Så er Nordbrandts måned både kommet og gået, og hvor jeg i oktober oplevede det herlige at min harddisk stod af, valgte resten af min computer at gøre det i her i november. Derfor skriver jeg nu på en ny maskine - men heldigvis har jeg beholdt alle mine gamle filer. Mængden af møder stiger, det samme gør projekterne, og heldigvis kan nogle af møderne klares i løb, mens andre er på diverse caféer. Dog havde jeg det lidt blidere end i forrige måned, og det var nok også tiltrængt. Så, nok snak. Lad os komme i gang.
Novembers timer blev brugt til at skrive to noveller:
Sfærens musik (13100 ord, science fiction) arbejdstitel
Ceremonimesteren ved havet (2000 ord, weird)
forlaget HHP i det ene hjørne. Der var vi i otte timer. Vi snakkede med forskellige folk, fik sat ansigter på et par facebook-navne og hyggede os ellers. Det var en vigtig dag, da det var der Sand og sten, stål og glas første gang skulle præsenteres for offentligheden ... og det endte med at være en uhyggelig skuffende og nedtrykkende dag. Da Anna Degnbol og jeg designede forsiden, var det vigtigt at sende et voksent og seriøst signal, da science fiction ofte regnes for alt det modsatte. Derfor valgte vi et smagfuldt design, en lækker font, en behagelig illustration og en ret særegen blå/grøn farve. Til Boghandel, skifter så folk ikke bogen, selv om der lå femten eksemplarer. Deres blikke slog bare smut over forsiden, tøvede ikke et øjeblik. Jeg tror de fleste forfattere kender til følelsen af at blive overset, og den følelse blev virkelig stærk for mig i de timer. Nu har bogen solgt godt, men jeg kan stadig ikke forstå hvad der er galt med forsiden. Den er, synes jeg, vildt elegant, vildt behagelig. Måske er det bare mig, der ingen smag har.
I weekenden efter var der BogForum i Bella, og der havde jeg hele tre ting på programmet. Om lørdagen skulle jeg læse op og fortælle på Krimimessens stand og medvirke i en paneldebat om antologien Monster på forlaget DreamLitts stand. Søndag skulle jeg så snakke om Sand og sten, stål og glas - også på DreamLitts stand.
Lørdag startede lidt rodet ud, da mikrofonen på Krimimessens stand ikke sad helt rigtigt, men jeg fik fortalt lidt om Dansk Horror Selskab, dansk horror generelt og læst et par sider op fra Kærlighedsfrugt. Ligeledes trak jeg lod i en bunke svarsedler, og en heldig sjæl gik derfra med Kærlighedsfrugt. Heldigvis fik jeg også snakket en del med Jette Holst, der blandt andet har anmelderbloggen gyseren.dk, der er en af de få sider i Danmark, der tager horror meget alvorligt. Til Monster-snakken hos DreamLitt senere på dagen kom der helt vildt mange mennesker, og det blev et herligt panel, hvor Martin Schjönning, Jacob Hedegaard Pedersen og jeg snakkede om forskellige monstre, skriveteknikker og skrivefilosofier. Bagefter hang jeg selvfølgelig ud i området, og fik snakket med en masse mennesker. Det er BogForum altid godt til, og jeg gik hjem med en god følelse i kroppen.
Det skulle ændre sig søndag. Jan M. Johansen havde læst Sand og sten, stål og glas, og havde forberedt et interview. Det skulle starte klokken 11.30 og da vi nåede dertil, var der kommet en enkelt tilskuer. Selvfølgelig snakkede vi - the show must go on - men bagefter havde jeg den samme modløse følelse i kroppen, som jeg ugen tidligere havde oplevet til Boghandel, skifter. Hvorfor var der så lidt interesse om den bog? Jeg ved det stadig ikke. Som jeg ser det, er den en væsentlig udgivelse i dansk science fiction-historie. Hvis du har læst den, må du meget gerne skrive en mail eller en kommentar, hvor du fortæller din mening.
Broken Relationships
Tirsdag den 29. november var der oplæsning i Rundetårn med temaet Broken Relationships. Grunden til det valgt tema var, at der i Rundetårn var det omrejsende museum fyldt med genstande, der har at gøre med tabte og ødelagte forhold. Da jeg så opslaget om at der var oplæsere ønsket, slog jeg straks til ... da hele min roman Et parforhold rammer temaet helt perfekt. Hvad jeg dog ikke kunne vide var at jeg i dagene op til min oplæsning blev ramt af en virus på stemmebåndet, og da det blev den 29. var det med skælven og bæven jeg tog til Rundetårn. Jeg havde endda fremstillet nogle store pap-ark med min indledning skrevet på, så jeg kunne spare så meget på stemmen som muligt. Det endte med at blive en ret vild performance, hvor jeg voldtog min stemme til trevler, forvrængede ord, raspede, skreg og hviskede ... og hvem ved, måske blev den faktisk bedre af at jeg var syg? Dog vil jeg ikke råde jer til at prøve det derude. Selv et par kolde øl fjerner ikke smerten bagefter. Der var i alt seks oplæsere, hvor jeg var den første. De andre var Khan Gor-aya, Jacob Hallgren, Ronja Victoria Bramming Hyldkrog, Jakob Søby og Michael Dyst. Du kan høre en bid af de andre fem oplæsninger på min Instagram. Der var rigtig meget publikum, og de var vildt på, hvilket altid er fedt som oplæser. Broken Relationships var første runde i et nyt tiltag der går under paraply-navnet Refleksion, og jeg håber at jeg får chancen for at være med en anden gang.
