Historien om en bog: Jeg ved godt, du er der

Tilbage i 2016 annoncerede jeg et samarbejde mellem forlagene DreamLitt og Calibat, der gik ud på at lancere tre opsamlinger af mine noveller. DreamLitt ville tage sig af e-bogen, mens Calibat tog sig af den fysiske bog/papirbogen. Grunden til at aftalen kom i stand, var at jeg siden 2008 havde medvirket i mange antologier, og egentlig tænkte, at det var synd at gode noveller ikke blev læst af flere. Den første, Sand og sten, stål og glas udkom i 2016, den anden Fast arbejde i 2017 og endelig er det blevet tid til Jeg ved godt, du er der, der udkommer lige om lidt.

Som med de forrige samlinger, var det ikke genren, der var vigtig for mig, da jeg skulle sammensætte bogen. Det var temaet, fællesnævnere på tværs af skrivestil, længde og alder, der var det væsentlige. Hvor Fast arbejde handlede om humor og handler, handler Jeg ved godt, du er der om mennesker, dilemmaer og monstre. Både de ‘ægte’ monstre som vampyrer og varulve, men også de monstre, der går rundt lige ved siden af os. Samtidig var elementet af valg meget vigtigt, en stemning der vibrerer gennem alle fortællingerne. Ofte er det op til læseren selv at vurdere, om de valg, der træffes på og mellem linjerne nu også er de rigtige, eller om der overhovedet er noget, der kan kaldes rigtigt. Oprindeligt havde jeg det dogme, at hver opsamling skulle indeholde syv noveller, der alle havde været udgivet før, og så en enkelt ny, der lagde navn til samlingen. Det blev jeg nødt til at gentænke.

---

De seks steder, hvor de ‘gamle’ noveller i Jeg ved godt, du er der først blev udgivet.

Jeg kunne nemlig ikke finde ud af, hvilken ny novelle, der skulle være den ottende, nye og navngiver til samlingen. Så jeg endte med at sende en manuskript med ni noveller (og et digt) til min redaktør, og bad ham vælge. Alt var selvfølgelig omskrevet, revideret, redigeret og bragt up-to-date. Min redaktør valgte, men på en måde, jeg ikke havde forudset. Blandt de ni var novellen World Wide Web, der blev udgivet helt tilbage i 2009, og min redaktør sagde iskoldt, at den slet ikke var på niveau med resten. Desuden tænkte han at digtet var godt, men ikke matchede samlingen. Så hvad så? Jo, til gengæld mente han, at begge mine nyskrevne noveller skulle med fordi de var ‘virkelig superfede’.

---

Jeg har noget med systemer og orden. Derfor brød jeg mig ikke meget om at skulle fravige mit koncept. Samtidig var jeg enig med redaktøren om, at World Wide Web nok ikke helt matchede. Nogle gange løber tiden lidt fra noget af det, man har skrevet. Jeg kæmpede nogle dage med digtet, men i sidste ende var jeg enig i hvad han sagde. Derfor kom der to nye noveller med i Jeg ved godt, du er der. Titelnovellen og novellen, der runder hele samlingen af. Den hedder Sølvsilkenætter. Og på sin vis matcher samlingens første novelle Sølvsilkenætter ret fantastisk. Hvorfor og hvordan vil jeg selvfølgelig ikke afsløre her. Men i sidste ende blev Jeg ved godt, du er der både mørk, ond og meget følelsesmættet.

Spørgsmålstegnet får mig til at tænke på min novellesamlingen Optisk bedrag fra 2012.

---

Vanen tro var det Anna Degnbol, der designede forsiden, og det er et partnerskab, jeg er virkelig glad for. Anna har en god evne til at omdanne mine ord til fantastiske forsider, og det er også tilfældet med Jeg ved godt, du er der. Den matcher de to forrige forsider i design, og er samtidig helt sin egen, hvilket er helt fantastisk. Derfor er det også dejligt, at både hun og forlaget Calibat har sagt ja til at udgive/illustrere yderligere to opsamlinger med mine tekster. Det betyder, at vi i stedet for de oprindelige tre ender på fem, og jeg kan afsløre, at den næste opsamling bliver overvejende realistisk og kommer til at handle om kærlighed.

På flere områder er Jeg ved godt, du er der virkelig en mørk bog. Den er fyldt med grimme ting, på næsten alle tænkelige måder, og flere gange i processen overvejede jeg at dæmme op for lidt af det. I sidste ende gjorde jeg det ikke. Fortællingerne i opsamlingen er dystre, men de besidder også en ægthed, jeg ikke vil være foruden, og derfor lod jeg dem stå, som de er. Hvis jeg havde manipuleret for meget med det grimme, ville det have kostet noget vigtigt, og det synes jeg ikke er fair. Efterhånden som jeg bliver ældre i gårde, kan jeg mærke, at der er sider af mit forfatterskab, der bliver vigtigere, og denne bog viser en flig af det.

På det sidste har jeg også tænkt en del over, at det ikke er helt fair at forfatteren alene løber med æren for en bog. Der er mange involverede i processen, og derfor vil jeg (næsten) runde dette indlæg af med at opremse de mennesker, der har været med til at skabe Jeg ved godt, du er der.

Emil Blichfeldt, forlægger/Jacob Hedegaard Pedersen, forlægger. Teddy Vork, redaktør. Anna Degnbol, illustrator. Manfred Christiansen, grafik. Susanne Jespersen, korrektur. Inge Greis, quality control. Tak til jer alle. Havde I ikke været der, ville værket ikke være en lige så god bog, som jeg virkelig mener, den er.

