Anna Degnbol

Historien om en bog: Jeg ved godt, du er der

Tilbage i 2016 annoncerede jeg et samarbejde mellem forlagene DreamLitt og Calibat, der gik ud på at lancere tre opsamlinger af mine noveller. DreamLitt ville tage sig af e-bogen, mens Calibat tog sig af den fysiske bog/papirbogen. Grunden til at aftalen kom i stand, var at jeg siden 2008 havde medvirket i mange antologier, og egentlig tænkte, at det var synd at gode noveller ikke blev læst af flere. Den første, Sand og sten, stål og glas udkom i 2016, den anden Fast arbejde i 2017 og endelig er det blevet tid til Jeg ved godt, du er der, der udkommer lige om lidt.

Som med de forrige samlinger, var det ikke genren, der var vigtig for mig, da jeg skulle sammensætte bogen. Det var temaet, fællesnævnere på tværs af skrivestil, længde og alder, der var det væsentlige. Hvor Fast arbejde handlede om humor og handler, handler Jeg ved godt, du er der om mennesker, dilemmaer og monstre. Både de ‘ægte’ monstre som vampyrer og varulve, men også de monstre, der går rundt lige ved siden af os. Samtidig var elementet af valg meget vigtigt, en stemning der vibrerer gennem alle fortællingerne. Ofte er det op til læseren selv at vurdere, om de valg, der træffes på og mellem linjerne nu også er de rigtige, eller om der overhovedet er noget, der kan kaldes rigtigt. Oprindeligt havde jeg det dogme, at hver opsamling skulle indeholde syv noveller, der alle havde været udgivet før, og så en enkelt ny, der lagde navn til samlingen. Det blev jeg nødt til at gentænke.

jegvedgodt_forside.png

De seks steder, hvor de ‘gamle’ noveller i  Jeg ved godt, du er der  først blev udgivet.

De seks steder, hvor de ‘gamle’ noveller i Jeg ved godt, du er der først blev udgivet.

Jeg kunne nemlig ikke finde ud af, hvilken ny novelle, der skulle være den ottende, nye og navngiver til samlingen. Så jeg endte med at sende en manuskript med ni noveller (og et digt) til min redaktør, og bad ham vælge. Alt var selvfølgelig omskrevet, revideret, redigeret og bragt up-to-date. Min redaktør valgte, men på en måde, jeg ikke havde forudset. Blandt de ni var novellen World Wide Web, der blev udgivet helt tilbage i 2009, og min redaktør sagde iskoldt, at den slet ikke var på niveau med resten. Desuden tænkte han at digtet var godt, men ikke matchede samlingen. Så hvad så? Jo, til gengæld mente han, at begge mine nyskrevne noveller skulle med fordi de var ‘virkelig superfede’.


Jeg har noget med systemer og orden. Derfor brød jeg mig ikke meget om at skulle fravige mit koncept. Samtidig var jeg enig med redaktøren om, at World Wide Web nok ikke helt matchede. Nogle gange løber tiden lidt fra noget af det, man har skrevet. Jeg kæmpede nogle dage med digtet, men i sidste ende var jeg enig i hvad han sagde. Derfor kom der to nye noveller med i Jeg ved godt, du er der. Titelnovellen og novellen, der runder hele samlingen af. Den hedder Sølvsilkenætter. Og på sin vis matcher samlingens første novelle Sølvsilkenætter ret fantastisk. Hvorfor og hvordan vil jeg selvfølgelig ikke afsløre her. Men i sidste ende blev Jeg ved godt, du er der både mørk, ond og meget følelsesmættet.

Spørgsmålstegnet får mig til at tænke på min novellesamlingen  Optisk bedrag  fra 2012.

Spørgsmålstegnet får mig til at tænke på min novellesamlingen Optisk bedrag fra 2012.


