Et titurskort til fremtiden

I slutningen af 1960'erne og i 1970'erne, blev der udgivet en serie science fiction-bøger på Stig Vendelkærs forlag. De var en blanding af danske romaner, og oversatte novellesamlinger, men majoriteten havde bagerst en indlagt værdikupon. Hvis man brugte dem, deltog man i intet mindre end en lodtrækning om en månerejse ... eller man kunne også indløse præmien til noget lidt mere jordnært. Det var en sjov gimmick af Stig Vendelkær, og det var til hans værdikupon mine tanker fløj, da jeg fandt på titlen til dette indlæg.

For et par dage siden udkom den tolvte bog i Science Fiction Cirklens årlige antologi-serie Lige under overfladen. Den har titlen Efter fødslen, og antologien markerede tiende gang jeg medvirkede med en novelle. Jeg medvirkede ikke i den første, og jeg medvirkede ikke i den syvende, da SFC det år fik den sære idé at udgive to antologier. For mig har den årlige science fiction-antologi betydet en del, og det af flere årsager. Det var her, jeg fik min debut, og det er her der er plads til science fiction som genre. Det har været en konstant i mit forfatterliv, og noget jeg stadig medtænker, når jeg planlægger årets arbejde. Gennem de ti antologier, jeg har medvirket i, har jeg forsøgt mig med alt fra humor til iskold alvor, tidsrejser til intime apokalypser, og for at markere denne min tiende gang, vil jeg kort fortælle om mine noveller. Jeg håber du har lyst til at læse med ... og efterfølgende læse mere :). Desuden er jeg ikke den eneste, der har medvirket ti gange. Mine kolleger Lars Ahn Pedersen og Gudrun Østergaard deler den ære med mig. Tag et kig på deres blogs - de har hver især skrevet lidt om jubilæet. Og forresten: Langt størstedelen af forsiderne er Manfred Christiansens arbejde.

---

DE ORANGE ÅR

2008: I overfladen, novellen When the music's over. Min debut i bogform, og novellen handler om first contact. Den er ret skæg, og meget sær, og leger også en del med den fantastiske fortælling. Den vandt mig Fantastik-prisen i 2009. When the music's over blev oversat til engelsk i 2010, til antologien Sky City. Og så er den lige blevet genudgivet som en del af min opsamling Fast arbejde.

2009: Den hemmelige dal, novellen Godnat. Denne fortælling handler om rædslerne ved atomkrig, ung kærlighed og hoppebolde, nogenlunde i modsat rækkefølge. Jeg skrev den på et par dage, i et sprog der minder mere om socialrealisme end science fiction, og den er egentlig lidt hjerteskærende. Godnat er vist stadig en del af et undervisningsmateriale på systime.

2010: Ingenmandsland, novellen Matthæus 20:16. I min tredje novelle i antologi-serien handler det om tidsrejser. Hovedpersonen er rejst frem, og finder hurtigt ud af, at han ikke kan rejse tilbage igen. Og der hvor han er landet, er der sære og uforståelige hændelser i gang. Novellen låner en del fra bibelhistorien, og blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE BLÅGRØNNE ÅR

2011: Den nye koloni, novellen Glemmer du, så husker jeg alt. I min novelle handler det om at få ryddet sin hukommelse af en totalitær regering. Vi følger Miranda, der er blevet sammen med sin mand, selvom denne er nærmest uden hukommelse. Og historien ender i et etisk dilemma, som læseren selv må tage stilling til. Glemmer du, så husker jeg alt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2012: Fremmed stjerne, novellen Højdepunkt. Højdepunkt er skrevet af en navnløs og ordblind dreng, der har levet hele sit liv i en kuppel. Her kæmper beboerne for overlevelse, da der åbenbart er sket noget grimt med resten af verden. Inden jeg skrev novellen havde jeg researchet en række stile skrevet af ordblinde, og derfor er hele fortællingen skrevet på samme måde. Højdepunkt blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2013: Farvel, min astronaut, novellen I sit ansigts sved. Vi er efter katastrofen, og verden er ved at komme på fode igen. Vi følger Tristan, en omrejsende handelsmand og hustler, der regner med at fuppe nogle bønder. Historien er stærkt inspireret af John Steinbecks Mus og mænd, både når det kommer til skrivestil og plot. Og ja, I sit ansigts sved blev også genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

DE SYMBOLSKE ÅR

2014: De sidste kærester på Månen, novellen Ukrudt. I denne fortælling er vi i fortiden. En stamme forsøger at overleve på en meget fjendtlig planet, men noget er sært. For hovedpersonen har erindringer og tanker om et andet sted, hvor alting var bedre. I novellen er sproget holdt næsten mytisk, og slutningen er grum. Ukrudt er den sidste på denne liste, der  også blev genoptrykt i min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016.

