Januars anden dag er trillet til kantstenen, og her sidder jeg, midt i den, og tænker tilbage på det foregående år. Der har været en masse opture, men der har også været en hulens masse nedture - de første vil jeg fokusere på i dag, de andre i morgen. 2016 er fortid, men som al fortid er den også en del af ens nutid, og med de ord byder jeg dig velkommen til den silvestriske playlist. Må et nummer eller to falde i smag. Og hvis du har lyst til at se de hårde produktionstal, så er gårsdagens indlæg lige her.
Indledning
I januar for et år siden besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at komme lidt mere ud over rampen med min skrivning. Det var fint nok alt det jeg lavede, men det var stadig svært at nå nye og flere læsere. For at forsøge at komme dem i møde, revampede jeg min Instagram-profil, og har i det foregående år lagt mindst et billede op om dagen. Alle billederne har at gøre med det at være forfatter, og især med mig som forfatter. Hvordan gør jeg egentlig? Jeg lagde med jævne mellemrum tekster op i Tekstoceanet, svarede på spørgsmål på Goodreads, og forsøgte at være mere åben med min skrivning og mine holdninger som forfatter. Det blev i alt til 42 indlæg på bloggen og det føles som om jeg er på undervejs med det mere åbne, men endnu ikke kommet helt i mål. På skrivefronten har jeg hele tiden været i gang. Jeg har redigeret to af mine romaner, skrevet en ny, og jeg har skrevet mindst en novelle om måneden. Det betyder, at jeg hele tiden har vidst hvad jeg skulle tage mig til. En interessant tendens er at mange af mine noveller bliver længere, så måske er jeg stille og roligt i gang med at sigte mere mod romaner.
Antologier
2016 var et meget travlt år på antologi-fronten. Jeg medvirkede i syv antologier, og tangerede derved min rekord fra 2011. Det var alle novelle-antologier, men to af dem er på engelsk, hvilket er rigtig fedt, da jeg stadig arbejder lidt gedulgt på at komme ud på det engelsksprogede marked. Ligeledes debuterede jeg som det, der vel kan kaldes ungdomsforfatter med novellen Klæder skaber folk i antologien Sku ikke hunden på hårene. I skrivende stund ved jeg, at jeg medvirker i mindst to antologier til næste år, hvor den ene er på engelsk og hvor ingen ringere end Clive Barker leverer hovednovellen til! Selv om novellerne bliver længere, holder jeg stadig meget af den korte form, og i år har jeg især udforsket genre-krydsfelter og det lidt mere weird. Det ses i sære tekster som Ceremonimesteren ved havet, om en mand der danser solen ned og i den lange novelle Satori, der handler om stegt flæsk og uendeligt mørke.
Forfatteroplevelser
2016 var et år, hvor der virkelig skete mange ting. I januar blev min novellesamling Kærlighedsfrugt nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse, men vandt desværre ikke og jeg blev for første gang anmeldt i et landsdækkende dagblad. I februar måned læste jeg op i tatovørforretningen Wicked Workshop til festivalen KBH Læser og medvirkede i det lækre initiativ FebruaryFiction, der også kommer til at løbe i år og læste synkront op fra Ulysses sammen med 16 andre. I marts oplevede jeg at være med på Krimimessen i Horsens, at en del af publikum udvandrede fra min oplæsning i Brøndsalen på Frederiksberg og blive ny formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. I april modtog jeg arbejdslegat fra Statens Kunstfond, kunne se at mine bibliotekspenge blev ved med at stige og læste science fiction op. I maj redigerede jeg novellerne til Sand og sten, stål og glas og i juni måned var der Fantasticon, hvor jeg deltog i paneler og vandt Niels Klim-prisen i kategorien novelle for novellen Itu fra antologien Universets mørke. I juli måned omskrev jeg romanen Et satans arbejde og forsøgte at holde ferie, mens jeg i august måned fik skrevet kontrakt med to forlag og medvirkede i det lækre tiltag Hvermandag, hvor man får tilsendt en ny tekst 52 gange om året. I september var jeg i Himmelskibet med novellen Bag glas og var til DLI på Hald Hovedgaard, hvor jeg hørte om litteraturtrends og kanon. I oktober var jeg til læseklub på Gladsaxe Gymnasium, hvor 25+ elever havde læst Kærlighedsfrugt, afholdt workshop om horror på Værløse Bibliotek og læste op til Kulturnatten. I november blev jeg færdig med undervisningsmaterialet om horror, var til BogForum i Bella, læste op i Rundetårn med en smadret stemme, modtog et opmuntringslegat og fik udgivet sms-novellen Kolde facts på smspress og endelig i december modtog jeg en vanvittigt positiv lektørudtalelse på Sand og sten, stål og glas og samme bog blev nævnt som en af årets bedste læseoplevelser. Dette er blot et udvalg af hvad der er sket i løbet af året, og jeg kunne lige så let have valgt nogle andre. Det er rigtig fedt at opleve, at der hele tiden bliver ved med at ske ting, og især at det sker på forskellige fronter. Det giver mig lyst til virkelig at blive ved.
