Calibat

Hundrede ord, en køter og lidt kærlighed - et år efter

Jeg har efterhånden skrevet i mange år, og det er blevet til mange bøger. En af de ting, jeg har tænkt en del over på det sidste, er hvor forskellige de forskellige år som forfatter er. På dette tidspunkt i 2018, havde jeg allerede tre udgivelser ude og to i pipelinen, mens jeg lige nu har én udgivelse, der helt sikkert kommer ud i år og endnu en, der måske når det. Der er ingen tvivl om, at 2018 var lidt af en freak year, der ikke gentager sig, og alene det, at jeg også i år får en bog ud, er noget, jeg både er glad for og stolt af.

I tandem med mine tanker om gamle udgivelser, undres jeg over, hvor kort et liv en bog egentlig har. Det er ikke en ny tanke for mig. Jeg besøgte den allerede tilbage i 2015 i blogindlægget med den bidske titel Tillykke! Du har skrevet en død bog, som især omhandler, hvad man som forfatter måske kan gøre for at genoplive en gammel titel. Jeg synes stadig, at det har nogle gode pointer, men jeg tror ikke længere at man kan gøre fra eller til. Det eneste, der kan vække en backlist fra de døde, sådan for realz, er en bestseller, der undervejs mod himlen river de andre bøger med sig. Jeg forestiller mig en luftballon, hvor hver bardun er bundet til toppen af en gulerod.

Lige nu arbejder jeg på et undervisningsmateriale, skriver lidt på nogle katte-fortællinger og redigerer den roman/fortællekreds, der måske kommer ud i år. Og imens tænker jeg på alle de rosende ord og tilkendegivelser, jeg fik og efterfølgende har fået på netop de tre første bøger fra sidste år. Det er ikke alle forundt, og derfor har jeg behov for at dele dem med jer. Jeg håber, I har lyst til at læse med.


eIU7t2J5X99UmAwJmN9nlw.jpg

Scener fra et parforhold udkom i maj 2018 på forlaget DreamLitt, og var anderledes fra noget jeg tidligere havde udgivet. Ikke mindst formen, hvor hvert kapitel var en ny genre, var jeg meget spændt på hvordan ville blive modtaget. Bogen var samtidig et hak i ideen om, at jeg kun skriver i de fantastiske genrer.

Feedbacken var meget positiv. Lektørudtalelsen anbefalede den til ‘køb på alle biblioteker’, jeg blev sammenlignet med både Bob Dylan og Karl Ove Knausgård, ifølge en anmelder burde bogen husstandsomdeles og skulle man tro en læser burde den give mig det tre-årige arbejdslegat, da bogen virkelig var nytænkende.

Den måske dejligste oplevelse ved Scener kom fra den meget læser-feedback, og jeg modtager stadig billeder af bogen fra læsere rundt omkring i landet. For mig vidner det om, at Scener når ind og rører folk, lige der hvor de kan genkende sig selv, og det var en af de vigtigste grunde til at jeg skrev bogen. At ramme noget almen-menneskeligt, der kan være svært at sætte ord eller følelser på.


Næsten samtidig udkom FebruaryFICTION, der var et samarbejde med A.Rune, og indeholder 100 korte historier, 100 af os hver. Det var igen noget helt andet, end hvad jeg tidligere havde udgivet, og det var sjovt at se, hvordan de korte fortællinger var gode til at nå andre læsere og andre typer af læsere.

Anmeldelserne af FebruaryFICTION var positive, og roste især forskelligheden og den eksperimenterende tilgang til at fortælle en historie. Historierne blev brugt i undervisningsforløb, fulgt på Instagram og requested under oplæsninger. Men det vildeste ved denne udgivelse kom næsten præcis et år efter.

SMSpress, der udgav FebruaryFICTION, havde sendt bogen til vurdering hos Foreningen for Boghåndværk, og pludselig en dag dumpede en mail ind ad den digitale brevsprække. FebruaryFICTION havde vundet i kategorien Paperbacks og digitalt trykte bøger. Det var en særlig oplevelse, der kulminerede i en prisfest i Den Sorte Diamant komplet med udstilling af alle vinderne, der efterfølgende skulle på stor Europaturné. Lige nu ligger A.Runes og min bog et sted i Tyskland, hvor den bliver vendt og drejet. Gad vide om nogen forsøger at forstå historierne?

31890924_2149192805097165_1335517714164219904_n.jpg
62451329_576267479448177_717037153615347712_n.jpg

31313131.jpg
king_413824.jpg

I august udkom King på forlaget Calibat, og for tredje gang det år var den forskellig fra alt, jeg tidligere havde fået udgivet. En omskrevet novelle illustreret af meget dygtige Christoffer Gertz Bech, udgivet i billedbogsformat uden rigtig at være en billedbog. Nærmest fra dag 1 haglede det ned over King med ros, og den kom både fra børn og voksne.

Anmelderne var vilde med den, en kaldte den for sin yndlingsgyser, en anden for en ‘hård men forfriskende fortælling’, en tredje ‘ at den får min anbefaling, fordi den er smertefuld’. Størst blev det dog, da King fik seks hjerter i Politiken, blev skamrost og efterfølgende blev nævnt i listen over årets ti bøger til børn og unge, samt blev en del af anmelder Steffen Larsens officielle foredrag på landets biblioteker. Den dag i dag tikker det stadig ind med kommentarer.

En enorm del af Kings succes var Christoffers tegninger, der ikke bare understøttede, men udbyggede min tekst. Der opstod en særpræget vekselvirkning, der forstærkede fortællingen og gjorde den til den slags bog, man kan læse flere gange og opdage nye ting i. Ligeledes skal grafiker Manfred Christiansens arbejde ikke glemmes, da han tog Christoffers tegninger og manipulerede dem der, hvor det gav mening. Efterfølgende fik vi lavet en håndfuld giclée-tryk af midtersidens illustration, og måske hænger de lige nu på hærdede børns værelser rundt omkring i Danmark. Hvis dit barn er glad for King, kunne det måske være, at han eller hun har lyst til at nominere den til en Orla.


Og det var så det. Bøgerne står på biblioteket, og jeg håber, at de bliver ved med at finde nye læsere. For når alt kommer til stykket, er det den eneste vigtige grund til at skrive. At nå ud til andre og give dem en oplevelse. Tak fordi I læste med.

Historien om en bog: King

king_413824.jpg

King. Åhja, historien om King er en lang og kringlet en, og for at få det hele med, skal vi langt tilbage. Og jeg mener virkelig langt. Til før jeg fik udgivet det mindste.