2015: Som et urværk, novellen Taxa. Her er vi tilbage ved tidsrejsen. En mand er lige kommet hjem fra forretningsrejse, og han er for sent på den til sin søns fødselsdag. Heldigvis kan han bare tage en tidstaxa, for med den slags maskiner, er det umuligt at komme for sent. Hele novellen er fortalt gennem dialog.

2016: Lidenskab og lysår, novellen I fædrelandets tjeneste. En mand gør sig klar til en diplomatisk middag. Han mediterer. Han smager på retterne i køkkenet. Han gør sig klar til at være den bedste udgave af sig selv. Novellen blev skrevet som en reaktion på at mad sjældent optræder i science fiction ... og så for de opmærksomme er den krydret med lidt 50er-spidsfindighed.

Og så er vi nået til nummer 10, den tiende i rækken, hvis mine noveller var deciliter havde jeg nu til en hel liter ord. Min novelle hedder Cancerfrelst, og havde det ikke været for held og knofedt, ville den novelle være gået tabt, da min computer brød sammen sidste år.  I fortællingen møder vi Kenneth, der er indlagt på hospitalet. Han ligger med videoen af den første person, der blev kureret for kræft af de aliens, der har søgt om ophold på Jorden. Vil Kenneth opdage noget i optagelserne, som ingen før ham har set?

---

Det var det. 10 år kogt sammen til ét indlæg. Intet tyder på, at Science Fiction Cirklen har tænkt sig at holde op med at udgive den årlige antologi, og det er godt. For den er et vigtigt sted for nye forfattere at se om deres ord kan bære, og et vigtigt sted for science fiction-genren. Dog synes jeg også, der er plads til forbedring. De sidste par år er antologien vokset og vokset, og det tænker jeg ikke er så hensigtsmæssigt. I overfladen var på 268 sider, mens Efter fødslen er på 461 sider - en stigning på 72%. Lige under overfladen-serien har alle dage været en blandet landhandel, når det kommer til novellernes kvalitet, og jeg tror det ville gøre gode ting for genren, hvis bedømmelsen af novellerne blev hårdere ... også hvis det medfører, at de noveller, jeg selv sender ind, ryger for kniven. For jeg har tænkt mig at blive ved med at sende ind. I hvert fald indtil jeg løber tør for ideer!

Tak fordi du læste med. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket.

Aprils arbejde - om digterstatuer, kødædende planter og mærkværdige hybrider

April fortsatte i samme spor som marts, og det var ikke mange pauser jeg kunne holde mig. Med en mail, der nonstop flød over af beskeder og meget lange arbejdsdage, blev skrivetiden koncentreret på meget lidt tid. Heldigvis havde jeg nogle meget klare fortællinger i hovedet, så derfor var det 'blot' at få dem skrevet ned. Jeg var også en del ude af huset, til enten møder eller arrangementer. Så, det må være intro nok - lad os dykke ned i materien :)

I april blev det til tre noveller, hvoraf den ene er en lang historie jeg har arbejdet på i to måneder.

Sømløs catwalk (17300 ord, horror)
Som de fleste andre (3800 ord, fantastisk fortælling)
Et skibsforlis (4000 ord, horror)

Sømløs catwalk handler om mode, og ikke mindst om det nye danske designer-håb Clement Buhr. Han er fyldt med gode ideer, bæredygtige materialer og en billet til at spise kirsebær med de store. Et naturtalent med nål og tråd, og samtidig noget så sjældent som et godt menneske får han sin sag for, når han finder ud af hvordan modeverdenen egentlig fungerer. Der er ofte afregning ved kasse 1, og man har bare at have den rette valuta.