Selvstændige udgivelser
Det blev til to udgivelser i 2016. Sms-novellen Kolde facts havde jeg arbejdet på siden 2015, og slutresultatet blev ret specielt, nemlig en blanding af tekst-beskeder og indtaling. Det er horror, og hvor godt historien rammer har jeg på fornemmelsen kommer an på modtageren. Jeg ved ikke hvordan det er gået med den rent salgsmæssigt, men jeg håber at flere vil give den alternative måde at læse litteratur på, en chance. Som forfatter har det været ret fantastisk at skulle arbejde med et andet medie, og i så høj grad vide, at man er afhængig af hvordan modtageren oplever teksten. Opsamlingen Sand og sten, stål og glas udkom i efteråret i et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og har modtaget en fandens god lektørudtalelse, haft et rigtig godt salg og er også blevet pænt anmeldt. Det er jeg rigtig glad for, ikke mindst da Sand og sten, stål og glas er den første i en række af planlagte opsamlinger, hvor den næste allerede kommer i år. Med så god en start, ser det rigtig fint ud for resten! Det er dobbelt godt, at den første er science fiction-noveller, da jeg håber at min opsamling kan være med til at ændre på det noget forudindtagede syn rigtig mange har på både science fiction og noveller. Jeg skrev et indlæg om samlingen tidligere på året, der ligger lige her.
Projekter og fremtiden
2017 kommer til at blive et meget indholdsrigt år. For det første håber jeg at finde et hjem til mine romaner Et parforhold og Et satans arbejde, både fordi de fortjener det, og fordi jeg gerne vil lukke
et par kapitler. Jeg kommer til at arbejde med computerspil, og hvis alting flasker sig, venter der også et stort samarbejde med en masse grafikere og kunstnere. Jeg regner meget med at min næste opsamling udkommer på Calibat/DreamLitt, og jeg håber også at det kan blive til en novellesamling. Det er ingen hemmelighed at jeg går med planer om at skrue meget ned for mit lønarbejde, for efter 15 år er det på tide at hellige sig skrivningen, og det er både en skræmmende og vidunderlig tanke. I 2016 fik jeg endelig en af mine bøger anmeldt i Politiken, så nu er det krydset af på listen ... men jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag. Det begynder lidt at se ud som om de undgår det med vilje! I 2017 venter der også en del foreningsarbejde, både i Dansk Horror Selskab, hvor vi skal blive mere synlige og i Dansk Forfatterforening, hvor min kæphest som altid er de fantastiske genrer og den lige behandling af disse. Som et sidste ben, fortsætter jeg med at oversætte og skrive enkelte ting på engelsk, så jeg forhåbentligt den vej igennem også kan generere lidt opmærksomhed og indkomst. Og så kunne det efterhånden være, at jeg skulle få lavet mig en rigtig hjemmeside ...
Til sidst
I morgen kommer alle de mørke, sørgmodige og frustrerende ting, så de er ikke glemt. Jeg vil runde dette indlæg af med at sige tak til alle jer, der følger mig facebook og Instagram, alle der læser med her på bloggen, og ikke mindst alle jer der køber, læser og anmelder mine bøger. Det er dejligt at vide at I er derude. Hvis du ikke følger mig, men har lyst, kan du blot klikke på links. Ellers mange tak fordi du læste med, og du er mere end velkommen til at lægge en kommentar.
Indledning
I januar for et år siden besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at komme lidt mere ud over rampen med min skrivning. Det var fint nok alt det jeg lavede, men det var stadig svært at nå nye og flere læsere. For at forsøge at komme dem i møde, revampede jeg min Instagram-profil, og har i det foregående år lagt mindst et billede op om dagen. Alle billederne har at gøre med det at være forfatter, og især med mig som forfatter. Hvordan gør jeg egentlig? Jeg lagde med jævne mellemrum tekster op i Tekstoceanet, svarede på spørgsmål på Goodreads, og forsøgte at være mere åben med min skrivning og mine holdninger som forfatter. Det blev i alt til 42 indlæg på bloggen og det føles som om jeg er på undervejs med det mere åbne, men endnu ikke kommet helt i mål. På skrivefronten har jeg hele tiden været i gang. Jeg har redigeret to af mine romaner, skrevet en ny, og jeg har skrevet mindst en novelle om måneden. Det betyder, at jeg hele tiden har vidst hvad jeg skulle tage mig til. En interessant tendens er at mange af mine noveller bliver længere, så måske er jeg stille og roligt i gang med at sigte mere mod romaner.