Da det nye årtusind stadig svælgede i nullerne, tilbragte jeg en del tid på et site, der hed digte.dk. Her publicerede jeg digte og korte fortællinger, indtil fortællingerne tog over, og jeg mere eller mindre kun skrev prosa. På digte.dk skrev jeg en historie i fem dele med titlen Brune Bamse, der handlede om en dreng, der gled ned i Helvede, og hans hund, der satte efter for at redde ham. Den fortælling blev en del af min debut Køtere dør om vinteren, og det var så egentlig det, troede jeg. Men nej.

I 2016 snakkede jeg med Emil Blichfeldt, ejeren af Calibat, om muligheden for at illustrere en af mine andre noveller, nemlig Udyr, der havde vundet forlagets Kandors varulve-konkurrence i 2014. Desværre kunne vi ikke finde den rette illustrator, så i stedet spurgte Emil, om jeg ikke havde skrevet noget andet, der måske egnede sig til at blive illustreret, og med lidt held kunne matche en yngre målgruppe, end jeg normalt skriver til. Jeg rodede mine tekster igennem, og sendte ham fem fortællinger, deriblandt Brune Bamse. Og det blev den han valgte. Fordi den talte til både børn og voksne. Hurra, tænkte jeg, en illustreret udgave af en af mine tekster. Det bliver en helt lille billedroman, og det har jeg ikke prøvet før. Men vi manglede stadig en tegner.

Da min novellesamling Kærlighedsfrugt udkom i 2015, var der en ekstra lille bonus i. Inden hver af de 14 noveller, var en illustration, der langsomt blev tydeligere. Den illustration var skabt af Christoffer Gertz Bech, og dengang snakkede han og jeg om, at han gerne ville prøve kræfter med et større projekt. Derfor sendte jeg ham råteksten til King, og et par dage efter accepterede han. Han ville gerne illustrere Brune Bamse, eller King, som den nu blev omtalt, og vi aftalte, at han havde helt frie hænder til at fortolke teksten i billede. Og så gik den lange proces i gang.

Ikke alene skulle Christoffer illustrere. Teksten skulle også skrives om, og skrives om. Det var lidt af en udfordring for mig, da jeg ikke tidligere havde skrevet noget, der også var møntet på børn. Den oprindelige tekst var for kort, og ordvalget for svært. Så jeg filede og gjorde ved, skændtes med min forlægger, nægtede at skrive teksten endnu lettere, gjorde det alligevel og så videre. I sidste ende havde jeg været igennem ni udgaver af teksten, hvis man ikke tæller det oprindelige forlæg med. Der var ingen tvivl om, at det var en bedre historie nu, og heldigvis var det lykkedes mig at lade en håndfuld af de lidt sværere ord blive stående. En forfatters stil og stemme skal være tydelig.

453254.jpg

Mens jeg skrev, ventede Christoffer. Nogle af nøglescenerne vidste han ville vedblive i historien, og dem kunne han gå i gang med at skitsere. Andre kom først til efterhånden som processen skred frem. Ofte kom der en mail fra Christoffer sent på aftenen, hvor han lige ville vise, hvad han nu havde lavet, og det var fedt drypvist at se det grafiske univers få liv. Undervejs mødtes Christoffer og jeg med Manfred Christiansen, der grafisk har sat bogen op, og Emil selv til en omgang pilsnere og papirsnak, og den aften lærte jeg en helvedes masse om hvordan man sætter en billedroman op, hvordan man blander håndtegnede illustrationer og computergrafik og hvad det vil sige at være et team om noget. Samme aften lagde vi en slagplan for resten af forløbet, og i begyndelsen af maj 2018 var det hele klart. Billeder, tekst, forord, bagsidetekst og opsætning. Nu ventede trykken blot, og resultatet, ja, det kan alle se nu.

Forlægger Emil Blichfeldts forord.

Forfatteren taler om mørke i forskellige farver.

Efterspillet bliver interessant. For King indeholder reelt skræmmende elementer, og gad vide om børn med mere kan håndtere det? Især et punkt er jeg spændt på, men hvad det er, kan jeg ikke fortælle uden at ødelægge historien. Når du har læst King, kan det være, at du har et bud. Jeg glæder mig også til at se, hvor bibliotekerne vælger at opstille King, for er det for børn, for unge eller for voksne? Og gad vide, hvad læserne egentlig tænker? Vi får se, men allerede nu kan jeg sige, at der er noget fedt over at se sine ord omdannet til billeder, og hvem ved, måske finder Emil og jeg en dag en tegner til Udyr?

Fast arbejde

Om 14 dage, nærmere bestemt den 16. oktober, udkommer min anden opsamling Fast arbejde. Den består af otte noveller, hvor de syv tidligere har været udgivet, og er et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt. Calibat tager sig af den fysiske bog, mens DreamLitt står for e-bogen. Fast arbejde er den anden i en række opsamlinger, hvor Sand og sten, stål og glas er den første, og den tredje kommer til næste år. Samlingerne er konstrueret efter de samme principper, som du kan læse meget mere om i mit tidligere indlæg. Konstrueret og principper. Det lyder så fandens alvorligt, så lad os skynde os videre.

Forsiden er skabt af Anna Degnbol, og som med den forrige, stilede vi efter et mere voksent look. De fantastiske genrer lider jo under udelukkende at blive betragtet som BU-litteratur, og det er så bestemt ikke tilfældet her. Dog blødte vi det lidt op i dette tilfælde. Fast arbejde drejer sig om handler, men de fleste af historierne er også ret sjove, og betydeligt mere legende end de otte, der udgjorde Sand og sten, stål og glas. Derfor føjede vi et lille sværd til forsiden, og valgte den ret fede pinke til at understrege at der var noget gøgl på spil. Trapperne i baggrunden er lidt escherske, hvilket også passer godt til samlingen. Hvad man ikke kan se her, er at bagsiden er ret mørk, og det hvide og sorte, kun brudt af pink, skaber tilsammen en ret særpræget forside. I Fast arbejde kommer Anna Degnbols streg også mere til sin ret, end det var tilfældet med Sand og sten, stål og glas.

På forsiden står UDVALGTE FORTÆLLINGER, og det er fordi samlingens otte historier er valgt ud fra en pulje på omkring 20. Meget hurtigt afslørede der sig et tema omkring forretning. Om penge, og om handler. Om at snyde folk, og selv blive bedraget. Om slet ikke at opdage, at man har solgt noget (ud). Om kolde kontanter og falske alliancer. Det tunge tema bliver lidt lettere, da fortællingerne for det meste er fortalt i et let, og ligetil sprog. Nogle af historierne er skabt til at få læseren til at gnægge, andre skal helst få læseren til at grine højt. Tilfælles har de dog det, at morskaben er blandet op med noget andet. Det er ikke et tilfælde, at første linje i bagsideteksten er OTTE FORTÆLLINGER MED GLIMT I ØJET OG KNIV I RYGGEN.

