Novembers arbejde 2016 - om BogForum, Broken Relationships, Boghandel skifter og naturvidenskabelig science fiction

Så er Nordbrandts måned både kommet og gået, og hvor jeg i oktober oplevede det herlige at min harddisk stod af, valgte resten af min computer at gøre det i her i november. Derfor skriver jeg nu på en ny maskine - men heldigvis har jeg beholdt alle mine gamle filer. Mængden af møder stiger, det samme gør projekterne, og heldigvis kan nogle af møderne klares i løb, mens andre er på diverse caféer. Dog havde jeg det lidt blidere end i forrige måned, og det var nok også tiltrængt. Så, nok snak. Lad os komme i gang.

Novembers timer blev brugt til at skrive to noveller:

Sfærens musik (13100 ord, science fiction) arbejdstitel
Ceremonimesteren ved havet (2000 ord, weird)

Der har på det sidste været en del mukken over at dansk science fiction ikke var naturvidenskabelig nok. Det skrev jeg Sfærens musik som reaktion på. I den følger vi Malcolm Bhuvanesh, kaptajn på koloniskibet CSS Iter Nostrum, der har retning mod Proxima Centauri. Alt passer sig selv, lige indtil de støder på et problem, der ikke er så let at løse. Stilistisk er novellen et nik til halvfjerdsernes science fiction, men teknologisk er den nutidig. Undervejs har jeg researchet alt muligt, fra lims adhæsions-styrke over hulrumsdrev til nanoteknologi. Fortællingen er meget naturvidenskabelig, men skrevet i et sprog og med et plot, alle kan følge. Åhja, og så nævnes Elon Musk et par gange.

Ceremonimesteren ved havet blev skrevet i en raptus (mmm, gamle udtryk), og handler om en fed og dansende mand, der river hele himlen ned. Nemlig. Den er skrevet meget lyrisk, meget metaforfed og jeg tror den vil egne sig helt fantastisk til at blive læst op.

Boghandel, skifter

Den 5. november var der Boghandel, skifter på Bremen Teater. Ideen med Boghandel, skifter er at lade de mindre forlag få en slags minimesse, og lokalerne bugnede da også med en ordentlig bunke forlag, hvoraf jeg ikke havde kendskab til en håndfuld. Selv var jeg der som repræsentant for forlaget Calibat, sammen Jesper Rugård og vi plantede os sammen med den gode Henrik S. Harksen fra

forlaget HHP i det ene hjørne. Der var vi i otte timer. Vi snakkede med forskellige folk, fik sat ansigter på et par facebook-navne og hyggede os ellers. Det var en vigtig dag, da det var der Sand og sten, stål og glas første gang skulle præsenteres for offentligheden ... og det endte med at være en uhyggelig skuffende og nedtrykkende dag. Da Anna Degnbol og jeg designede forsiden, var det vigtigt at sende et voksent og seriøst signal, da science fiction ofte regnes for alt det modsatte. Derfor valgte vi et smagfuldt design, en lækker font, en behagelig illustration og en ret særegen blå/grøn farve. Til Boghandel, skifter så folk ikke bogen, selv om der lå femten eksemplarer. Deres blikke slog bare smut over forsiden, tøvede ikke et øjeblik. Jeg tror de fleste forfattere kender til følelsen af at blive overset, og den følelse blev virkelig stærk for mig i de timer.  Nu har bogen solgt godt, men jeg kan stadig ikke forstå hvad der er galt med forsiden. Den er, synes jeg, vildt elegant, vildt behagelig. Måske er det bare mig, der ingen smag har.

BogForum

Der endte med at være helt fyldt til Monster-panelet!

I weekenden efter var der BogForum i Bella, og der havde jeg hele tre ting på programmet. Om lørdagen skulle jeg læse op og fortælle på Krimimessens stand og medvirke i en paneldebat om antologien Monster på forlaget DreamLitts stand. Søndag skulle jeg så snakke om Sand og sten, stål og glas - også på DreamLitts stand.

Lørdag startede lidt rodet ud, da mikrofonen  på Krimimessens stand ikke sad helt rigtigt, men jeg fik fortalt lidt om Dansk Horror Selskab, dansk horror generelt og læst et par sider op fra Kærlighedsfrugt. Ligeledes trak jeg lod i en bunke svarsedler, og en heldig sjæl gik derfra med Kærlighedsfrugt. Heldigvis fik jeg også snakket en del med Jette Holst, der blandt andet har anmelderbloggen gyseren.dk, der er en af de få sider i Danmark, der tager horror meget alvorligt. Til Monster-snakken hos DreamLitt senere på dagen kom der helt vildt mange mennesker, og det blev et herligt panel, hvor Martin Schjönning, Jacob Hedegaard Pedersen og jeg snakkede om forskellige monstre, skriveteknikker og skrivefilosofier. Bagefter hang jeg selvfølgelig ud i området, og fik snakket med en masse mennesker. Det er BogForum altid godt til, og jeg gik hjem med en god følelse i kroppen.