Jeg ved godt, du er der udkommer om et øjeblik på Calibat/DreamLitt. Den er fyldt med et årtis grumhed. Det er ganske rædselsvækkende og smukt, og du er meget velkommen til at læse med.

Et titurskort til fremtiden

I slutningen af 1960'erne og i 1970'erne, blev der udgivet en serie science fiction-bøger på Stig Vendelkærs forlag. De var en blanding af danske romaner, og oversatte novellesamlinger, men majoriteten havde bagerst en indlagt værdikupon. Hvis man brugte dem, deltog man i intet mindre end en lodtrækning om en månerejse ... eller man kunne også indløse præmien til noget lidt mere jordnært. Det var en sjov gimmick af Stig Vendelkær, og det var til hans værdikupon mine tanker fløj, da jeg fandt på titlen til dette indlæg.

For et par dage siden udkom den tolvte bog i Science Fiction Cirklens årlige antologi-serie Lige under overfladen. Den har titlen Efter fødslen, og antologien markerede tiende gang jeg medvirkede med en novelle. Jeg medvirkede ikke i den første, og jeg medvirkede ikke i den syvende, da SFC det år fik den sære idé at udgive to antologier. For mig har den årlige science fiction-antologi betydet en del, og det af flere årsager. Det var her, jeg fik min debut, og det er her der er plads til science fiction som genre. Det har været en konstant i mit forfatterliv, og noget jeg stadig medtænker, når jeg planlægger årets arbejde. Gennem de ti antologier, jeg har medvirket i, har jeg forsøgt mig med alt fra humor til iskold alvor, tidsrejser til intime apokalypser, og for at markere denne min tiende gang, vil jeg kort fortælle om mine noveller. Jeg håber du har lyst til at læse med ... og efterfølgende læse mere :). Desuden er jeg ikke den eneste, der har medvirket ti gange. Mine kolleger Lars Ahn Pedersen og Gudrun Østergaard deler den ære med mig. Tag et kig på deres blogs - de har hver især skrevet lidt om jubilæet. Og forresten: Langt størstedelen af forsiderne er Manfred Christiansens arbejde.

---

DE ORANGE ÅR

2008: I overfladen, novellen When the music's over. Min debut i bogform, og novellen handler om first contact. Den er ret skæg, og meget sær, og leger også en del med den fantastiske fortælling. Den vandt mig Fantastik-prisen i 2009. When the music's over blev oversat til engelsk i 2010, til antologien Sky City. Og så er den lige blevet genudgivet som en del af min opsamling Fast arbejde.

2009: Den hemmelige dal, novellen Godnat. Denne fortælling handler om rædslerne ved atomkrig, ung kærlighed og hoppebolde, nogenlunde i modsat rækkefølge. Jeg skrev den på et par dage, i et sprog der minder mere om socialrealisme end science fiction, og den er egentlig lidt hjerteskærende. Godnat er vist stadig en del af et undervisningsmateriale på systime.

2010: Ingenmandsland, novellen Matthæus 20:16. I min tredje novelle i antologi-serien handler det om tidsrejser. Hovedpersonen er rejst frem, og finder hurtigt ud af, at han ikke kan rejse tilbage igen. Og der hvor han er landet, er der sære og uforståelige hændelser i gang. Novellen låner en del fra bibelhistorien, og blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE BLÅGRØNNE ÅR

2011: Den nye koloni, novellen Glemmer du, så husker jeg alt. I min novelle handler det om at få ryddet sin hukommelse af en totalitær regering. Vi følger Miranda, der er blevet sammen med sin mand, selvom denne er nærmest uden hukommelse. Og historien ender i et etisk dilemma, som læseren selv må tage stilling til. Glemmer du, så husker jeg alt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2012: Fremmed stjerne, novellen Højdepunkt. Højdepunkt er skrevet af en navnløs og ordblind dreng, der har levet hele sit liv i en kuppel. Her kæmper beboerne for overlevelse, da der åbenbart er sket noget grimt med resten af verden. Inden jeg skrev novellen havde jeg researchet en række stile skrevet af ordblinde, og derfor er hele fortællingen skrevet på samme måde. Højdepunkt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2013: Farvel, min astronaut, novellen I sit ansigts sved. Vi er efter katastrofen, og verden er ved at komme på fode igen. Vi følger Tristan, en omrejsende handelsmand og hustler, der regner med at fuppe nogle bønder. Historien er stærkt inspireret af John Steinbecks Mus og mænd, både når det kommer til skrivestil og plot. Og ja, I sit ansigts sved blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE SYMBOLSKE ÅR

2014: De sidste kærester på Månen, novellen Ukrudt. I denne fortælling er vi i fortiden. En stamme forsøger at overleve på en meget fjendtlig planet, men noget er sært. For hovedpersonen har erindringer og tanker om et andet sted, hvor alting var bedre. I novellen er sproget holdt næsten mytisk, og slutningen er grum. Ukrudt er den sidste på denne liste, der  også blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2015: Som et urværk, novellen Taxa. Her er vi tilbage ved tidsrejsen. En mand er lige kommet hjem fra forretningsrejse, og han er for sent på den til sin søns fødselsdag. Heldigvis kan han bare tage en tidstaxa, for med den slags maskiner, er det umuligt at komme for sent. Hele novellen er fortalt gennem dialog.

2016: Lidenskab og lysår, novellen I fædrelandets tjeneste. En mand gør sig klar til en diplomatisk middag. Han mediterer. Han smager på retterne i køkkenet. Han gør sig klar til at være den bedste udgave af sig selv. Novellen blev skrevet som en reaktion på at mad sjældent optræder i science fiction ... og så for de opmærksomme er den krydret med lidt 50er-spidsfindighed.