De otte fortællinger blev alle omskrevet og revideret. Samlingens ældste (When the music's over) novelle fra 2009 skrev jeg om ad flere omgange, men valgte at lade visse elementer blive, da de besad en manisk energi. Andre noveller, som BjørnBjørn, krævede at jeg lige friskede lidt fakta op. Som det også var tilfældet med den forrige samling, var det også lidt vemodigt helt at sortere en håndfuld historier fra, velvidende at de nok aldrig ville blive udgivet igen. Tiden var løbet fra dem, og selv en omskrivning var ikke nok. Helt op til at redaktøren kiggede på manus, var der 10 historier i spil, og de to, der blev valgt fra, ligger stadig i puljen til næste opsamling. Især gik snakken på den sidste fortælling (Mester Prosopido), da den i modsætning til de syv andre kun har et snert af spas. Vi valgte dog at beholde den, da novellen er en god port til min tredje opsamling, der har arbejdstitlen Monstre.

Netop Monstre udkommer til næste år, og så sent som i går oprettede jeg mappen med de omkring 20 noveller. Det er endnu ikke til at sige, hvilke fortællinger der bliver valgt, men jeg har på fornemmelsen at både hugtænder, omsorgssvigt, klovne og surrealisme vil orme sig op til overfladen. Men jeg bliver altid overrasket, og det er jeg også sikker på jeg bliver i tredje ombæring.

Som sagt udkommer Fast arbejde den 16. oktober, og hvis du har lyst, kan du forudbestille et signeret eksemplar nederst i dette indlæg. Bogen koster 100 kroner+porto, men til gengæld er du sikker på at have den inden månedens udgang. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du også meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket.

Tak fordi du læste med.

Navn *
Navn
21319212_10214666266878147_7288749318062912839_o.jpg
Manfred Christiansen har sat bogen op, og Nikolaj Højberg har været redaktør.

Manfred Christiansen har sat bogen op, og Nikolaj Højberg har været redaktør.

Om tankerne bag mine opsamlinger

Så er tiden kommet til det første indlæg på min hjemmesides blog. Efter mange år med wordpress-blog, håber jeg ikke at jeg farer vild i det nye system. Med det sagt, så lad os komme i gang.

I 2016 besluttede jeg mig for at lave nogle opsamlinger med mine noveller, der havde været tryktforskellige steder, såsom antologier og magasiner. Heldigvis var der ikke bare et, men hele to forlag, der gerne ville udgive dem. Derfor blev det til et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og indtil videre er der skrevet kontrakt på tre opsamlinger. Den første opsamling hed Sand og sten, stål og glas og blev rigtig flot modtaget. Den anden opsamling, Fast arbejde, er lige nu på vej i trykken og rammer verden i det sene efterår. Nummer tre kommer til næste år.

For cirka en måned siden fik jeg den herlige besked, at min tekst De vinterfødte blev en del af en kommende antologi med titlen Vintereventyr. Det særlige ved den besked var, at den markerede 50. deltagelse i en antologi, og det på mindre end et årti. Det var lidt vildt at opdage. Samtidig overbeviste det mig om, at jeg havde valgt helt rigtigt, da jeg begyndte på mine opsamlinger. Men når man så har så mange noveller at vælge imellem, hvordan udvælger man så hvilke der skal med i en opsamling?

Man opstiller nogle parametre. Først og fremmest blev jeg og forlagene enige om, at samlingerne ikke nødvendigvis skal spille på noget genrespecifikt. Med andre ord kan jeg undlade at tænke i en horror-opsamling, en fantasy-opsamling og lignende. Dette valg blev truffet af to grunde.Det vil give frihed til at vise forskellige sider af forfatterskabet, og samtidig undlade at markere samlingerne som genrelitteratur, hvilket til stadighed får mange til at rynke på næsen. For at understrege dette, valgte vi at skrive "udvalgte fortællinger" på forsiderne.

For det andet skal det være en blanding af nyere og ældre noveller, igen for at vise forfatterskabets bredde. Der skal være en funklende ny novelle i hver opsamling, så der også er noget til dem, der allerede følger med i mit forfatterskab. Efter en rundspørge på facebook, blev det også besluttet, at der skal være et efterord til hver novelle, hvor jeg fortæller noget om mine tanker bag novellen. Opsamlingerne skal være mellem 50.000 og 60.000 ord. I hver samling skal en af novellerne være eksperimenterende i form, novellerne skal have mere end én fællesnævner og sidst, men ikke mindst, skal hver samling indeholde otte noveller. Syv 'gamle' og en ny. Og så skal de selvfølgelig være gode. Med alle de parametre, bliver feltet snævret ind.

21319212_10214666266878147_7288749318062912839_o.jpg
48.jpg

Ved både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde lagde jeg ud med et felt på omkring 20 noveller. Sand og sten, stål og glas fik meget hurtigt en alvorlig science fiction-vibe, men til gengæld kom den også til at handle meget om hvad det vil sige at være menneske. Fast arbejde var en anden fisk. Jeg vidste fra begyndelsen, at Fast arbejde skulle være sjov, ikke mindst fordi Sand og sten, stål og glas havde været meget alvorlig. Efterhånden som jeg valgte til og fra, kunne jeg se at et andet tema voksede frem. Nemlig handel. Aftaler. Kontrakter. Deals med alt fra integritet til sjæle. Det tema blev stort lige omkring den femte novelle (Et horn i siden), og derfra var det ikke svært at vælge de sidste tre. Det medførte dog at mit oprindelige valg af ny novelle blev ændret og at samlingens sidste novelle (Mester Prosopido) er noget mørkere end de andre syv. Til gengæld leder sidste novelle ind til min tredje samling, der har arbejdstitlen Monstre. Fast arbejde endte også med at være fantastisk af natur, og hvis man er glad for genrer, kan man tælle fantasy, science fiction, fabel, horror og fantastisk fortælling i samlingen. For mig er de 'bare' historier.

Forsiderne, der er designet af Anna Degnbol, er med vilje målrettet voksne. De er mere grafik end illustration, og går efter det smagfulde. Det vil sige, at der hverken er voldsomme farver eller de klassiske genremotiver (rumskibe, elverhelte eller monsterfjæs). Dette er blevet gjort for at vise at genrelitteratur også er for voksne. Forsiderne har det med at dele vandene. Mange finder dem virkelig stilfulde, andre kedelige. Prismæssigt satte vi os på hundrede kroner, hvis man køber direkte af forfatteren eller fysiske boghandler, hvilket er meget billigt for en ny bog. Samtidig er det gjort for at støtte op om den direkte kontakt mellem læser, boghandel og forfatter.

Ved at følge disse parametre, synes jeg både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde er blevet helstøbte bøger. De er fyldt med røde tråde, sammenhænge og tematikker, og formår samtidig at fremvise mit forfatterskab. Nu glæder jeg mig til at høre, hvordan Fast arbejde bliver modtaget. 

Tak fordi du læste med. Hvis du har lyst til at følge mig lidt tættere, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at følge linket.