Novelle Som de fleste andre er et eksperiment, hvor jeg blander autofiktion med horror. Derfor er hovedpersonen også en, der måske ikke helt er mig, men fandens tæt på. Den handler om at indse sig selv, og derefter finde ud af hvor meget man kan tage fejl med hensyn til indsigt. Og ja, der er forbudt Lovecraftian viden med i fortællingen også.

Sidste skriv i april er novellen Et skibsforlis, hvor jeg arbejder med hjemstavnslitteratur. Vi er i 1915, Jylland, og Alan har besluttet sig for at han vil til Amerika. Han er gårdens næstældste, og derfor vil hans bror Bjarne automatisk arve. Det er den ene del af historien. I den anden er Alans skib blevet ramt af noget frygteligt stort, og er ved at gå ned. Alan har reddet sig ombord i en jolle, men der er noget eller nogen, der lurer i dybet under ham.

Brøndsalen på Frederiksberg - Digterstatuer

Tilbage i 2012 fandt jeg på et koncept. Jeg havde oplevet ved digtoplæsninger at de enkelte digte druknede i mængden, så derfor udtænkte jeg Digterstatuer, en bunke oplæsere, der hver især stod som statuer indtil de blev aktiveret af publikum. Jeg præsenterede konceptet ved en sammenkomst, men så skete der så mange andre ting, og jeg glemte alt om det. Det ændrede sig i slutningen af 2015, hvor jeg blev spurgt om konceptet måtte anvendes til en udstilling. Selvfølgelig svarede jeg ja, og jeg var også så heldig at få lov til at være en af statuerne.

Troels Boberg læser op #litteratur #oplæsning #troelsboberg

A video posted by A . Silvestri (@authorsilvestri) on Apr 3, 2016 at 5:43am PDT

Eventet hændte den 3. april. De indkaldte digtere var meget forskellige, og talte blandt andet Janus Kodal, Ole Perregaard, Michael Dyst, Jesper Rugård, Tine Demandt, Troels Boberg og Kirsten Marthedal. Hver skribent havde til eventet fundet/skrevet seks tekster. Oplæsningerne kørte over tre timer, hvor der hver halve time var udskiftning. Publikum tog imod ideen med kyshånd, og langt de fleste af oplæserne havde meget travlt. Selv oplevede jeg et par tilhørere, der insisterede på at høre alle mine seks kreationer. Konceptet blev så stor en succes, at der lige nu arbejdes på en fortsættelse.

Visioner - science fiction-oplæsning

Hvis der er noget, der er en sjældenhed, er det en oplæsning udelukkende af science fiction. Den 17. april var jeg inviteret til at læse op sammen med Kenneth Krabat og Gudrun Østergaard, i Valby Kulturhus. De ting vi læste op af var meget forskellige, og strakte science fiction vidt. Selv nåede jeg omkring et af mine Skår fra sidste år, og også en af de små tekster, jeg skrev til FebruaryFiction.

Efter oplæsningerne indledte Manfred Christiansen en paneldebat om visionerne i science fiction, om hvad vi som forfattere hver især forsøger at opnå med vores skrivning, og han trak ligeledes ligheder og forskelle mellem vores tekster frem. Vi endte med at gå over tiden, fordi publikum var spørgelystent, og når der sker sådan noget, må man sige at det var en succes. Til sidst fik vi hver især en kurv som tak for at have læst op - og det var en af de rigtige gode kurve, for blandt båndpasta og italienske mandelkager, stod intet mindre end en Venus fluefanger. Den kødødende plante er nu blevet en del af min skrivestue, og man skulle være en sølle horror-forfatter, hvis man ikke er svært tilfreds med det.

De andre ting

April var præget af flere sløjfer, der skulle bindes. Arbejdet som formand for S-styrelsen i Dansk Forfatterforening er ret travl, og der er mange ting at holde øje med. Med det sagt synes jeg det er spændende at være mere på indersiden af en forening. Jeg har sendt manuskriptet til min kortroman Live (fra Ambrosia/Live) til et teater med henblik på om det kunne blive et stykke til scenen, omskrevet en horror-novelle så den blev en smule længere, arbejdet videre på undervisningsmaterialet til horror og så selvfølgelig skrevet en ordentlig håndfuld noter til kommende projekter.