312213.jpg

Vanen tro var det Anna Degnbol, der designede forsiden, og det er et partnerskab, jeg er virkelig glad for. Anna har en god evne til at omdanne mine ord til fantastiske forsider, og det er også tilfældet med Jeg ved godt, du er der. Den matcher de to forrige forsider i design, og er samtidig helt sin egen, hvilket er helt fantastisk. Derfor er det også dejligt, at både hun og forlaget Calibat har sagt ja til at udgive/illustrere yderligere to opsamlinger med mine tekster. Det betyder, at vi i stedet for de oprindelige tre ender på fem, og jeg kan afsløre, at den næste opsamling bliver overvejende realistisk og kommer til at handle om kærlighed.

På flere områder er Jeg ved godt, du er der virkelig en mørk bog. Den er fyldt med grimme ting, på næsten alle tænkelige måder, og flere gange i processen overvejede jeg at dæmme op for lidt af det. I sidste ende gjorde jeg det ikke. Fortællingerne i opsamlingen er dystre, men de besidder også en ægthed, jeg ikke vil være foruden, og derfor lod jeg dem stå, som de er. Hvis jeg havde manipuleret for meget med det grimme, ville det have kostet noget vigtigt, og det synes jeg ikke er fair. Efterhånden som jeg bliver ældre i gårde, kan jeg mærke, at der er sider af mit forfatterskab, der bliver vigtigere, og denne bog viser en flig af det.

På det sidste har jeg også tænkt en del over, at det ikke er helt fair at forfatteren alene løber med æren for en bog. Der er mange involverede i processen, og derfor vil jeg (næsten) runde dette indlæg af med at opremse de mennesker, der har været med til at skabe Jeg ved godt, du er der.

Emil Blichfeldt, forlægger/Jacob Hedegaard Pedersen, forlægger. Teddy Vork, redaktør. Anna Degnbol, illustrator. Manfred Christiansen, grafik. Susanne Jespersen, korrektur. Inge Greis, quality control. Tak til jer alle. Havde I ikke været der, ville værket ikke være en lige så god bog, som jeg virkelig mener, den er.

Jeg ved godt, du er der udkommer om et øjeblik på Calibat/DreamLitt. Den er fyldt med et årtis grumhed. Det er ganske rædselsvækkende og smukt, og du er meget velkommen til at læse med.

10 gange forsider, del 2

For et par måneder siden udkom min tiende bog, Scener fra et parforhold, hvis forside er noget ganske specielt. Netop den forside var der en del tovtrækkeri omkring, og det fik mig til at tænke over mine egne forsider, og hvad man egentlig vil opnå med en forside. Af den tanke blev dette indlæg født.

Forsiden er det første, man som læser ser, og derfor skal den helst være blikfang og samtidig matche bogens indhold. Stærke farver, omrids af mennesker og symmetri er klassiske elementer, der virker. Når det kommer til mine bøger, har jeg et sæt ideer, jeg synes er vigtige. Hvis min bog tilhører de fantastiske genrer, vil jeg meget gerne have, at forsiden er et fotografi, ud fra den tanke, at mange stadig tænker fantastik som BU-litteratur, og en tegnet forside understreger den tanke. Hvis det er realistisk, vil jeg derimod gerne gå i en mere grafisk og symbolsk retning. Herunder vil du kunne læse om mine forsider, hvilke tanker der stod bag dem, og måske en anekdote eller to. Jeg kan ikke garantere, at du kan bruge det til noget, men hvem ved, måske bliver det underholdende alligevel. Jeg har valgt at dele indlægget op i to, da det ellers vil blive en ren mur af information. Dette er del 2. Del 1 kan findes her.