Og så er vi nået til nummer 10, den tiende i rækken, hvis mine noveller var deciliter havde jeg nu til en hel liter ord. Min novelle hedder Cancerfrelst, og havde det ikke været for held og knofedt, ville den novelle være gået tabt, da min computer brød sammen sidste år.  I fortællingen møder vi Kenneth, der er indlagt på hospitalet. Han ligger med videoen af den første person, der blev kureret for kræft af de aliens, der har søgt om ophold på Jorden. Vil Kenneth opdage noget i optagelserne, som ingen før ham har set?

---

Det var det. 10 år kogt sammen til ét indlæg. Intet tyder på, at Science Fiction Cirklen har tænkt sig at holde op med at udgive den årlige antologi, og det er godt. For den er et vigtigt sted for nye forfattere at se om deres ord kan bære, og et vigtigt sted for science fiction-genren. Dog synes jeg også, der er plads til forbedring. De sidste par år er antologien vokset og vokset, og det tænker jeg ikke er så hensigtsmæssigt. I overfladen var på 268 sider, mens Efter fødslen er på 461 sider - en stigning på 72%. Lige under overfladen-serien har alle dage været en blandet landhandel, når det kommer til novellernes kvalitet, og jeg tror det ville gøre gode ting for genren, hvis bedømmelsen af novellerne blev hårdere ... også hvis det medfører, at de noveller, jeg selv sender ind, ryger for kniven. For jeg har tænkt mig at blive ved med at sende ind. I hvert fald indtil jeg løber tør for ideer!

Tak fordi du læste med. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket.

Fast arbejde

Om 14 dage, nærmere bestemt den 16. oktober, udkommer min anden opsamling Fast arbejde. Den består af otte noveller, hvor de syv tidligere har været udgivet, og er et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt. Calibat tager sig af den fysiske bog, mens DreamLitt står for e-bogen. Fast arbejde er den anden i en række opsamlinger, hvor Sand og sten, stål og glas er den første, og den tredje kommer til næste år. Samlingerne er konstrueret efter de samme principper, som du kan læse meget mere om i mit tidligere indlæg. Konstrueret og principper. Det lyder så fandens alvorligt, så lad os skynde os videre.

Forsiden er skabt af Anna Degnbol, og som med den forrige, stilede vi efter et mere voksent look. De fantastiske genrer lider jo under udelukkende at blive betragtet som BU-litteratur, og det er så bestemt ikke tilfældet her. Dog blødte vi det lidt op i dette tilfælde. Fast arbejde drejer sig om handler, men de fleste af historierne er også ret sjove, og betydeligt mere legende end de otte, der udgjorde Sand og sten, stål og glas. Derfor føjede vi et lille sværd til forsiden, og valgte den ret fede pinke til at understrege at der var noget gøgl på spil. Trapperne i baggrunden er lidt escherske, hvilket også passer godt til samlingen. Hvad man ikke kan se her, er at bagsiden er ret mørk, og det hvide og sorte, kun brudt af pink, skaber tilsammen en ret særpræget forside. I Fast arbejde kommer Anna Degnbols streg også mere til sin ret, end det var tilfældet med Sand og sten, stål og glas.

På forsiden står UDVALGTE FORTÆLLINGER, og det er fordi samlingens otte historier er valgt ud fra en pulje på omkring 20. Meget hurtigt afslørede der sig et tema omkring forretning. Om penge, og om handler. Om at snyde folk, og selv blive bedraget. Om slet ikke at opdage, at man har solgt noget (ud). Om kolde kontanter og falske alliancer. Det tunge tema bliver lidt lettere, da fortællingerne for det meste er fortalt i et let, og ligetil sprog. Nogle af historierne er skabt til at få læseren til at gnægge, andre skal helst få læseren til at grine højt. Tilfælles har de dog det, at morskaben er blandet op med noget andet. Det er ikke et tilfælde, at første linje i bagsideteksten er OTTE FORTÆLLINGER MED GLIMT I ØJET OG KNIV I RYGGEN.

De otte fortællinger blev alle omskrevet og revideret. Samlingens ældste (When the music's over) novelle fra 2009 skrev jeg om ad flere omgange, men valgte at lade visse elementer blive, da de besad en manisk energi. Andre noveller, som BjørnBjørn, krævede at jeg lige friskede lidt fakta op. Som det også var tilfældet med den forrige samling, var det også lidt vemodigt helt at sortere en håndfuld historier fra, velvidende at de nok aldrig ville blive udgivet igen. Tiden var løbet fra dem, og selv en omskrivning var ikke nok. Helt op til at redaktøren kiggede på manus, var der 10 historier i spil, og de to, der blev valgt fra, ligger stadig i puljen til næste opsamling. Især gik snakken på den sidste fortælling (Mester Prosopido), da den i modsætning til de syv andre kun har et snert af spas. Vi valgte dog at beholde den, da novellen er en god port til min tredje opsamling, der har arbejdstitlen Monstre.

Netop Monstre udkommer til næste år, og så sent som i går oprettede jeg mappen med de omkring 20 noveller. Det er endnu ikke til at sige, hvilke fortællinger der bliver valgt, men jeg har på fornemmelsen at både hugtænder, omsorgssvigt, klovne og surrealisme vil orme sig op til overfladen. Men jeg bliver altid overrasket, og det er jeg også sikker på jeg bliver i tredje ombæring.

Som sagt udkommer Fast arbejde den 16. oktober, og hvis du har lyst, kan du forudbestille et signeret eksemplar nederst i dette indlæg. Bogen koster 100 kroner+porto, men til gengæld er du sikker på at have den inden månedens udgang. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du også meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket.