Jeg ved ikke hvad den næste tid bringer. Lige nu er jeg meget langt nede, og har vanskeligt ved at se formålet med de ting jeg skriver. Jeg er desillusioneret, men mest sørgmodig. Alle de sandheder mit indlæg om eksemplarer bragte med sig var nogle jeg vidste på forhånd, men optimistisk havde formået at holde fra livet. Nu trænger virkeligheden sig på. 

Det bedste fra fem års antologier - Del 4

Fortsat fra 25/12-14

I fjerde ombæring har jeg valgt at slå de nyeste noveller (dem fra 2014), sammen med de ældste noveller (dem fra perioden 2007-2010). På den måde tænker jeg at der bliver bundet en ganske fornøjelig og måske rød sløjfe på hele min mission. Hvis jeg kender mig selv ret, vil jeg dog nok ende med at lave et afrundingsindlæg i morgen.

I disse perioder er der, ligesom jeg skrev i går, også en række antologier, jeg desværre ikke kan anmelde. Det drejer sig om følgende: Horror.dk fra Tellerup (2007), Cirkler fra Ny Science Fiction (2007), Fra skyggerne fra H. Harksen Productions (2007), Refleksioner fra Ny Science Fiction (2009), Nær og fjern fra Science Fiction Cirklen (2013), Skybrud fra HUF (2014), De andres blod fra Valeta (2014) og Drifter fra KANDOR (2014). Du er atter meget velkommen til at korrigere mig, hvis jeg har glemt noget.

Reglerne er som følger: Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I overfladen, Lige under overfladen 2 (2008). Science Fiction Cirklen. 
Gudrun Østergaard: Den grønne jakke. I novellen møder vi Ivara på tretten år. Hun lever i en enorm by, der i stedet for at vokse i bredden har gjort det i højden. Samfundet lever efter dekretet "Det gamle skal svinde og nyt starte op. En regel, der gør at man hvert forår ødelægger gamle ting, for blot at modtage nye. Men en dag opdager hun en defekt sluse, der fører ned gennem tårnet og Ivare, iført den grønne jakke hun reddede fra destruktion sidste forår. En flot novelle, der peger mod et ungdomspublikum uden at slække på den sociale kommentar. Historien er desuden genoptrykt i Gudrun Østergaards novellesamling Tidsfordærv.
Runner-up: Camilla Wandahl : Kælderfødt.

Dystre Danmark (2009). H. Harksen Productions.
Lars Ahn Pedersen : Mordene på Katrina. I denne fremtidsfortælling møder vi et jeg, der er blevet forladt af sin kæreste Katrina. Fordi han ikke har formået at tackle sorgen og vreden over at være blevet forladt, har han anskaffet sig en robot, der måske nok ligner Katrina, men som hovedpersonen selv tænker "Hun er ... min private ejendom, og der er ingen love mod det, jeg gør ved hende". En uhyggeligt stærk novelle, der griber fat i noget almenmenneskeligt og serverer det råt for usødet. Novellen er desuden i gang med at blive filmatiseret og er desuden genoptrykt i Lars Ahn Pedersens novellesamling Månebase Rødhætte.
Runner-up: Malan Jacobsen : Katrine 05

Den hemmelige dal, Lige under overfladen 3 (2009). Science Fiction Cirklen.
Lars Ahn Pedersen : Alien ghost ballet. Ja, det er korrekt. Samme forfatter snupper også bedste novelle i denne antologi. Spøgelserne er universets kræmmere, og de har fundet en "køber" til Schelander, der er koreograf. Handelen er meget enkel. Schelander skal tage til en meget fremmed planet og der skal han hjælpe de lokale med en særlig opførsel af Svanesøen. Kombinationen af kunst, space opera og et vanvittigt (velfungerende) præmis gør historien til en lækkerbisken. Novellen er denne listes længste, men det gør ikke noget, når den er så velskrevet som den er. Den er genoptrykt i Lars Ahn Pedersens novellesamling Månebase Rødhætte.
Runner-up: Simon Christiansen : Simulacra.

