Året der gik: 2016, Del 2

Januars anden dag er trillet til kantstenen, og her sidder jeg, midt i den, og tænker tilbage på det foregående år. Der har været en masse opture, men der har også været en hulens masse nedture - de første vil jeg fokusere på i dag, de andre i morgen. 2016 er fortid, men som al fortid er den også en del af ens nutid, og med de ord byder jeg dig velkommen til den silvestriske playlist. Må et nummer eller to falde i smag. Og hvis du har lyst til at se de hårde produktionstal, så er gårsdagens indlæg lige her.

 

Indledning
I januar for et år siden besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at komme lidt mere ud over rampen med min skrivning. Det var fint nok alt det jeg lavede, men det var stadig svært at nå nye og flere læsere. For at forsøge at komme dem i møde, revampede jeg min Instagram-profil, og har i det foregående år lagt mindst et billede op om dagen. Alle billederne har at gøre med det at være forfatter, og især med mig som forfatter. Hvordan gør jeg egentlig? Jeg lagde med jævne mellemrum tekster op i Tekstoceanet, svarede på spørgsmål på Goodreads, og forsøgte at være mere åben med min skrivning og mine holdninger som forfatter. Det blev i alt til 42 indlæg på bloggen og det føles som om jeg er på undervejs med det mere åbne, men endnu ikke kommet helt i mål. På skrivefronten har jeg hele tiden været i gang. Jeg har redigeret to af mine romaner, skrevet en ny, og jeg har skrevet mindst en novelle om måneden. Det betyder, at jeg hele tiden har vidst hvad jeg skulle tage mig til. En interessant tendens er at mange af mine noveller bliver længere, så måske er jeg stille og roligt i gang med at sigte mere mod romaner.

Antologier
2016 var et meget travlt år på antologi-fronten. Jeg medvirkede i syv antologier, og tangerede derved min rekord fra 2011. Det var alle novelle-antologier, men to af dem er på engelsk, hvilket er rigtig fedt, da jeg stadig arbejder lidt gedulgt på at komme ud på det engelsksprogede marked. Ligeledes debuterede jeg som det, der vel kan kaldes ungdomsforfatter med novellen Klæder skaber folk i antologien Sku ikke hunden på hårene. I skrivende stund ved jeg, at jeg medvirker i mindst to antologier til næste år, hvor den ene er på engelsk og hvor ingen ringere end Clive Barker leverer hovednovellen til! Selv om novellerne bliver længere, holder jeg stadig meget af den korte form, og i år har jeg især udforsket genre-krydsfelter og det lidt mere weird. Det ses i sære tekster som Ceremonimesteren ved havet, om en mand der danser solen ned og i den lange novelle Satori, der handler om stegt flæsk og uendeligt mørke.

Forfatteroplevelser

2016 var et år, hvor der virkelig skete mange ting. I januar blev min novellesamling Kærlighedsfrugt nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse, men vandt desværre ikke og jeg blev for første gang anmeldt i et landsdækkende dagblad. I februar måned læste jeg op i tatovørforretningen Wicked Workshop til festivalen KBH Læser og medvirkede i det lækre initiativ FebruaryFiction, der også kommer til at løbe i år og læste synkront op fra Ulysses sammen med 16 andre. I marts oplevede jeg at være med på Krimimessen i Horsens, at en del af publikum udvandrede fra min oplæsning i Brøndsalen på Frederiksberg og blive ny formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. I april modtog jeg arbejdslegat fra Statens Kunstfond, kunne se at mine bibliotekspenge blev ved med at stige og læste science fiction op. I maj redigerede jeg novellerne til Sand og sten, stål og glas og i juni måned var der Fantasticon, hvor jeg deltog i paneler og vandt Niels Klim-prisen i kategorien novelle for novellen Itu fra antologien Universets mørke. I juli måned omskrev jeg romanen Et satans arbejde og forsøgte at holde ferie, mens jeg i august måned fik skrevet kontrakt med to forlag og medvirkede i det lækre tiltag Hvermandag, hvor man får tilsendt en ny tekst 52 gange om året. I september var jeg i Himmelskibet med novellen Bag glas og var til DLI på Hald Hovedgaard, hvor jeg hørte om litteraturtrends og kanon. I oktober var jeg til læseklub på Gladsaxe Gymnasium, hvor 25+ elever havde læst Kærlighedsfrugt, afholdt workshop om horror på Værløse Bibliotek og læste op til Kulturnatten. I november blev jeg færdig med undervisningsmaterialet om horror, var til BogForum i Bella, læste op i Rundetårn med en smadret stemme, modtog et opmuntringslegat og fik udgivet sms-novellen Kolde facts på smspress og endelig i december modtog jeg en vanvittigt positiv lektørudtalelse på Sand og sten, stål og glas og samme bog blev nævnt som en af årets bedste læseoplevelser. Dette er blot et udvalg af hvad der er sket i løbet af året, og jeg kunne lige så let have valgt nogle andre. Det er rigtig fedt at opleve, at der hele tiden bliver ved med at ske ting, og især at det sker på forskellige fronter. Det giver mig lyst til virkelig at blive ved.
 

