Sand og sten, stål og glas

For omkring halvanden måned siden udkom min ottende udgivelse, opsamlingen Sand og sten, stål og glas på forlagene Calibat/DreamLitt. Den består af otte noveller og adskiller sig fra mine andre udgivelser på en hel del områder, hvor en af de mest tydelige er, at det er en opsamling. Det betyder at de fleste af novellerne har været udgivet før. Sand og sten, stål og glas er den første opsamling i en planlagt række af opsamlinger, hvor der helt sikkert kommer to mere og måske to til oveni det. De andre opsamlinger bliver ikke genrebaseret, men tema-baseret, så det gør at denne skiller sig en smule ud. Hvorfor ikke tema-basere denne første også? Weeeeell, en af grundene var at jeg har skrevet og fået udgivet mange science fiction- noveller, så de kunne holde til en samling selv. Men, og det er en hemmelighed, så du må love kun at fortælle den til dem du virkelig stoler på. Faktisk er Sand og sten, stål og glas også tema-baseret. Men hvilket tema? Det, og mange andre ting har jeg lyst til at fortælle om i dette indlæg. Så håber jeg blot at du har lyst til at høre.

Inden det, vil jeg dog tale lidt om selve bogens opsætning og udseende. Forsiden er skabt af Anna Degnbol, og da vi snakkede os til rette om den, var formålet at komme væk fra de klassiske science fiction-ikoner som f.eks. raketter og rumvæsner. Forsiden skulle signalere voksenlitteratur, og derfor blev den markante font og den lidt ubestemmelige, men 'naturvidenskabelige' farve valgt. Bogen skulle være seriøs i sit udtryk, fordi science fiction af mange bliver betragtet som noget pulpet og amatørisk. Stranden i baggrunden er et hint til titlen, som man kan se drysser der stjerner fra stranden i venstre side, og så er den også et kort nik til J.G. Ballards Slutstranden, hvis danske forside er en collage af den dygtige og hedengangne Ole Kragh, der lavede forsiderne til mange af de danske oversættelser i Stig Vendelkærs science fiction-serie fra 1970erne. Det samlede formål med denne bog var at få helt nye læsere, der umiddelbart ville rynke på næsen af science fiction. Hele denne serie er egentlig, nu vi er ved det, rettet mod nye læsere.

Under titlen står der med blokbogstaver UDVALGTE FORTÆLLINGER .. og det er fordi de otte
noveller er blevet udvalgt fra en pulje på omkring 20 science fiction-noveller. Nogle af novellerne blev valgt fra, fordi de passer ind i en kommende samling, men omkring 20 er et passende tal. Undervejs i skabelsesprocessen havde jeg spurgt på facebook og her på bloggen, om folk gerne ville have et forord, lidt om novellerne, og i så tilfælde, hvordan skulle det stå i den færdige bog. Et stort flertal ville gerne have noget om hver novelle, helst placeret umiddelbart efter novellen. Der blev lyttet, og derfor vil man efter endt læsning, på en side hvor forsidens strand er gengivet i lys silhuet, kunne læse lidt om mine tanker. Men tilbage til de udvalgte fortællinger.

Samlingen er sat op af Manfred Christiansen.

Jeg valgte at gå ud fra en tematik omkring undergang. Det er en noget fortærsket trope, og en der nok også er blevet brugt lidt for meget på det sidste. Men i Sand og sten, stål og glas er der reelt kun én undergang. Kun i en af de otte fortællinger går Jorden under. I de resterende er undergangen der som et vilkår, en del af virkeligheden, en syning, eller en lapning. I nogle af fortællingerne har undergangen været der, og nu fortsætter livet, i andre er undergangen udskudt på ubestemt tid, i andre igen er undergangen en personlig fortolkning. Men viklet ind i temaet om undergangen ligger også et helt andet tema, der er indrammet af den første novelle (Det bedste) og den sidste novelle (Den allersidste dans). Det tema har intet at gøre med undergangen, men alt at gøre med hvad der er godt og rigtigt. Det kan velsagtens også kaldes etik og moral. Eller, som titlen på den første novelle siger, hvad der egentlig er eller anses for at være Det bedste. Som et sidste lille twist på sagerne, kan man vælge at læse historierne som om de udspiller sig i den samme tidslinje, blot på forskellige tidspunkter. Med andre ord kan de kronologisk passe sammen, og skabe et forløb, der starter og slutter med to rammenoveller. Den 'rigtige' rækkefølge vil jeg dog ikke afsløre her. Man kan også bare læse den for det, den også er. En række underholdende fortællinger.

Alle novellerne blev selvfølgelig genlæst og omskrevet. I nogle tilfælde i høj grad (som med Det bedste, samlingens ældste novelle), hvorimod historier som f.eks. I sit ansigts sved blot manglede et par streger mascara. Det var rigtig sjovt, men også lidt vemodigt at kigge på alle de gamle noveller, ikke mindst fordi noget, der var blevet udgivet for fem år siden både virkede meget fjernt og meget tæt på. Ikke mindst var det hårdt at måtte sige til sig selv, at visse historier skulle pensioneres. De havde udtjent deres værnepligt. Samtidig tror jeg at det var sundt at luge ud, og kigge på sig selv med mere kritiske briller. Et par af historierne holdt jeg inde, fordi det var vigtigt for mig at vise den eksperimenterende side af mit forfatterskab. I sidste ende var det også grund til at jeg valgte titelnovellen ... selv om det oprindeligt havde været en anden novelle, der skulle være den nye. Dog, da jeg sad og kiggede på en titel som Sand og sten, stål og glas ... ja, så måtte det blive den. Her på siden kan du også følge med i nyheder om bogen, da jeg har oprettet en side til den.

I 2017 udkommer den næste bog i opsamlings-serien, men hverken titel eller indhold er besluttet endnu. Jeg kan dog afsløre, at de to bøger på tegnebrættet har arbejdstitlerne Kun for sjov, en række humoristiske noveller og Forvandling, monstre i forskellige afskygninger. Jeg håber du har fået lyst til at læse Sand og sten, stål og glas - eller måske give den i julegave.

Tak fordi du læste med.