Det skulle ændre sig søndag. Jan M. Johansen havde læst Sand og sten, stål og glas, og havde forberedt et interview. Det skulle starte klokken 11.30 og da vi nåede dertil, var der kommet en enkelt tilskuer. Selvfølgelig snakkede vi - the show must go on - men bagefter havde jeg den samme modløse følelse i kroppen, som jeg ugen tidligere havde oplevet til Boghandel, skifter. Hvorfor var der så lidt interesse om den bog? Jeg ved det stadig ikke. Som jeg ser det, er den en væsentlig udgivelse i dansk science fiction-historie. Hvis du har læst den, må du meget gerne skrive en mail eller en kommentar, hvor du fortæller din mening.

Broken Relationships

Jeg famler i mørket med papskilte, stemmeløs

Tirsdag den 29. november var der oplæsning i Rundetårn med temaet Broken Relationships. Grunden til det valgt tema var, at der i Rundetårn var det omrejsende museum fyldt med genstande, der har at gøre med tabte og ødelagte forhold. Da jeg så opslaget om at der var oplæsere ønsket, slog jeg straks til ... da hele min roman Et parforhold rammer temaet helt perfekt. Hvad jeg dog ikke kunne vide var at jeg i dagene op til min oplæsning blev ramt af en virus på stemmebåndet, og da det blev den 29. var det med skælven og bæven jeg tog til Rundetårn. Jeg havde endda fremstillet nogle store pap-ark med min indledning skrevet på, så jeg kunne spare så meget på stemmen som muligt. Det endte med at blive en ret vild performance, hvor jeg voldtog min stemme til trevler, forvrængede ord, raspede, skreg og hviskede ... og hvem ved, måske blev den faktisk bedre af at jeg var syg? Dog vil jeg ikke råde jer til at prøve det derude. Selv et par kolde øl fjerner ikke smerten bagefter. Der var i alt seks oplæsere, hvor jeg var den første. De andre var Khan Gor-aya, Jacob Hallgren, Ronja Victoria Bramming Hyldkrog, Jakob Søby og Michael Dyst. Du kan høre en bid af de andre fem oplæsninger på min Instagram.  Der var rigtig meget publikum, og de var vildt på, hvilket altid er fedt som oplæser. Broken Relationships var første runde i et nyt tiltag der går under paraply-navnet Refleksion, og jeg håber at jeg får chancen for at være med en anden gang.  

Hvad ellers?

Jeg har været primus motor på debutant-arrangementet i Dansk Forfatterforening, hvor Charlotte Weitze leverede en rigtig god og jordnær tale til debutanterne, og der var mange gode oplæsninger (der også kan høres på min Instagram). Det er blevet til et par spontane småtekster, der alle er skrevet på under ti minutter, men har noget forvredent over sig og så venter 2017 lige om hjørnet med en hel masse nye muligheder og deadlines. Heldigvis ser det ud som om jeg kan slappe lidt af i december, og det har jeg også brug for! Tak fordi du læste med.

Marts arbejde 2016 - om færdiggørelse, oplæsninger og Krimimessen

Puha - det er godt at marts måned er færdig, for jeg tror simpelthen ikke det var muligt at proppe meget mere ind i den. Jeg har haft travlt for at sige det mildt, og jeg har mest af alt målt tiden i uger frem for dage. Derfor sidder jeg lidt med følelsen af at have stenet i en bil med næsen presset mod ruden og set landskabet fare forbi. Det er først nu jeg helt har taget mig tiden til at fordøje hvad jeg egentlig så og oplevede. Dog er der så mange ting, at jeg for første gang i bloggens historie vil forsøge mig med underoverskrifter ;)

I løbet af marts blev det kun til en færdigskrevet novelle, men til gengæld er jeg i fuld gang med en meget stor en af slagsen:

En lejlighed i Paradis (4700 ord, fantastisk fortælling)
Metro (skrinlagt ved 1100 ord, fantastisk fortælling)
Sømløs catwalk (10000 ord, horror?, i gang)

I fortællingen En lejlighed i Paradis møder vi Eskild Mann, der er skidehamrende hip, så meget med på noderne at han forsøger at skrive dem og fyldt med vigør og virkelyst. Det eneste irriterende er at  en mand iført gul beskyttelseshjelm med jævne mellemrum ringer på og undskylder al byggelarmen. For Eskild har absolut ikke hørt nogen byggelarm. Og han er stensikker på at der slet ikke bliver bygget i området.

MÆND i Dansk Forfatterforening.