Selvstændige udgivelser

Det blev til to udgivelser i 2016. Sms-novellen Kolde facts havde jeg arbejdet på siden 2015, og slutresultatet blev ret specielt, nemlig en blanding af tekst-beskeder og indtaling. Det er horror, og hvor godt historien rammer har jeg på fornemmelsen kommer an på modtageren. Jeg ved ikke hvordan det er gået med den rent salgsmæssigt, men jeg håber at flere vil give den alternative måde at læse litteratur på, en chance. Som forfatter har det været ret fantastisk at skulle arbejde med et andet medie, og i så høj grad vide, at man er afhængig af hvordan modtageren oplever teksten. Opsamlingen Sand og sten, stål og glas udkom i efteråret i et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og har modtaget en fandens god lektørudtalelse, haft et rigtig godt salg og er også blevet pænt anmeldt. Det er jeg rigtig glad for, ikke mindst da Sand og sten, stål og glas er den første i en række af planlagte opsamlinger, hvor den næste allerede kommer i år. Med så god en start, ser det rigtig fint ud for resten! Det er dobbelt godt, at den første er science fiction-noveller, da jeg håber at min opsamling kan være med til at ændre på det noget forudindtagede syn rigtig mange har på både science fiction og noveller. Jeg skrev et indlæg om samlingen tidligere på året, der ligger lige her.


Projekter og fremtiden
2017 kommer til at blive et meget indholdsrigt år. For det første håber jeg at finde et hjem til mine romaner Et parforhold og Et satans arbejde, både fordi de fortjener det, og fordi jeg gerne vil lukke

et par kapitler. Jeg kommer til at arbejde med computerspil, og hvis alting flasker sig, venter der også et stort samarbejde med en masse grafikere og kunstnere. Jeg regner meget med at min næste opsamling udkommer på Calibat/DreamLitt, og jeg håber også at det kan blive til en novellesamling. Det er ingen hemmelighed at jeg går med planer om at skrue meget ned for mit lønarbejde, for efter 15 år er det på tide at hellige sig skrivningen, og det er både en skræmmende og vidunderlig tanke. I 2016 fik jeg endelig en af mine bøger anmeldt i Politiken, så nu er det krydset af på listen ... men jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag. Det begynder lidt at se ud som om de undgår det med vilje! I 2017 venter der også en del foreningsarbejde, både i Dansk Horror Selskab, hvor vi skal blive mere synlige og i Dansk Forfatterforening, hvor min kæphest som altid er de fantastiske genrer og den lige behandling af disse. Som et sidste ben, fortsætter jeg med at oversætte og skrive enkelte ting på engelsk, så jeg forhåbentligt den vej igennem også kan generere lidt opmærksomhed og indkomst. Og så kunne det efterhånden være, at jeg skulle få lavet mig en rigtig hjemmeside ...

Til sidst
I morgen kommer alle de mørke, sørgmodige og frustrerende ting, så de er ikke glemt. Jeg vil runde dette indlæg af med at sige tak til alle jer, der følger mig facebook og Instagram, alle der læser med her på bloggen, og ikke mindst alle jer der køber, læser og anmelder mine bøger. Det er dejligt at vide at I er derude. Hvis du ikke følger mig, men har lyst, kan du blot klikke på links. Ellers mange tak fordi du læste med, og du er mere end velkommen til at lægge en kommentar.

Novembers arbejde 2016 - om BogForum, Broken Relationships, Boghandel skifter og naturvidenskabelig science fiction

Så er Nordbrandts måned både kommet og gået, og hvor jeg i oktober oplevede det herlige at min harddisk stod af, valgte resten af min computer at gøre det i her i november. Derfor skriver jeg nu på en ny maskine - men heldigvis har jeg beholdt alle mine gamle filer. Mængden af møder stiger, det samme gør projekterne, og heldigvis kan nogle af møderne klares i løb, mens andre er på diverse caféer. Dog havde jeg det lidt blidere end i forrige måned, og det var nok også tiltrængt. Så, nok snak. Lad os komme i gang.

Novembers timer blev brugt til at skrive to noveller:

Sfærens musik (13100 ord, science fiction) arbejdstitel
Ceremonimesteren ved havet (2000 ord, weird)

Der har på det sidste været en del mukken over at dansk science fiction ikke var naturvidenskabelig nok. Det skrev jeg Sfærens musik som reaktion på. I den følger vi Malcolm Bhuvanesh, kaptajn på koloniskibet CSS Iter Nostrum, der har retning mod Proxima Centauri. Alt passer sig selv, lige indtil de støder på et problem, der ikke er så let at løse. Stilistisk er novellen et nik til halvfjerdsernes science fiction, men teknologisk er den nutidig. Undervejs har jeg researchet alt muligt, fra lims adhæsions-styrke over hulrumsdrev til nanoteknologi. Fortællingen er meget naturvidenskabelig, men skrevet i et sprog og med et plot, alle kan følge. Åhja, og så nævnes Elon Musk et par gange.