Begyndelser (2009). Forlaget Valeta.
Christian Reslow : Firmus Anima. Hovedpersonen i fortællingen vågner op i et totalt mørke, så desorienteret, at det kun er ved at mærke efter, at han kan konstatere, at han er en mand. Langsomt finder han ud af, at han er i en hytte af en slags og det er meget langt fra noget europæisk land. Der er høns, der gokker udenfor. Der er varmt og fugtigt. Og der er nogen, der nærmer sig hytten. En novelle, der selv om den er kort, er tilpas ironisk til at blive siddende i hukommelsen og en, der med lethed kunne omdannes til en kortfilm.
Runner-up: Charlot Roslev : Fangen på fortet.

Prisen på magi, Ny Dansk Fantasy 4 (2014). Forlaget KANDOR.
Patrick Leis : Lysnat. Der gøres klar til fest i den lille bjerglandsby. Andan Unger klikker manchetknapperne på plads og klapper sin tykke mave. Det sker kun en gang om året, og så må man være i sit stiveste puds. Imens binder Gretchen det røde bånd om kjolelivet og forsøger at se ubekymret på sin datter, der glæder sig til al den festivitas. Ikke mindst lodtrækningen, der for en heldig vinder kan betyde god mad hele vinteren. En mørk novelle, der glimrer ved sit dygtige håndværk og evnen til at tage læseren ved næsen.
Runner-up: Lars Kramhøft : Prisen på magi.

Undergang (2014). Forlaget Valeta.
Mikkel H. Carlsen : La Gioconda ved Tidernes Ende. Alt ramler omkring kunsthistorikeren Pawels ører, men heldigvis sker det imens han med beundring betragter Mona Lisa. Montren smadres og i ren og skær rædsel tager Pawel maleriet for at beskytte det. Intet ondt må overgå mesterværket, ligegyldigt hvad. Han jager gennem Paris, forbi lidende og skrigende mennesker, alt sammen for at finde et sted, hvor maleriet og han kan være i sikkerhed. Imens falder støvet gult og tungt over kærlighedens by. En meget smuk novelle, der samtidig formår at være noget af det mest umenneskelige jeg har læst. Dygtigt.
Runner-up: Kasper Grandetoft : Klong Prem.

De sidste kærester på Månen, Lige under overfladen 9 (2014). Science Fiction Cirklen.
Christian Kaarup Baron : Den oligocæne forbindelse. En tidsrejsefortælling, der ikke nøjes med at rejse nogle få århundreder frem eller tilbage, men rykker sig langt ind i Jordens urtid. Er det muligt at anvende de millioner af år, hvor jorden var mere eller mindre tom, til landbrugsproduktion? Måske oprette en forskningsstation med tilhørende anlæg? Det ser sådan ud. Men enhver ide, der først engang er opstået, må næsten per definition også være opstået et andet sted. En spændende science fiction-novelle, der trækker på biologi og socialisme, to elementer der tilsammen gør alt lidt nyt.
Runner-up: Glen Stihmøe : Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen - og Emma.

Varulv (2014). Forlaget KANDOR.
Jonas Wilmann : Urdybet. Hovedpersonen, hvis navn vi ikke får oplyst (det er nemlig streget ud), er på overfladen helt normal. Lever i en kernefamilie. Får ingen sex. Ingen anerkendelse. Fantaserer om grimme ting, tegner skitser i sin notesbog. En aften er han ude med drengene og knalde fadbamser. De lyver til hinanden om hvor meget ungfisse de får, han er ikke bedre end dem. Så træder en selvhjælpsnordmand ind fra siden. Hovedpersonens problemer kan sagtens afhjælpes. Det eneste, der kræves er en smule hypnose. En god novelle, der hiver sig selv op til et helt nyt niveau ved at have tegninger, overstregninger og ulæselighed direkte indført på siderne.
Runner-up: Gudrun Østergaard : Agernø

Afrundes i morgen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Del 1

Del 2 

Del 3

 

Første nyheder i juni

I mit sidste indlæg sagde jeg, at der havde været lidt stille på det sidste. Det har nu ændret sig. Selv om der kun er gået en stor uge af juni, er jeg allerede klar med den første bunke nyheder og ved, at der kommer mere. So stay tuned.

En slående lighed.

