mørk og dyster hemmelighed fra fortiden. Da jeg så hvad han havde foreslået, kunne jeg ikke gøre andet end at grine, for den konstellation af plot-elementer måtte vel næsten høre til de mest brugte - på linje med uopnåelig kærlighed mellem to unge fra forskellige kår eller hjem/ud/hjem-tanken. Efter jeg var færdig med at grine, begyndte jeg så at tænke, og noget af det første der faldt mig ind var, at når jeg var blevet serveret noget, der var set før, skulle jeg netop lade det lede mig og ikke stritte imod. Så jeg tilføjede yderligere elementer, der spillede på nogle af horrors konventioner - som f.eks. et gammelt hus og en dyb kælder.

Selv om jeg jonglerede og legede med nogle elementer, der kan opfattes som klichéer, forstod jeg også hurtigt, at der skulle være mere end det i fortællingen. Faktisk havde jeg ikke skrevet mere end en side eller to, før jeg tænkte at sproget i sig selv måtte gøres til en faktor. Resultatet af det er blevet, at Al kødets gang både kan læses som en gotisk krimi (med vægt på gotisk) og som et stykke realisme (på grænsen af socialrealisme). Hvad jeg er rigtig stolt af er at de to måder at se fortællingen på, ikke udelukker hinanden. 

Forsiden er direkte forbundet med fortællingen. Søren, der har forladt sit barndomshjem af uvisse grunde og for mange år siden, bliver kaldt hjem fordi hans mor ikke længere kan klare sig selv og Sørens eneste anden familie ikke er interesseret i at tage vare på hende. Søren bliver dog lokket med udsigten til at arve familiens formue og firma, ting der tilsammen vil kunne gøre livet meget komfortabelt for ham. Jeg er meget glad for at forsiden kommunikerer en blanding af det gotiske og det krimi-fokuserede. Der er noget ganske ildevarslende over løkker, der kan strammes til og samtidig er reb både et effektivt redskab til at begå mange forbrydelser og ladet med symbolik. Det er sådan lidt mumser, hvis man spørger mig.

Er det så anderledes at have skrevet en fortælling, fordi man bliver bedt om det? Ja, selvfølgelig er det det og nej, det er det ikke. Inden jeg skrev Al kødets gang havde jeg allerede en spøgelsesagtig outline liggende til noget større, og det var den idé der blev skrevet sammen med forlæggerens tanker - så på den måde kan man sige at jeg faktisk fik de resterende brikker til historien, netop ved at blive bedt om at skrive den. Skriveprocessen har dog været identisk - ikke mindst fordi jeg har haft mine sædvanlige frie hænder til at vride og vende fortællingen som jeg ville. Forlæggeren og jeg har kommunikeret en del frem og tilbage over mail, slutningen er blevet skrevet om, og der er blevet tilføjet nogle flere kapitler i forhold til første udkast, men alle de ting ville også være sket med et 'normalt' manus. Så egentlig vil jeg gå i rette mig selv. Det har været præcis det samme som at skrive noget uden at blive bedt om det, og det gør Al kødets gang lige så meget mit barn som mine andre udgivelser.

Jeg håber du har lyst til at købe den og læse den. Jeg synes i hvert fald den er det værd. Så meget, at jeg i dette indlæg har holdt kortene helt tæt ind til kroppen, for ikke at ødelægge noget. Al kødets gang udkommer den 15. juli på HHP og kan købes ved at følge linket.

Aprils arbejde 2015

Det er den 1. maj, og verden boltrer sig i en blanding af styrtregn, blå himmel og klart solskin. April måned skilte sig ud fra mange af de andre, ved blandt andet at indeholde en uges skriveophold på Hald Hovedgaard og så være en af de måneder, hvor tastaturet ikke blot har været rødglødende, men hvidglødende. Så mange ord, så lidt tid.


I april har jeg brugt en masse tid på ikke bare en roman, men hele to af slagsen. Det er dog også blevet til en enkelt novelle:

Under spotlightet (4300 ord, realisme)
Lea (18500 ord, realisme, i alt 51500 ord)
Et satans arbejde (103100 ord indtil videre)

I novellen Under spotlightet får vi lov til at tage på en tur ind i hovedet på en ekstremt kendt sangerinde. Hun er feteret, hun er elsket og hun er faktisk også et ordentligt menneske. Hun elsker at optræde, men mest af alt elsker hun at sidde efter et show, drikke vand og læse digte. Især af en speciel digter. Og en dag spiller hun tilfældigvis i nærheden af hvor han bor.

Romanen Lea har jeg udelukkende skrevet på Hald Hovedgaard. I sidste februar skrev jeg 33.000 ord på den, og så tog jeg fat i den her i april, hvor jeg skrev den færdig. Nu får den lov til at hvile sig, inden den skal redigeres, omskrives og sættes helt korrekt op. Historien handler om kærlighed, er meget realistisk og eksperimenterer især med form. Selv tænker jeg den som en fed anderledeshed, der både er underholdende, tilgængelig og velkendt. 

Jeg har dog ikke kun arbejdet med de længere tekster. Som det efterhånden er blevet en vane, har jeg fået lavet to Skår i løbet måneden. Forresten skal jeg læse op her den 5. maj, hvor verden vil blive præsenteret for netop nogle Skår for første gang - så kom endelig og hør på.

Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)
Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)

I løbet af april måned var jeg ude at være officiel et par gange. Den 18. april medvirkede jeg i eventet "Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context", hvor der var fire oplægsholdere. Eventet var, ud over oplæggene, også fernisering for hele udstillingen Society Z. Ud over mig selv, der snakkede om Pandaemonium, talte Rune Graulund om zombiens genkomst som tropisk enhed i computerspil, Laust Schouenborg om en simuleret zombieapokalypse anvendt blandt de studerende på RUC og det hele blev rundet af med et hold fra Copenhagen Center for Disaster Research, der fortalte om deres tværfaglige samarbejde involverende fiktion og fakta. Som altid, når Jacob Lillemose står for et event, var det både sjovt og spændende. Hold øje med facebook-sitet X and Beyond, hvis du vil se hvilke events der bliver afholdt i forbindelsen med udstillingen, der løber indtil 9.maj.
Et par dage senere, den 20. april, var der uofficiel præsentation af antologien StORDstrømmen Antologi 2015, der er en samling tekster og billeder fra 50 kunstnere, der alle er medlemmer af interesseorganisationen StORDstrømmen. Præsentationen blev afholdt på Embassy of Lolland-Falster her i København og der blev holdt et par korte taler, hvorefter Karen Zubari, Michael Næsted Nielsen og jeg selv læste op fra vores bidrag til antologien. Et par dage senere, den 23. april, var den officielle præsentation og selv om jeg var forhindret i at deltage, håber jeg de alle havde en fantastisk dag.

På redigeringsfronten har jeg syslet med at redigere de fjorten noveller, der kommer til at udgøre en horror-samling, og det begynder virkelig at ligne noget. Inden længe vil jeg løfte sløret for hvad det dog er for noget - og det bliver et helt selvstændigt indlæg.

Og nej - den forbandede roman Et satans arbejde nægter ganske enkelt at slutte. I have created a goddamn monster!!! Så nu gider jeg ikke snakke mere om den, før den er færdig. BASTA! Nyd den langsomt spirende sommer - og jeg vil dykke ned til bunden af papirbunkerne.