Tak fordi du læste med.

Manfred Christiansen har sat bogen op, og Nikolaj Højberg har været redaktør.

Om tankerne bag mine opsamlinger

Så er tiden kommet til det første indlæg på min hjemmesides blog. Efter mange år med wordpress-blog, håber jeg ikke at jeg farer vild i det nye system. Med det sagt, så lad os komme i gang.

I 2016 besluttede jeg mig for at lave nogle opsamlinger med mine noveller, der havde været tryktforskellige steder, såsom antologier og magasiner. Heldigvis var der ikke bare et, men hele to forlag, der gerne ville udgive dem. Derfor blev det til et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og indtil videre er der skrevet kontrakt på tre opsamlinger. Den første opsamling hed Sand og sten, stål og glas og blev rigtig flot modtaget. Den anden opsamling, Fast arbejde, er lige nu på vej i trykken og rammer verden i det sene efterår. Nummer tre kommer til næste år.

For cirka en måned siden fik jeg den herlige besked, at min tekst De vinterfødte blev en del af en kommende antologi med titlen Vintereventyr. Det særlige ved den besked var, at den markerede 50. deltagelse i en antologi, og det på mindre end et årti. Det var lidt vildt at opdage. Samtidig overbeviste det mig om, at jeg havde valgt helt rigtigt, da jeg begyndte på mine opsamlinger. Men når man så har så mange noveller at vælge imellem, hvordan udvælger man så hvilke der skal med i en opsamling?

Man opstiller nogle parametre. Først og fremmest blev jeg og forlagene enige om, at samlingerne ikke nødvendigvis skal spille på noget genrespecifikt. Med andre ord kan jeg undlade at tænke i en horror-opsamling, en fantasy-opsamling og lignende. Dette valg blev truffet af to grunde.Det vil give frihed til at vise forskellige sider af forfatterskabet, og samtidig undlade at markere samlingerne som genrelitteratur, hvilket til stadighed får mange til at rynke på næsen. For at understrege dette, valgte vi at skrive "udvalgte fortællinger" på forsiderne.

For det andet skal det være en blanding af nyere og ældre noveller, igen for at vise forfatterskabets bredde. Der skal være en funklende ny novelle i hver opsamling, så der også er noget til dem, der allerede følger med i mit forfatterskab. Efter en rundspørge på facebook, blev det også besluttet, at der skal være et efterord til hver novelle, hvor jeg fortæller noget om mine tanker bag novellen. Opsamlingerne skal være mellem 50.000 og 60.000 ord. I hver samling skal en af novellerne være eksperimenterende i form, novellerne skal have mere end én fællesnævner og sidst, men ikke mindst, skal hver samling indeholde otte noveller. Syv 'gamle' og en ny. Og så skal de selvfølgelig være gode. Med alle de parametre, bliver feltet snævret ind.

Ved både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde lagde jeg ud med et felt på omkring 20 noveller. Sand og sten, stål og glas fik meget hurtigt en alvorlig science fiction-vibe, men til gengæld kom den også til at handle meget om hvad det vil sige at være menneske. Fast arbejde var en anden fisk. Jeg vidste fra begyndelsen, at Fast arbejde skulle være sjov, ikke mindst fordi Sand og sten, stål og glas havde været meget alvorlig. Efterhånden som jeg valgte til og fra, kunne jeg se at et andet tema voksede frem. Nemlig handel. Aftaler. Kontrakter. Deals med alt fra integritet til sjæle. Det tema blev stort lige omkring den femte novelle (Et horn i siden), og derfra var det ikke svært at vælge de sidste tre. Det medførte dog at mit oprindelige valg af ny novelle blev ændret og at samlingens sidste novelle (Mester Prosopido) er noget mørkere end de andre syv. Til gengæld leder sidste novelle ind til min tredje samling, der har arbejdstitlen Monstre. Fast arbejde endte også med at være fantastisk af natur, og hvis man er glad for genrer, kan man tælle fantasy, science fiction, fabel, horror og fantastisk fortælling i samlingen. For mig er de 'bare' historier.

Forsiderne, der er designet af Anna Degnbol, er med vilje målrettet voksne. De er mere grafik end illustration, og går efter det smagfulde. Det vil sige, at der hverken er voldsomme farver eller de klassiske genremotiver (rumskibe, elverhelte eller monsterfjæs). Dette er blevet gjort for at vise at genrelitteratur også er for voksne. Forsiderne har det med at dele vandene. Mange finder dem virkelig stilfulde, andre kedelige. Prismæssigt satte vi os på hundrede kroner, hvis man køber direkte af forfatteren eller fysiske boghandler, hvilket er meget billigt for en ny bog. Samtidig er det gjort for at støtte op om den direkte kontakt mellem læser, boghandel og forfatter.

Ved at følge disse parametre, synes jeg både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde er blevet helstøbte bøger. De er fyldt med røde tråde, sammenhænge og tematikker, og formår samtidig at fremvise mit forfatterskab. Nu glæder jeg mig til at høre, hvordan Fast arbejde bliver modtaget. 

Tak fordi du læste med. Hvis du har lyst til at følge mig lidt tættere, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at følge linket.

Nomineret til Niels Klim-prisen 2016 - gange tre og med tekster

Siden 2011 er Niels Klim-prisen blevet uddelt (se de tidligere vindere her - i hvert fald indtil 2014). Det er en science fiction-pris, der har fokus på de kortere former. Derfor er de fire kategorier også novelle, langnovelle, kortroman og oversatte (kortformer). Hvert år bliver der samlet en longlist med alle danske science fiction-udgivelser, så alle har en mulighed for at læse op og efterfølgende stemme. De tekster der får flest stemmer går videre til shortlisten, hvor alle og enhver også kan stemme. Med andre ord er Niels Klim-prisen meget demokratisk og jo flere der stemmer, jo bedre.