Antologien Vampyr bliver ved med at høste hæder og det lader ikke til at stoppe lige foreløbig. En ny anmeldelse i Himmelskibet slutter sig til de gode takter, og anmelderen Thomas Winther har følgende at sige om min novelle:

"A. Silvestris historie finder sted på et dansk slaveskib som sejler på sin rute med slaver til de vestindiske øer. Forholdene for slaverne er kummerlige. De ligger under dæk i skidt og lort og blandt ligene af de af deres medfanger der ikke har overlevet. Med om bord er der også kommet et væsen som lever ved at suge blodet og livet ud af folk. Væsnet flår også nogle gange skindet af sine ofre og kan iklæde sig det. Ud over blod og skind får det også en del af ofrets viden og hukommelse, og kan derfor indtage offerets plads. I starten er det kun slaverne der er væsnets ofre, men det har også en trang efter magt, og den kan godt fornemme at den finder den hos skibets hvide besætning."

For nogle år siden blev jeg spurgt om jeg ikke havde en fantasynovelle på lager. Flemming Rasch var ved at indsamle noveller til en antologi, og heldigvis havde jeg en enkelt, der passede til profilen. Siden da er projektet blevet udskudt en del gange, men nu er den her endelig. Samlingen hedder Forvandlinger og min novelle bærer titlen Et studie i lyst. Der er rigtig mange gode navne med: Jesper Rugård, Henrik Larsen, Bjarke Schjødt Larsen, Richard Ipsen, Klaus Æ. Mogensen, Rasmus Wichmann, Sarah Fürst, Gudrun Østergaard, Thomas Strømsholt, Flemming R. P. Rasch, Lars Konzack og Lars Ahn Pedersen. Antologien kan indtil videre kun købes gennem forlaget ved at sende en mail til forlagetlangdyssen@gmail.com. Jeg glæder mig til at se hvad anmelderne siger.

Det er nu halvandet år siden Pandaemonium udkom, men den nægter at ligge stille. På sitet bogbidder.dk har Pandaemonium været blandt de sidste par ugers bogbidder. Dog, da jeg skulle skrive dette indlæg, manglede der både teksten og indlæsningen. Mærkeligt. I får dog linket alligevel. Med lidt held vender begge dele tilbage fra de døde.

Alligevel skal I ikke vansmægte. Bloggen Amalies Bogunivers har anmeldt Pandaemonium og kyler fem kastestjerner lige i kraniet på den. Hun har blandt andet følgende at sige:

"Mange gange når man læser en roman, læser man den for underholdningens skyld. Det er ikke meningen at man skal tænke selv, men i “Pandaemonium” får man begge dele. Historien er til for at underholde, men indholdet får også læseren til at tænke. Spørgsmålene hober sig op, og de fleste bliver heldigvis også besvaret. I bund og grund er “Pandaemonium” en super fed zombieroman."  

Læs hele anmeldelsen her.

Og til at runde af ... jeg er faldet i igen. Suk. De første 2000 ord af Odd, del 2 er nu skrevet. So help me Odin. 

 

Nyheder i juli

Så er det endelig blevet varmt - så varmt, at når jeg løber mine daglige ture, ligner jeg et sygeligt Rorschach-mønster bagefter. Men mens jeg tordner Nørrebros grønne områder igennem, sker der lidt ting hist og her:

Som tidligere nævnt kom jeg med i fantasy-antologien fra Forlaget Kandor, der har fået titlen Til deres dages ende. Det er Lars Ahn Pedersens novelle, der ligger navn til samlingen. Der er mange folk med, som i det sidste stykke tid har vist deres ansigt. Gudrun Østergaard, Richard Ipsen, Martin Schjönning, Teddy Vork, Nikolaj Johansen og min kollega på forlaget Hexameter, Sven Damgaard Ørnstrup. Mit bidrag bærer titlen Et horn i siden, og handler om en helt, der fanger en enhjørning ...

Til Fantasticon blev der i år udgivet en con-bog med titlen Kosmos og katastrofer, af forlaget Ny Science Fiction. Den var en del af indgangsbilletten,  og er klart et læs værd. Den har sågar fået en lektørudtalelse, hvilket er endnu federe. Majbrit Høyrup (der har novellen Fremmedgjort med i bogen) fortæller på sin blog om bogen, og har følgende ord til mig om mit langdigt Fantasy, der er illustreret af Wols.