Ceremonimesteren ved havet blev skrevet i en raptus (mmm, gamle udtryk), og handler om en fed og dansende mand, der river hele himlen ned. Nemlig. Den er skrevet meget lyrisk, meget metaforfed og jeg tror den vil egne sig helt fantastisk til at blive læst op.

Boghandel, skifter

Den 5. november var der Boghandel, skifter på Bremen Teater. Ideen med Boghandel, skifter er at lade de mindre forlag få en slags minimesse, og lokalerne bugnede da også med en ordentlig bunke forlag, hvoraf jeg ikke havde kendskab til en håndfuld. Selv var jeg der som repræsentant for forlaget Calibat, sammen Jesper Rugård og vi plantede os sammen med den gode Henrik S. Harksen fra

forlaget HHP i det ene hjørne. Der var vi i otte timer. Vi snakkede med forskellige folk, fik sat ansigter på et par facebook-navne og hyggede os ellers. Det var en vigtig dag, da det var der Sand og sten, stål og glas første gang skulle præsenteres for offentligheden ... og det endte med at være en uhyggelig skuffende og nedtrykkende dag. Da Anna Degnbol og jeg designede forsiden, var det vigtigt at sende et voksent og seriøst signal, da science fiction ofte regnes for alt det modsatte. Derfor valgte vi et smagfuldt design, en lækker font, en behagelig illustration og en ret særegen blå/grøn farve. Til Boghandel, skifter så folk ikke bogen, selv om der lå femten eksemplarer. Deres blikke slog bare smut over forsiden, tøvede ikke et øjeblik. Jeg tror de fleste forfattere kender til følelsen af at blive overset, og den følelse blev virkelig stærk for mig i de timer.  Nu har bogen solgt godt, men jeg kan stadig ikke forstå hvad der er galt med forsiden. Den er, synes jeg, vildt elegant, vildt behagelig. Måske er det bare mig, der ingen smag har.

BogForum

Der endte med at være helt fyldt til Monster-panelet!

I weekenden efter var der BogForum i Bella, og der havde jeg hele tre ting på programmet. Om lørdagen skulle jeg læse op og fortælle på Krimimessens stand og medvirke i en paneldebat om antologien Monster på forlaget DreamLitts stand. Søndag skulle jeg så snakke om Sand og sten, stål og glas - også på DreamLitts stand.

Lørdag startede lidt rodet ud, da mikrofonen  på Krimimessens stand ikke sad helt rigtigt, men jeg fik fortalt lidt om Dansk Horror Selskab, dansk horror generelt og læst et par sider op fra Kærlighedsfrugt. Ligeledes trak jeg lod i en bunke svarsedler, og en heldig sjæl gik derfra med Kærlighedsfrugt. Heldigvis fik jeg også snakket en del med Jette Holst, der blandt andet har anmelderbloggen gyseren.dk, der er en af de få sider i Danmark, der tager horror meget alvorligt. Til Monster-snakken hos DreamLitt senere på dagen kom der helt vildt mange mennesker, og det blev et herligt panel, hvor Martin Schjönning, Jacob Hedegaard Pedersen og jeg snakkede om forskellige monstre, skriveteknikker og skrivefilosofier. Bagefter hang jeg selvfølgelig ud i området, og fik snakket med en masse mennesker. Det er BogForum altid godt til, og jeg gik hjem med en god følelse i kroppen.

Det skulle ændre sig søndag. Jan M. Johansen havde læst Sand og sten, stål og glas, og havde forberedt et interview. Det skulle starte klokken 11.30 og da vi nåede dertil, var der kommet en enkelt tilskuer. Selvfølgelig snakkede vi - the show must go on - men bagefter havde jeg den samme modløse følelse i kroppen, som jeg ugen tidligere havde oplevet til Boghandel, skifter. Hvorfor var der så lidt interesse om den bog? Jeg ved det stadig ikke. Som jeg ser det, er den en væsentlig udgivelse i dansk science fiction-historie. Hvis du har læst den, må du meget gerne skrive en mail eller en kommentar, hvor du fortæller din mening.