Antologier
2016 var et meget travlt år på antologi-fronten. Jeg medvirkede i syv antologier, og tangerede derved min rekord fra 2011. Det var alle novelle-antologier, men to af dem er på engelsk, hvilket er rigtig fedt, da jeg stadig arbejder lidt gedulgt på at komme ud på det engelsksprogede marked. Ligeledes debuterede jeg som det, der vel kan kaldes ungdomsforfatter med novellen Klæder skaber folk i antologien Sku ikke hunden på hårene. I skrivende stund ved jeg, at jeg medvirker i mindst to antologier til næste år, hvor den ene er på engelsk og hvor ingen ringere end Clive Barker leverer hovednovellen til! Selv om novellerne bliver længere, holder jeg stadig meget af den korte form, og i år har jeg især udforsket genre-krydsfelter og det lidt mere weird. Det ses i sære tekster som Ceremonimesteren ved havet, om en mand der danser solen ned og i den lange novelle Satori, der handler om stegt flæsk og uendeligt mørke.
Forfatteroplevelser
Det blev til to udgivelser i 2016. Sms-novellen Kolde facts havde jeg arbejdet på siden 2015, og slutresultatet blev ret specielt, nemlig en blanding af tekst-beskeder og indtaling. Det er horror, og hvor godt historien rammer har jeg på fornemmelsen kommer an på modtageren. Jeg ved ikke hvordan det er gået med den rent salgsmæssigt, men jeg håber at flere vil give den alternative måde at læse litteratur på, en chance. Som forfatter har det været ret fantastisk at skulle arbejde med et andet medie, og i så høj grad vide, at man er afhængig af hvordan modtageren oplever teksten. Opsamlingen Sand og sten, stål og glas udkom i efteråret i et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og har modtaget en fandens god lektørudtalelse, haft et rigtig godt salg og er også blevet pænt anmeldt. Det er jeg rigtig glad for, ikke mindst da Sand og sten, stål og glas er den første i en række af planlagte opsamlinger, hvor den næste allerede kommer i år. Med så god en start, ser det rigtig fint ud for resten! Det er dobbelt godt, at den første er science fiction-noveller, da jeg håber at min opsamling kan være med til at ændre på det noget forudindtagede syn rigtig mange har på både science fiction og noveller. Jeg skrev et indlæg om samlingen tidligere på året, der ligger lige her.
Projekter og fremtiden
2017 kommer til at blive et meget indholdsrigt år. For det første håber jeg at finde et hjem til mine romaner Et parforhold og Et satans arbejde, både fordi de fortjener det, og fordi jeg gerne vil lukke
et par kapitler. Jeg kommer til at arbejde med computerspil, og hvis alting flasker sig, venter der også et stort samarbejde med en masse grafikere og kunstnere. Jeg regner meget med at min næste opsamling udkommer på Calibat/DreamLitt, og jeg håber også at det kan blive til en novellesamling. Det er ingen hemmelighed at jeg går med planer om at skrue meget ned for mit lønarbejde, for efter 15 år er det på tide at hellige sig skrivningen, og det er både en skræmmende og vidunderlig tanke. I 2016 fik jeg endelig en af mine bøger anmeldt i Politiken, så nu er det krydset af på listen ... men jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag. Det begynder lidt at se ud som om de undgår det med vilje! I 2017 venter der også en del foreningsarbejde, både i Dansk Horror Selskab, hvor vi skal blive mere synlige og i Dansk Forfatterforening, hvor min kæphest som altid er de fantastiske genrer og den lige behandling af disse. Som et sidste ben, fortsætter jeg med at oversætte og skrive enkelte ting på engelsk, så jeg forhåbentligt den vej igennem også kan generere lidt opmærksomhed og indkomst. Og så kunne det efterhånden være, at jeg skulle få lavet mig en rigtig hjemmeside ...
Til sidst
I morgen kommer alle de mørke, sørgmodige og frustrerende ting, så de er ikke glemt. Jeg vil runde dette indlæg af med at sige tak til alle jer, der følger mig facebook og Instagram, alle der læser med her på bloggen, og ikke mindst alle jer der køber, læser og anmelder mine bøger. Det er dejligt at vide at I er derude. Hvis du ikke følger mig, men har lyst, kan du blot klikke på links. Ellers mange tak fordi du læste med, og du er mere end velkommen til at lægge en kommentar.