1677640_1523075603.jpg

Al kødets gang (2015) udkom på HHP, og er en gotisk krimi. Forsiden skulle være simpel, men alligevel sigende. Oprindeligt tænkte vi på noget med et gammelt hus beklædt med vedbend, men da vi så faldt over rebet sat på en baggrund af mørke sten, var der ikke så meget at rafle om. Det var forsiden. Det er en meget rolig forside, holdt i jordfarver, der samtidig signalerer at der er noget på spil. Hvorfor er der så mange ujævnheder i stenvæggen? Hvorfor er der så mange knuder og knob i rebet? Netop rebet peger direkte ind i bogen, hvor det både findes fysisk og som fortolkning, og derfor stod både jeg og forlæggeren uforstående over for lektørudtalelsen, der mente, at "forsiden ikke havde noget at gøre med bogen". Den meget hvide titel, hvor Al kødets gangs' tre ord hænger sammen, er et nik til et sammenfiltret element i hele fortællingen. Jeg er meget glad for netop denne forside, da den har meget få bestanddele, men samtidig formår at formidle en masse tanker. Og jeg kan garantere, at hvis man under læsningen af og til kigger på forsiden, så vil den matche på ganske ubehagelig måde. 


Kærlighedsfrugt (2015) udkom på forlaget Kandor, og er en række horrornoveller. Den meget sorte baggrund er klassisk, og frugten i forgrunden smelter mange steder sammen med dette mørke. Netop frugten er det vigtigste element i Kærlighedsfrugts forside, og et element som mange af mine læsere har udtalt sig om. Jeg har hørt at det både er min bedste og min værste forside. At den signalerer nemlig horror, og at den frastøder folk. Men beskuerne bliver ved med at vende tilbage til frugten. For hvad er det egentlig? Er det et hjerte? Er det noget, der er ved at kravle ud af en kokon? Er det svampesporer der om et øjeblik udløses? Er det et kønsorgan? Er det en blomst? Er det blot en lille del af noget større? Den slags mystik synes jeg er perfekt til horror, og med lidt velvilje kan forsiden matche samtlige af samlingens historier. Den hvide skrivemaskineskrift er meget tydelig i det mørke, og fungerer som projektør. Her valgte vi at føje undertitlen 14 rædsler til, da ordet rædsler i sig selv er lidt grimt grafisk. Det er defekt ord, men langt mere spændende end 'historier' eller 'fortællinger'.

Kærlighedsfrugt.jpg

Sand_og_sten_staal_og_glas_A_Silvestri.jpg

Sand og sten, stål og glas (2016) udkom på forlagene Calibat/DreamLitt, og er den første i en række opsamlinger af noveller. Netop fordi det er den første i en række, valgte vi helt fra begyndelsen at alle bøgerne i denne 'serie' skulle have nogle fælles træk, men samtidig skille sig ud. Grafikeren Anna Degnbol blev tilknyttet, og for første gang kom der på forsiden af en af mine bøger et originalværk. Det var vigtigt for mig at signalere noget voksent, og derfor valgte vi en symbolsk strand af stjerner, der drysser ned i venstre side, og en bastant powerfont lige midt i det hele. Farven er grøn/blå/grå, og jeg tænker konsekvent på den som 'naturvidenskabelig'. Den kurvede bølge bryder forsiden i to, og skaber derved en 'tom' del og en fyldt med stjerner eller partikler eller noget helt tredje. Nederst lagde vi et bånd med 'udvalgte fortællinger', for at understrege at bogens indhold ikke alene var udgivet før, men at det også var noget af det bedste, der her blev genudgivet. Til lanceringen af min bog, var det hårdt at se, at folks nærmest ikke registrerede Sand og sten, stål og glas. Deres blik slog smut på forsiden, på trods af at den lå center på et salgsbord. Efterfølgende har læsere kaldt forsiden for 'utrolig smuk og elegant' og 'vildt kedelig', så jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke her. Selv er jeg i den første gruppe.