Jeg er så heldig at være nomineret med hele tre noveller - og det endda i samme kategori, nemlig langnovellen, der omhandler noveller, der er længere end 7000 ord, men kortere end 15.000.


Den første novelle er Sand og sten, stål og glas, der er titelnovellen fra min opsamling fra 2016. Den udkom på Calibat i slutningen af november, og det er gået den rigtig pænt. Samtidig er det den eneste novelle i opsamlingen, der aldrig har været udgivet før. Da jeg skrev den, havde jeg lige researchet nanorobotter og i samme periode læst Kafkas Processen, og en aften forbandt de to elementer sig. Så havde jeg grundideen til Sand og sten, stål og glas. Det lyder meget højpandet, men det er det nu ikke. I novellen optræder der også en række citater fra kendte, dystopiske værker og på den måde forsøgte jeg at bringe visse allerede kendte dilemmaer på banen.

På forlaget Calibat har de været så venlige at stille novellen til rådighed i afstemningsperioden. Du kan læse den på dette link, og skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den anden novelle er fra antologien Sku ikke hunden på hårene, der udkom på det nystiftede forlag Silhuet i begyndelsen af 2016. Alle novellerne tager udgangspunkt i et ordsprog, og det gør min anden kandidat Klæder skaber folk også. I den møder vi den unge Thorkild, der en sen aften af sin farfar bliver indviet i en ganske særlig familiehemmelighed. Kravet til novellen var at det skulle være spænding eller gys, og så skulle den være rettet mod et yngre publikum. Da jeg ikke har for vane at skrive med børn og unge som målgruppe, var det lidt af en udfordring for mig. Heldigvis fik jeg en af de der virkelig gode ideer, som der er masser af kød på, så da jeg gik i gang med at skrive, flød historien af sig selv. Jeg kan afsløre at det har at gøre med tidsrejser - men på en sært omvendt påhovedet-måde.

Forlaget Silhuet har stillet Klæder skaber folk til rådighed i afstemningsperioden, og du kan læse den på dette link. Skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sidst, men så absolut ikke mindst, er der novellen Bag glas. Jeg havde oprindeligt tiltænkt den en plads i min opsamling, men valgte at udskifte den, da Bag glas er ret eksperimenterende. Hvordan? Jo, novellen foregår i Danmark i 2068, men et Danmark hvor sproget er voldsomt påvirket af engelsk, og hvor der er rod i klimaet. Hele novellen er skrevet på den sære og fremtidige blanding af dansk og engelsk, og mine betalæsere var forundrede over hvor hurtigt man bare vænnede sig til hybriden. Historiens hovedperson, en ung pige der skal til at begynde på kunstnerisk uddannelse, bliver fascineret af en levende plantestatue i et akvarium. Imens det går ringere i skolen, stiger hendes fascination af væsnet, der er fuldkommen ubevægelig og i løbet af ti dage går fra ny til gammel, dør og genopstår. Igen og igen. Igen og igen.

Novellen blev oprindeligt udgivet i Himmelskibet nummer 49, og det er også fra bladet jeg har 'løftet' novellen, så den er tilgængelig her på siden. Skulle du have lyst til at stemme, skal du melde dig til som 'vælger' og følge instrukserne lige her. Novellen finder du lige her under. Tak fordi du indtil videre har læst med - og så held og lykke til alle de nominerede i alle kategorierne! HUSK at afstemningsperioden løber fra 1. marts til 30. marts - og selvfølgelig at jeg har ophavsret til alle tre noveller.

Bag glas by Amdi Silvestri on Scribd

Året der gik: 2016, Del 2

Januars anden dag er trillet til kantstenen, og her sidder jeg, midt i den, og tænker tilbage på det foregående år. Der har været en masse opture, men der har også været en hulens masse nedture - de første vil jeg fokusere på i dag, de andre i morgen. 2016 er fortid, men som al fortid er den også en del af ens nutid, og med de ord byder jeg dig velkommen til den silvestriske playlist. Må et nummer eller to falde i smag. Og hvis du har lyst til at se de hårde produktionstal, så er gårsdagens indlæg lige her.

 

Indledning
I januar for et år siden besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at komme lidt mere ud over rampen med min skrivning. Det var fint nok alt det jeg lavede, men det var stadig svært at nå nye og flere læsere. For at forsøge at komme dem i møde, revampede jeg min Instagram-profil, og har i det foregående år lagt mindst et billede op om dagen. Alle billederne har at gøre med det at være forfatter, og især med mig som forfatter. Hvordan gør jeg egentlig? Jeg lagde med jævne mellemrum tekster op i Tekstoceanet, svarede på spørgsmål på Goodreads, og forsøgte at være mere åben med min skrivning og mine holdninger som forfatter. Det blev i alt til 42 indlæg på bloggen og det føles som om jeg er på undervejs med det mere åbne, men endnu ikke kommet helt i mål. På skrivefronten har jeg hele tiden været i gang. Jeg har redigeret to af mine romaner, skrevet en ny, og jeg har skrevet mindst en novelle om måneden. Det betyder, at jeg hele tiden har vidst hvad jeg skulle tage mig til. En interessant tendens er at mange af mine noveller bliver længere, så måske er jeg stille og roligt i gang med at sigte mere mod romaner.