Året der gik: 2016, Del 2

Januars anden dag er trillet til kantstenen, og her sidder jeg, midt i den, og tænker tilbage på det foregående år. Der har været en masse opture, men der har også været en hulens masse nedture - de første vil jeg fokusere på i dag, de andre i morgen. 2016 er fortid, men som al fortid er den også en del af ens nutid, og med de ord byder jeg dig velkommen til den silvestriske playlist. Må et nummer eller to falde i smag. Og hvis du har lyst til at se de hårde produktionstal, så er gårsdagens indlæg lige her.
 
Indledning
I januar for et år siden besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at komme lidt mere ud over rampen med min skrivning. Det var fint nok alt det jeg lavede, men det var stadig svært at nå nye og flere læsere. For at forsøge at komme dem i møde, revampede jeg min Instagram-profil, og har i det foregående år lagt mindst et billede op om dagen. Alle billederne har at gøre med det at være forfatter, og især med mig som forfatter. Hvordan gør jeg egentlig? Jeg lagde med jævne mellemrum tekster op i Tekstoceanet, svarede på spørgsmål på Goodreads, og forsøgte at være mere åben med min skrivning og mine holdninger som forfatter. Det blev i alt til 42 indlæg på bloggen og det føles som om jeg er på undervejs med det mere åbne, men endnu ikke kommet helt i mål. På skrivefronten har jeg hele tiden været i gang. Jeg har redigeret to af mine romaner, skrevet en ny, og jeg har skrevet mindst en novelle om måneden. Det betyder, at jeg hele tiden har vidst hvad jeg skulle tage mig til. En interessant tendens er at mange af mine noveller bliver længere, så måske er jeg stille og roligt i gang med at sigte mere mod romaner.

Antologier
2016 var et meget travlt år på antologi-fronten. Jeg medvirkede i syv antologier, og tangerede derved min rekord fra 2011. Det var alle novelle-antologier, men to af dem er på engelsk, hvilket er rigtig fedt, da jeg stadig arbejder lidt gedulgt på at komme ud på det engelsksprogede marked. Ligeledes debuterede jeg som det, der vel kan kaldes ungdomsforfatter med novellen Klæder skaber folk i antologien Sku ikke hunden på hårene. I skrivende stund ved jeg, at jeg medvirker i mindst to antologier til næste år, hvor den ene er på engelsk og hvor ingen ringere end Clive Barker leverer hovednovellen til! Selv om novellerne bliver længere, holder jeg stadig meget af den korte form, og i år har jeg især udforsket genre-krydsfelter og det lidt mere weird. Det ses i sære tekster som Ceremonimesteren ved havet, om en mand der danser solen ned og i den lange novelle Satori, der handler om stegt flæsk og uendeligt mørke.
Forfatteroplevelser
2016 var et år, hvor der virkelig skete mange ting. I januar blev min novellesamling Kærlighedsfrugt nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse, men vandt desværre ikke og jeg blev for første gang anmeldt i et landsdækkende dagblad. I februar måned læste jeg op i tatovørforretningen Wicked Workshop til festivalen KBH Læser og medvirkede i det lækre initiativ FebruaryFiction, der også kommer til at løbe i år og læste synkront op fra Ulysses sammen med 16 andre. I marts oplevede jeg at være med på Krimimessen i Horsens, at en del af publikum udvandrede fra min oplæsning i Brøndsalen på Frederiksberg og blive ny formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. I april modtog jeg arbejdslegat fra Statens Kunstfond, kunne se at mine bibliotekspenge blev ved med at stige og læste science fiction op. I maj redigerede jeg novellerne til Sand og sten, stål og glas og i juni måned var der Fantasticon, hvor jeg deltog i paneler og vandt Niels Klim-prisen i kategorien novelle for novellen Itu fra antologien Universets mørke. I juli måned omskrev jeg romanen Et satans arbejde og forsøgte at holde ferie, mens jeg i august måned fik skrevet kontrakt med to forlag og medvirkede i det lækre tiltag Hvermandag, hvor man får tilsendt en ny tekst 52 gange om året. I september var jeg i Himmelskibet med novellen Bag glas og var til DLI på Hald Hovedgaard, hvor jeg hørte om litteraturtrends og kanon. I oktober var jeg til læseklub på Gladsaxe Gymnasium, hvor 25+ elever havde læst Kærlighedsfrugt, afholdt workshop om horror på Værløse Bibliotek og læste op til Kulturnatten. I november blev jeg færdig med undervisningsmaterialet om horror, var til BogForum i Bella, læste op i Rundetårn med en smadret stemme, modtog et opmuntringslegat og fik udgivet sms-novellen Kolde facts på smspress og endelig i december modtog jeg en vanvittigt positiv lektørudtalelse på Sand og sten, stål og glas og samme bog blev nævnt som en af årets bedste læseoplevelser. Dette er blot et udvalg af hvad der er sket i løbet af året, og jeg kunne lige så let have valgt nogle andre. Det er rigtig fedt at opleve, at der hele tiden bliver ved med at ske ting, og især at det sker på forskellige fronter. Det giver mig lyst til virkelig at blive ved.
 
Selvstændige udgivelser
Det blev til to udgivelser i 2016. Sms-novellen Kolde facts havde jeg arbejdet på siden 2015, og slutresultatet blev ret specielt, nemlig en blanding af tekst-beskeder og indtaling. Det er horror, og hvor godt historien rammer har jeg på fornemmelsen kommer an på modtageren. Jeg ved ikke hvordan det er gået med den rent salgsmæssigt, men jeg håber at flere vil give den alternative måde at læse litteratur på, en chance. Som forfatter har det været ret fantastisk at skulle arbejde med et andet medie, og i så høj grad vide, at man er afhængig af hvordan modtageren oplever teksten. Opsamlingen Sand og sten, stål og glas udkom i efteråret i et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og har modtaget en fandens god lektørudtalelse, haft et rigtig godt salg og er også blevet pænt anmeldt. Det er jeg rigtig glad for, ikke mindst da Sand og sten, stål og glas er den første i en række af planlagte opsamlinger, hvor den næste allerede kommer i år. Med så god en start, ser det rigtig fint ud for resten! Det er dobbelt godt, at den første er science fiction-noveller, da jeg håber at min opsamling kan være med til at ændre på det noget forudindtagede syn rigtig mange har på både science fiction og noveller. Jeg skrev et indlæg om samlingen tidligere på året, der ligger lige her.