Fast arbejde (2017) er den anden af mine opsamlinger, og det er også til at se på forsiden. Forfatternavnet sidder samme sted (men har skiftet farve til sort), og ligeledes gør båndet med 'udvalgte fortællinger'. Netop båndet er som idé hentet fra den gamle Galakse Bøgerne-serie, hvor der nederst var et bånd, der beskrev seriens meritter. Fast arbejde er en bog fyldt med humor og gøgl, men samtidig skulle den signalere det voksne. Derfor valgte vi en række trapper, der eschersk ikke kan fungere, og en hvid/grå og nistret baggrund, der får en til at tænke på statisk støj. Læg også mærke til at trapperne er mættet med skygger. Vi valgte trapper fremfor andre klare symboler, da samlingens noveller har det tilfælles, at de handler om bevægelse. For at bryde det kantede, satte vi titlen på skrå og gjorde den hvid og pink, på en måde der giver den et skær af noget tredimensionelt. Som en del af titlen er det lille sværd, der kunne være hentet ud af en børnebog, og som samtidig er en direkte henvisning til titelnovellen. Læg også mærke til forlagets navn, Calibat, der sammen med resten danner en centreret søjle, men samtidig giver forsiden rum til at ånde.

21319212_10214666266878147_7288749318062912839_o.jpg

1745906_1525843825.jpg

Scener fra et parforhold (2018) udkom på forlaget DreamLitt, og er min tiende bog. Samtidig er den realistisk, og derfor skulle der grafik på bordet. Det var en lang omgang frem og tilbage med forsiden, hvor jeg flere gange afviste grafikerens forslag, og efter et par uger, var vi nok alle sammen lidt trætte. Derfor vendte vi tilbage til det første udkast, et 'hjertetræ'. I første omgang havde det nemlig været sat på en pastel baggrund ed omridset i hvidt, men nu kastede vi os over at vise bogens sammensatte natur ved hjælp af forskelligt farvede kasser. And lo and behold, det kom til at se helt fantastisk ud. Forsiden er på en gang enormt kaotisk og rodet, men samtidig kontrolleret og sat i system. De mange farver trykker på hjernens centre, men får ikke en til at vende sig væk. Selve baggrunden, hjertet der også er et træ, rammer noget essentielt i bogen, der handler om kærlighed og om at forstå, om at se sig selv og se de mennesker, man har groet noget sammen med. Hjertetræet formår at stå tydeligt, selv gennem de mange farver og former. Fonten i hård hvid er ikke en nysselig og balanceret font, hvor alt er lige stort eller lige. Her hælder bogstaverne til siden, eller står forskudt, præcis som de fleste følelser gør det. Forsiden er blevet meget rost, er tegnet/efterbehandlet af Morten L. Hansen og fortsætter om på bagsiden.


Så nåede vi igennem de 10 forsider, og det har været sjovt at huske tilbage på de tanker, man havde dengang. Nogle af de valg, jeg traf tidligere, ville jeg ikke have gået efter den dag i dag, men jeg synes stadig alle mine forsider står som monolitter over hvad de hver især skal signalere. Du er meget velkommen til at skrive en kommentar eller en holdning, eller måske kan det være, at du kan bruge mine tanker, når du selv skal finde på en forside. Under alle omstændigheder: Tak fordi du læste med.

Om tankerne bag mine opsamlinger

Så er tiden kommet til det første indlæg på min hjemmesides blog. Efter mange år med wordpress-blog, håber jeg ikke at jeg farer vild i det nye system. Med det sagt, så lad os komme i gang.

I 2016 besluttede jeg mig for at lave nogle opsamlinger med mine noveller, der havde været tryktforskellige steder, såsom antologier og magasiner. Heldigvis var der ikke bare et, men hele to forlag, der gerne ville udgive dem. Derfor blev det til et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt, og indtil videre er der skrevet kontrakt på tre opsamlinger. Den første opsamling hed Sand og sten, stål og glas og blev rigtig flot modtaget. Den anden opsamling, Fast arbejde, er lige nu på vej i trykken og rammer verden i det sene efterår. Nummer tre kommer til næste år.