Antologier
2016 var et meget travlt år på antologi-fronten. Jeg medvirkede i syv antologier, og tangerede derved min rekord fra 2011. Det var alle novelle-antologier, men to af dem er på engelsk, hvilket er rigtig fedt, da jeg stadig arbejder lidt gedulgt på at komme ud på det engelsksprogede marked. Ligeledes debuterede jeg som det, der vel kan kaldes ungdomsforfatter med novellen Klæder skaber folk i antologien Sku ikke hunden på hårene. I skrivende stund ved jeg, at jeg medvirker i mindst to antologier til næste år, hvor den ene er på engelsk og hvor ingen ringere end Clive Barker leverer hovednovellen til! Selv om novellerne bliver længere, holder jeg stadig meget af den korte form, og i år har jeg især udforsket genre-krydsfelter og det lidt mere weird. Det ses i sære tekster som Ceremonimesteren ved havet, om en mand der danser solen ned og i den lange novelle Satori, der handler om stegt flæsk og uendeligt mørke.

Forfatteroplevelser

2016 var et år, hvor der virkelig skete mange ting. I januar blev min novellesamling Kærlighedsfrugt nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse, men vandt desværre ikke og jeg blev for første gang anmeldt i et landsdækkende dagblad. I februar måned læste jeg op i tatovørforretningen Wicked Workshop til festivalen KBH Læser og medvirkede i det lækre initiativ FebruaryFiction, der også kommer til at løbe i år og læste synkront op fra Ulysses sammen med 16 andre. I marts oplevede jeg at være med på Krimimessen i Horsens, at en del af publikum udvandrede fra min oplæsning i Brøndsalen på Frederiksberg og blive ny formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. I april modtog jeg arbejdslegat fra Statens Kunstfond, kunne se at mine bibliotekspenge blev ved med at stige og læste science fiction op. I maj redigerede jeg novellerne til Sand og sten, stål og glas og i juni måned var der Fantasticon, hvor jeg deltog i paneler og vandt Niels Klim-prisen i kategorien novelle for novellen Itu fra antologien Universets mørke. I juli måned omskrev jeg romanen Et satans arbejde og forsøgte at holde ferie, mens jeg i august måned fik skrevet kontrakt med to forlag og medvirkede i det lækre tiltag Hvermandag, hvor man får tilsendt en ny tekst 52 gange om året. I september var jeg i Himmelskibet med novellen Bag glas og var til DLI på Hald Hovedgaard, hvor jeg hørte om litteraturtrends og kanon. I oktober var jeg til læseklub på Gladsaxe Gymnasium, hvor 25+ elever havde læst Kærlighedsfrugt, afholdt workshop om horror på Værløse Bibliotek og læste op til Kulturnatten. I november blev jeg færdig med undervisningsmaterialet om horror, var til BogForum i Bella, læste op i Rundetårn med en smadret stemme, modtog et opmuntringslegat og fik udgivet sms-novellen Kolde facts på smspress og endelig i december modtog jeg en vanvittigt positiv lektørudtalelse på Sand og sten, stål og glas og samme bog blev nævnt som en af årets bedste læseoplevelser. Dette er blot et udvalg af hvad der er sket i løbet af året, og jeg kunne lige så let have valgt nogle andre. Det er rigtig fedt at opleve, at der hele tiden bliver ved med at ske ting, og især at det sker på forskellige fronter. Det giver mig lyst til virkelig at blive ved.
 

Selvstændige udgivelser

Det blev til to udgivelser i 2016. Sms-novellen Kolde facts havde jeg arbejdet på siden 2015, og slutresultatet blev ret specielt, nemlig en blanding af tekst-beskeder og indtaling. Det er horror, og hvor godt historien rammer har jeg på fornemmelsen kommer an på modtageren. Jeg ved ikke hvordan det er gået med den rent salgsmæssigt, men jeg håber at flere vil give den alternative måde at læse litteratur på, en chance. Som forfatter har det været ret fantastisk at skulle arbejde med et andet medie, og i så høj grad vide, at man er afhængig af hvordan modtageren oplever teksten. Opsamlingen Sand og sten, stål og glas udkom i efteråret i et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og har modtaget en fandens god lektørudtalelse, haft et rigtig godt salg og er også blevet pænt anmeldt. Det er jeg rigtig glad for, ikke mindst da Sand og sten, stål og glas er den første i en række af planlagte opsamlinger, hvor den næste allerede kommer i år. Med så god en start, ser det rigtig fint ud for resten! Det er dobbelt godt, at den første er science fiction-noveller, da jeg håber at min opsamling kan være med til at ændre på det noget forudindtagede syn rigtig mange har på både science fiction og noveller. Jeg skrev et indlæg om samlingen tidligere på året, der ligger lige her.


Projekter og fremtiden
2017 kommer til at blive et meget indholdsrigt år. For det første håber jeg at finde et hjem til mine romaner Et parforhold og Et satans arbejde, både fordi de fortjener det, og fordi jeg gerne vil lukke

et par kapitler. Jeg kommer til at arbejde med computerspil, og hvis alting flasker sig, venter der også et stort samarbejde med en masse grafikere og kunstnere. Jeg regner meget med at min næste opsamling udkommer på Calibat/DreamLitt, og jeg håber også at det kan blive til en novellesamling. Det er ingen hemmelighed at jeg går med planer om at skrue meget ned for mit lønarbejde, for efter 15 år er det på tide at hellige sig skrivningen, og det er både en skræmmende og vidunderlig tanke. I 2016 fik jeg endelig en af mine bøger anmeldt i Politiken, så nu er det krydset af på listen ... men jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag. Det begynder lidt at se ud som om de undgår det med vilje! I 2017 venter der også en del foreningsarbejde, både i Dansk Horror Selskab, hvor vi skal blive mere synlige og i Dansk Forfatterforening, hvor min kæphest som altid er de fantastiske genrer og den lige behandling af disse. Som et sidste ben, fortsætter jeg med at oversætte og skrive enkelte ting på engelsk, så jeg forhåbentligt den vej igennem også kan generere lidt opmærksomhed og indkomst. Og så kunne det efterhånden være, at jeg skulle få lavet mig en rigtig hjemmeside ...