Broken Relationships

Jeg famler i mørket med papskilte, stemmeløs

Tirsdag den 29. november var der oplæsning i Rundetårn med temaet Broken Relationships. Grunden til det valgt tema var, at der i Rundetårn var det omrejsende museum fyldt med genstande, der har at gøre med tabte og ødelagte forhold. Da jeg så opslaget om at der var oplæsere ønsket, slog jeg straks til ... da hele min roman Et parforhold rammer temaet helt perfekt. Hvad jeg dog ikke kunne vide var at jeg i dagene op til min oplæsning blev ramt af en virus på stemmebåndet, og da det blev den 29. var det med skælven og bæven jeg tog til Rundetårn. Jeg havde endda fremstillet nogle store pap-ark med min indledning skrevet på, så jeg kunne spare så meget på stemmen som muligt. Det endte med at blive en ret vild performance, hvor jeg voldtog min stemme til trevler, forvrængede ord, raspede, skreg og hviskede ... og hvem ved, måske blev den faktisk bedre af at jeg var syg? Dog vil jeg ikke råde jer til at prøve det derude. Selv et par kolde øl fjerner ikke smerten bagefter. Der var i alt seks oplæsere, hvor jeg var den første. De andre var Khan Gor-aya, Jacob Hallgren, Ronja Victoria Bramming Hyldkrog, Jakob Søby og Michael Dyst. Du kan høre en bid af de andre fem oplæsninger på min Instagram.  Der var rigtig meget publikum, og de var vildt på, hvilket altid er fedt som oplæser. Broken Relationships var første runde i et nyt tiltag der går under paraply-navnet Refleksion, og jeg håber at jeg får chancen for at være med en anden gang.  

Hvad ellers?

Jeg har været primus motor på debutant-arrangementet i Dansk Forfatterforening, hvor Charlotte Weitze leverede en rigtig god og jordnær tale til debutanterne, og der var mange gode oplæsninger (der også kan høres på min Instagram). Det er blevet til et par spontane småtekster, der alle er skrevet på under ti minutter, men har noget forvredent over sig og så venter 2017 lige om hjørnet med en hel masse nye muligheder og deadlines. Heldigvis ser det ud som om jeg kan slappe lidt af i december, og det har jeg også brug for! Tak fordi du læste med.

Augusts arbejde 2016 - om noveller og romaner

Det har været mere end hårdt at vende tilbage til arbejdet. Fra den første af, startede alting op igen, og jeg gik fra fred og ro til fuld tryk på samtlige pumper. Derfor har jeg bevæget mig i en sand sky af møder og undervisning, men heldigvis er det på en eller anden måde lykkedes mig at blive ved med at holde dampen oppe. Bloggen er kommet tilbage på rette spor, og det samme er en del af min motivation. Og med det sagt, så lad os kaste os over sagerne.

I august blev det til en færdig novelle, og så en novelle, der greb om sig, og som ser ud som om den er godt på vej til at blive en kort roman, ikke at forveksle med en kortroman. Det vil også sige at jeg bliver med at skrive længere, så måske er der slet ikke flere noveller om et årti eller så ;)

Cancerfrelst (3000 ord, science fiction)
Slør (arbejdstitel, 17200 ord indtil videre, horror)

I den korte novelle Cancerfrelst handler det om hovedpersonen Dan, der har cancer. Han ligger i sengen og ser en kort video igen og igen, mens han zoomer ud og ind på de forskellige mennesker, der er i videoen. Det er nemlig et stykke historie. Optagelsen af den første gang en af rumvæsnerne, der landede på jorden ved et uheld, viser hvordan de helbreder kræft. Spørgsmålet er blot om Dan har lyst til at blive helbredt bagefter.

Slør fortæller jeg meget mere om, når den er færdig, men indtil videre kan jeg fortælle at den udspiller sig under et bryllup på et stort herresæde, persongalleriet er domineret af kvinder og der har allerede sneget sig en rungende malmklokke, en tusind år gammel myte, en kurv fasaner, et tunnelsystem, en dårlig DJ og et manglende svangerskab ind.

Sand og sten, stål og glas

As we speak, eller i hvert fald mens jeg skriver, er min novellesamling ved at blive sat op, og derfor vil jeg snart kunne afsløre forsiden. Det betyder også, at den med meget stor sandsynlighed bliver klar til BogForum, hvor jeg ved at jeg vil være til stede både lørdag og søndag. Jeg glæder mig til modtagelsen og forløbet med Sand og sten, stål og glas, da den blot er første bog i en række. Forordet er forsvundet, men bagsideteksten er skrevet, og til hver af de otte noveller er der en kort 'Om novellen', så man som læser kan få et blik ind i forfatterværkstedet. Det bliver også fedt at afsløre forsiden, som Anna Degnbol har lavet.

Romanerne

Et parforhold er nu ude på forlagene, og så må vi se hvor det bærer hen med den. Et satans arbejde har fået lov til at ligge brak siden jeg blev færdig med at førsteomgangsoperere på den, men jeg stiler stadig efter at have manus helt færdig til nytår. Og når disse to er undervejs, tror jeg det er på tide at færdiggøre Odd.