Projekter og fremtiden
2017 kommer til at blive et meget indholdsrigt år. For det første håber jeg at finde et hjem til mine romaner Et parforhold og Et satans arbejde, både fordi de fortjener det, og fordi jeg gerne vil lukke
et par kapitler. Jeg kommer til at arbejde med computerspil, og hvis alting flasker sig, venter der også et stort samarbejde med en masse grafikere og kunstnere. Jeg regner meget med at min næste opsamling udkommer på Calibat/DreamLitt, og jeg håber også at det kan blive til en novellesamling. Det er ingen hemmelighed at jeg går med planer om at skrue meget ned for mit lønarbejde, for efter 15 år er det på tide at hellige sig skrivningen, og det er både en skræmmende og vidunderlig tanke. I 2016 fik jeg endelig en af mine bøger anmeldt i Politiken, så nu er det krydset af på listen ... men jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag. Det begynder lidt at se ud som om de undgår det med vilje! I 2017 venter der også en del foreningsarbejde, både i Dansk Horror Selskab, hvor vi skal blive mere synlige og i Dansk Forfatterforening, hvor min kæphest som altid er de fantastiske genrer og den lige behandling af disse. Som et sidste ben, fortsætter jeg med at oversætte og skrive enkelte ting på engelsk, så jeg forhåbentligt den vej igennem også kan generere lidt opmærksomhed og indkomst. Og så kunne det efterhånden være, at jeg skulle få lavet mig en rigtig hjemmeside ...

Til sidst
I morgen kommer alle de mørke, sørgmodige og frustrerende ting, så de er ikke glemt. Jeg vil runde dette indlæg af med at sige tak til alle jer, der følger mig facebook og Instagram, alle der læser med her på bloggen, og ikke mindst alle jer der køber, læser og anmelder mine bøger. Det er dejligt at vide at I er derude. Hvis du ikke følger mig, men har lyst, kan du blot klikke på links. Ellers mange tak fordi du læste med, og du er mere end velkommen til at lægge en kommentar.

Årets sidste nyheder 2016 - især om Sand og sten, stål og glas, men også om nye antologier og mentions

Hvis 2016 var en terminal patient, var det nu man ville trække slangerne ud af kroppen, fjerne drop og slukke for maskinerne. Der er kun en håndfuld dage tilbage, og derfor bliver det min sidste nyhedsupdate i år. Til gengæld bliver den virkelig, virkelig stor, da der er sket rigtig meget i de tyve dage siden sidst. Det er dejligt, men også en smule uforståeligt hvor mange ting der sker.
Jeg har modtaget flere billeder, hvor folk portrætterer samlingens fire elementer.
Sand og sten, stål og glas

Det er næsten ikke til at finde ud af hvor jeg skal starte og ende med Sand og sten, stål og glas, men jeg prøver at tage det fra begyndelsen af og så ser vi om jeg får det hele med. I begyndelsen af december modtog min opsamling en lektørudtalelse, og den var mildest talt positiv, på den der måde hvor der ikke rigtig er noget at fortolke. Lektøren mente, at det var en rigtig fed samling. Da det kun er tilladt at citere, vil jeg gøre det her:

"En perlerække af fortællinger ... Teksten er fængende, men selvom det er skræmmende læsning, hænger man på ... Hvis du kun skal købe én science fiction-samling i år, skal det være denne." - DBC

BANG. Jeg har ikke set noget lignende til en science fiction-samling, og jeg håber virkelig at Sand og sten, stål og glas kan være med til at åbne øjne hist og her for at science fiction også er litteratur. Bibliotekerne er begyndt at købe ind, i skrivende stund står den på 44 biblioteker, men hvad der er langt vigtigere ... så er den udlånt på de 21 af dem. Det er ret pænt, tænker jeg.

For en uges tid siden skrev bibliotekar Jan M. Johansen på bloggen bogsnak.dk om sine tre bedste læseoplevelser i år ... og helt fantastisk var Sand og sten, stål og glas med som nummer tre. Han havde følgende at sige til grund ... og det er noget ganske specielt at denne samling er udvalgt af Jan M. Johansen, da han ellers har det svært med danske science fiction-noveller:

"Samlingen fremstår frisk og stringent ... Uenigheden om fortolkningen er dog en positiv ting, der vidner om Silvestris evne til at fortælle historier med flere lag og elementer."

Ligeledes er jeg blevet føjet til en liste over gode, danske novellesamlinger fra 2016-2020 ... så det tror jeg er med til at forlænge samlingens levetid :) og næsten samtidig blev bogen fremhævet under Københavns Bibliotekers nyindkøbte bøger i uge 50.
 
Anmeldelser

Som om det ikke var nok, er der også kommet to anmeldelser af samlingen. For omkring 14 dage siden anmeldte Jette Holst Sand og sten, stål og glas på siden gyseren.dk, og hun havde blandt andet følgende at sige:

"Sand og sten, stål og glas er første bind i et samarbejde mellem A. Silvestri, forlaget Calibat og forlaget Dreamlitt. Målet er at udgive flere genre-samlinger af Silvestris noveller både fysisk og digitalt, og jeg ser frem til at læse dem. For selvom jeg havde læst 6 af novellerne i Sand og sten, stål og glas før, så giver det læseoplevelsen noget særligt at sidde med en lækker bog i hånden."

Jeg kan dog ikke helt finde ud af hvad hun synes om samlingen, og hun påpeger blandt andet at historien Højdepunkt er utroværdig. Det kan jeg ikke helt forstå hvorfor, men det kan være jeg opklarer det i 2017 :)

Den anden anmeldelse er af Viola Frøjk på bogblogger.dk, og hun siger blandt andet:

" ... for fanden hvor er det fedt at læse en novellesamling som én lang ophedet diskussion med forfatteren. I disse noveller tvinges læseren til at sympatisere med fascister, voldsmænd, dødsbureaukrater og mordere og det på en elegant og overlegen facon, der udelukker alle absolutter og nemme løsninger ... Jeg vil anbefale den til alle modne læsere og ekstra meget til læsegrupper, der trænger til en god debat."

Det er godt at høre, at samlingen kan vække følelser og holdninger, for i min bog er det præcis hvad god science fiction skal gøre. At anmeldelsen ydermere er meget positiv, skulle jeg være et skarn at brokke mig over :)

Antologier

Den 23. december udkom horror-antologien Hvis jeg overlever natten på det nye forlag Enter Darkness, der sværger at udgive horror. Jeg medvirker med novellen In uteri, der får lov til at indlede samlingen, og de andre medvirkende tæller kendte navne som Lars Ahn Pedersen og Morten Carlsen, men også en håndfuld nye eller næsten nye forfattere, som jeg glæder mig til at læse. Ikke nok med at samlingen udkom oveni risalamanden, nej, Enter Darkness smed samme dag en indkaldelse ud til en antologi næste år. Det er dejligt at se at horror lever videre i Danmark.  
Min deltagelse i Hvis jeg overlever natten bliver min syvende antologi i år, og derved tangerer jeg min gamle rekord fra 2011. I modsætning til dengang, er to af mine noveller på engelsk, og der kommer mere af den slags i 2017.

