For et par måneder siden udkom min tiende bog, Scener fra et parforhold, hvis forside er noget ganske specielt. Netop den forside var der en del tovtrækkeri omkring, og det fik mig til at tænke over mine egne forsider, og hvad man egentlig vil opnå med en forside. Af den tanke blev dette indlæg født.
Forsiden er det første, man som læser ser, og derfor skal den helst være blikfang og samtidig matche bogens indhold. Stærke farver, omrids af mennesker og symmetri er klassiske elementer, der virker. Når det kommer til mine bøger, har jeg et sæt ideer, jeg synes er vigtige. Hvis min bog tilhører de fantastiske genrer, vil jeg meget gerne have, at forsiden er et fotografi, ud fra den tanke, at mange stadig tænker fantastik som BU-litteratur, og en tegnet forside understreger den tanke. Hvis det er realistisk, vil jeg derimod gerne gå i en mere grafisk og symbolsk retning. Herunder vil du kunne læse om mine forsider, hvilke tanker der stod bag dem, og måske en anekdote eller to. Jeg kan ikke garantere, at du kan bruge det til noget, men hvem ved, måske bliver det underholdende alligevel. Jeg har valgt at dele indlægget op i to, da det ellers vil blive en ren mur af information. Dette er del 2. Del 1 kan findes her.
Al kødets gang (2015) udkom på HHP, og er en gotisk krimi. Forsiden skulle være simpel, men alligevel sigende. Oprindeligt tænkte vi på noget med et gammelt hus beklædt med vedbend, men da vi så faldt over rebet sat på en baggrund af mørke sten, var der ikke så meget at rafle om. Det var forsiden. Det er en meget rolig forside, holdt i jordfarver, der samtidig signalerer at der er noget på spil. Hvorfor er der så mange ujævnheder i stenvæggen? Hvorfor er der så mange knuder og knob i rebet? Netop rebet peger direkte ind i bogen, hvor det både findes fysisk og som fortolkning, og derfor stod både jeg og forlæggeren uforstående over for lektørudtalelsen, der mente, at "forsiden ikke havde noget at gøre med bogen". Den meget hvide titel, hvor Al kødets gangs' tre ord hænger sammen, er et nik til et sammenfiltret element i hele fortællingen. Jeg er meget glad for netop denne forside, da den har meget få bestanddele, men samtidig formår at formidle en masse tanker. Og jeg kan garantere, at hvis man under læsningen af og til kigger på forsiden, så vil den matche på ganske ubehagelig måde.
Kærlighedsfrugt (2015) udkom på forlaget Kandor, og er en række horrornoveller. Den meget sorte baggrund er klassisk, og frugten i forgrunden smelter mange steder sammen med dette mørke. Netop frugten er det vigtigste element i Kærlighedsfrugts forside, og et element som mange af mine læsere har udtalt sig om. Jeg har hørt at det både er min bedste og min værste forside. At den signalerer nemlig horror, og at den frastøder folk. Men beskuerne bliver ved med at vende tilbage til frugten. For hvad er det egentlig? Er det et hjerte? Er det noget, der er ved at kravle ud af en kokon? Er det svampesporer der om et øjeblik udløses? Er det et kønsorgan? Er det en blomst? Er det blot en lille del af noget større? Den slags mystik synes jeg er perfekt til horror, og med lidt velvilje kan forsiden matche samtlige af samlingens historier. Den hvide skrivemaskineskrift er meget tydelig i det mørke, og fungerer som projektør. Her valgte vi at føje undertitlen 14 rædsler til, da ordet rædsler i sig selv er lidt grimt grafisk. Det er defekt ord, men langt mere spændende end 'historier' eller 'fortællinger'.