Den første marts var der stort tjubang i Dansk Forfatterforening. Årets emne var MÆND, eventet var en del af KBH Læser og i den anledning havde vi indkaldte tyve forskellige optrædende, der inden for fem forskellige emner skulle udbrede sig. Det handlede om køn, spænding, fagbøger, science fiction og horror - alle områder, der enten handlede om de nye mænd, eller var genrer der har et ry for at appellere mere til mænd. Vi startede klokken 17 og kørte non-stop til 22, så der var virkelig tryk på. Jeg var tovholder på hele eventet, og der var mildest talt mange ting at holde styr på op til. Det kan være jeg skriver et særskilt indlæg om det på et tidspunkt. Ud over min funktion der, var det også mig der havde stået for afdelingerne om horror og science fiction. Til horror-delen læste Aske Munk-Jørgensen og Jesper Rugård op, mens Tom Kristensen fortalte om sine illustrationer. Science fiction-delen var besat af Stig W. Jørgensen, der lavede et fremragende oplæg om science fiction og mænd, af Manfred Christiansen der quizzede om hans designs af science fiction-forsider og Lars Ahn Pedersen, der læste op fra novellen Århundredets mand. Selv læste jeg et stykke fra min kortroman Live (fra Ambrosia/Live), og mit valgte stykke handlede om at selv en millimeter fra verdens undergang vil to mænd alligevel mentalt måle pikkemænd. Arrangementet var udmærket besøgt, og det var sjovt at opleve en blanding af etablerede og mere upcoming navne. Billeder af alle de oplæsende kan beskues på min instagram-profil.

Krimi-messen i Horsens

Jeg betragter ikke mig selv som krimi-forfatter, men da jeg sidste år fik udgivet kortromanen Al kødets gang på HHP, kom jeg i hvert fald i nærheden af det. Jeg var så priviligeret, at min forlægger
inviterede mig med til messen, sikrede et hotelværelse til mig og ydermere også skaffede mig en plads i programmet. Det var så lidt strengt, at det var meget først på dagen, og turen fra København var lang, men frem kom jeg. Bibliotekaren Jacob Krogsøe interviewede mig om netop Al kødets gang, og undervejs nåede vi omkring moderne gotik, salgstal og horrors vilkår i Danmark. Resten af tiden på messen brugte jeg til at snakke med en masse folk, kigge forbi forlaget DreamLitt og lave et par snit i et kommende projekt, drikke øl, tabe til Michael Kamp i afgørelsen om hvem der skulle vinde Årets Danske Horrorudgivelse (som I nok kan forstå græd jeg bagefter og krammede Kærlighedsfrugt ind til mig), drikke kaffe, og snakke snakke snakke med alle mulige, ikke mindst førnævnte Jacob og forfatteren Martin Schjönning, der efterfølgende forfattede et ret væsentligt indlæg, som enhver med interesse i i dansk horror bør læse. litteratur bør læse. Jeg fik prøvet at spise middag med forfattere, hvis navne de fleste danskere kender, der blev taget horror-billeder der ikke blev til noget og alt i alt var det en sjov oplevelse. En af de fedeste ting overhovedet er dog at der er et sideløbende horror-program på Krimimessen, og efterhånden bløder de to områder over i hinanden. Der er et slægtskab mellem de to genrer, som gerne skal yderligere anerkendes i de kommende år.  

Brøndsalen på Frederiksberg - Mens vi venter på noa 

14 forskellige billedkunstnere var gået sammen om at fællesudstille i Brøndsalen på Frederiksberg, under navnet Mens vi venter på noa, men et så stort rum kunne også bruges til en masse andre ting. Der var et meget flot program, og derfor nåede jeg i løbet af påsken og ugen efter at optræde der hele to gange. Her hører du kun om første gang, da den anden optræden hører april til ;) I første ombæring var jeg blevet indkaldt som guest star under en koncert med bandet Mysterier, hvor jeg skulle læse en helt speciel påsketekst op. Den kan du faktisk læse lige her, i mit sidste Tekstocean-indlæg. Det gik ganske godt, men undervejs var der tre der udvandrede i noget der lignede protest. Det har jeg aldrig oplevet før. Dog tænker jeg at enhver tekst der kan anspore noget sådan må have et eller andet. Ideen med at læse op i et rum omgivet af musik og billedkunst var rigtig god, og den føjede noget dybde til, som mange oplæsninger ellers kan mangle.

De andre ting

Ud over de mange optrædener, var marts fyldt med knuder, der skulle bindes. Jeg sendte det endelige manuskript til min kommende sms-novelle Kolde facts til forlaget, jeg redigerede min kommende opsamlingssamling og sendte den til forlaget (et andet af slagsen) , jeg førsteredigerede min roman Et satans arbejde jeg skrev færdig sidste år og så må man heller ikke glemme, at jeg blev valgt som formand for den skønlitterære bestyrelse i Dansk Forfatterforening - en helt ny dimension, der virkelig kommer til at æde en del af min tid.

Så nåede vi igennem, og det var dejligt. I april venter en del arbejde. Der er en horror-novelle, der skal skrives til og om til en konkurrence, der er noget undervisningsmateriale der skal udbygges og så håber jeg at komme i gang med at omskrive Et satans arbejde. I hvert fald er der nok at lave. Pas på jer selv derude.