Til sidst
I morgen kommer alle de mørke, sørgmodige og frustrerende ting, så de er ikke glemt. Jeg vil runde dette indlæg af med at sige tak til alle jer, der følger mig facebook og Instagram, alle der læser med her på bloggen, og ikke mindst alle jer der køber, læser og anmelder mine bøger. Det er dejligt at vide at I er derude. Hvis du ikke følger mig, men har lyst, kan du blot klikke på links. Ellers mange tak fordi du læste med, og du er mere end velkommen til at lægge en kommentar.

Sand og sten, stål og glas

For omkring halvanden måned siden udkom min ottende udgivelse, opsamlingen Sand og sten, stål og glas på forlagene Calibat/DreamLitt. Den består af otte noveller og adskiller sig fra mine andre udgivelser på en hel del områder, hvor en af de mest tydelige er, at det er en opsamling. Det betyder at de fleste af novellerne har været udgivet før. Sand og sten, stål og glas er den første opsamling i en planlagt række af opsamlinger, hvor der helt sikkert kommer to mere og måske to til oveni det. De andre opsamlinger bliver ikke genrebaseret, men tema-baseret, så det gør at denne skiller sig en smule ud. Hvorfor ikke tema-basere denne første også? Weeeeell, en af grundene var at jeg har skrevet og fået udgivet mange science fiction- noveller, så de kunne holde til en samling selv. Men, og det er en hemmelighed, så du må love kun at fortælle den til dem du virkelig stoler på. Faktisk er Sand og sten, stål og glas også tema-baseret. Men hvilket tema? Det, og mange andre ting har jeg lyst til at fortælle om i dette indlæg. Så håber jeg blot at du har lyst til at høre.

Inden det, vil jeg dog tale lidt om selve bogens opsætning og udseende. Forsiden er skabt af Anna Degnbol, og da vi snakkede os til rette om den, var formålet at komme væk fra de klassiske science fiction-ikoner som f.eks. raketter og rumvæsner. Forsiden skulle signalere voksenlitteratur, og derfor blev den markante font og den lidt ubestemmelige, men 'naturvidenskabelige' farve valgt. Bogen skulle være seriøs i sit udtryk, fordi science fiction af mange bliver betragtet som noget pulpet og amatørisk. Stranden i baggrunden er et hint til titlen, som man kan se drysser der stjerner fra stranden i venstre side, og så er den også et kort nik til J.G. Ballards Slutstranden, hvis danske forside er en collage af den dygtige og hedengangne Ole Kragh, der lavede forsiderne til mange af de danske oversættelser i Stig Vendelkærs science fiction-serie fra 1970erne. Det samlede formål med denne bog var at få helt nye læsere, der umiddelbart ville rynke på næsen af science fiction. Hele denne serie er egentlig, nu vi er ved det, rettet mod nye læsere.

Under titlen står der med blokbogstaver UDVALGTE FORTÆLLINGER .. og det er fordi de otte
noveller er blevet udvalgt fra en pulje på omkring 20 science fiction-noveller. Nogle af novellerne blev valgt fra, fordi de passer ind i en kommende samling, men omkring 20 er et passende tal. Undervejs i skabelsesprocessen havde jeg spurgt på facebook og her på bloggen, om folk gerne ville have et forord, lidt om novellerne, og i så tilfælde, hvordan skulle det stå i den færdige bog. Et stort flertal ville gerne have noget om hver novelle, helst placeret umiddelbart efter novellen. Der blev lyttet, og derfor vil man efter endt læsning, på en side hvor forsidens strand er gengivet i lys silhuet, kunne læse lidt om mine tanker. Men tilbage til de udvalgte fortællinger.

Samlingen er sat op af Manfred Christiansen.

Jeg valgte at gå ud fra en tematik omkring undergang. Det er en noget fortærsket trope, og en der nok også er blevet brugt lidt for meget på det sidste. Men i Sand og sten, stål og glas er der reelt kun én undergang. Kun i en af de otte fortællinger går Jorden under. I de resterende er undergangen der som et vilkår, en del af virkeligheden, en syning, eller en lapning. I nogle af fortællingerne har undergangen været der, og nu fortsætter livet, i andre er undergangen udskudt på ubestemt tid, i andre igen er undergangen en personlig fortolkning. Men viklet ind i temaet om undergangen ligger også et helt andet tema, der er indrammet af den første novelle (Det bedste) og den sidste novelle (Den allersidste dans). Det tema har intet at gøre med undergangen, men alt at gøre med hvad der er godt og rigtigt. Det kan velsagtens også kaldes etik og moral. Eller, som titlen på den første novelle siger, hvad der egentlig er eller anses for at være Det bedste. Som et sidste lille twist på sagerne, kan man vælge at læse historierne som om de udspiller sig i den samme tidslinje, blot på forskellige tidspunkter. Med andre ord kan de kronologisk passe sammen, og skabe et forløb, der starter og slutter med to rammenoveller. Den 'rigtige' rækkefølge vil jeg dog ikke afsløre her. Man kan også bare læse den for det, den også er. En række underholdende fortællinger.