Hvad ellers?

I august lagde jeg sidste hånd på mit undervisningsmateriale om horror, og så snart der er blevet givet grønt lys fra undervisningsportalen, vil jeg fortælle meget mere om det. Ligeledes har jeg stadig en SMS-novelle i pipelinen, som jeg også regner med når ud inden/omkring bogforum og så er der stadig en række projekter, der skal startes op, lukkes ned og bringes til torvs. 

Julis arbejde 2016 - om en roman, en anden roman og en novellesamling

I den sidste måneds tid har jeg haft ferie, og som de fleste ferier, er denne også gået med min skrivning. Jeg har haft et par projekter i gang, og alt i alt synes jeg det er gået som det skulle. Det har været rigtig fedt at kunne investere sig helt i det kreative arbede, og alligevel have tid til at drikke et par kolde øl om aftenen. Med det sagt, så lad os se hvad jeg har drevet det til.

 

I juli måned blev det 'kun' til en ny novelle. Til gengæld er den i den lange ende. Den er desuden min tredje novelle i år, der kommer over 10.000 ord, så måske er der ved at danne sig en trend.

Satori (13500 ord, horror)

Omdrejningspunktet i Satori er stegt flæsk med nye kartofler og persillesovs. Vi er i slutningen af sæsonen, og i Thøgers familiehave har det været en god sæson. Nu mangler der kun det sidste, før man virkelig kan lukke dørene for dette år, og begynde at planlægge det næste, og det er kåringen af Årets Øffer. Det er blevet en sær, men også ubehagelig fortælling, og hvad er det der satori egentlig. Jo, det er et begreb/ord fra buddhismen, der betyder at bevidstheden vågner op til sin sande natur :)

Sand og sten, stål og glas

I januar publicerede jeg et indlæg, hvor jeg luftede tanken om at få udgivet nogle opsamlings-samlinger, der skulle indeholde noveller, jeg tidligere havde fået udgivet. Det er nu blevet til sandhed, og hvad der forhåbentlig bliver den første af mange opsamlinger er nu godt undervejs. Jeg har brugt en del af min ferie på at redigere den, og den har fået titlen Sand og sten, stål og glas, og vil indeholde en otte science fiction-noveller, hvoraf de syv har været udgivet før. I skrivende stund er manus korrekturlæst, grafikeren er næsten i hus med forsiden (du kan se en teaser længere nede) og jeg sidder, næsten lige nu, og skriver forord og lidt om hver novelle. Udgivelsen er et samarbejde mellem Calibat og DreamLitt, og jeg synes især at det er fedt, at de begge gider lege med. Men nok om processen - her er de otte noveller (i vilkårlig rækkefølge), der vil udgøre Sand og sten, stål og glas:

Det bedste           

Ukrudt

Glemmer du, så husker jeg alt

Matthæus 20:16

Den allersidste dans

Sand og sten, stål og glas

Højdepunkt

I sit ansigts sved

Et parforhold

I 2014 begyndte jeg at skrive på en realistisk parforholdsroman. Det var der to grunde til. For det første ville jeg gerne vise, at bare fordi man som forfatter ofte bevæger sig i de fantastiske genrer, er det ikke lig med at man ikke kan skrive noget andet. Og så fordi jeg fik, synes jeg selv, en rigtig god idé. Her i juli blev den så endelig færdig. Et parforhold er en fuldblodsroman, i den lange ende. Den består af 41 kapitler, og hvad der er ganske specielt for den, er at hvert kapitel er skrevet i en særlig stil. F.eks. er kapitel 9 en mail, kapitel 14 et skuespil, kapitel 24 et sæt opgaver, kapitel 29 et interview, kapitel 32 en anekdote, kapitel 37 en sangtekst og kapitel 39 en anmeldelse. Alle kapitlerne handler dog om det samme forhold, og er fremadskridende i tid - så hændelserne i kapitel 4 kommer før dem i kapitel 38. Jeg synes jeg er lykkedes med at skabe en mosaik, der beskriver kærligheden på godt og ondt, og hvor man som læser selv kan vælge side i de konflikter der er - hvis man altså vil. Den handler om et par, men samtidig handler den om alle par. Den er uhyggelig banal og lige så kompliceret. Mine beta-læsere har været meget begejstrede for bogen, og lige nu er den sendt på forlagsrunde. Selv synes jeg den er ret unik, men det vil en forfatter vel altid selv mene om det han/hun har skrevet. 