Tilbage i august udskrev forlaget DreamLitt en erotisk novellekonkurrence, og det forholdt sig heldigvis sådan, at jeg havde lidt kropslighed gemt i arkiverne. Jeg sendte den fluks afsted og hurra, for en måneds tid siden fik jeg at vide at jeg var kommet med. Novellen hedder Tilbud, og handler om det meget dagligdags ... og det var virkelig fedt at komme med, da det var første gang jeg fik antaget en erotisk novelle. Jeg sætter et lille hak ved endnu en genre - for genrer er bare kulisser, og når alt kommer til alt, er der ikke meget forskel på en pegasus, en Peugeot, en poltergeist og en pik. Historien skal altid være god. Samlingen udkommer i 2017.

Afslutningsvis har Mørke guders templer, der udkom i starten af året på forlaget HHP, fået en anmeldelse på Planet Pulp, og selv om anmelderen Mogens Høegsberg ikke er head over heels begejstret for samlingen, er min novelle En sang om vand blandt hans favoritter. Han siger følgende:

"En anden favorit er Amdi Silvestris poetiske En sang om vand. Titelligheden med George R.R. Martins efterhånden noget trættende A Song of Ice and Fire (1996-) er uheldig, men Silvestris novelle fortjener sin poetiske titel mere end George R.R. Martins mastodont ... Men i sidste ende står man tilbage med en stemningsfuld lille novelle, der af alle novellerne i antologien måske er den, der bedst rammer sword & sorcery-genren."

Andet

Det var nogenlunde det. Dog vil jeg lige nævne at min gode kollega/forlægger Henrik S. Harksen blev interviewet til Odense Læser, og blandt andet nævnte en række gode forfattere, som han yndede at læse ... og der valgte han også at nævne mig. Tak for det -  ikke mindst når man ser hvem jeg blev nævnt mellem: Stephen King, Thomas Ligotti, H. P. Lovecraft, Caitlín R. Kiernan, A. Silvestri, Marcel Proust (mit livsprojekt -- jeg vil være færdig med På sporet af den tabte tid inden jeg dør), Marilynne Robinson, Paul Auster, Thomas Strømsholt og John Fowles. Jeg er vist ham der allernederst i bunken, og jeg tror det er både første og sidste gang jeg får lov til at gnide albuer med Marcel Proust og Caitlín R. Kiernan. Tak for i år, og fordi du læste med.

Sand og sten, stål og glas

For omkring halvanden måned siden udkom min ottende udgivelse, opsamlingen Sand og sten, stål og glas på forlagene Calibat/DreamLitt. Den består af otte noveller og adskiller sig fra mine andre udgivelser på en hel del områder, hvor en af de mest tydelige er, at det er en opsamling. Det betyder at de fleste af novellerne har været udgivet før. Sand og sten, stål og glas er den første opsamling i en planlagt række af opsamlinger, hvor der helt sikkert kommer to mere og måske to til oveni det. De andre opsamlinger bliver ikke genrebaseret, men tema-baseret, så det gør at denne skiller sig en smule ud. Hvorfor ikke tema-basere denne første også? Weeeeell, en af grundene var at jeg har skrevet og fået udgivet mange science fiction- noveller, så de kunne holde til en samling selv. Men, og det er en hemmelighed, så du må love kun at fortælle den til dem du virkelig stoler på. Faktisk er Sand og sten, stål og glas også tema-baseret. Men hvilket tema? Det, og mange andre ting har jeg lyst til at fortælle om i dette indlæg. Så håber jeg blot at du har lyst til at høre.

Inden det, vil jeg dog tale lidt om selve bogens opsætning og udseende. Forsiden er skabt af Anna Degnbol, og da vi snakkede os til rette om den, var formålet at komme væk fra de klassiske science fiction-ikoner som f.eks. raketter og rumvæsner. Forsiden skulle signalere voksenlitteratur, og derfor blev den markante font og den lidt ubestemmelige, men 'naturvidenskabelige' farve valgt. Bogen skulle være seriøs i sit udtryk, fordi science fiction af mange bliver betragtet som noget pulpet og amatørisk. Stranden i baggrunden er et hint til titlen, som man kan se drysser der stjerner fra stranden i venstre side, og så er den også et kort nik til J.G. Ballards Slutstranden, hvis danske forside er en collage af den dygtige og hedengangne Ole Kragh, der lavede forsiderne til mange af de danske oversættelser i Stig Vendelkærs science fiction-serie fra 1970erne. Det samlede formål med denne bog var at få helt nye læsere, der umiddelbart ville rynke på næsen af science fiction. Hele denne serie er egentlig, nu vi er ved det, rettet mod nye læsere.

Under titlen står der med blokbogstaver UDVALGTE FORTÆLLINGER .. og det er fordi de otte
noveller er blevet udvalgt fra en pulje på omkring 20 science fiction-noveller. Nogle af novellerne blev valgt fra, fordi de passer ind i en kommende samling, men omkring 20 er et passende tal. Undervejs i skabelsesprocessen havde jeg spurgt på facebook og her på bloggen, om folk gerne ville have et forord, lidt om novellerne, og i så tilfælde, hvordan skulle det stå i den færdige bog. Et stort flertal ville gerne have noget om hver novelle, helst placeret umiddelbart efter novellen. Der blev lyttet, og derfor vil man efter endt læsning, på en side hvor forsidens strand er gengivet i lys silhuet, kunne læse lidt om mine tanker. Men tilbage til de udvalgte fortællinger.

Samlingen er sat op af Manfred Christiansen.
Jeg valgte at gå ud fra en tematik omkring undergang. Det er en noget fortærsket trope, og en der nok også er blevet brugt lidt for meget på det sidste. Men i Sand og sten, stål og glas er der reelt kun én undergang. Kun i en af de otte fortællinger går Jorden under. I de resterende er undergangen der som et vilkår, en del af virkeligheden, en syning, eller en lapning. I nogle af fortællingerne har undergangen været der, og nu fortsætter livet, i andre er undergangen udskudt på ubestemt tid, i andre igen er undergangen en personlig fortolkning. Men viklet ind i temaet om undergangen ligger også et helt andet tema, der er indrammet af den første novelle (Det bedste) og den sidste novelle (Den allersidste dans). Det tema har intet at gøre med undergangen, men alt at gøre med hvad der er godt og rigtigt. Det kan velsagtens også kaldes etik og moral. Eller, som titlen på den første novelle siger, hvad der egentlig er eller anses for at være Det bedste. Som et sidste lille twist på sagerne, kan man vælge at læse historierne som om de udspiller sig i den samme tidslinje, blot på forskellige tidspunkter. Med andre ord kan de kronologisk passe sammen, og skabe et forløb, der starter og slutter med to rammenoveller. Den 'rigtige' rækkefølge vil jeg dog ikke afsløre her. Man kan også bare læse den for det, den også er. En række underholdende fortællinger.