For cirka en måned siden fik jeg den herlige besked, at min tekst De vinterfødte blev en del af en kommende antologi med titlen Vintereventyr. Det særlige ved den besked var, at den markerede 50. deltagelse i en antologi, og det på mindre end et årti. Det var lidt vildt at opdage. Samtidig overbeviste det mig om, at jeg havde valgt helt rigtigt, da jeg begyndte på mine opsamlinger. Men når man så har så mange noveller at vælge imellem, hvordan udvælger man så hvilke der skal med i en opsamling?

Man opstiller nogle parametre. Først og fremmest blev jeg og forlagene enige om, at samlingerne ikke nødvendigvis skal spille på noget genrespecifikt. Med andre ord kan jeg undlade at tænke i en horror-opsamling, en fantasy-opsamling og lignende. Dette valg blev truffet af to grunde.Det vil give frihed til at vise forskellige sider af forfatterskabet, og samtidig undlade at markere samlingerne som genrelitteratur, hvilket til stadighed får mange til at rynke på næsen. For at understrege dette, valgte vi at skrive "udvalgte fortællinger" på forsiderne.

For det andet skal det være en blanding af nyere og ældre noveller, igen for at vise forfatterskabets bredde. Der skal være en funklende ny novelle i hver opsamling, så der også er noget til dem, der allerede følger med i mit forfatterskab. Efter en rundspørge på facebook, blev det også besluttet, at der skal være et efterord til hver novelle, hvor jeg fortæller noget om mine tanker bag novellen. Opsamlingerne skal være mellem 50.000 og 60.000 ord. I hver samling skal en af novellerne være eksperimenterende i form, novellerne skal have mere end én fællesnævner og sidst, men ikke mindst, skal hver samling indeholde otte noveller. Syv 'gamle' og en ny. Og så skal de selvfølgelig være gode. Med alle de parametre, bliver feltet snævret ind.

21319212_10214666266878147_7288749318062912839_o.jpg
48.jpg

Ved både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde lagde jeg ud med et felt på omkring 20 noveller. Sand og sten, stål og glas fik meget hurtigt en alvorlig science fiction-vibe, men til gengæld kom den også til at handle meget om hvad det vil sige at være menneske. Fast arbejde var en anden fisk. Jeg vidste fra begyndelsen, at Fast arbejde skulle være sjov, ikke mindst fordi Sand og sten, stål og glas havde været meget alvorlig. Efterhånden som jeg valgte til og fra, kunne jeg se at et andet tema voksede frem. Nemlig handel. Aftaler. Kontrakter. Deals med alt fra integritet til sjæle. Det tema blev stort lige omkring den femte novelle (Et horn i siden), og derfra var det ikke svært at vælge de sidste tre. Det medførte dog at mit oprindelige valg af ny novelle blev ændret og at samlingens sidste novelle (Mester Prosopido) er noget mørkere end de andre syv. Til gengæld leder sidste novelle ind til min tredje samling, der har arbejdstitlen Monstre. Fast arbejde endte også med at være fantastisk af natur, og hvis man er glad for genrer, kan man tælle fantasy, science fiction, fabel, horror og fantastisk fortælling i samlingen. For mig er de 'bare' historier.

Forsiderne, der er designet af Anna Degnbol, er med vilje målrettet voksne. De er mere grafik end illustration, og går efter det smagfulde. Det vil sige, at der hverken er voldsomme farver eller de klassiske genremotiver (rumskibe, elverhelte eller monsterfjæs). Dette er blevet gjort for at vise at genrelitteratur også er for voksne. Forsiderne har det med at dele vandene. Mange finder dem virkelig stilfulde, andre kedelige. Prismæssigt satte vi os på hundrede kroner, hvis man køber direkte af forfatteren eller fysiske boghandler, hvilket er meget billigt for en ny bog. Samtidig er det gjort for at støtte op om den direkte kontakt mellem læser, boghandel og forfatter.