Et satans arbejde (arbejdstitel)

Jeg brugte det meste af 2015 på at skrive Et satans arbejde, og lige nu er jeg ikke færdig med den. I påskeferien læste jeg den igennem, stak sedler ind, noterede mig logiske spring og huller, hvor der skulle fyldes på, og hvor der skulle trækkes fra. Her i juli gik jeg så i gang med arbejdet. Jeg rettede og gjorde ved, skar omkring 10% helt væk og skrev mindst det samme fuldkommen om. Jeg inddelte romanen i kapitler (13 stk), jeg byttede rundt på forskellige sektioner og fact-tjekkede alle ting. Og nu er jeg kommet det skridt videre, men der venter mig en del arbejde endnu. Et parforhold skal igennem endnu en omskrivning og lugning, og så vil jeg til den tid se om jeg er færdig. Det er aldrig til at sige. Jeg vil dog bestræbe mig på at have den færdig inden årets udgang. Men hvad handler den så om? Jo, den handler om Asger, Viktor og Rodriguez, der er flyttemænd. De får til opgave at flytte en del af Helvede til Hellerup, hvor Satan har bygget en villa. Og derfra tager tingene så fart. Romanen er anderledes, rent sprogligt og opbygningsmæssigt. Den følger ikke nogen fortællermodel, den er skrevet som en erindring, så altså fyldt med alle mulige sidehistorier, og så er den fortalt af en fortæller, der efterhånden som historien skrider frem, ændrer personlighed. Den er komisk og den er dyb, den er filosofisk og den er fanden-i-voldsk, og jeg er selv helt forundret, når jeg læser den. Genre-mæssigt er vi nok i den fantastiske fortælling, men den er svær at bestemme. Hvis Et satans arbejde kommer ud, bliver det allertidligst i 2017 ... hvis der altså er et forlag, der vil have den.

Hvad ellers?

I august har jeg meget travlt med diverse møder og lignende, men sidst på måneden ligger mit undervisningsmateriale om horror klar - så bliver det spændende at se om der er nogen, der bruger det. Ellers vil jeg, vanen tro, nok skrive en novelle eller to, og så kigge på nogle af de andre projekter jeg har gang i. Tak fordi du læste med.

Silvestri Go! - nyheder og arbejde - om Fantasticon, priser, radarer og noveller

Det er måneder siden jeg sidst har skrevet på min blog, og verden er gået amok i lastbiler og japanske mobildyr. Grunden til den lange pause er at jeg har været nede under kulkælderen. Det har ikke været nogle sjove måneder, og jeg er langt fra mig selv igen. Jeg ved ikke helt om jeg bliver det.

Mens jeg har været væk, er der sket en del ting i mit forfatterteater - de kommer, sjovt nok, lige her. Og så er der ikke andet end at sige Silvestri Go!

Siden april måned har jeg skrevet tre noveller og en håndfuld løse småtekster

Den rette behandling (11700 ord, realisme) NH
Fast arbejde (6500 ord, humor)
Fyraftensbajer (4300 ord, fantastisk fortælling/realisme)

Den rette behandling (en Næsten her-novelle) finder sted på et hospital, hvor den nyuddannede Annea straks bliver sat i arbejde. Hendes første patient er oppe i årene, midt i halvtredserne, og har lungebetændelse. Hun blander en fremragende medicin, men på grund af en nødsituation glemmer hun at synge de magiske formularer over ham. Alligevel virker det som om han får det bedre. Hvordan kan det nu være?

Det er noget lort at være Simon. Han har en god uddannelse, men der er ingen, der har brug for ham. Så han er indlagt til endnu en motivational speaker, der skal lære ham at skrive det helt rigtige CV. Midt i det hele går han på WC, og da han atter træder ud af båsen, står der midt på de hvide fliser en langskægget dværg, der har en helt særlig opgave, hvor han har brug for en modig mand. Resten må du læse i Fast arbejde.

Vi går alle rundt med uudlevede drømme,fornemmelser og lyster i maven. I Fyraftensbajer er vores hovedperson taget på bar med kollegerne, da en meget smuk (og ung) mand træder ind. Det får det til at pirke til den homoseksuelle nerve, og selv om kollegerne en for en tager hjem, bliver hovedpersonen siddende, drikker øl og rykker langsomt tættere på den unge mand. Visse drømme kan kun opfyldes i rette tid.

Fantasticon 
I juni var der Fantasticon i Valby Bio, og jeg var oprindeligt blevet inviteret til at medvirke i fire paneler. Det endte med at blive to - et om den gotiske krimi, en genre forlaget HHP måske burde have taget patent på, og et panel med meget forskellige folk om det at blande genrer. Sidstnævnte panel var meget godt besøgt og vi fik på angelsaksisk snakket en del om hvad man gør som forfatter med læsernes forventninger. Er det bedre at holde sig til ét område, så ens navn kan forbindes til en speciel genre eller type bøger, eller er det hæmmende for det kreative? Selv er jeg jo i den anden grøft, og forsøger at gøre noget nyt med hver udgivelse jeg får, og med hver novelle - og koncensus var, at det kunne virke fremmedgørende på læserne. Under alle omstændigheder var det en god snak, og for en gangs skyld en der satte fokus på forfatterhvervet.