Alle novellerne blev selvfølgelig genlæst og omskrevet. I nogle tilfælde i høj grad (som med Det bedste, samlingens ældste novelle), hvorimod historier som f.eks. I sit ansigts sved blot manglede et par streger mascara. Det var rigtig sjovt, men også lidt vemodigt at kigge på alle de gamle noveller, ikke mindst fordi noget, der var blevet udgivet for fem år siden både virkede meget fjernt og meget tæt på. Ikke mindst var det hårdt at måtte sige til sig selv, at visse historier skulle pensioneres. De havde udtjent deres værnepligt. Samtidig tror jeg at det var sundt at luge ud, og kigge på sig selv med mere kritiske briller. Et par af historierne holdt jeg inde, fordi det var vigtigt for mig at vise den eksperimenterende side af mit forfatterskab. I sidste ende var det også grund til at jeg valgte titelnovellen ... selv om det oprindeligt havde været en anden novelle, der skulle være den nye. Dog, da jeg sad og kiggede på en titel som Sand og sten, stål og glas ... ja, så måtte det blive den. Her på siden kan du også følge med i nyheder om bogen, da jeg har oprettet en side til den.

I 2017 udkommer den næste bog i opsamlings-serien, men hverken titel eller indhold er besluttet endnu. Jeg kan dog afsløre, at de to bøger på tegnebrættet har arbejdstitlerne Kun for sjov, en række humoristiske noveller og Forvandling, monstre i forskellige afskygninger. Jeg håber du har fået lyst til at læse Sand og sten, stål og glas - eller måske give den i julegave.

Tak fordi du læste med.

Novembers arbejde 2016 - om BogForum, Broken Relationships, Boghandel skifter og naturvidenskabelig science fiction

Så er Nordbrandts måned både kommet og gået, og hvor jeg i oktober oplevede det herlige at min harddisk stod af, valgte resten af min computer at gøre det i her i november. Derfor skriver jeg nu på en ny maskine - men heldigvis har jeg beholdt alle mine gamle filer. Mængden af møder stiger, det samme gør projekterne, og heldigvis kan nogle af møderne klares i løb, mens andre er på diverse caféer. Dog havde jeg det lidt blidere end i forrige måned, og det var nok også tiltrængt. Så, nok snak. Lad os komme i gang.
Novembers timer blev brugt til at skrive to noveller:

Sfærens musik (13100 ord, science fiction) arbejdstitel
Ceremonimesteren ved havet (2000 ord, weird)

Der har på det sidste været en del mukken over at dansk science fiction ikke var naturvidenskabelig nok. Det skrev jeg Sfærens musik som reaktion på. I den følger vi Malcolm Bhuvanesh, kaptajn på koloniskibet CSS Iter Nostrum, der har retning mod Proxima Centauri. Alt passer sig selv, lige indtil de støder på et problem, der ikke er så let at løse. Stilistisk er novellen et nik til halvfjerdsernes science fiction, men teknologisk er den nutidig. Undervejs har jeg researchet alt muligt, fra lims adhæsions-styrke over hulrumsdrev til nanoteknologi. Fortællingen er meget naturvidenskabelig, men skrevet i et sprog og med et plot, alle kan følge. Åhja, og så nævnes Elon Musk et par gange.

Ceremonimesteren ved havet blev skrevet i en raptus (mmm, gamle udtryk), og handler om en fed og dansende mand, der river hele himlen ned. Nemlig. Den er skrevet meget lyrisk, meget metaforfed og jeg tror den vil egne sig helt fantastisk til at blive læst op.

Boghandel, skifter

Den 5. november var der Boghandel, skifter på Bremen Teater. Ideen med Boghandel, skifter er at lade de mindre forlag få en slags minimesse, og lokalerne bugnede da også med en ordentlig bunke forlag, hvoraf jeg ikke havde kendskab til en håndfuld. Selv var jeg der som repræsentant for forlaget Calibat, sammen Jesper Rugård og vi plantede os sammen med den gode Henrik S. Harksen fra
forlaget HHP i det ene hjørne. Der var vi i otte timer. Vi snakkede med forskellige folk, fik sat ansigter på et par facebook-navne og hyggede os ellers. Det var en vigtig dag, da det var der Sand og sten, stål og glas første gang skulle præsenteres for offentligheden ... og det endte med at være en uhyggelig skuffende og nedtrykkende dag. Da Anna Degnbol og jeg designede forsiden, var det vigtigt at sende et voksent og seriøst signal, da science fiction ofte regnes for alt det modsatte. Derfor valgte vi et smagfuldt design, en lækker font, en behagelig illustration og en ret særegen blå/grøn farve. Til Boghandel, skifter så folk ikke bogen, selv om der lå femten eksemplarer. Deres blikke slog bare smut over forsiden, tøvede ikke et øjeblik. Jeg tror de fleste forfattere kender til følelsen af at blive overset, og den følelse blev virkelig stærk for mig i de timer.  Nu har bogen solgt godt, men jeg kan stadig ikke forstå hvad der er galt med forsiden. Den er, synes jeg, vildt elegant, vildt behagelig. Måske er det bare mig, der ingen smag har.

BogForum
Der endte med at være helt fyldt til Monster-panelet!
I weekenden efter var der BogForum i Bella, og der havde jeg hele tre ting på programmet. Om lørdagen skulle jeg læse op og fortælle på Krimimessens stand og medvirke i en paneldebat om antologien Monster på forlaget DreamLitts stand. Søndag skulle jeg så snakke om Sand og sten, stål og glas - også på DreamLitts stand.

Lørdag startede lidt rodet ud, da mikrofonen  på Krimimessens stand ikke sad helt rigtigt, men jeg fik fortalt lidt om Dansk Horror Selskab, dansk horror generelt og læst et par sider op fra Kærlighedsfrugt. Ligeledes trak jeg lod i en bunke svarsedler, og en heldig sjæl gik derfra med Kærlighedsfrugt. Heldigvis fik jeg også snakket en del med Jette Holst, der blandt andet har anmelderbloggen gyseren.dk, der er en af de få sider i Danmark, der tager horror meget alvorligt. Til Monster-snakken hos DreamLitt senere på dagen kom der helt vildt mange mennesker, og det blev et herligt panel, hvor Martin Schjönning, Jacob Hedegaard Pedersen og jeg snakkede om forskellige monstre, skriveteknikker og skrivefilosofier. Bagefter hang jeg selvfølgelig ud i området, og fik snakket med en masse mennesker. Det er BogForum altid godt til, og jeg gik hjem med en god følelse i kroppen.