Alle novellerne blev selvfølgelig genlæst og omskrevet. I nogle tilfælde i høj grad (som med Det bedste, samlingens ældste novelle), hvorimod historier som f.eks. I sit ansigts sved blot manglede et par streger mascara. Det var rigtig sjovt, men også lidt vemodigt at kigge på alle de gamle noveller, ikke mindst fordi noget, der var blevet udgivet for fem år siden både virkede meget fjernt og meget tæt på. Ikke mindst var det hårdt at måtte sige til sig selv, at visse historier skulle pensioneres. De havde udtjent deres værnepligt. Samtidig tror jeg at det var sundt at luge ud, og kigge på sig selv med mere kritiske briller. Et par af historierne holdt jeg inde, fordi det var vigtigt for mig at vise den eksperimenterende side af mit forfatterskab. I sidste ende var det også grund til at jeg valgte titelnovellen ... selv om det oprindeligt havde været en anden novelle, der skulle være den nye. Dog, da jeg sad og kiggede på en titel som Sand og sten, stål og glas ... ja, så måtte det blive den. Her på siden kan du også følge med i nyheder om bogen, da jeg har oprettet en side til den.

I 2017 udkommer den næste bog i opsamlings-serien, men hverken titel eller indhold er besluttet endnu. Jeg kan dog afsløre, at de to bøger på tegnebrættet har arbejdstitlerne Kun for sjov, en række humoristiske noveller og Forvandling, monstre i forskellige afskygninger. Jeg håber du har fået lyst til at læse Sand og sten, stål og glas - eller måske give den i julegave.

Tak fordi du læste med.

Oktobernyheder 2016 - om forsider og anmeldelser

Vi er lige præcis midt i oktober, og min overskrift til dette indlæg minder mig om Ray Bradburys novellesamling The October Country fra 1955, der er ret fed, og langt mere weird end egentlig science fiction. Nyhederne er tikket ind siden midt i september, men nu er vi nået til den kritiske masse, der atter kræver et indlæg.

Forsider

Om en lille måneds tid er der BogForum, og der vil min nye bog Sand og sten, stål og glas blive udgivet. Forsiden, der er udført af Anna Degnbol, har været færdig længe, og derfor var det også med glæde at jeg for ti dage siden kunne løbe til forlaget efter et prøvetryk. Men noget var ikke helt som jeg regnede med. Jeg havde fået tilsendt et billede af Anna, der var meget lysere end den bog, jeg nu stod med. Du kan selv tage et kig her:

Hurtigt fik Anna og jeg et møde i stand, og det viste sig, at hun på sin skærm så noget ganske andet end jeg gjorde på min - og det selv om jeg forsøgte på tre adskilte devices. Efter at have rystet en del på hovedet, blev vi enige om at skrue lidt op for farverne, så det bliver spændende at se hvilken farve vi helt præcis ender med. Af det kan man lære, at det er en virkelig god idé at få et prøvetryk af sin bog!

Sand og sten, stål og glas er dog ikke den eneste forside, der er dukket op. Tidligere på året fik jeg at vide at min novelle In uteri var kommet med i antologien Hvis jeg overlever natten, der hvis alt flasker sig, udkommer inden årets udgang. Det er det helt nye forlag Enter Darkness, der står for udgivelsen, og de har blandt andet også udskrevet en en romankonkurrence om at skrive en splatter-kortroman. Måske var det noget for nogen? Jeg glæder mig til at følge dem.

Anmeldelse

Nogle gange er det sjovt som tingene udarter sig. Jeg havde novellen Bag glas med i Himmelskibet nummer 49, og derfor fik jeg tilsendt et eksemplar af bladet. Til min store overraskelse fandt jeg en anmeldelse af en antologi, jeg medvirkede i, fra 2011, Ti noveller fra fantasiens univers. Hvordan havde anmelderen fundet frem til den? Jo, han havde læst om den her på bloggen, hvor jeg i en af mine Tekstoceanet-indlæg havde lagt novellen ud til gratis læsning. Det var altså en regulær årsag-virknings-kæde. Ikke alene valgte anmelderen at anmelde samlingen, nej, anmeldelsen blev næsten også et mini-retroperspektiv på min forfatterkarriere indtil videre - det var lidt vildt at læse, og jeg håber også du har lyst til at læse hele hans indlæg. Her på bloggen vil jeg nøjes med et citat:

"Silvestris bidrag ... er et glimrende eksempel på Silvestris fantastiske fantasi og evne til at lege med genrerne og til at omsætte de gode ideer til historier som det virkeligt er værd at læse." - Thomas Winther

Tak for ordene!

Antologi

For lidt over en måneds tid siden udkom antologien Lidenskab og lysår hos SFC. Den var et produkt af den årlige indkaldelse af science fiction-noveller, og det var ellevte år i træk de indkaldte. Jeg medvirker med novellen I fædrelandets tjeneste, der handler om mad, servering og mest af alt om at acceptere, måske endda finde en pervers stolthed i den situation man er havnet i.

Forsiden er kreeret af Manfred Christiansen.

Af andre deltagere i antologien kan nævnes Jesper Rugård, Majbrit Høyrup. Nikolaj Johansen, Helle Perrier, Manfred Christiansen, Jesper Goll, Morten Carlsen, Richard Ipsen, Lars Ahn Pedersen, Nikolaj Højberg, Gudrun Østergaard og Bjarke Schjødt Larsen. Som altid er antologien meget blandet, men lige så vanligt er der en håndfuld rigtig gode historier imellem.

Det var alt for denne omgang. Jeg håber at jeg snart har mere at berette.