For femte gang var jeg nomineret til Niels Klim-prisen, denne gang i kategorien novelle. Jeg mente at det var et stærkt felt i år, og så derfor ingen chance for at min Itu ville vinde, men jeg tog fejl. Det blev nemlig min sære og eksperimenterende novelle fra antologien Universets mørke, der gik af med sejren. Nu står min pris ved siden af de to andre - og det er med slet skjult glæde i stemmen at jeg nu kan sige at jeg har vundet i alle tre kategorier. Der er også en fjerde, oversat novelle, men om jeg når til den, må tiden vise. Tak til alle jer der stemte på mig :)

Et behind-the-scenes fra den kommende ungdomsgyser Lad de døde hvile

Efter Fantasticon har der været en del snak frem og tilbage, om hvorvidt det egentlig var en god convention. Et af bidragene kom fra Simon Petersen på sitet nummer9.dk. Her har han lavet en tegneserie, der især snakker om alle de problemer der var ved Fantasticon. Jeg vil ikke selv blande mig (i dybden) i striden om hvorvidt han har ret i sin kritik eller ej, blot sige at Fantasticon ikke er en tegneserie/comic-con, men en med fokus på litteratur - og derfor drejer det sig om nogle andre ting. Der mangler også i høj grad frivillige.  Og nej, det var ikke en slet skjult bashing, hvor jeg implicit siger at tegneserier ikke kan være litteratur. Med det sagt var det noget pauvert med fremmødet. Ofte var der halvtomme sale, og det er rigtig trist. Til gengæld var Fantasticon for første gang (efter hvad jeg ved) i de større medier, da Bogmarkedet bragte en klumme om festivalen, inden de gik på sommerferie.

Nye noveller
Under min absence er der sket det fantastiske, at den længe ventede Mørke guders templer, endelig udkom. I den har jeg novellen En sang om vand med, og det var sjovt at kigge på en af sine noveller, der har været to-tre år undervejs. Den er nu stadig ret god, så tag et kig. Tidligere på året fik jeg også tilsagn om at jeg var med i en amerikansk antologi. Den er nu udkommet, bærer titlen New Legends og mit bidrag hedder Locking horns. Det er en oversættelse af min novelle Et horn i siden fra 2012. Lidt i samme tråd er jeg kommet med i yderligere to antologier, nemlig Lidenskab og lysår, der er den ellevte i Lige under overfladen-serien. Mit bidrag hedder I fædrelandets tjeneste. Som det sidste får jeg også en novelle med i det nystartede forlag Enter Darkness' horror-antologi Hvis jeg overlever natten. Mit bidrag hedder In uteri.

På radaren
Lige nu har jeg en del ting i støbeskeen - og jeg har også en del, som faktisk er ude af støbeskeen.

Først og fremmest udkommer min anden SMS-novelle, Kolde facts, snart på smspress.dk. Det er horror, og den beskæftiger sig med hvordan helt firkantet viden kan være uhyggelig - og så har jeg endda også fået lov til at lægge lidt stemme til. Jeg regner med at kunne afsløre forsiden snart.

Efter at have arbejdet på den i mange år er min roman Et parforhold skrevet færdig. Den består af 41 kapitler (plus det løse), hvor hvert kapitel er skrevet i en speciel stil - det være sig et skuespil eller en sangtekst. Emnet er, sjovt nok, parforholdet og tilmed et moderne af slagsen, hvor det hele ryger ad helvede til ... det er vist meget normalt. Lige nu er manus i cirkulation, og jeg håber virkelig at det bliver antaget, da det så kan være med til at slå endnu en nagle i tanken om at fantastiske forfattere 'ikke kan skrive'. Det er en stor roman, på den anden side af 90.000 ord.

Tidligere på året strøede jeg om mig med tanken om at opsamle på alle de noveller, jeg har haft med i antologier. Nu er den første bog i hvad der, forhåbentligt, bliver en række novellesamlinger næsten færdig og har fået titlen Sand og sten, stål og glas. Som den eneste af samlingerne på tegnebrættet er det en genre-samling, og det drejer sig om science fiction. Den består af otte noveller, hvor de syv tidligere har været udgivet, mens titel-novellen er nyskrevet. Forsiden burde snart være tilgængelig, og samlingen udkommer sandsynligvis i år.

Som den sidste ting vil jeg nævne min roman Et satans arbejde. Den handler om Asger, der er flyttemand, og får tilbudt det noget særegne job at flytte en del af Helvede til Jorden. Jeg førsteredigerede den tidligere på året, og regner med at bruge noget af min ferie på at omskrive og tilvirke. Det bliver også en stor roman - lige nu, før redaktion, er den på 135.000 ord.