Ved at følge disse parametre, synes jeg både Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde er blevet helstøbte bøger. De er fyldt med røde tråde, sammenhænge og tematikker, og formår samtidig at fremvise mit forfatterskab. Nu glæder jeg mig til at høre, hvordan Fast arbejde bliver modtaget. 

Tak fordi du læste med. Hvis du har lyst til at følge mig lidt tættere, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at følge linket.

Oktobernyheder 2016 - om forsider og anmeldelser

Vi er lige præcis midt i oktober, og min overskrift til dette indlæg minder mig om Ray Bradburys novellesamling The October Country fra 1955, der er ret fed, og langt mere weird end egentlig science fiction. Nyhederne er tikket ind siden midt i september, men nu er vi nået til den kritiske masse, der atter kræver et indlæg.
Forsider

Om en lille måneds tid er der BogForum, og der vil min nye bog Sand og sten, stål og glas blive udgivet. Forsiden, der er udført af Anna Degnbol, har været færdig længe, og derfor var det også med glæde at jeg for ti dage siden kunne løbe til forlaget efter et prøvetryk. Men noget var ikke helt som jeg regnede med. Jeg havde fået tilsendt et billede af Anna, der var meget lysere end den bog, jeg nu stod med. Du kan selv tage et kig her:
Hurtigt fik Anna og jeg et møde i stand, og det viste sig, at hun på sin skærm så noget ganske andet end jeg gjorde på min - og det selv om jeg forsøgte på tre adskilte devices. Efter at have rystet en del på hovedet, blev vi enige om at skrue lidt op for farverne, så det bliver spændende at se hvilken farve vi helt præcis ender med. Af det kan man lære, at det er en virkelig god idé at få et prøvetryk af sin bog!

Sand og sten, stål og glas er dog ikke den eneste forside, der er dukket op. Tidligere på året fik jeg at vide at min novelle In uteri var kommet med i antologien Hvis jeg overlever natten, der hvis alt flasker sig, udkommer inden årets udgang. Det er det helt nye forlag Enter Darkness, der står for udgivelsen, og de har blandt andet også udskrevet en en romankonkurrence om at skrive en splatter-kortroman. Måske var det noget for nogen? Jeg glæder mig til at følge dem.
Anmeldelse

Nogle gange er det sjovt som tingene udarter sig. Jeg havde novellen Bag glas med i Himmelskibet nummer 49, og derfor fik jeg tilsendt et eksemplar af bladet. Til min store overraskelse fandt jeg en anmeldelse af en antologi, jeg medvirkede i, fra 2011, Ti noveller fra fantasiens univers. Hvordan havde anmelderen fundet frem til den? Jo, han havde læst om den her på bloggen, hvor jeg i en af mine Tekstoceanet-indlæg havde lagt novellen ud til gratis læsning. Det var altså en regulær årsag-virknings-kæde. Ikke alene valgte anmelderen at anmelde samlingen, nej, anmeldelsen blev næsten også et mini-retroperspektiv på min forfatterkarriere indtil videre - det var lidt vildt at læse, og jeg håber også du har lyst til at læse hele hans indlæg. Her på bloggen vil jeg nøjes med et citat:

"Silvestris bidrag ... er et glimrende eksempel på Silvestris fantastiske fantasi og evne til at lege med genrerne og til at omsætte de gode ideer til historier som det virkeligt er værd at læse." - Thomas Winther

Tak for ordene!