Sand og sten, stål og glas (2016) udkom på forlagene Calibat/DreamLitt, og er den første i en række opsamlinger af noveller. Netop fordi det er den første i en række, valgte vi helt fra begyndelsen at alle bøgerne i denne 'serie' skulle have nogle fælles træk, men samtidig skille sig ud. Grafikeren Anna Degnbol blev tilknyttet, og for første gang kom der på forsiden af en af mine bøger et originalværk. Det var vigtigt for mig at signalere noget voksent, og derfor valgte vi en symbolsk strand af stjerner, der drysser ned i venstre side, og en bastant powerfont lige midt i det hele. Farven er grøn/blå/grå, og jeg tænker konsekvent på den som 'naturvidenskabelig'. Den kurvede bølge bryder forsiden i to, og skaber derved en 'tom' del og en fyldt med stjerner eller partikler eller noget helt tredje. Nederst lagde vi et bånd med 'udvalgte fortællinger', for at understrege at bogens indhold ikke alene var udgivet før, men at det også var noget af det bedste, der her blev genudgivet. Til lanceringen af min bog, var det hårdt at se, at folks nærmest ikke registrerede Sand og sten, stål og glas. Deres blik slog smut på forsiden, på trods af at den lå center på et salgsbord. Efterfølgende har læsere kaldt forsiden for 'utrolig smuk og elegant' og 'vildt kedelig', så jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke her. Selv er jeg i den første gruppe.
Fast arbejde (2017) er den anden af mine opsamlinger, og det er også til at se på forsiden. Forfatternavnet sidder samme sted (men har skiftet farve til sort), og ligeledes gør båndet med 'udvalgte fortællinger'. Netop båndet er som idé hentet fra den gamle Galakse Bøgerne-serie, hvor der nederst var et bånd, der beskrev seriens meritter. Fast arbejde er en bog fyldt med humor og gøgl, men samtidig skulle den signalere det voksne. Derfor valgte vi en række trapper, der eschersk ikke kan fungere, og en hvid/grå og nistret baggrund, der får en til at tænke på statisk støj. Læg også mærke til at trapperne er mættet med skygger. Vi valgte trapper fremfor andre klare symboler, da samlingens noveller har det tilfælles, at de handler om bevægelse. For at bryde det kantede, satte vi titlen på skrå og gjorde den hvid og pink, på en måde der giver den et skær af noget tredimensionelt. Som en del af titlen er det lille sværd, der kunne være hentet ud af en børnebog, og som samtidig er en direkte henvisning til titelnovellen. Læg også mærke til forlagets navn, Calibat, der sammen med resten danner en centreret søjle, men samtidig giver forsiden rum til at ånde.
Scener fra et parforhold (2018) udkom på forlaget DreamLitt, og er min tiende bog. Samtidig er den realistisk, og derfor skulle der grafik på bordet. Det var en lang omgang frem og tilbage med forsiden, hvor jeg flere gange afviste grafikerens forslag, og efter et par uger, var vi nok alle sammen lidt trætte. Derfor vendte vi tilbage til det første udkast, et 'hjertetræ'. I første omgang havde det nemlig været sat på en pastel baggrund ed omridset i hvidt, men nu kastede vi os over at vise bogens sammensatte natur ved hjælp af forskelligt farvede kasser. And lo and behold, det kom til at se helt fantastisk ud. Forsiden er på en gang enormt kaotisk og rodet, men samtidig kontrolleret og sat i system. De mange farver trykker på hjernens centre, men får ikke en til at vende sig væk. Selve baggrunden, hjertet der også er et træ, rammer noget essentielt i bogen, der handler om kærlighed og om at forstå, om at se sig selv og se de mennesker, man har groet noget sammen med. Hjertetræet formår at stå tydeligt, selv gennem de mange farver og former. Fonten i hård hvid er ikke en nysselig og balanceret font, hvor alt er lige stort eller lige. Her hælder bogstaverne til siden, eller står forskudt, præcis som de fleste følelser gør det. Forsiden er blevet meget rost, er tegnet/efterbehandlet af Morten L. Hansen og fortsætter om på bagsiden.
Så nåede vi igennem de 10 forsider, og det har været sjovt at huske tilbage på de tanker, man havde dengang. Nogle af de valg, jeg traf tidligere, ville jeg ikke have gået efter den dag i dag, men jeg synes stadig alle mine forsider står som monolitter over hvad de hver især skal signalere. Du er meget velkommen til at skrive en kommentar eller en holdning, eller måske kan det være, at du kan bruge mine tanker, når du selv skal finde på en forside. Under alle omstændigheder: Tak fordi du læste med.