Det løse
Mens de andre ting løber og løber, er jeg også ved at runde mit undervisningsmateriale om horror af, jeg har mange jern i ilden med at arrangere forskellige oplæsninger og sessions for blandt andet Dansk Horror Selskab og jeg ligger i dialog med et galleri om spændende sager. Ligeledes kunne det også godt se ud som om jeg i fremtiden bliver involveret i et computerspil - men mere om det, når der er mere at fortælle. Og så kan det faktisk være at Odd snart bliver støvet af ...

Tak fordi du læste med - jeg håber du har lyst til at skrive et par ord. Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg opdater dagligt.

Novembers arbejde 2015

Vi er trådt ind i årets sidste måned. Over Nørrebrogade hænger juleudsmykning mellem husene, der er sjappet og gråt, så det begynder faktisk at ligne jul en smule. Som vanligt har jeg haft travlt i lejligheden ved Runddelen - ting skulle skrives, tilordnes, rettes og redigeres. Og heldigvis for det.

I løbet af den forgangne måned skrev jeg en novelle færdig, skrinlagde en anden og redigerede min roman Et parforhold. Ligeledes redigerede jeg min sms-novelle Kolde facts.

Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)
Ægte, altid ægte (3000 ord, realisme)

Den korte fortælling Ægte, altid ægte handler om en mand, og om en hund. Den handler også om lykke, der perfekte, en anmeldelse og børn. Og så handler den også om kærlighed, bogreoler og den pris, man føler man er nødt til at betale for at beholde det liv man har.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår

Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)

Den 27. november var jeg inviteret til at læse op på mit gamle gymnasium, Nykøbing Katedralskole.

Det var et samarbejde mellem foreningen StORDstrømmen og Nykat Samfundet, som er en forening, der varetager både nuværende og tidligere elevers interesser. Ligeledes skulle dramatikeren Leif Petersen læse op, og hans søn Niklas Bentzen, skuespiller, fremføre en del af Leif Petersens radiospil Filejsens drøm. Der var en del fremmødte, og dagen forløb godt. Ikke mindst fordi at da jeg egentlig var færdig med at læse op, krævede folk mere. Det er altid en rar følelse at publikum følger så meget med i historierne, at de vil have mere. Jeg læste op af min novelle Spillemaskinen, der er at finde i StORDstrømmens 2015-antologi, og fra novellen En tragedie, der er en del af min helt nye novellesamling Kærlighedsfrugt.

Fra venstre: Leif Petersen, Niklas Bentzen, Sigurd Kværndrup, A. Silvestri.

Men, der er mere. Jeg nåede også at holde et kort oplæg om de fantastiske genrer, hvor jeg fortalte om dem, hvordan skribent-miljøet ser ud og namedroppede hvad jeg kunne komme i nærheden af. Det var i virkeligheden en meget komprimeret udgave af et længere foredrag jeg har holdt ved flere lejligheder - og skulle du være interesseret i at booke mig, kan du bare følge linket.

Jeg har sendt min roman ind til Politikens roman-konkurrence, og det bliver spændende at se hvad der sker med det. Vinderen bliver dog først udråbt en gang til foråret, så det har lange udsigter. I mellemtiden arbejder jeg videre som redaktør på andres projekter, jeg er i fuld sving med at lave et undervisningsmateriale om horror og så er der også lige et par noveller som skal skrives. Samtidig er der også en rad af hemmelige projekter, men dem vil der muligvis blive snakket mere om i det nye år.

Tak fordi du kiggede med!

Oktobers arbejde 2015

Oktober blev slet ikke så slem som regnet med. I hvert fald ikke når det kom til vejret og hvad der ellers er populært at tale om. Jeg har arbejdet.

 

I løbet af oktober har jeg skrevet to noveller, og færdiggjort min roman, der samtidig har taget navneforandring.

Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen (6000 ord, horror/humor)

En drøm om lighed (5300 ord, realisme)

Et parforhold (roman, 92000 ord)

I Grunde til at du ikke overlever zombieapokalypsen fungerer tyve forskellige menneskers skæbne som det sæt fingre, der endeligt slukker flammen på dit håbs stearinlys. For også du vil ende med at blive en af de savlende døde, når apokalypsen kommer. Der er ganske enkelt ingen vej udenom.

Novellen En drøm om lighed er en Næsten her-fortælling, der handler om Laut Drude. Han er en foretagsom ung mand, hvis fader desværre dør ung, og derfor må Laut blive manden i huset. Da han ikke er hverken stærk eller kan et håndværk, er der kun en ting tilbage for ham at gøre: At blive ulykkesfugl. At tage andre folks ulykke på sig.

Et parforhold vil jeg snakke om på et andet tidspunkt.

Det er også blevet til to Skår.

Teselskab (om en håndfuld tilladelser, et umuligt valg og en tepottes låg i himlen)

Morgenstund (om en varm seng, en dirrende nerve og et manglende SIM-kort)

Det var alt. Der kommer mere på bloggen i løbet af måneden.