"Desuden er der et horrordigt af A. Silvestri, som er skrevet som om det er en læse-let-bog (!) - Eksperimentet fungerer faktisk fint."

På Lonni Krauses blog har hun skrevet et indlæg om noveller, og i den sammenhæng er jeg blevet nævnt:


"Jeg har fulgt A. Silvestri længe. Nu bevæger denne nye forfatter, der har et hav af noveller i sin bagage sig op fra undergrunden, og med udgivelser både på forlaget Valeta og i Science Fiction Cirklen, viser han sine bedste sider frem! ‘Faderens sønner‘ bringer dig et skridt tættere på forfatteren."

Det selvsamme indlæg findes på Arnold Busck-bloggen. Grunden til at jeg nævner det, er at de søde mennesker derinde har skrevet en lille biografi om mig. En meget lille en. Men man skal jo starte et sted. Dog fik jeg lidt et chok, da jeg så hvor mange ting man kan erhverve sig, som har mit navn på sig.

Det tror jeg var alt for nu. Jeg fortsætter med at svede, ikke mindst på grund af min kommende novellesamlings andenredigering (den kommer for resten til at hedde Optisk bedrag) og romanen, der kører videre. Og som om det ikke var nok, er der en irriterende burre i min hjerne, der insisterer på at en novelle skal ud. Så det kommer den nok.

Alle gode gange fem - flere majnyheder

Selv om der stadig er en stor uge tilbage af årets femte måned, bliver nyhederne ved med at pøse ind.

For det første er jeg for femte gang i streg kommet gennem nåleøjet, og medvirker i sjette bind af Lige under overfladen-serien fra SFC. Årets titel bliver Fremmed stjerne og er titlen på Michael Kamps bidrag - en novelle, man nok bør glæde sig til. Mit eget bidrag bærer titlen Højdepunkt, og var oprindeligt tiltænkt en anden antologi, der desværre endnu ikke er blevet til noget. Efterhånden er der nogle navne i dansk science fiction, man skal bide mærke i. Lars Ahn Pedersen og Gudrun Østergaard er også med for femte gang i træk, mens Richard Ipsen, Flemming Rasch og Patrick Leis blænder distancen ved at have været med i alle seks bind! Samtidig er min femte deltagelse en milepæl for mig personligt, da det helt konkret betyder at jeg har fem-års jubilæum som udgivet forfatter, da min første antologi-deltagelse var i Lige under overfladen 2. For nu at gøre som Lars Ahn, vil jeg hurtigt gøre opmærksom på mine tidligere deltagelser:

I overfladen – LUO2 (2008): When The Musics Over
Den hemmelige dal – LUO3 (2009): Godnat
Ingenmandsland – LUO4 (2010): Matthæus 20:16
Den nye koloni – LUO 5 (2011): Glemmer du, så husker jeg alt

UPDATE 23/5 - For de observante vil det nu være tydeligt, at A.Silvestri ikke kan tælle og generelt stadig lider under en traumatisk oplevelse som tre-årig, der involverede en kugleramme, et kalahaspil og størstedelen af en formelsamling. Det er først NÆSTE år, jeg har femårs-jubilæum. Indtil da må jeg nøjes med at have nået det samme på et år mindre, end jeg selv troede ;)

I min sidste update fortalte jeg om Grufulde mørke, der havde fået sin første anmeldelse. Nu er der dumpet endnu en ind. Denne gang er det fra Himmelskibet, og om min novelle I et vindue har Thomas Winther følgende at sige:

" I novellen “I et vindue” følger vi en psykolog der skal forsøge at hjælpe nogle betjente med at håndtere de oplevelser de har haft på en bestemt sag.....Dette er nok den af samlingens historier, der har mindst med Lovecraft at gøre, men det ændrer ikke på at det er en rigtig god historie på den helt rigtige groteske måde."

Mens jeg har arbejdet på alle de andre ting, har jeg også hemmelighedskræmmet en smule. Jeg har bedrevet en novelle til en antologi, hvor bidragsyderne stadig er gemt bag slør. Jeg kan dog fortælle at novellen er meget Kafkask og modbydelig på den måde, som kun en verden i smulder kan være det.

Fortsat skriver jeg på min blodige novelle, og så er romanen rykket ind i kapitel otte.