Hvad ellers?
Jeg har været primus motor på debutant-arrangementet i Dansk Forfatterforening, hvor Charlotte Weitze leverede en rigtig god og jordnær tale til debutanterne, og der var mange gode oplæsninger (der også kan høres på min Instagram). Det er blevet til et par spontane småtekster, der alle er skrevet på under ti minutter, men har noget forvredent over sig og så venter 2017 lige om hjørnet med en hel masse nye muligheder og deadlines. Heldigvis ser det ud som om jeg kan slappe lidt af i december, og det har jeg også brug for! Tak fordi du læste med.
Sfærens musik (13100 ord, science fiction) arbejdstitel
Ceremonimesteren ved havet (2000 ord, weird)
Der har på det sidste været en del mukken over at dansk science fiction ikke var naturvidenskabelig nok. Det skrev jeg Sfærens musik som reaktion på. I den følger vi Malcolm Bhuvanesh, kaptajn på koloniskibet CSS Iter Nostrum, der har retning mod Proxima Centauri. Alt passer sig selv, lige indtil de støder på et problem, der ikke er så let at løse. Stilistisk er novellen et nik til halvfjerdsernes science fiction, men teknologisk er den nutidig. Undervejs har jeg researchet alt muligt, fra lims adhæsions-styrke over hulrumsdrev til nanoteknologi. Fortællingen er meget naturvidenskabelig, men skrevet i et sprog og med et plot, alle kan følge. Åhja, og så nævnes Elon Musk et par gange.
Ceremonimesteren ved havet blev skrevet i en raptus (mmm, gamle udtryk), og handler om en fed og dansende mand, der river hele himlen ned. Nemlig. Den er skrevet meget lyrisk, meget metaforfed og jeg tror den vil egne sig helt fantastisk til at blive læst op.
Boghandel, skifter
Den 5. november var der Boghandel, skifter på Bremen Teater. Ideen med Boghandel, skifter er at lade de mindre forlag få en slags minimesse, og lokalerne bugnede da også med en ordentlig bunke forlag, hvoraf jeg ikke havde kendskab til en håndfuld. Selv var jeg der som repræsentant for forlaget Calibat, sammen Jesper Rugård og vi plantede os sammen med den gode Henrik S. Harksen fra
BogForum
 |
| Der endte med at være helt fyldt til Monster-panelet! |
Lørdag startede lidt rodet ud, da mikrofonen på Krimimessens stand ikke sad helt rigtigt, men jeg fik fortalt lidt om Dansk Horror Selskab, dansk horror generelt og læst et par sider op fra Kærlighedsfrugt. Ligeledes trak jeg lod i en bunke svarsedler, og en heldig sjæl gik derfra med Kærlighedsfrugt. Heldigvis fik jeg også snakket en del med Jette Holst, der blandt andet har anmelderbloggen gyseren.dk, der er en af de få sider i Danmark, der tager horror meget alvorligt. Til Monster-snakken hos DreamLitt senere på dagen kom der helt vildt mange mennesker, og det blev et herligt panel, hvor Martin Schjönning, Jacob Hedegaard Pedersen og jeg snakkede om forskellige monstre, skriveteknikker og skrivefilosofier. Bagefter hang jeg selvfølgelig ud i området, og fik snakket med en masse mennesker. Det er BogForum altid godt til, og jeg gik hjem med en god følelse i kroppen.
Det skulle ændre sig søndag. Jan M. Johansen havde læst Sand og sten, stål og glas, og havde forberedt et interview. Det skulle starte klokken 11.30 og da vi nåede dertil, var der kommet en enkelt tilskuer. Selvfølgelig snakkede vi - the show must go on - men bagefter havde jeg den samme modløse følelse i kroppen, som jeg ugen tidligere havde oplevet til Boghandel, skifter. Hvorfor var der så lidt interesse om den bog? Jeg ved det stadig ikke. Som jeg ser det, er den en væsentlig udgivelse i dansk science fiction-historie. Hvis du har læst den, må du meget gerne skrive en mail eller en kommentar, hvor du fortæller din mening.
Broken Relationships
 |
| Jeg famler i mørket med papskilte, stemmeløs |
Hvad ellers?
Jeg har været primus motor på debutant-arrangementet i Dansk Forfatterforening, hvor Charlotte Weitze leverede en rigtig god og jordnær tale til debutanterne, og der var mange gode oplæsninger (der også kan høres på min Instagram). Det er blevet til et par spontane småtekster, der alle er skrevet på under ti minutter, men har noget forvredent over sig og så venter 2017 lige om hjørnet med en hel masse nye muligheder og deadlines. Heldigvis ser det ud som om jeg kan slappe lidt af i december, og det har jeg også brug for! Tak fordi du læste med.