Det skulle ændre sig søndag. Jan M. Johansen havde læst Sand og sten, stål og glas, og havde forberedt et interview. Det skulle starte klokken 11.30 og da vi nåede dertil, var der kommet en enkelt tilskuer. Selvfølgelig snakkede vi - the show must go on - men bagefter havde jeg den samme modløse følelse i kroppen, som jeg ugen tidligere havde oplevet til Boghandel, skifter. Hvorfor var der så lidt interesse om den bog? Jeg ved det stadig ikke. Som jeg ser det, er den en væsentlig udgivelse i dansk science fiction-historie. Hvis du har læst den, må du meget gerne skrive en mail eller en kommentar, hvor du fortæller din mening.

Broken Relationships

Jeg famler i mørket med papskilte, stemmeløs
Tirsdag den 29. november var der oplæsning i Rundetårn med temaet Broken Relationships. Grunden til det valgt tema var, at der i Rundetårn var det omrejsende museum fyldt med genstande, der har at gøre med tabte og ødelagte forhold. Da jeg så opslaget om at der var oplæsere ønsket, slog jeg straks til ... da hele min roman Et parforhold rammer temaet helt perfekt. Hvad jeg dog ikke kunne vide var at jeg i dagene op til min oplæsning blev ramt af en virus på stemmebåndet, og da det blev den 29. var det med skælven og bæven jeg tog til Rundetårn. Jeg havde endda fremstillet nogle store pap-ark med min indledning skrevet på, så jeg kunne spare så meget på stemmen som muligt. Det endte med at blive en ret vild performance, hvor jeg voldtog min stemme til trevler, forvrængede ord, raspede, skreg og hviskede ... og hvem ved, måske blev den faktisk bedre af at jeg var syg? Dog vil jeg ikke råde jer til at prøve det derude. Selv et par kolde øl fjerner ikke smerten bagefter. Der var i alt seks oplæsere, hvor jeg var den første. De andre var Khan Gor-aya, Jacob Hallgren, Ronja Victoria Bramming Hyldkrog, Jakob Søby og Michael Dyst. Du kan høre en bid af de andre fem oplæsninger på min Instagram.  Der var rigtig meget publikum, og de var vildt på, hvilket altid er fedt som oplæser. Broken Relationships var første runde i et nyt tiltag der går under paraply-navnet Refleksion, og jeg håber at jeg får chancen for at være med en anden gang.  

Hvad ellers?

Jeg har været primus motor på debutant-arrangementet i Dansk Forfatterforening, hvor Charlotte Weitze leverede en rigtig god og jordnær tale til debutanterne, og der var mange gode oplæsninger (der også kan høres på min Instagram). Det er blevet til et par spontane småtekster, der alle er skrevet på under ti minutter, men har noget forvredent over sig og så venter 2017 lige om hjørnet med en hel masse nye muligheder og deadlines. Heldigvis ser det ud som om jeg kan slappe lidt af i december, og det har jeg også brug for! Tak fordi du læste med.

Nyheder i august 2016 - om kontrakter, anmeldelser og Hvermandag

Det er næsten et kvartal siden jeg sidst havde et særskilt indlæg om de nye ting, der sker i min forfatterbiks, så nu må tiden være moden. Der sker stadig en del ting i kulisserne, som jeg må komme nærmere ind på senere, men heldigvis er der også noget at berette. Ellers ville det også være mærkeligt at lave et indlæg, ikke ;)
Opsamlingssamlinger 

Tidligere på året luftede jeg tanken om at få udgivet nogle opsamlingssamlinger med noveller, der tidligere var blevet udgivet. Jeg var så heldig, at både Calibat og DreamLitt mente det lød spændende, og derfor blev der indgået en række aftaler, hvoraf humlen er, at en lille håndfuld opsamlinger fra min hånd bliver udgivet som et samarbejde mellem de to forlag. Calibat tager sig af papirbogen, mens DreamLitt tager sig af e-bogen. Det er et meget spændende samarbejde, et helt nyt koncept, og jeg synes virkelig at tanken bag samarbejde mellem mindre forlag er en god måde at møde nogle af de udfordringer man støder på i et samtidig meget foranderligt og meget statisk bogmarked. Jeg vil fortælle meget mere om konceptet løbende :)

Den første samling har fået titlen Sand og sten, stål og glas, og vil med stor sandsynlighed udkomme til BogForum. De resterende kommer dryppende efterhånden, og det er virkelig nogle stærke samlinger, hvor jeg til hver har udvalgt noget af det bedste og smider en helt ny fortælling oveni.

Kærlighedsfrugt

Min roste novellesamling fra sidste år, Kærlighedsfrugt, har fået to læseranmeldelser over sommeren. De er begge meget positive. 

Jane-Anett Mortensen har anmeldt på Instagram, og runder anmeldelsen af med disse ord:

"Læs denne bog, også selvom det er en genre du normalt ikke læser, du vil sandsynligvis blive glædeligt overrasket. Jeg selv blev nærmest helt høj af at læse den."

Du kan følge hendes anmeldelser her - og jeg må indrømme at jeg gør det selv, fordi hun udviser en læsebegærlighed og eventyrlyst som jeg synes alle læsere burde have :)

Den anden anmeldelse er på bloggen Bare et kapitel mere, hvor bibliotekar Pernille Thoustrup runder sin anmeldelse af med ordene:

"Kærlighedsfrugt er nok den bedste novellesamlinger jeg indtil videre har læst i år, og det er nok en af de bedste horror novellesamlinger jeg nogensinde har læst. Så hvis du er til horror skal du kaste et blik på A. Silvestris Kærlighedsfrugt. For kærligheden til horror kan man tydelig mærke."

Det er virkelig dejligt at Kærlighedsfrugt bliver ved med at have et liv, da jeg er meget stolt af den samling. Den gør noget ved læseren. Til oktober er jeg blevet inviteret til Gladsaxe Gymnasium, hvor hele deres læseklub har læst Kærlighedsfrugt. Jeg skal holde et kort oplæg, og ellers er der frit slag og diskussion med mig om værket. Jeg glæder mig meget til at høre hvad de har at sige. 
Hver mandag

I begyndelsen af juli havde jeg en tekst med i det litterære email-projekt Hver mandag. Konceptet er meget simpelt. Man tilmelder sig med en mail-adresse, og så får man hver eneste mandag en nyskrevet tekst fra en dansk forfatter, aldeles gratis! Forfatteren kan være meget kendt, eller mindre kendt, men teksten har gennemgået en redaktion, inden den kommer ud. Det er meget forskellige ting, der ankommer til mail-boksen - alt fra tegninger, udsnit af graphic novels, lyrik, noveller og eksperimenterende prosa. Mit bidrag havde titlen DØDSÅRSAGER, UNIKKE NAVNEKOMBINATIONER , og var meget eksperimenterende. Men det vil jeg fortælle mere om i min næste 'installation' af Tekstoceanet, hvor hele teksten også vil være at læse.

Det var alt for nu - men der kommer nok flere nyheder til efteråret :)