Antologi

For lidt over en måneds tid siden udkom antologien Lidenskab og lysår hos SFC. Den var et produkt af den årlige indkaldelse af science fiction-noveller, og det var ellevte år i træk de indkaldte. Jeg medvirker med novellen I fædrelandets tjeneste, der handler om mad, servering og mest af alt om at acceptere, måske endda finde en pervers stolthed i den situation man er havnet i.
Forsiden er kreeret af Manfred Christiansen.
Af andre deltagere i antologien kan nævnes Jesper Rugård, Majbrit Høyrup. Nikolaj Johansen, Helle Perrier, Manfred Christiansen, Jesper Goll, Morten Carlsen, Richard Ipsen, Lars Ahn Pedersen, Nikolaj Højberg, Gudrun Østergaard og Bjarke Schjødt Larsen. Som altid er antologien meget blandet, men lige så vanligt er der en håndfuld rigtig gode historier imellem.

Det var alt for denne omgang. Jeg håber at jeg snart har mere at berette.

Augusts arbejde 2016 - om noveller og romaner

Det har været mere end hårdt at vende tilbage til arbejdet. Fra den første af, startede alting op igen, og jeg gik fra fred og ro til fuld tryk på samtlige pumper. Derfor har jeg bevæget mig i en sand sky af møder og undervisning, men heldigvis er det på en eller anden måde lykkedes mig at blive ved med at holde dampen oppe. Bloggen er kommet tilbage på rette spor, og det samme er en del af min motivation. Og med det sagt, så lad os kaste os over sagerne.
I august blev det til en færdig novelle, og så en novelle, der greb om sig, og som ser ud som om den er godt på vej til at blive en kort roman, ikke at forveksle med en kortroman. Det vil også sige at jeg bliver med at skrive længere, så måske er der slet ikke flere noveller om et årti eller så ;)

Cancerfrelst (3000 ord, science fiction)
Slør (arbejdstitel, 17200 ord indtil videre, horror)

I den korte novelle Cancerfrelst handler det om hovedpersonen Dan, der har cancer. Han ligger i sengen og ser en kort video igen og igen, mens han zoomer ud og ind på de forskellige mennesker, der er i videoen. Det er nemlig et stykke historie. Optagelsen af den første gang en af rumvæsnerne, der landede på jorden ved et uheld, viser hvordan de helbreder kræft. Spørgsmålet er blot om Dan har lyst til at blive helbredt bagefter.

Slør fortæller jeg meget mere om, når den er færdig, men indtil videre kan jeg fortælle at den udspiller sig under et bryllup på et stort herresæde, persongalleriet er domineret af kvinder og der har allerede sneget sig en rungende malmklokke, en tusind år gammel myte, en kurv fasaner, et tunnelsystem, en dårlig DJ og et manglende svangerskab ind.

Sand og sten, stål og glas

As we speak, eller i hvert fald mens jeg skriver, er min novellesamling ved at blive sat op, og derfor vil jeg snart kunne afsløre forsiden. Det betyder også, at den med meget stor sandsynlighed bliver klar til BogForum, hvor jeg ved at jeg vil være til stede både lørdag og søndag. Jeg glæder mig til modtagelsen og forløbet med Sand og sten, stål og glas, da den blot er første bog i en række. Forordet er forsvundet, men bagsideteksten er skrevet, og til hver af de otte noveller er der en kort 'Om novellen', så man som læser kan få et blik ind i forfatterværkstedet. Det bliver også fedt at afsløre forsiden, som Anna Degnbol har lavet.

Romanerne

Et parforhold er nu ude på forlagene, og så må vi se hvor det bærer hen med den. Et satans arbejde har fået lov til at ligge brak siden jeg blev færdig med at førsteomgangsoperere på den, men jeg stiler stadig efter at have manus helt færdig til nytår. Og når disse to er undervejs, tror jeg det er på tide at færdiggøre Odd.
Hvad ellers?

I august lagde jeg sidste hånd på mit undervisningsmateriale om horror, og så snart der er blevet givet grønt lys fra undervisningsportalen, vil jeg fortælle meget mere om det. Ligeledes har jeg stadig en SMS-novelle i pipelinen, som jeg også regner med når ud inden/omkring bogforum og så er der stadig en række projekter, der skal startes op, lukkes ned og bringes til torvs.